Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Kongeriget Norge, udg. af J. A. S. Schmidt
31. Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Kongeriget Norge, i Tidsrummet 1660–1813 til Brug for den Lovstuderende, udtogsviis udg. af J. A. S. Schmidt, Cand. jur. Christiania 1847. I. 1660–1783. 41 Ark. II. 1784–1813. 43 Ark. st. 8vo. Chr. Tønsberg. Med Register. Heft. Subskrpr. 3 Spd. Bogladepr. 4 Spd.
Planen for en Lovsamling kan tænkes forskjellig. Enten kan den være bestemt til at optage enhver Lovbestemmelse af den givne Art, saaledes at den hele Udvikling gjennem Tidens Løb deraf kan overskues, og saaledes at man deraf kan danne sig et Billede af Retstilstanden til hvilkensomhelst given Tid; eller dens Formaal kan være alene at meddele de Lovbestemmelser, der enten udgjøre den for Tiden gjældende Ret, eller dog tjene til directe at supplere og oplyse denne. Begge har sine Fortrin og sine Mangler. I reen videnskabelig Henseende maa dog den første Plan være ubetinget at foretrække, hvortil endvidere kommer, at naar en saadan engang er istandbragt og udarbeidet med Indsigt og Fuldstændighed, beholder den siden sit Værd uforandret, og staaer uafhængig af Lovgivningens senere Udvikling. Paa den anden Side vil saadanne fuldstændige Samlinger blive særdeles voluminøse og kostbare Værker, ubekvemme til daglig Brug, samt vanskelige at blive lokaliseret i. Derimod er en Lovsamling, indrettet efter den sidstnævnte Plan, i Grunden bunden til det Øieblik, da den udkom, og Planen er rokket ved enhver Forandring i Lovgivningen, hvis Samlingen ikke af Kjøberne selv stadig holdes á jour ved at rettes. Imidlertid er den naturligviis langt bekvemmere, kan leveres for en langt billigere Penge, og er for Mange tilstrækkelig. Med en Rescriptsamling stiller imidlertid dette Forhold sig noget anderledes. Som oftest faa disse Kongebud først da sin rette Betydning, naar alle de om samme Materie udgangne haves samlede, da de gjerne er givne for de specielle Tilfælde, og ikke bestemte til at afgjøre nogen Deel af Lovgivningen i dens Heelhed. Derfor gaar det her ikke engang an at udelukke det Ugjældende aldeles, men Udvalget bliver da ogsaa en særdeles vanskelig Sag, naar man vil levere noget ret hensigtsmæssigt.
Samlinger af førstnævnte Art er den bekjendte saakaldte Vogt-Arntzenske Lovsamling samt Bergs klassiske Rescriptsamling, denne sande Skatkiste for Enhver, der ønsker at trænge ret tilbunds i vort Retsvæsen og i vore indre Forholde. Men Enhver, der har benyttet den til sit Studium, vil ogsaa sikkert have sandet, at endskjønt al mulig Flid er anvendt paa at gjøre den saa let haandteerlig som muligt, er dens Brug dog temmelig besværlig. At anskaffe sig Bergs Samling er desuden, – uagtet Prisen nu er nedsat til 12 Spd. (formodentlig iberegnet Registeret), hvilket maa ansees forholdsvis billigt, – for de fleste Studerende en svær Udgift, saameget mere som saa stor en Deel af den, og netop det, der giver den sit høie Værd, som oftest er dem ligegyldigt. Udgiveren af nærværende Samling har derfor erhvervet sig megen Fortjeneste ved at skaffe de Studerende og Andre, der ikke just agte at gjennemtrænge Jurisprudensen i dens inderste Folder, en smuk, let haandteerlig, yderst billig og derhos aldeles fuldstændig Samling af alle de Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve, der vedkomme den egentlige positive almindelige gjældende Ret. Vistnok havde Advokat Dunker, tildeels i Forening med Statsraad Stang, i sin Tid udgivet en lignende Samling, men foruden at Oplaget heraf allerede var udsolgt, kunde man gjerne sige, at denne Samling var saa godt som Intet; thi den var baade aldeles maadelig, og derhos saa uhensigtsmæssig indrettet, at man næsten lige saa let kunde benytte gamle Fogtman. I alle Fald fandt man dog der almindelig hvad man søgte, hvilket man som oftest ikke fandt hos Dunker.
