Siraimsch, som bor i en liten by, Gensch, 1 ½ dagsreise fra Musch. Hun besøker mig altid hver gang, hun kommer til Musch. I forrige aar blev hun — 17 aar gammel — gift, Hun er straalende lykkelig og har det saa godt. Jeg sat længe idag og talte med hende. Hun fortalte: «Jeg holder saa meget av at læse i bibelen, jeg læser hver dag, morgen og aften, ja ofte om dagen ogsaa, og min mand læser ogsaa. Straks da jeg kom til mit nye hjem begyndte jeg. Min bibel, som jeg fik, da jeg gik paa skole, er alt istykker ti ikke jeg alene, men alle hjemme, som kan læse, bruker den.» Hun var meget lykkelig over en ny, pen bibel, som jeg forærede hende. Hendes mand er meget god imot hende og meget taknemmelig over at ha faat en kone som kan læse og skrive. Siraimsch har det frit og utvunget i hjemmet, kan læse saa meget hun vil og er saa fornøiet.
Jeg spurte hende, om hun ikke iblandt læser for kvinderne i Gensch? «Aa jo,» svarte hun, «de unge piker og unge koner vil gjerne høre.» I en liten landsby i nærheten av Gensch bor en anden gift elev, og de to sees iblandt og læser sammen.
I Musch har vi allerede flere gifte elever; men alle er desværre ikke saa lykkelige og har det ikke saa godt og frit som Siraimsch.
I vinter besøkte jeg en kjær elev, som hendes mor hemmelig bortgiftet for 3 aar siden. Hendes mand er meget slem imot hende, holder hende indespærret som en fange, hun faar hverken lov til at gaa i kirke eller i bad eller nogetsteds hen, ja, han har forbudt hende at læse i bibelen. Jeg opmuntret hende til allikevel at læse selv om hun skulde lide noget derfor. Hun heter Telli og har et mildt, stille væsen, en av vore kjæreste elever var hun, saa jeg er meget bedrøvet for hende. Kjære venner, be for den unge kvinde, hendes liv er saa trist.
Det vanskeligste i skolegjerningen er, at saa mange mødre saa tidlig bortgifter sine døtre, ofte allerede i 11—12 aars alderen. Jeg kjæmper derimot saa meget jeg kan; men hit indtil har det ikke hjulpet stort. De spør heller ikke meget efter, hvordan manden er, men om han har nok at leve av, o. l.
Eleverne holder av gaa paa skole og vil ofte slet ikke bort; men hvad hjælper en pikes taarer i dette land? Men jeg haaber, at skolerne vil bidra til, at det litt efter litt ogsaa i saa henseende forandres.
Eksamen var iaar meget god. Eleverne og lærerinderne hadde arbeidet godt, det merket man straks. De svaret hurtig og rigtig paa lærerindernes spørsmaal. Der var jo mangt og meget, som de hadde lært mekanisk, og de ramsede op en hel del utenad, læste historier og digt uten at de rigtig forstod meningen derav; men i det hele og store var de flinke, og det var en glæde at merke, med hvilken iver de hadde arbeidet. I regning var de svært flinke. Og saa har Maritja lært dem at synge saa pent.
De større hadde broderet 30 smukke haandarbeider, som vi senere vil sælge.
I denne tid ligger det mig meget paa hjerte ogsaa at faa begynde en gutteskole. Indtil nu har vi i skolen for vore barnehjemsgutter kun hat faa elever fra Musch. Vi hadde ikke plads og lærere nok dertil.
I Musch blir der iaar sandsynligvis ingen høiere gutteskole, og leiligheten er gustig for os nu, før andre begynder at aapne en høiere skole for gutter, for at naa ungdommen og vinde dem for Kristus. Kjære venner, bed og arbeid for denne vigtige sak. —
I gutteskolen i Musch har vi ca. 50—55 elever, i pikeskolen ca. 50—55 og med de 95 elever i dagskolen ialt ca. 200.
I landsbyskolerne undervises 150 elever. Arbeidet i landsbyerne er ofte vanskelig, da bønderne endnu ikke forstaar, hvor vigtig det er, at barna kommer regelmæssig og i rette tid i skole, dog er det ikke ens i alle lands-
