Side:Østbye - Tragedier (Sofokles).pdf/145

143

Oidipus i Kolonos

TESEVS
(kommer ilsomt med følge).
 Hvad staar paa? Hvi disse nødrop? Hvilken angst har skræmt jer slik
at I stanset brat min ofring ved vor havguds alter hist,
han som skjærmer vort Kolonos? Tal, saa jeg kan vite alt,
hvorfor hit mer snar jeg ilte, end det huet mødig fot!

OIDIPUS.
 Aa kjære, staa mig bi! — jeg kjender jo din røst —
Svar uret har jeg nylig lidt av denne mand.

TESEVS.
Hvad uret? Tal! Hvem er den mand som krænket dig?

OIDIPUS.
 Du ser ham for dig. Kreon er det som med vold
har røvet mig min sidste fryd, mit datterpar.

TESEVS.
 Hvad sier du?

OIDIPUS.
 Hvad sier du?Du hørte nu min tunge lod.

TESEVS.
 Saa skal i største hast en tjener ile bort
til altret hist og byde folket, hver og en
tilfots, tilhest med slappe tøiler sprænge bort
fra offerfesten like dit hvor banet sti
fra tvende kanter møtes til en alfarvei,
og stanse disse kvinder, saa ei fremmed mand
skal le mig ut, om feigt jeg vek for ransmænds vold.
Avsted i hast, som jeg har sagt! Men lot jeg ham
faa føle al min vrede, som han har fortjent,
da merket jeg ham nu med sverdet, før han slap.