Som bemærket er Schmidts Plan aldeles forskjellig fra Bergs. Medens denne har optaget saavidt muligt ethvert Reseript &c. af nogen Vigtighed, der vedkom Norge, og derved har leveret en visselig “uundværlig Haandbog ikke alene for den Lovstuderende, den juridiske Embedsmand og Kommunalbestyrelserne, men ogsaa (og det vistnok i end høiere Grad) for Statsmanden, Lovkoncipisten, Statistikeren og Historikeren“, – har Schmidt alene villet meddele den almindelige positive Ret (jus generale), og derfor “udeladt Alt, hvad der ingen Interesse havde udenfor den egentlige administrative Ret. Bestemmelser angaaende Embeder og Embedsinddelinger, Lønninger og specielle Bud om Embedsgaarde og disses Brug, Fundatser og Konfirmationer for en Mængde Kirker og offentlige Stiftelser, Hospitaler og desl.; fremdeles den i streng Forstand saakaldte militære og geistlige Lovgivning, – ligesaa ... Alt, hvad der kun var af temporær Gyldighed, og som saaledes nu blot kunde have historisk Interesse; fremdeles: lokale og specielle Bud, Privilegier og Bevillinger for Værker og Industrianlæg. Overalt, hvor imidlertid jus generale hvilede paa Lovdata, som man efter gjængs Fortolkning hentede fra lokale, specielle og temporære Lovbud, er af disse optaget, hvad der saaledes kunde have Interesse for den Studerende.“ Overhovedet har Udgiveren stræbt “at gjøre Samlingen saavidt fuldstændig, at den Studerende heri kunde finde hvad der citeres i de almindelige Systemer.“ Dette sidste giver egentlig det rette Billede af Værkets Plan, og den ovenfor angivne Begrændsning maa ikke forstaaes saa strengt, som den i Fortalen er udtrykt. Havde Udgiveren strengt bundet sig dertil, vilde Samlingen ikke paa langt nær bleven saa hensigtsmæssig, som den virkelig er. Men dette har han heller ikke gjort. Saaledes findes naturligvis de almindelige Rescripter om Embedsgaarde; ligesaa de forskjellige Kjøbstadprivilegier; flere Bestemmelser om Tiendevæsenet, om Embederne, deres Udstrækning og Indtægter o. s. v. Ligeledes findes mange, der ikke kan nægtes ene at vedkomme den militære og geistlige Lovgivning i streng Forstand, saasom: Rescr. 17de Juli 1739, 27de Marts 1756, 1ste December 1756, 29de Januar 1762, 16de December 1763, 17de Januar 1764, 10de Mai 1765, 27de Febr. 1767, 19de Juni 1776, 15de Marts 1793 o. fl., der just ikke kan kaldes nødvendige til Forstaaelsen af jus generale. Fremdeles er optaget det høist interessante Rescr. 7de October 1754 om de Kontorske i Bergen. Af blot temporære og saaledes alene historisk interessante Bud ere ogsaa flere optagne, saasom angaaende Lovarbeidet, flere af de under Krigsaarene udgangne o. fl. Alle disse er imidlertid vigtige og interessante, og deres Udeladelse vilde efter mit Skjøn været en stor Mangel ved Værket.
Af de danske Rescripter, der pleie at citeres i Systemerne, har Schmidt optaget de vigtigste, der i Almindelighed ansees for at have nogen Betydning for den norske Lovgivning. Heri ligger efter min Mening et Fortrin fremfor Berg, der udelader disse. Mange af de danske Rescripter danne derhos Grundvolden for Sætninger i vor Ret, og kan saaledes endog egentlig siges at henhøre did, endskjønt de ikke udtrykkelig er udgivne for vort Land. Saaledes Rescr. 20de Juli 1792 til Hof- og Stadsretten i Kjøbenhavn, (hvorpaa den Sætning er bygget, at det Offentlige ikke indblander sig i Aagersager, med mindre der er frembragt en vis Formodning), Kanc. Skr. 29de October 1803, (hvoraf den aldeles gale Praxis oprindelig er fremkommen, at Ihændehaveren af Panteobligationer med den Klausul, at Pantet skal kunne stilles til Auction uden Lovmaal og Dom, alligevel først skal gaae igjennem Forligelseskommissionen). Kanc. Skr. 28de Januar 1792 til Stiftamtmanden i Fyen, (der udtaler den Sætning, at Sagførere ikke have nogen Retensionsret i de modtagne Dokumenter for deres Salar), er ogsaa høist vigtig, o. s. v. Jeg synes endog Udgiveren har været vel sparsom heri, hvilket han imidlertid selv forklarer er skeet, for at Værket ikke skulde blive vidtløftigere end nødvendigt. De er optagne i fortløbende Rækker med de øvrige, hvilket ogsaa var det eneste hensigtsmæssige, istedetfor, som Dunker, at gjøre et eget Anhang deraf.
Citaterne er hos Schmidt fuldstændigere end hos Berg, som rimeligt var at vente. Derhos har hans Værk det Fortrin, at der ikke under dets Istandbringelse er indtruffet Storthing, saa at der heelt igjennem det hersker Eenhed. Derimod indtraf begge Storthingene i 1842 og 45 under Trykningen af Bergs Samling, hvoraf adskillige Ufuldkommenheder i denne maatte blive Følgen. At Schmidt næsten alene har reent juridiske Citater, anseer jeg dog for urigtigt, al den Stund han dog ikke har kunnet udelade Alt, hvad blot var af historisk Interesse.
