Denne siden er ikke korrekturlest
116
Oidipus i Kolonos
igjen din far? Hvad drev dig bort fra hjemmets ly?
Ti uten ærend kom du ei; det vet jeg visst.
Et rædselsbudskap er det vel du bringer mig.
Ti uten ærend kom du ei; det vet jeg visst.
Et rædselsbudskap er det vel du bringer mig.
ISMENE.
Aa far, jeg vil ei tale om hvad selv jeg led
av nød og savn, mens lengselsfuld dit tilflugtssted
jeg søkte, vil ei tvefold føle smertens brodd
ved nu paany at nævne alt hvad jeg har lidt.
Jeg kom med bud om hvilken tung, forbandet lod
just times nu de arme to, dit sønnepar.
De ønsket først for ei at skjænde selv sit land
at løfte Kreon paa den tomme kongestol,
fordi de gruet for hin ættens arvesott
som tynget haardt dit arme hus fra arilds tid.
Men nu har vel en gud og hjertets frække trods
forført de arme to til syndig brodertvist,
til selv at gripe statens ror og herskermagt.
Og han som kom til verden sidst, din yngste søn,
har jaget Polyneikes bort, sin ældre bror,
fra fædres land og røvet selv hans kongemagt.
Hos os fortæller mangetunget rygte nu
at hin er draget bort paa flugt til Argos’ dal,
har vundet mægtig maag[1] og skjolddækt vennehær.
Og nu skal Argos brat betvinge Kadmos’ land
med hæder eller hæve himmelhøit dets ry.[2]
Ak far, hvad her jeg melder, er ei tomme ord,
men bitter sandhet. Dog hvor guderne din nød
forbarmende vil ende, vet jeg ei forvisst.
Aa far, jeg vil ei tale om hvad selv jeg led
av nød og savn, mens lengselsfuld dit tilflugtssted
jeg søkte, vil ei tvefold føle smertens brodd
ved nu paany at nævne alt hvad jeg har lidt.
Jeg kom med bud om hvilken tung, forbandet lod
just times nu de arme to, dit sønnepar.
De ønsket først for ei at skjænde selv sit land
at løfte Kreon paa den tomme kongestol,
fordi de gruet for hin ættens arvesott
som tynget haardt dit arme hus fra arilds tid.
Men nu har vel en gud og hjertets frække trods
forført de arme to til syndig brodertvist,
til selv at gripe statens ror og herskermagt.
Og han som kom til verden sidst, din yngste søn,
har jaget Polyneikes bort, sin ældre bror,
fra fædres land og røvet selv hans kongemagt.
Hos os fortæller mangetunget rygte nu
at hin er draget bort paa flugt til Argos’ dal,
har vundet mægtig maag[1] og skjolddækt vennehær.
Og nu skal Argos brat betvinge Kadmos’ land
med hæder eller hæve himmelhøit dets ry.[2]
Ak far, hvad her jeg melder, er ei tomme ord,
men bitter sandhet. Dog hvor guderne din nød
forbarmende vil ende, vet jeg ei forvisst.
OIDIPUS.
Saa fik du dog det haab, at guder snart vil se
i naade til mig, saa jeg engang vorder frelst.
Saa fik du dog det haab, at guder snart vil se
i naade til mig, saa jeg engang vorder frelst.
ISMENE.
Ja, far. Det sidste spaadomsord har git mig haab.
Ja, far. Det sidste spaadomsord har git mig haab.
