Professor Hieronimus/02
II.
Klokken 10 den næste morgen var Knut hos huslægen og vennen, dr. Tvede.
«Nu må Du sige, hvad der skal gjøres,» sa Knut. De havde snakket en stund frem og tilbage om Elses tilstand.
Dr. Tvede svarte ikke straks, bare så på Knut med sine milde, dybtliggende filosoføjne.
«Der er foreløbig kun ét at gjøre», sagde han så. «Vi må skaffe hende ro. Hun må hjemmefra og på et hospital. Andre steder er der ikke den ro, hun skal ha».
«En eller anden privat klinik?» spurgte Knut tøvende.
«Tror Du, din kone vil finde sig i at bo sammen med en bunke hysteriske fruentimmer?»
«Å nej – naturligvis –»
«Vi har jo professor Hieronimus. Han er den bedste, og for ham har hun respekt. Hun har læst en af hans afhandlinger og flere gange talt til mig om ham.»
«Hun skulde altså indlægges på hospitalet under ham?»
«Ja. Når han har skaffet hende ro og haft hende der en 8–10 dage, siger han Dig, hvad der skal gjøres. Jeg indsér ikke, at der er noget andet at råde Dig til. Jeg skal skrive en seddel, gå med den til Hieronimus på hospitalet. Du træffer ham nu. Tal med ham, og tal så med din kone. Hun må naturligvis selv ville.»
Knut stak sedlen til sig og gik.
Der var dog et håb i dette.