Hopp til innhold

Side:Østbye - Tragedier (Sofokles).pdf/205

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
203
Antigone
Over bryenene mørkner fortvilelsens sky
   de sorgtunge træk
og væter de deilige kinder.

KREON
(til Ismene).
Du der som snek dig ind i huset som en snog
og suget lumsk en frændes blod som ubevisst
har fostret to som lurte paa hans trones fald:
svar! Tør du tilstaa du var med da dette lik
blev jordet, eller sverge at du intet vet?

ISMENE.
Jo, jeg har gjort det — hvis hun sier det er saa. —
Jeg delte hendes verk og bærer skylden halvt.

ANTIGONE.
Nei, retfærds guddom selv vil ei la dette ske.
Ei vilde du; ei heller lot jeg dig ta del.

ISMENE.
Men i din svare vaande kvier jeg mig ei
ved selv at gaa i samme baat, til samme kval.

ANTIGONE.
Hvis verk det var, vet Hades og de døde hist.
Jeg elsker ei en ven som elsker kun i ord.

ISMENE.
Aa søster, agt mig ei uværdig til den lod
at dø med dig og hædre saa min døde bror.

ANTIGONE.
Du skal ei dø med mig, og kræv ei det som dit
som aldrig du har rørt. Nok at jeg selv maa dø.

ISMENE.
Hvad værd har livet, naar jeg lever uten dig?