Poetisk zoologi
POETISK ZOOLOGI
Til Henrik Lund.
Min sixpence af for Darwin,
sit sekels suveræn,
som puttet dyremarv ind
i vore skrinde ben!
sit sekels suveræn,
som puttet dyremarv ind
i vore skrinde ben!
Det kildrer fantasien
at bli i slægt med dyr!
Men apetheorien —
mangfoldig tak, som byr!
at bli i slægt med dyr!
Men apetheorien —
mangfoldig tak, som byr!
Det er for stort et tap i ens
gudemenneskeglans,
at far til «Homo sapiens»
lignet en chimpans!
gudemenneskeglans,
at far til «Homo sapiens»
lignet en chimpans!
Mysteriet med apen
som slægtens kommentar,
faar gjælde videnskapen —
nei, løven er min far!
som slægtens kommentar,
faar gjælde videnskapen —
nei, løven er min far!
Ti forskjel er det vel paa
en sol paa fire ben,
og ham, med lodden feld paa
som hænger i en gren —
en sol paa fire ben,
og ham, med lodden feld paa
som hænger i en gren —
og vel paa løvelænders
imperium af kræfter,
og marekattehænders
subtile, smaa geskjæfter?!
— — — —
imperium af kræfter,
og marekattehænders
subtile, smaa geskjæfter?!
— — — —
Men hævder professoren,
mit klagemaal tiltrods,
at far til folk paa jorden
var «Pitec-antropos»
mit klagemaal tiltrods,
at far til folk paa jorden
var «Pitec-antropos»
saa vet jeg ikke bedre,
end vi poeter prøver
at adoptere fædre
blandt unge solskinsløver,
end vi poeter prøver
at adoptere fædre
blandt unge solskinsløver,
som staar i bjergets skrænter,
med stormen i sin manke,
som gyldne monumenter
af magt og eftertanke,
med stormen i sin manke,
som gyldne monumenter
af magt og eftertanke,
mens ørkenødets flater
og himmelsletter høines
i to uhyre øines
uskyldige agater!
og himmelsletter høines
i to uhyre øines
uskyldige agater!