Optegnelser om reisen til Fritsø 18–27 September 1593

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Anno 1593.

♂ Then 18 Septembris om morgenen tilig antuorde bispenn Bent Olssen it breff til Christopher Jenssenn[1], hoss huilckit vaar indelucht i it stycke perme sex g. daler och Christophers kiste nøgel och en liden nøgel der hoss til en liden henge laass som stod for Christophers kiste, och vaar atter suøbt vden om breffuit och forne penninge och nøgler it stycke perme och beseiglit. Samme tid antuordet bispen Bent Christophers kiste som Ouden paa canichegaarden[2] och bispens dreng Knud Jørgenssen bar hiem til hannem, vdj huilcken vaare nogle aff Christophers bøger, it par spegelaxe, 4 eller 5 oster, 3 beffuerskind, 1 reffskind och nogle egerne skind. Dette altsammen loffuit Bent at forskaffe til Christopher oc at flj bispen vis beskied tilbage igien. Och loffuit bispen hannem it las hö for sin wmag.

Samme dags morgen sende Oluff Galde[3] bud til bispenn, och begierede at bispen ville tøffue hiemme til ij morgen betiligenn, da suarede bispen at hand kunde det icke giøre fordj hand achtet at besøge nogle kircker paa veyen, och at hand vaar da alt ferdig at drage aff.

Samme dag den 18 Septemb. strax dereffther, inter 6. & 7. horam drog bispen aff paa veyen ad Brunlaglæn til Peder Iffuerssen[4] fra Oslo i suduest til baads til Hudøen[5], der wi kom ieffnte Hudøen droge wi imellum hende och slottet i vester 1 strig til synder, oc haffde hende paa venstre haand, saa i vester 1 strig til synder om Ladegaardsøen huilcken wi haffde paa høgre haand. Saa droge wi vdj vester offuer Fornebofiorden.

Siden kom wi vd til Ost, och droge wi omkring Ost i nord huilket wi haffde paa venstre haand, och lagde wi i land paa en øe heder Grimsøe ved it sund kallis Snarøesund, da var klocken ved 11 formiddag, huor wi finge mad, och vaar paa baaden met bispenn ingen vden hans eigit folck som vaar først den fremmede studenter Peder Jørgenssen, och Mattis Portz choralis, och bispens eigen dreng Oluf Børgessen, item Ouden paa canickegaarden och bispens arbeidsdreng Knud og Peder Pederssen som rode, och haffde wi en suare suduest vind imod oss der wi waare paa fiorden, siden bleff det stille der wi kom vnder landet. Och er fra byen och til Ost en stor mijll.

Siden der bispenn och hans folk haffde faait mad, droge wi 80 nord igiennem it sund, kaldis Snarøye sund och haffde Snarøen paa den høgre hand. Saa droge wi i vester offuer SlebenZ och saai vester imellum 0stlandet liggendis paa venstrehaand och Nessøelandet paa den høgre haand och vaar det smucht stille vær, der er fiorden small 1 pilskud bred. Der wi slap 0stland, rode vvifram om en øe kallis Brunøen, 1 fiering lang och er derpaa “ 1 gaard kallis Brunøen i norduest paa øen. Saa rode wi i vester derfra 1 frg til Siuerdsstad stranden i Askesogn, der lagde wi i land, saa komme strax her Peder paa Aske9 och hans capellans met hannem met skiusheste, och bispenn lod strax sale oc lod saa sit folck drage hiem igienn medt baaden. Siden drog bispenn, her Peder paa Aske och hans capellan, och bispens eigne karle, Mattis Pors och Peder Jørgenssen och bispens dreng paa veyen ad Lier, och droge wi i vester 2 eller 3 pilskud fraa stranden om