Side:Østbye - Tragedier (Sofokles).pdf/124

122

Oidipus i Kolonos

OIDIPUS.
 Den vil jeg gjerne høre. Stor er bønnens magt.

KORFØRER.
 At som de kaldes huldgudinder, saa de huldt
vil skjænke dig, sin skytsling, ly og sikkert vern,
bør selv du be om eller andre i dit sted
med sagte hvisken, ei med høie jammerskrik.
Gaa saa, men se dig ei tilbake! Hvis du gjør
som jeg har sagt dig, vil jeg trøstig staa dig bi;
men ellers, ven, jeg gruer svarlig for din lod.

OIDIPUS.
 Barn, har I hørt paa disse ord av byens folk?

ANTIGONE.
 Vi hørte dem. Befal os kun hvad nu bør ske!

OIDIPUS.
 Selv kan jeg ikke gaa. Mig fattes tvende ting:
Jeg har ei kræfter, kan ei se, — en dobbelt kval.
Men en av jer faar nu gaa hen og gjøre det.
Forvisst jeg tror, en sjæl formaar for tusinder
at sone, naar den nærmer sig med skyldfrit sind.
Saa skynd jer da til verket! Ensom la mig dog
ei bli tilbake. Ikke vil jeg usle vrak
formaa at vandre ene uten førers haand.

ISMENE.
 Vel, jeg skal gaa med ofret; men jeg ønsker blot
at vite først hvor jeg skal finde dette sted.

KORFØRER.
 Hist, kvinde! Hist i lunden. Men om nogen ting
du savner, findes der vel en som gir besked.