meget stærk Fantasi til at finde nogen Lighed. Med Hensyn til storartet og malerisk Omegn har Mormonbyen ikke sin Lige i hele Verden. Bag den hæve sig som et Amfitheater Wahsatihbjergenes høie Tinder, hvorfra stedse rindende Floder nedfalde og føres igjennem smaa Kanaler langs begge Sider af Gaderne. Byen er godt udlagt; Gaderne, som ere hundrede og tyve Fod brede, krydse hverandre i rette Vinkler og ere beplantede med Alleer af Bomuldstræer. Husene ere alle af halvbrændte Steen med Undtagelse af Gouverneurens Palads. De ere solide og elegante, og skjøndt i Almindelighed smaa, ere dog nogle enkelte meget store og bekvemme; hvert Hus ligger et Stykke borte fra Gaden og omgives af en lille Have; hvert Distrikt har en Biskop eller aandelig Opsynsmand, hvis Pligt det er at vide Alt, hvad der foregaaer i hans Jurisdiktion. Han maa hver Uge undersøge alle Familiers moralske og materielle Forfatning og indgive Rapport derom til Gouverneuren. Med disse foreløbige Bemerkninger om Utah og dets navnkundige By skal jeg nu gaae over til at berette, hvad Interessant, Morsomt og Belærende jeg saae ved mit Besøg der i Sommeren 1855.
Jeg hørte med til et lille Selskab, der reiste over Land til Kalifornien, mere for Fornøielse end af andre Aarsager. Vi jagede Bøfler paa Sletterne, besøgte Fældejægere i Bjergene og spiste med halvnøgne Vilde, indtil Nyhedens Interesse veg for Kjedsomhed og vi med af-