Siuerdstad paa den venstre haand ret frem om husen, saa therfra och fram om bispens gaard Royde- stad9, liggendis paa den venstre haand noget lidet fra veyeni vestsuduest fra Siuerdstad 1 pilskud. Saa derfra i vester til en gaard heder Hoflstad 1 pilskud paa den høgre haand. Saa ther- fra i vester om 2 gaarde kaldis Høen“ och igiennem den ene gaard huor skiusskipperen Tosten boer, liggendis strax hos Hoff- stad, saa droge wi derfra offuer slette enger til lendsmandsgaar- den Aske, strax sønden for kircken liggendis och haffde den paa den høgre haand ret frem om portenn, saa droge wi strax ther- fra i suduest ned for en hacke, och saa offuer en bro kallis Aske- bro, vnder huilcken rinder en elffÖ som kommer norden thill, aff it vand kallis Semhs vand, liggendis strax der norden faare 4 eller 6 pilskud och løber sønder vd. Saa droge wi therfra i vester oc norduest offuer AskeskougenÖ i Slæben er navnet paa den strækning af Asker prestegjseld, der ligger nærmest omkring Sandviken, tillige med de udenfor liggende øer. Her sees det ogsaa at være anvendt om den af disse dannede bug-t. De reisende passerede Ven- de1sundet mel1em Hanssen og Brønøen og kom derpaa over Ho1men6orden frem til stranden nedenfor Syverstad, som ligger ret imod dette sund. 9 Hr. Peder Jonssøn nævnes endnu 1611 som sogneprest i Asker prestegjæld. 9 Reistad, strax ovenfor Syverstad. C Kan ogsaa læses Hønn. Omtrsnt i samme retning gaar endnu en gangsti. 0 Asl:erelven. 0 Den skovrige, lidet beboede strækning mellem Asl:er og Lier. Grænsen ind- lem Akershns og Buskernds amter gaar i vere dage herover og følger den her- omtalte bæk, efter hvilken ogsaa gaardene Stabæk (i Asker) have faaet navn. 81 1 mil, oc offuer en beck kallis Stabeck, liggendis mit paa skou- gen, huilcken kommer norden aff fieldet och løber sønder vd. Saa droge wi lidet i sønder och saa i vester och norduest til en bro kallis Grobrol, saa theroffuer i norduest, der wi lidet ther omkring gaff bispen her Peder paa Aske och hans capellann for- loff at drage hiem, thj bispens landbo Euind Haffskaal møtte han- nem der paa skougen. Saa droge wi fra Grobro i vester och norduest til Hellebeck 1V, fiering, denne beck kommer och nor- den til aff fielden, och løber vd i sønder. Saa droge wi derfra i vester 1 fiering til it varp’ paa den ven- stre haand liggendis, siden droge wi i vester och suduest vd for fieldet och om 2 gaarder kaldis 0uin paa den venstre och den høgre haand liggendis, saa komme wi siden til Haffskoll, liggen- dis paa den høgre haand, saa droge wi offuer Haffskaal bro en høy bro, der vnder løber Hegsaa, som kommer norden til aff 2vand, det ene heder Klyttre ligger imellum Modenn [sic] och Lier aller øffuerst i aalmerckit i norduest 2 eller 3. mijl, det andet vand som hun kommer aff heder Sandungen, ligger i nordost, och løber samme HexaaC vd i synder och suduest ved her Nielssis gaard Lindnæss“ som ligger østen for elffuen. Siden droge wi fra broen til Lier prestegaard i vester och ’Ifslge P. A. Munch, Historisk-geografisk beskrivelse over Norge i middelalderen, s. 161, er Grð det gamle navn paa den elv, som kommer ovenfra Krokskoven, g:jennemløber de smaa vands ved Dikkemarks tidligere jernverk og Gjel1umvandet og derpaa gaar gjennem Bsken