Side:Kriton.djvu/15

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Thessalien. — Jeg synes heller ikke, Sokrates, at Du handler ret, naar Du saaledes vil gaa i Døden, uagtet det staar Dig frit for at frelss. Du gjør derved kun Dit til at hidføre den Skjæbne, som ogsaa Dine Fiender, der ville Din Undergang, gjøre og have gjort Sit for at bevirke. Og hertil kommer, at Du ogsaa aabenbart handler forrædersk mod Dine Sønner: medens det kunde staa Dig frit for at opdrage og uddanne dem, saa kan jo Du for Din Del, naar Du forlader dem, ikke forebygge, at de overgives i det løse Tilfældes Vold. Men, som rimeligt er, vil det gaa de stakkels Forældreløse, som det pleier at gaa Saamangen, der ikke har Forældre. Enten faar man lade være at sætte Børn i Verden, eller man faar mandigt holde ud alt Besvær baade med Opdragelse og Lærdom; men Du synes mig at tage mere Hensyn til Din Bekvemmelighed. Du bør imidlertid bestemme Dig for, hvad enhver brav og hederlig Mand vilde gjøre, Du, som jo gjør Fordring paa gjennem hele Dit Liv at lægge Vind paa, hvad Ret er. Jeg maa jo ellers skamme mig baade over mig selv og over vore fælles Venner, da det kan se ud, som om vi ved Ligegyldighed have hidbragt Din sørgelige Stilling: naar man ser hen baade til den Omstændighed, at Din Sag blev indanket for Retten, hvor Du mødte uden at behove det, fremdeles til Maaden, hvorpaa Sagen selv blev fremmet, og endelig til dette dens hartad latterlige Udfald, kan det tage sig ud, som om vi ved Ondskab og Forsømmelighed have ladet Leiligheden til Din Frelse slippe os af Hænderne; ligesom man ogsaa vil kunne bebreide Dig selv, at Du ikke har benyttet den Adgang til Frelse, som dog under Forudsætning af den mindste Haandsrækning fra vor Side har staaet Dig aaben. Dette, kjære Sokrates, bør Du tage i Betragtning, at det ikke skal blive til Skam og Skade baade for Dig og os. Altsaa, betænk Dig; eller rettere, der er ingen Tid til Betænkning; al Betænkning maa være forbi. Der er kun en Udvei: thi i denne Nat, den, som nu forestaar, maa Alt være ord-