Overskud
Gyldendal, (s. 45).
OVERSKUDD
Hvor var den déngang ren, din form,
da ung, med brystet presset op
mot vaarens blanke hvirvelvind
du stod, og var et væld,
og fuld af vilje lot din krop
faa kløve lysets kolde storm,
og ut af sangen i dit sind
forkyndte for dig selv:
da ung, med brystet presset op
mot vaarens blanke hvirvelvind
du stod, og var et væld,
og fuld af vilje lot din krop
faa kløve lysets kolde storm,
og ut af sangen i dit sind
forkyndte for dig selv:
Al styrken, jeg af livet fik,
al drømmedrift i min natur,
jeg slængte glad den dag i dag
i glemslens sorte sjø,
for, ramt af tredve dolkestik
med ryggen mot en marmormur,
at motta’ dødens ridderslag
med Cæsars ret, og dø!
al drømmedrift i min natur,
jeg slængte glad den dag i dag
i glemslens sorte sjø,
for, ramt af tredve dolkestik
med ryggen mot en marmormur,
at motta’ dødens ridderslag
med Cæsars ret, og dø!