kommen seirende frem av graven. La os be vor himmelske Far at Han altid mere og mere vil aapne vore aandelige ølne, saa vi ved tro, kunde se Jesus kla rere, som der staar i en av Blix’ sanger:
«Gjennem skyer graa Kan eg Jesu aasyn sjaa.»
Ved bøn og Guds ord vil Herren gi os naade og kraft til at «bevare troen og fuldkomme løpet», indtil vi paa den store opstandelsens morgen «faar se Ham som Han er».
Hermed ønskes alle K. M. A. venner en velsignet paaske fra
Komitéen.
Atter er der kommet efterretninger om myrderier nede fra «blodets og taarernes land», og ropet om hjælp fra et folk i stor nød lyder sterkt til os. Maatte dette nødrop drive os til inderlig forbøn for dem som daglig overgis til døden. Det er slik trøst at vite at Herren ogsaa hører dette rop og er mægtig til at frelse.
2. Mos. 3, 7—9. Jeg har erfaret, at hos den Herre, Herre er der utgange fra døden. Ps. 68, 21.
Mens jeg sat her iaften saa bedrøvet ved tanken paa alle mine smaa og store venner dernede, saa blev dette ord saa levende for min sjæl: «Mot haab trodde han med haab.» La ogsaa os gjøre det, naar alt ser haabløst ut for Armenien og vente og be, indtil Herren gjør ende paa sit folks fangenskap.
Fra en kjær Herrens tjener, som i mange aar har virket til stor velsignelse iblandt sit folk i Armenien, har jeg nylig hat et brev. Han ber indtrængende om at sende troende søstre, da de trænges saameget i den store aandelige nød dernede. Han skriver blandt andet: «Hvor er de sande Guds barn i Deres land? Tænker de ikke paa de stakkars, stakkars sjæle i vort land? Vil de ikke gi det rene og rensende Guds ord til alle disse sjæle her, som er i syndenød? Hvorfor sender de ikke Dem eller andre troende til os? – —
Vi trænger kristne, som frit vil gi deres (Guds) penge til aandelig literatur i denne egn. Alle vore aviser og blade i Konstantinopel er politiske og atheistiske. Vi eier ikke et eneste «religiøst» blad. De stakkars sjæle i dette land holder paa at dø av mangel paa aandelig føde. Vil ikke kjære kristne venner i deres land hjælpe os?»
Denne prest ønsker saa meget, at vi skal hjælpe dem til at faa i gang en bibelskole for kvinder. Vil I?
Da jeg hadde læst dette brev, saa blev ønsket om at reise ned og hjælpe endnu større; men nu ser det atter ut, som om veien er stængt, og jeg maa vente, indtil Herren aapner og viser vei. Dog for Ham er intet umulig.
Velsignet paaskefest! Jesus lever og vi skal leve! Halleluja!
Hjertelig hilsen fra Eders i Jesu kjærlighet forbundne
Bodil Bjørn.
Den armenisk protestantiske pastor W. T. avla i Damaskus den gode be kjendelse for mange vidner. Ved en gudstjeneste, som jeg holdt i Damaskus, blev jeg kjendt med en nordmand, hr. B., en egte og levende kristen, som op holdt sig i det hellige land forat, som Israels ven, at virke der. Vort be kjendtskap fordypet sig endnu mere, da vi engang traf hinanden hos den kjære, ærværdige jødemissionær Ha nauer. Vi kom ind paa det aimeniske spørsmaal, og han fortalte mig om W. T. og der opstod det ønske hos mig at lære denne mand at kjende.
Gjennem Damaskus’s kristenkvar ters snirklede gater førte hr. B. mig til den bolig, hvor han opholdt sig, mens han var i exil. Han hadde fundet her berge i et stilfuldt arabisk hus hos en kristen familie. Han var netop gaat
