Polemiske Sonetter/26
ALB. Cammermeyers Forlag, (s. 30).
26.
Din Digterverden tit mit Øie blænder,
men som Aladins skjønne Haveegne;
de gyldne Frugter skimre allevegne,
hvorhelst mit Øie undrende sig vender.
men som Aladins skjønne Haveegne;
de gyldne Frugter skimre allevegne,
hvorhelst mit Øie undrende sig vender.
Og se, alligevel det ofte hænder,
at Dybets Stjerner pludseligen blegne;
jeg ser Ideen sidde der og regne,
og bag den Dragen vise sine Tænder.
at Dybets Stjerner pludseligen blegne;
jeg ser Ideen sidde der og regne,
og bag den Dragen vise sine Tænder.
Det er saa smukt, saa sandt i mange Dele;
men Dybets gjækkende og falske Skjær
gjør til en Drømmeleg saa tit det hele.
men Dybets gjækkende og falske Skjær
gjør til en Drømmeleg saa tit det hele.
Formegen Øde og formegen Stumhed,
forlidet Luft og Lys og grønne Trær,
ja — „Kløgt paa Spidsen sat, her er det Dumhed!“
forlidet Luft og Lys og grønne Trær,
ja — „Kløgt paa Spidsen sat, her er det Dumhed!“