paa den ugudeligste Maade at nedsætte Person, Karakter, Gjøren og Laden hos Guds Ords Tjenere. „Middagen er til Ende. Frem med Valnødderne og lad os knække en eller et Par Præsters gode Navn og Rygte. Det er en from Sabbatsøvelse.“ Tungerne løber med ustandselig Fart; Anekdoter fortælles uden Tal, og da Sandheden er udtømt, laver man selv Historier. En saa en Prædikant gjøre noget, som han aldrig havde gjort, en Anden har hørt ham sige Noget, som han aldrig har sagt. Gamle Historier findes op og fortælles at have hændt for nogle Dage siden, omendskjønt det, som de fortæller aldrig har hændt. Og paa denne Maade feirer de gode Mennesker Herrens Dag med from Sladder og hellig Bagtalelse. Der er dog en alvorlig Side af Sagen, naar vi kommer ihu deres Skjæbne, der elsker og øver Løgn, men netop nu skal vi ikke opholde os ved dette alvorlige Emne, for ikke at beskyldes for at ville give vore Tilhørere en Forelæsning paa mer end en Maade. Hvad mig personlig angaar, tror jeg, at hvis den Vane, vi nu omtaler, ikke var Synd, skulle jeg ei bry Mig stort derom; thi efter at have faaet mer end min beskjærede Del af Kritik som Bagtalelse, befinder jeg mig ikke en Smule mindre vel i nogen Henseende; intet Ben er brudt, mit Sind er ikke forbittret og min Stilling uskadt.
Lige fra de tidligste Dage af, har det været umuligt for Guds Tjenere at tilfredsstille Alles Smag. I alle Tider er nidkjære Evangeli For-
