Side:Østbye - Tragedier (Sofokles).pdf/230

228

Antigone

    av bakkantinders glade sværm,
    som feirer vildt i natlig dans
    sin hersker, dig Iakkos.

ET BUD
(kommer).
 I mænd som bor i Kadmos by, Amfions^[1] stad!
Saa fast staar her i verden intet livets kaar
at jeg tør prise eller ynke nogen mand.
Ti skjæbnen løfter op, og skjæbnen styrter ned.
Held følger stadig vanheld; vanheld følger held,
og ingen mand kan spaa en dødelig hans lod.
Før vakte Kreons lykke, tror jeg, manges nid,
da han fik frelst kadmeisk land fra fiendsk vold,
vandt uindskrænket herskermagt og styrte godt,
velsignet rikt med gjæve sønners friske skud.
Men nu er alting tapt; ti svinder livets lyst
og glæden bort, da mener jeg en saadan mand
ei lever mer; men her i livet er et lik.
Ti eide du alverdens rigdom i dit hus
og levde som en mægtig drot i glans og pragt
men maatte savne glæden, kjøpte jeg forvisst
ei al din herlighet for skyggen av en røk.

KORFØRER.
 Hvad sorgtungt bud om vore fyrster melder du?

BUDET.
 Den ene døde; den som lever voldte det.

KORFØRER.
 Saa tal dog! Hvem er falden? Hvem har fældet ham?

BUDET.
 Hist ligger Haimon i sit blod for nærmest haand.

KORFØRER.
 For egen? Eller fandt han døden for sin fars?

1. Kadmos hadde bygget Tebens borg, Amfion byens mure.