Forresten at gjennemgaae Samlingen i det Specielle, vilde ligge udenfor Hensigten med nærværende Anmeldelse, og desuden kunde dertil gjerne behøves en heel Bog. Samlingen er overhovedet særdeles god, og en sand Gevinst for de Studerende. Udvalget er foretaget med megen Skjønsomhed. At jeg kunde ønske en og anden udeladt Bestemmelse optagen, og paa den anden Side en og anden optagen udeladt, kan naturligvis intet gjøre til Sagen, da her saa meget beroer paa subjektivt Skjøn, og man vel vanskelig finder trende, der her er af samme Mening. Udgiverens Erfaring som fleeraarig Manuduktør til juridisk Embedsexamen har her maattet give ham en god og sikker Veiledning. Kun et Par Bemærkninger skal jeg gjøre, hvor jeg tilfældigvis er bleven opmærksom paa et Par Mangler, som muligens endnu kunde rettes i Registeret. Ved Rescr. 13de Januar 1767 burde det være anmærket, at ikke desto mindre Fogder, Sorenskrivere og Lensmænd virkelig, idetmindste i nogle Distrikter, nyde Tiender af en Gaard i hvert Præstegjeld, hvilket er saa meget besynderligere, som der findes mange specielle Rescripter, der udtrykkelig nægte deres Beføielse dertil. Ved Rescr. 15de Januar 1787 burde Krafts Beskrivelse været citeret, da man ellers ikke kan see, af hvad Grund denne Bevilling er indtagen. Ved Rescr. 2den September 1791 og 3die November 1813 havde det været ønskeligt, om de forskjellige udlagte Gaarde var blevne specificerede, og da burde Rescripter som 19de April 1793 o. fl. alene været citerede der, og ikke særskilt indtagne. Rescr. 8de October 1772 er ophævet ved Resol. 16de November 1841.
Det var særdeles slemt, at den Feil skulde indløbe under Trykningen i Kjøbenhavn, at ikke det Ugjældende ved egne Mærker blev adskilt fra det Gjældende, som hos Berg. Vistnok kan man som oftest alligevel af Citaterne see, hvad der endnu gjælder og hvad ikke, ligesom det i Registeret vil blive iagttaget at adskille det Gjældende fra det Ugjældende. Men saadant besværliggjør dog Brugen. Ved en Lovsamling er dens Bekvemhed og Haandteerlighed noget særdeles væsentligt, og nærværende Samling har ogsaa i denne Henseende saa mange Fortrin fremfor de tidligere Arbeider, at det er beklageligt, at den skal mangle dette. Det havde ogsaa været ønskeligt, om 1ste Bind havde sluttet med Aar 1780 istedetfor med 1784 (da Frederik VI som Kronprinds tog Sæde i Statsraadet under 14de April), hvorved hvert Bind netop havde omfattet 2 Bind hos Berg. Vistnok er dette en uvæsentlig Bemærkning, men jeg har dog ved begge Samlingers jevnsides Brug fundet mig uleiliget derved.
Udstyret er særdeles smukt og Typerne ganske nye, saa at Trykken er tydelig, saa liden og tæt den er. Alle Overskrifterne ere trykte med en egen Sort halvfede Ciceroskrifter, istedetfor den hertil for brugte Svabacherskrift, hvilket falder meget lettere i Øinene og tager sig særdeles godt ud. Prisen 3 Spd. for Subskr., og for Kjøbere 4 Spd., for 84 svære, tættrykte Ark (foruden Registeret, der bliver henved 10 Ark) er indtil det ubegribelige billig. Kun skulde jeg have ønsket, at Prisen havde været den samme for Kjøbere som for Subskribenter, og at Forlæggeren, om det lod sig gjøre, vilde lade den oprindelige Subskriptionspris vedblive. Vistnok er ogsaa 4 Spd. meget godt Kjøb, men deels egner slige Værker som Lovsamlinger sig i det Hele ikke til Subskription, deels giver en forhøiet Bogladepriis altid en Idee om Kostbarhed, der kunde hindre Afsætningen og muligens bidrage til, at Mangen endnu foretrak underhaanden at kjøbe den slette Dunkerske Samling for et Par Daler, hvorfor den af og til nu kan erholdes.
Og hermed være da Bogen paa det Bedste anbefalet, ikke alene de Studerende, men Enhver, hvem Kjendskab til Lovgivningen er magtpaaliggende. “I et Land med vore politiske Institutioner, hvor saagodtsom enhver myndig Mand er kaldet til Deeltagelse i Statsstyrelse og offentlige Anliggender“, er disses Tal stort, og Udgiveren fortjener virkelig deres Tak i høi Grad for sit fortjenstfulde Arbeide. Jeg tilføier endnu kun Ønsket om, at den af Schmidt bebudede Samling af de siden 1814 udkomne Love, Anordninger, Resolutioner &c. snart maa komme for Lyset, thi hvad han i den Retning kan præstere, har man af nærværende Arbeide seet.
Fr. Brandt.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |