Denne siden er ikke korrekturlest
167
Oidipus i Kolonos
jeg vandrer ned til Hades. Dyrebare ven,
maa held og lykke følge dig og dette land
og dem som tjener dig, og gaar det eder godt,
saa tænk paa mig, den døde. Lev for evig vel.
(Oidipus og døtrene, Tesevs og følget gaar).
maa held og lykke følge dig og dette land
og dem som tjener dig, og gaar det eder godt,
saa tænk paa mig, den døde. Lev for evig vel.
(Oidipus og døtrene, Tesevs og følget gaar).
KOR.[1]
Første strofe.
Tør jeg med hellig gru
ære med ydmyk bøn
dig og din mørke dronning
natlige skyggers drot,
Hades, aa Hades, da lyt til min bøn!
Skaan dog vor gjest for sukke og kval!
La ham vandre i fred
til dypet som gjemmer os alle tilsidst,
til skyggernes eng og jer borg ved Styks!
ti mangen sorg og mangen kval
har uforskyldt dig rammet tungt.
Maa guders retfærd dig atter løfte!
Første strofe.
Tør jeg med hellig gru
ære med ydmyk bøn
dig og din mørke dronning
natlige skyggers drot,
Hades, aa Hades, da lyt til min bøn!
Skaan dog vor gjest for sukke og kval!
La ham vandre i fred
til dypet som gjemmer os alle tilsidst,
til skyggernes eng og jer borg ved Styks!
ti mangen sorg og mangen kval
har uforskyldt dig rammet tungt.
Maa guders retfærd dig atter løfte!
Motstrofe.
Dypets gudinder, hør!
Hør mig, du kjæmpedyr,
Du som, hvor gjester flokkes
ligger ved Hades’ port,
knurrer fra hulen som dørvogter glupsk
hos dødsrikets fyrste. Saa lyder fra old
det urgamle sagn.
Død, barn av Gaia og Tartaros!
Dig ber jeg: Aa, la det grumme dyr
Dypets gudinder, hør!
Hør mig, du kjæmpedyr,
Du som, hvor gjester flokkes
ligger ved Hades’ port,
knurrer fra hulen som dørvogter glupsk
hos dødsrikets fyrste. Saa lyder fra old
det urgamle sagn.
Død, barn av Gaia og Tartaros!
Dig ber jeg: Aa, la det grumme dyr
- ↑ Koret ber Hades og hans dronning Persefone om venlig at ta imot Oidipus i dødsriket. I motstrofen retter koret samme bøn til hevngudinderne og ber dødsguden la ham slippe uskadt forbi Kerberos, vakthunden som ligger i sin hule ved dødsrikets port.