presteg:jæld nd i den indre dal af Kristianiafjorden. ZEfter at have passeret broen over denne elv (Grobro) kom de reisende til Gjellebæk, der maa være den samme bæk, som her i texten kalder (Hellebæk. Derfra maa de paa det nærmeste have fnlgt den gamle veilinje over Paradisbakkerne ned til gaardene Auvi (det gamle Aum“m‘) og HafskjoId (HdsIc6It). ’ Varp eller ver-p efter Ivar Aasen: en sammenkastet stenhob. “ IIægsaaen, hvorover der allerede paa denne tid var bygget en bro nedenfor Hafskjold, er den samme elv, som nu kaldes Lierelven. Den bar et af sine hovedtillBb fra det store Glitrevand, der ligger lang-t inde paa høiderne mellem Lier og Modum; et af dens øvrige tilløb kommer fra Sandungen, et mindre vsnd, der ligger paa den sydligste dal af Krokskoven, noget i vest for Sam- vandet (s. 8O) Forfatteren bar saaledes her vidst nøiagtig besked. 1 det føl- gende (s. 83) giver han denne elv et andet navn, Nitiun. Ni(ja eller Ni(jd er ellers det gamle navn paa Nitedalselven paa Romerike. Aalmærke o: almenning. “ Gaarden Linnæs omtales ogsaa s.37. Den ene gaard af dette navn i Lier pre- stegjæld ligger paa østsiden af Lierelvens udløb i Dramsfîorden. Hr. Nils nævnes straks nedenfor som kapellan i Lier. Biskop Jens Nilssøns visitatsbøge r. 6 82 norduest V, fiering. Och dervvi komme hart imod prestegaarden op for en backe møtte her Oluff i Lierî oss, saa droge wi til Lier prestegaard ved 5. slæt om afftenen, och bleffue der om nattenn Och er fra Aske och til Lier 2 mill. Samme dag som vaar den 18. Septemb. der wi droge offuer Aske skoug berettet her Peder paa Asche for bispen at hand haffde faait Biørn Rolffsens’ breff om en brun hest at liuse effther, huil- cken hest Biørn skulle haffue kiøbt ved Pindstid, och er strax bortkommen, och her Peder liuste effther den nu i Søndags. Dette breff lod her Peder bispen samme tid som de rode see och vaar — det schreffuit i Oslo den 12 Septembris, som vaar 2 dage effther at Marin Biørn Rolffsens haffde taget denne brune hest hoss Niels Øckern, som bispen saa nu i Søndags afften der Niels vaar hos hannem met den. Her Peder berettet och at Biørn kiøpte hesten aff Seffrenn Haluordsen i 0slo, och her Peder forstragte Biørnn penninge dertil. Samme dags afften fick bispenn mad neder i stuen hoss her 0luff. Samme dag 18 Septemb. smucht klart solskienn, en stiff sød- uest formiddag, effthermiddag norduest. §2 Then 19. Septembris om morgenen ved 7. slet droge wi fra her Oluff i Lier i sødoust ved en halffierding til Michel Nielssens gaard Huseby ret igiennem fægaarden och haffde it gammelt ca- pell som der staar och kallis S. Oluffs kapell 9, paa denn venstre haand. Saa der fra i synder och i sudoust 3 pilskud til Hexaa och er fra prestegaarden och did en % fiering. Der lagde wi vd met baad ved her Nielssis gaard Lindnæss, som ligger paa hin side elffuen i øst ret ved elffuen, oc her Niels kapelanen i Lier vaar met oss. Saa rode wi i synder it lidet stycke, i det samme kom her Oluff i Lier effther, och lagde wi i land och tog hannem paa baaden met. Saa rode wi 3 eller 4 pilskud i sønder ad î Hr. 0luf Pederssen nævnes ogsaa i 1595 som prest i Lier-. 