Denne siden er ikke korrekturlest
157
Oidipus i Kolonos
ANTIGONE.
Aa arme bror, dit ærend faar du si ham selv;
ti ordrik tale, naar den vækker hjertefryd
og medynk eller ogsaa heftig vredesmod,
har jo saa ofte løst den tauses tungebaand.
Aa arme bror, dit ærend faar du si ham selv;
ti ordrik tale, naar den vækker hjertefryd
og medynk eller ogsaa heftig vredesmod,
har jo saa ofte løst den tauses tungebaand.
POLYNEIKES.
Vel, jeg skal tale; ti dit raad er vel betænkt.
Dog først jeg kalder til min bistand guden selv,
ham fra hvis alter landets ædle drot mig bød
at vandre hit med retten til at tale frit
og faa et svar og siden vandre bort med fred.
Den samme naade ber jeg, frmmede, at I
og mine søstre og min far vil unde mig.
Saa faar jeg da forklare dig mit ærend, far.
Jeg er en flygtning, jaget bort fra fædres land,
fordi jeg krævet kun min førstefødselsret
og ønsket selv at sitte paa din herskerstol.
Men nu har Eteokles, skjønt han yngre er,
forjaget mig fra landet. ei med grundes vegt
og ei i ærlig vaabenlek med seirens ret.
Nei, lumsk mit folk han lokket. Heri har forvisst
din egen onde blodhevnsfylgje største skyld.
Saa har jeg ogsaa hørt av vise spaamænds mund.
Da saa jeg kom til Argos fjernt i dorers land,
og fik til maag Adrastos, bandt jeg til min sak
ved hellig ed enhver, som trindt paa Pelops’ ø[1]
har ædlings navn og vandt sig ry med lanseodd.
Med dem jeg vilde samle syvfold fylket hær
mot Tebens stad og enten falde ærefuldt
i kampen eller jage hine voldsmænd bort.
Nuvel, men hvorfor kom jeg da til dette sted?
Fordi jeg har en ydmyk bøn til dig, min far,
fra mig og dem som trofast kjæmper for min sak
og nu med syvdelt fylking under merker syv
har sluttet kreds om Tebens rike sletteland,
blandt dem Amfiaraos, han som vældigst er
i lansekamp og bedst kan tolke fuglens vei,
Vel, jeg skal tale; ti dit raad er vel betænkt.
Dog først jeg kalder til min bistand guden selv,
ham fra hvis alter landets ædle drot mig bød
at vandre hit med retten til at tale frit
og faa et svar og siden vandre bort med fred.
Den samme naade ber jeg, frmmede, at I
og mine søstre og min far vil unde mig.
Saa faar jeg da forklare dig mit ærend, far.
Jeg er en flygtning, jaget bort fra fædres land,
fordi jeg krævet kun min førstefødselsret
og ønsket selv at sitte paa din herskerstol.
Men nu har Eteokles, skjønt han yngre er,
forjaget mig fra landet. ei med grundes vegt
og ei i ærlig vaabenlek med seirens ret.
Nei, lumsk mit folk han lokket. Heri har forvisst
din egen onde blodhevnsfylgje største skyld.
Saa har jeg ogsaa hørt av vise spaamænds mund.
Da saa jeg kom til Argos fjernt i dorers land,
og fik til maag Adrastos, bandt jeg til min sak
ved hellig ed enhver, som trindt paa Pelops’ ø[1]
har ædlings navn og vandt sig ry med lanseodd.
Med dem jeg vilde samle syvfold fylket hær
mot Tebens stad og enten falde ærefuldt
i kampen eller jage hine voldsmænd bort.
Nuvel, men hvorfor kom jeg da til dette sted?
Fordi jeg har en ydmyk bøn til dig, min far,
fra mig og dem som trofast kjæmper for min sak
og nu med syvdelt fylking under merker syv
har sluttet kreds om Tebens rike sletteland,
blandt dem Amfiaraos, han som vældigst er
i lansekamp og bedst kan tolke fuglens vei,
- ↑ Peloponnes.
