Repertorium for praktisk Lovkyndighed. En afkortet Bearbejdelse af Norsk Retstidende, samt Udvalg af ældre Højesteretsdomme. 1ste Samling 1815–1842 udgivet af Fr. Brandt
7. Repertorium for praktisk Lovkyndighed. En afkortet Bearbejdelse af Norsk Retstidende, samt Udvalg af ældre Højesteretsdomme. 1ste Samling 1815–1842 udgivet af Fr. Brandt. 1ste–3dje Hefte, 384 S. stor Oktav. J. Chr. Abelsted. Pris 1 Spd. 60 ß.
Medens det endnu aldrig har lykkets mere end for en ganske kort Tid hos os at holde i Gang noget theoretisk-juridisk Tidsskrift, trods de flere forskjellige Forsøg som derpaa har været gjort (Juridisk Repertorium, Juridiske Samlinger, Norsk juridisk Tidsskrift), har vi derimod i 19 Aar i Norsk Retstidende besiddet et stadigt Organ for praktisk Lovkyndighed. Grunden hertil har vel for en stor Del ligget i, at det er vanskeligere at opdrive de fornødne skrivende Kræfter til gjennem et længere Tidsløb at vedligeholde et theoretisk end et praktisk Tidsskrift, men er dog maaske ikke mindre at søge i at man har følt større Trang til dette end til hint; saaledes synes man i alt Fald at kunne slutte af Subskribenternes Antal, da det fornemmelig har været Mangel i denne Henseende, som har tvunget vedkommende Udgivere til saa snart at opgive Forsøgene paa at holde et theoretisk Tidsskrift i Gang. Det er nemlig en af vore Jurister erkjendt og beklaget Sandhed, at der hos de fleste af dem i en paafaldende Grad hersker Mangel paa Sans for videnskabelig Behandling af deres Fag, nu som Følge af den skolemæssige Maade, hvorpaa Studiet drives, tidligere vel ogsaa fordi man efter tilendebragt Eksamen saa godt som øjeblikkelig kom ind i praktiske Forretninger og Forhold, der levnede liden Tid til fortsat videnskabelig Udvikling. Saaledes har vore fleste Jurister under Tilegnelsen af sin Videnskab i Grunden blot været Disciple, for det meste under en Lærers stadige Vejledning, uden at de i Regelen ved senere selvstændig Granskning har erhvervet sig Vanen til paa egen Haand med Sikkerhed at dømme om opstaaende tvivlsomme Spørgsmaal. Dette i sig selv beklagelige Forhold har imidlertid, naar de alligevel i praktiske Tilfælde ofte nødtes til at handle paa egen Haand, i saa meget højere Grad vakt Følelsen af deres egen Svaghed, og fremkaldt og vedligeholdt Trangen til at se, hvorledes lignende Tilfælde forhen har været afgjorte. Og dette tør maaske lige saa meget være Grunden til den stadige Interesse, hvormed vort Tidsskrift for praktisk Lovkyndighed har været søgt og benyttet, som den øvrige mangeartede og ofte nok paapegede Nytte, et Tidsskrift af den Natur selv under de ønskeligste videnskabelige Tilstande vilde stifte. Hvorom Alting er, har det utvivlsomt vist sig, at man har følt Nytten og Nødvendigheden af et saadant Organ som Retstidenden, endog blot af den Omstændighed at den i et saa langt Tidsrum har kunnet bestaa uden i nogen Mon at tabe Publikums Understøttelse eller Deltagelse.
Men netop paa Grund af den lange Aarrække, hvori den har bestaat, er Retstidenden nu bleven mindre bekvem til at opfylde sin Bestemmelse og yde den Hjelp, man deri søger. Alene i dens store Omfang ligger der en ikke ringe Ulempe ved Benyttelsen, da den nu udgjør 19 tykke Bind, hvert paa 800–900 Sider med særskilte, tildels endog forskjelligt indrettede Registere; og som Følge af dens Udgivelse, umiddelbart efter som Retstilfældene er afgjorte, er naturligvis meget optaget, som kun havde en forbigaaende Interesse, og som nu efter saa lang Tids Forløb uden Skade kan udelades. Dette gjelder især de kriminelle Sager, da den nye Kriminallov har bevirket, at mange Præjudikater, som belyser den derved ophævede ældre Ret, nu ikke længer har synderlig praktisk, men i alt Fald kun en historisk Interesse. Man er saaledes baade belemret med en Mængde overflødigt Stof og ulejliget med at maatte søge det adspredt i mange forskjellige Bind. Men ved at bortskjære det overflødige samt anvende et større Format, en mere økonomisk Trykning og undertiden en mere sammentrængt Fremstilling kan man i et Par let haandterlige Bind med et fælles Register rumme, hvad der staar i et halvt Snes Bind af Retstidenden med lige saa mange særskilte Registere.[1] Herved vindes saare meget baade i Bekvemhed og i Prisbillighed, og dertil kommer, at de første Aargange af Retstidenden allerede er udsolgte, saa at man kun af og til paa Auktioner kan overkomme fuldstændige Eksemplarer af dette mindre bekvemme Apparat, og det endda til meget høje Priser.
