Hopp til innhold

Side:Østbye - Tragedier (Sofokles).pdf/190

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
188
Antigone
    rundt om portenes syvdelte mund.
    Fly dog maatte han, før han fik
    fyldt sit glupende gap med blod,
    fly før faklernes flammende blus
    tændte i brand vor murkranste by.
    Slik en kamptummel om hans ryg
    reiste krigsguden selv, en dyst
    drøi for vor kampglade drage.[1]

KORFØRER.
Ti formastelig tunges hovmodig pral
blir hatet av Zevs. Da han saa at de kom
som en herjende stormflod med brask og med bram
   klædt i klirrende guld,
da slynget han harmfuld det flammende lyn
mot ham[2] som i jubel fra murenes tind
vilde alt forkynde sin seier.

KOR.
Anden strofe.
Høvdingen for gjennem luften, og drønende faldt han til jorden,
han som med fakkel i haand og i vanvids ubændige kræfter
   gik frem som et truende stormveir,
   vild som en drukken bakkant.
   Ikke gik dette som tænkt;
ti som hingsten paa val brøt Ares dem ned
   og gav en efter anden hans lod.

KORFØRER.
Høvdinger stillet sig, syv i tal,
mand mot likemand, hver ved sin port.
Men til flugtvolder Zevs gav de rustningens malm.
Og de rædsomme to, hvem én mor hadde født
den selvsamme far, de rettet til kamp

  1. Tebanerne blev i den foregaaende tragedie kaldt «dragesædens yngel».
  2. Giganten Kapanevs, en av de syv.