9 Bjørn Ro1fssøn var 1ö89 raadmand i Oslo og g.m.Ursu1a, en datter af Thi-ond Jonssøn, borgemester i Oslo, og Kirstine Thi-ondsdatter. Hans familie, som maa bar vil1et sætte i forbindelse med den gamle s1ægt Darre, 1ever fremde1ss og fører. dette navn. Bjørn Ro1fssens fader, Rolf 0lnfssen, var borgermester i Oslo og g. m.Maren, en datter af Bjørn Gunnarssøn, 1544 borgemester i 0slo. Bernt Moe, Tidsskrift for den norske personalhistorie, II, 365. C 8mlgn. bud der er anført om dette kapel s. 3 ovenfor. 83 Hexaa som och kallis der NittiunI, saa kom wi vdj Drems aa, som kallis paa gammel Norske Drag eller Drummen9, huilcken strecker sig vdj øster och vester och er j stor fiering bred. Der droge wi tuert offuer i synder til Nordbystrand, der lagde wi i land, och Waar her Pouell paa Sanden ?“, ther samme tid tilstede met hester, saa fick bispen her Oluff her Pouell och her Niels mad. Och der maaltid vaar giort, gaff bispen her Oluff och her Niels forloff, saa droge de tilbage igienn och en studenter met dem, hed Christopher Nielssønn, siden drog bispen och her Pouel och de som vaare met bispen vd til Sanden. Och droge wi fra Nord- hystranden i sønder 2 eller 3 pilskud til en gaard kallis Nordby paa den venstre haand liggendis, saa therfra i sønder 3 eller 4 pilskud til 3 gaarde kallis Solem, liggendis i rad i sønder och nord fra hin anden paa den høgre haand, saa therfra til en gaard kallis Eeg 2 pilskud i sønder paa den høgre haand, saa therfra lpilskud i sødoust om Kniffue gaardene .2. paa den venstre haandt, saa droge wi i sønder offuer en dall kallis Lindemsdal oc saa til Lindem, och er fra Nordbystranden och did I fiering. Saa [droge] wi i sønder V, fiering om en gaard kallis Backe paa den høgre haand, saa offuer en bro kallis Backe bro, vnder huilcken rinder Leeraaen. Siden droge wi offuer en skoug 1lZ, fiering i sønder noget till vester. Saa komme vi fram om 4 gaarde kallis Lærem de ligger noget fra hin anden i sønder och nord och de andre der sønden faare ret i hob, och haffde wi dem noget langt fra os paa en backe paa den venstre haand, siden droge wi it lidet stycke i suduest, fram om Bollem, lendZmandsgaarden liggendis paa den hsgre haand, och offuer en bro kallis Bollem bro, der nedenfaare “ stod en saug som de nu bygde effther at den nu nylige vaar aff- Ö Smlgn. s. 81 note 3 ovenfor. ’ Paa 0ldnorsk hed denne elv Drej’n; ogsaa fjorden havde det samme navn. Undertiden ka1dtes den sidste Drafnary)’erðr. 0gsaa for-merne Dramn og Dram- na1j)ðrðr forekomme. Biskopen og hans følge roede for øvrigt ikke denne gang over selve Dramselven, men over fiorden fra Linnæs til stranden ved Nordby, strak1 udenfor Drammens nnvæ1—ende bygrænse. De1—fra toge de en vei, som uiagtig svarer til den ældre veilinje, som var i brug, indtil veien giennom dalen ved Kobbervik blev anlagt. Længere frem, hver de reiste om Laerum, Bslnm og Gal1eberg’ frem til Sande kirke, var veilinjen den samme, som endnu benyttes. “ Er. Povel Nilssen nævnes iP.ovel Huitfeldts stiftsbog (fo1. 