Polemiske Sonetter/37
ALB. Cammermeyers Forlag, (s. 41).
37.
Nei „fram og atter“ er ei Veien lige;
thi den, der ei gaar frem, han gaar tilbage,
og den, der ikke giver, han maa tage,
naar Trinet slutter paa hans Himmelstige.
thi den, der ei gaar frem, han gaar tilbage,
og den, der ikke giver, han maa tage,
naar Trinet slutter paa hans Himmelstige.
Thi „udenom“ formaar han ei at vige,
saalidtsom tage sine Tvivl afdage,
og derfor maa han rundtom Lyset jage
og stadig brænde sine Vingeflige.
saalidtsom tage sine Tvivl afdage,
og derfor maa han rundtom Lyset jage
og stadig brænde sine Vingeflige.
Men der, hvor Lyset kun formaar at svide,
er Skylden tit en Safternes Forarmen,
en Tidsmarasmes Peg mod det Senile.
er Skylden tit en Safternes Forarmen,
en Tidsmarasmes Peg mod det Senile.
Man oparbeider sig og tror at tvivle,
men væk er Viljekraft og Hjertevarmen,
og Tvivlen glattet til en Tankesklide.
men væk er Viljekraft og Hjertevarmen,
og Tvivlen glattet til en Tankesklide.