Det var derfor en heldig Tanke af Retstidendens Forlægger, at anmode Universitetets Stipendiat, Kand. Fr. Brandt om at besørge en afkortet Bearbejdelse af dens første Aargange. Da imidlertid dette Ugeskrift først begyndte i 1836, og man ogsaa kunde vente at høste et ikke ringe Udbytte ved at meddele Præjudikater af den norske Højesteret fra en ældre Periode end dette Aar, udvidede Udgiveren sin Plan til ogsaa at omfatte dette Øjemed. Herved forøgedes vistnok i høj Grad hans Arbejde og Besvær, da disse ældre Domme kun ganske undtagelsesvis forhen er trykte, fornemmelig i Nationalbladet, Juridisk Repertorium, Juridiske Samlinger, Departements-Tidenden og tildels i den første Aargang af Retstidenden. I Rigstidenden har man for saa vidt en Vejledning, som der samtlige Doms-Konklusioner findes trykte, men for at kunne meddele Sagernes Indhold har Udgiveren maattet gaa den besværlige Vej at ty til selve Kilderne, fornemmelig de originale Domprotokoller. Udbyttet har imidlertid været over Forventning rigt; ti i de hidtil udkomne tre Hefter, som endnu blot rækker til Aaret 1830, er allerede meddelt 201 lutter interessante Sager, hvoraf kun 55 forhen har været trykte og deraf over Halvdelen for Aarene 1829 og 1830, medens derimod næsten alle de ældre er forhen utrykte og saaledes ganske ubekjendte for den store Flerhed af Læsere. Og selv de forhen trykte er for største Delen her fuldstændigere og nøjagtigere meddelte end tidligere, og ved et Par af dem væsentlige Fejl i de ældre Referater berigtigede saa at man kan se, at Udgiveren ogsaa ved disse ikke har ladet sig nøje med at benytte de trykte Hjelpemidler, men har gaat lige til de originale Kilder og omhyggelig jevnført med dem.
Udgiveren har, som man ser, endnu ikke naaet frem til den egentlige afkortede Bearbejdelse af Retstidendens første Aargange, der naturligvis vil udgjøre den omfangsrigeste Del af Verket; men af det hidtil udkomne, der medfører langt større Vanskeligheder og Besvær ved Udgivelsen, kan man allerede danne sig et klart Begreb om, hvorledes Arbejdet vil blive udført. Og i denne Henseende har man al Grund til at glæde sig over, at det er faldt i Hænderne paa en Mand, som herved ikke alene har vist sig i Besiddelse af megen Skjønsomhed og Dygtighed til den ingenlunde lette Opgave, men tillige – hvad der er det aller vigtigste ved Arbejder af denne Natur – af en ganske sjelden Nøjagtighed og Omhyggelighed. Hvis Læseren nemlig først kommer under Vejr med, at det i enkelte Punkter skorter paa disse Egenskaber, kan han ikke i noget Tilfælde være ganske tryg, da han hverken har Lyst eller Lejlighed til jevnlig at sammenligne med Kilderne; og saaledes gaar Nytten af deslige Samlinger for en væsentlig Del tabt. At man i denne Henseende her er aldeles betrygget, maa derfor ansees for et af de største Fortrin ved nærværende Repertorium. Repertoriet skal efter Planen naa frem til Udgangen af 1842, da den nye Kriminallov traadte i Kraft, saasom herved dannes et passende Afsnit saa langt tilbage i Tiden, at man kan have en samlet Oversigt over alt det foregaaende. Af Tittel-Inskriptionen „1ste Samling“ tør man imidlertid slutte, at det ligger i Udgiverens Tanke, maaske senere engang at fortsætte det paabegyndte Arbejde, naar atter saa lang Tid er hengaat, at man paany har et lignende passende Afsnit til sin Raadighed – og, maa man vel antage, Retstidenden for disse Aar ikke er at faa. Ønskeligt for dem, som allerede ejer Retstidenden, vilde det vistnok være, om de særskilt kunde erholde kjøbt den første Afdeling indtil Udgangen af 1835, uden at være bundne til at medtage det følgende, som for dem naturligvis blot kan have en forholdsvis ringe Interesse; og, saa vidt Anmelderen bekjendt, har Forlæggeren virkelig truffet Foranstaltninger til, at dette i alt Fald tildels kan blive Tilfældet. Bogen er vel udstyret, Papiret er upaaklageligt og Skriften ganske ny og af et særdeles rent og smukt Snit; Prisen 60 ß. for et Hefte paa 8 usædvanlig svære Oktavark, maa i Forhold til den Afsætning, der kan paaregnes for et saadant Verk, ansees billig.
H. Winter-Hjelm.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |
- ↑ Ulejligheden med de mange forskjellige Registere er rigtignok tildels allerede afhjulpen ved det af C. Kruse i 1851 udgivne Hoved-Register til Retstidenden for 1836–1850.