88) som Prest i Sande 16 Jnni l575. .4C 84 brent. Saa droge wi i sønder ZZ, fiering til en gaard kallis Gal- liebierg paa den venstre haand ret fram om hussene, saa droge wi therfra 1 fiering i suduest til Sanden och komme wi ther mid- dagstid, der bytte wi heste, och droge saa strax therfraa och hen ad Botne och Vaale. Och droge wi fraa Sanden først i sønder “ om 3 gaarde kallis ReffuogZ och haffde de tho paa den høgre haand och den østerste paa den venstre haand, ret hos veyen. Saa droge wi derfra i synder noget til øster om 2. gaarde kallis Aarsnæss den ene paa den høgre“haand noget ifra veyen och den anden paa den venstre haand. Och droge wi der offuer en stor bro kallis Aarsnæss bro, saa droge wi i synder noget til øster om 2 gaarde kallis Veegaarde liggendis paa den høgre haand ret hos huer andre, siden drogevvi i sønder om en gaard kallis Holm lig- gendis paa den høgre haand, paa en høu, siden om en gaard kal- lis Skieruig paa den høgre haand och er 1 fiering fra Sanden och did. Siden droge wi i sønder 2 pilskud och offuer en aa kallis Skieruigs aa, 2 gange, thj hun grener sig der och løber vdj San- defiorden, som løber ind til Skieruigsengen och baatner der. i Denne forsch“.“ aa kommer vestenn af fielden. Siden droge wi ij synder noget til øster it lidet stycke, saa komme wi til Angersk1effuen ’, huilcken er 1 stor fiering op fore, saare ond vey, der droge wi opfaare i sødoust, och maatte gaa der op, for klipper och stenner skyld. i Siden der wi slap kleffuenn droge wi i synder 2 eller 3 pil- skud, saa red bispenn, her Pouel och wj andre som vaare met lidet aff veyen i øster til it forferdeligt dog 9, som kaldis Ramberg- î Gan-den Bevaa har giennom 1ængere tid vær-et et bekjendt ekydeekifte. Der- fra fnlgte de reisende et etyl:ke den endnu benyttede vei lange Sandefîo1—den indtil den lille bæk, som ved Skjervik falder ud i denne. At fjo1—den „botner“ her-, er ikke ganeke neiagtigt, da den for-teættee længere ind mod nordveet. 9 Angersk1even har sit navn efter Sande, som i vort gamle spx-og hed Axgr. Den laa etraks eøndenfor dette preetegjælde grænee, i Botne. Medene den ny- ere vei fra Bogen gaar rundt Bngenæe og før-er videre langs fîjorden ned til Holmeetrand, tog den oprindelige vei her lige op. Denne klev var henge meget berygtet som et overordentlig farligt veistykl:e. Saa.ledes her grev Kr. Bant- sau i et brev fra 1732 udtalt sig meget etærkt om denn far-lige tiletand. Dan- eke eamlinger, anden række, Il, 332 fig. Den nnvee1—ende vei, hver-ved . maa ikke længer behøver at tage over den gamle Angereklev, er af et meg0f nyere datnm. Bfter at være kommen op paa høiden naaede men Bambergɔ hver biskopen og hans ledsagere gik nd paa pynten af den bratte fjeldvæg; som her etyrter lige ned i 8andefjorden. C I‘’log er efter Ivar Aaeen en ubeetigelig fjeldvæg. 85 kast aff en gaard liggendis strax synden faare kaldis Ramberg, der ginge wi vd paa och saae ned faare, och vaar der saare dybt ned, paa dette fiog sette bispen sig, och her Pouel, och drack aff sin flaske, vdj huilcken hand haffde it slags vin kaldis vintintZ, och gaff de andre met sig. Siden droge wi derfra i sønder 2 eller 3 pilskud fram om for-.