Denne siden er korrekturlest
Saa hand opsteeg til Konge-Navn/
Og GUD det saa beskiærte/
At hand sit Folk til største Gavn/
I Persien regiærte;
Hand blef en mægtig stor Monark/
Af alle vel antaget/
En kiek Soldat i Felt og Mark/
Hvis Mod var u-forsaget.
Hans Brødre/ Folk og ganske Slegt
Ham elsket mangelunde/
Beviste ham al den Respect/
Som Undersaatter kunde;
Hand og igien anstilte sig
I mindste Verk og meste/
Som den der var omhyggelig
For Landsens Gavn og Beste:
Saae meere til Almuens Tarf/
End som sit eget Gode/
Saa det var ham den høyste Arf/
At Landet kom paa Fode.
