Side:Østbye - Tragedier (Sofokles).pdf/167

165

Oidipus i Kolonos

TESEVS
(kommer).
 Hvad nu? Hvi lyder atter dette fælles rop
hvori jeg skjelner eders stemmer og vor gjests?
Er det et flammelyn fra Zevs? Har himlen sendt
en regntung hagelbyge? Man maa frygte alt,
naar vrede guder sender slikt et herrens veir.

OIDIPUS.
 Du kom til en som ventet saart, og signet held
har nu en gud beredt dig, herre, for din gang.

TESEVS.
 Hvad er nu atter hændt dig, søn av Laïos?

OIDIPUS.
 Mit liv mot enden lider. Før mig døden naar,
jeg indfrir nu mit ord til dig og denne stad.

TESEVS.
 Og hvilket varsel har du om din nære død?

OIDIPUS.
 Det budskap bringer guder selv. De svek mig ei
for noget varselstegn paa det som forestaar.

TESEVS.
 Forklar dig, gubbe! Hvilke tegn gjør dig saa tryg?

OIDIPUS.
 De tordenskrald, hvis rullen lyder uten stans,
og lyn paa lyn som slynges ut fra almagts haand.

TESEVS.
 Jeg tror dig; ti jeg ser at meget varslet du
som ei var løgn. Saa si mig da, hvad nu bør ske.