“ gaard Ramberg, liggendis paa den venstre haand i Baatne “ sogn, huor der vaar vaan altid at komme en juttil (som de kal- leren) ind til bonden om jule afftenn, for huilckenn bonden och alt hans folck maatte rømme stuenn om natten, som ther sigis. Saa droge wi derfra i sønder noget til øster til en gaard kallis Goubaass liggendis 1 fiering fra kleffuen. Der holt her Jørgen paa Baatne och hans capellan her Pouel Christophersenn’ met hester oc her Bent Christophersen C. Saa skifftet wi hester, och bispenn gaff her Pouel paa Sanden forloff at drage hiem. Der effther droge wi derfra i sønder och sødoust 1 fiering til Baatne kircke, saa droge wi øster ad, norden for kirken och saa sønder ad, “ østen for prestegaarden, der gaff bispen her Jørgen forloff, saa droge vi i sudoust och i sønder 1 fiering til en gaard kallis Quan“ och her Pouel fulde oss, der wi komme til Quan saae wi huorledis at med vester derfra 2 pilskud brand der en gaard aff heder Baste- skie liggendis iVaale sognn, huor der bode en encke, som haffde en voxen søn huilcken lang tid haffuer verit i kongens tienniste, och brand ther aff 1 stue och raffnå och 1 stegers. “ Saa droge wi therfra 1 fiering i sønder och sudoust til Vaale ved 4 slet om afftenenn. Huor wi bleff om natten och her Pouel Christopher-sen fick forloff at drage hiem. Huad ydermere er at forfare paa den vey imellum Baatne och Vaale er tilforn schreffuet. 0ch er imellum Lier och Sanden kircke 2 mijll, och fra Sanden och til Vaale kircke 2 mij11. ’ o: Vino tinto. ’ Hr. Jørgen Jakohssøn nævnes i Pove1 Huitfe1dts stiftsbog (foI. 77) 12 Mai 1575 som prest til Botne. I 1602 efterfu1gtes han som saadan af sin her nævnts kape11an (Pau1us Christopher-i As1oensis). “ Hr. Bent var paa denne tid kape1lan i Vaa1e prestegjæld, hver-han senere b1ev sogneprest efter hr. Rasmus Søfrenesøn, som nævnes straks nedenfor og a11erede havde denne stil1ing i 1564. “ Kvan er en af de syd1igste gaarde i Botue prestegjæ1d. “ 01—det raffn iklre ganske sikkert. Paa 0ldnorsk er r1ff et skur. 86 Cmtï“ Samme dag den 19. Septemb. smucht klart vær, suduest vind ûP‘Cî0 bleste stifft, men i denne forgangen nat en norduest storm, indtil aerea. dage-mn. 2j— Thenn 2O. Septembris droge wi fra Vaale om morgenen ved 9. slæt, och fulde her Rasmus och her Bent oss paa veyen ad Stocke, och droge wi først i synder och vndertiden i sudoust, ind til wi komme til en ødegaard som hør her Rasmus til, der offuer droge wi i suduest, saa sønder til en gaard kallis Backe liggen- disl fiering fra prestegaarden. Men lidet førend wi kom til øde- gaardenn møtte os her Christiernn paa Stoche. Saa gaff bispenn C i her Rasmus forloff der wi kom til for““.C Backeî. Vdj dette Backe haffuer hospitalit it V, pund. = Samme tid der wi kom til Backe vaar Lauritz Plommgaard der, huilcken vaar nylige kommen fra SandZsuer. Hand kom vd g til oss och giorde oss selschab paa veyen. Til denne gaard Backe; . sende bispen bud fram om nogle nøtter, saa kom quinden vd met Ì nogle, och 1 paat øll och skienckte bispenn, och red wi fram om § gaarden i sudoust liggendis paa den venstre haand. Siden droge wi therfra i synder til her Rasmussis ødegaard liggendis strax § norden for Fossembro, en îZ, mijll fra Vaale. Saa droge wi til Fossembro och der offuer i sudoust och = haffde den nordre Fossem gaard paa den venstre haand, och den “ søndre paa den andre side elffuen liggendis paa den hø8I’e haand i suduest. Saa droge wi derfra i synder noget til øster 1 fiering til Val1er til lendsmandsgaarden ij Raffnesognn9. Der skifftevvi skiusheste. Samme thid antuorde en bispenn der her Lauritzis breff paa Raff- næs, vdj huilckit