Side:Østbye - Tragedier (Sofokles).pdf/225

223

Antigone

selv spaadomskunst. Som andet fragtgods er jeg solgt
og høkret bort forlængst av disse landsmænd her.
Vel, søk I kun jer vinding. Skaf jer, om I vil
fra Sardes sjeldne skatte,^[1] skaf jer indisk guld;
men aldrig skal I gjemme under muld hint lik.
Nei, selv om Zevs’s ørne vilde ta hans krop
og bære den til gudens trone som sit rov,
jeg lot ham dog ei faa en grav, fordi jeg skalv
i gru for blodskyld: ti jeg vet at ingen mand
kan smitte guders renhet ved en uren synd.^[2]
 Tiresias, du gamle! Selv den vise mand
kan falde dypt i skjændsel, naar med fagre ord
han fører skjændig tale, blot for vindings skyld.

TEIRESIAS.
    Ve!
Mon nogen dødelig paa jorden tænker paa —

KREON.
 Paa hvad? Hvad mener du med disse dunkle ord?

TEIRESIAS.
 hvor sandt det er at visdom er den største skat.

KREON.
 Saa sandt som det at daarskap volder mest av ondt.

TEIRESIAS.
 Og dog, du lider selv som værst av denne sott.

KREON.
 Jeg vil ei svare seeren med onde ord.

1. Der staar egentlig sølvguld o: en blanding av sølv og guld. Floden Paktolos som fløt forbi Lydiens hovedstad Sardes, var guldførende.
2. Han tilføier dette, fordi han selv blir ræd for sine formastelige ord.