Denne siden er ikke korrekturlest
168
Oidipus i Kolonos
fra veien vike, naar nu vor ven
skal vandre stien til skyggers land!
Aa hør os du som i dødssøvn dysser!
skal vandre stien til skyggers land!
Aa hør os du som i dødssøvn dysser!
ET BUD.
Medborgere! Mit budskap kan jeg snart faa sagt.
Med færrest ord det lyder: Oidipus er død.
Men i en fart fortælle hvordan alt gik til,
er uraad, for det var ei avgjort i en fart.
Medborgere! Mit budskap kan jeg snart faa sagt.
Med færrest ord det lyder: Oidipus er død.
Men i en fart fortælle hvordan alt gik til,
er uraad, for det var ei avgjort i en fart.
KORFØRER.
Saa han er død, den arme?
Saa han er død, den arme?
BUDET.
Saa han er død, den arme?Ja, den mand er nu
fra livets møie vandret; det er visst og sandt.
Saa han er død, den arme?Ja, den mand er nu
fra livets møie vandret; det er visst og sandt.
KORFØRER.
Men hvordan? Lot en gud ham slukne uten kamp?
Men hvordan? Lot en gud ham slukne uten kamp?
BUDET.
Det er just det som var saa høist vidunderlig.
Du var jo selv tilstede, saa du vet han gik
alene herfra, uten hjelp av vennehaand
og tvertom selv var den som viste alle vei.
Men da han kom til stupets tærskel, hvor paa trin
av erts en sti fra dypets avgrund munder ut,
da stanset han ved skilleveien, ganske nær
den dype kløft i fjeldet, hvor sin broderpakt
for evig Tesevs sluttet med Peiritoos.
Og mellem den og Torikos’s bratte tind
og klippegraven og det hule pæretræ
han satte sig og løste smudsig tiggerdragt
og kaldte sine døtre til og bød dem gaa
og hente kildevand til tvæt og offerstænk.
Straks til Demeters, vaargudindens, grønne haug
som derfra øines, ilte de, og inden kort
sin far de bragte, hvad han ønsket, tvættet ham
og klædte ham i festskrud efter gammel sed.
Det er just det som var saa høist vidunderlig.
Du var jo selv tilstede, saa du vet han gik
alene herfra, uten hjelp av vennehaand
og tvertom selv var den som viste alle vei.
Men da han kom til stupets tærskel, hvor paa trin
av erts en sti fra dypets avgrund munder ut,
da stanset han ved skilleveien, ganske nær
den dype kløft i fjeldet, hvor sin broderpakt
for evig Tesevs sluttet med Peiritoos.
Og mellem den og Torikos’s bratte tind
og klippegraven og det hule pæretræ
han satte sig og løste smudsig tiggerdragt
og kaldte sine døtre til og bød dem gaa
og hente kildevand til tvæt og offerstænk.
Straks til Demeters, vaargudindens, grønne haug
som derfra øines, ilte de, og inden kort
sin far de bragte, hvad han ønsket, tvættet ham
og klædte ham i festskrud efter gammel sed.