hand sig vndskyldit at hand icke møtte bispenn ther paa Veller. Det liudde och om her Oluff Nielssen9. Samme tid gaff bispenn her Bent forloff at drage hiem igienn. Siden droge wi ther fra i synder och sudoust til Lindestadt gaardene liggendis paa den høgre haand, dervvi kom der omkring møtte wi her 0luff Nielssønn som da kom fra Tonsberg, hand giorde os sellskab til Stocke. Saa rede wi til Fadem gaardene, Û Hr. Kristjern Mikke1saøn for-ekommer aller-ede 3 Mai 1575 som sogneprestî Stokke. PovelHuitfeldts stiftabog, fo1. 7O. 9 Ve11er, nu Va11e, 0ldn. Vel1ir, i Ramnes preategjæld. Z Hr. Laurits Lauritssøn var a1lerede 8 Mai 1575 sogneprest i Ramnes. P0VɔI Huitfeldts stiftabog, fol. 73. Hr. 01uf var hans kapeIIau. 87 som ere 3. den ene paa venstre haand och de 2 paa høgre, saa droge wi ther fra i øster och i sudoust offuer myrer 4. pilskud der kom wi til raden, der skildis Lauritz Plomegaard fra oss och drog til Tensberg och tog hen paa den venstre haand almanne veyen til ’1’ensberg ï. Saa droge wi i suduest ad raenn, och komme strax til Aassgaardene liggendis paa den venstre haand, der ere suare stenrøss, och sigis ther, at de ville der haffue bygt Sembs kircke, men huad de bygde om dagen det bleff nedbrut om nat- ten. Der sted och 2 store lange stene opreist som som [sic] stet- ten skulle haffue verit. Som wi haffde paa den venstre haand. Saa droge wi ther fra i suduest til Vglem bro, och er en V, fiering fra veyeskillet och til broenn, saa droge wi offuer broen i vester. Der effther droge wi atter langs ad raen i suduest om en gaard kallis Vglum’ paa den venstre haand liggendis iche langt fra broen. Siden droge wi om itt vand, ther wi kom hen ved V, fiering fra broen, kallis Ackers vand liggendis paa den ven- stre haand. 0ch haffuer det sit naffn aff en gaard liggendis nor- den for vandet ved enden. Det kommer aff en myer ligger ve- sten for gaarden. Løber samme vand i Melsomuig en ladstedt, i sudsuduest och er 1 fiering langtC. ’ De reisende toge ikke her om kirken, men droge i sydøstlig retning fra Valle til Linnestad og videre giennom myrer-ne over til Fadumgaardene, en vei, som let karl tindes paa de større karter. Derfra toge de ret op paa det store ra, den mærkelige moræne, som her strækker sig nedover i nogen afstand fra kysten, og hvis heideryg vistnolr fra 1neget langt tilbage i tiden bar vær-et benyttet ,som vei. De maa være komne op paa dette ra ved det nuvæx-ende slrydskifte Pyldpaa, hver den store vei til Tønsberg fremdeles tager af. Biskepen og hans ledsagere reiste her i sydvestlig retning forbi Aasgaardene, hver veien fremdeles gaar-, og hver men fremdeles ser den her omtalte svsere stenrøs. Den ene af de i texten emtalte lange stene staar der egsaa den dag i dag. Stet er efter Iver Aasen en liden trappe eller ferh.øining til at stige an paa foran en dør- ’ Ved Au1i bro er det før emtalte ra afbrudt af Aulielven (Mærkedamselven), men fertsættes igjen paa dennes anden side, hver nogle pladse have navn efter det (Ra). Her laa den gamle gaard Aulin, nu Auli, engang ladegaard for St. Olafsklestret i Tønsberg. Ved eprettelsen af grevskabet Griffenfeld, det nuvse- rende Jarlsberg, b1ev Auli langt ind under dettes hovedgaard. Af de adels- mænd, der vare forlenede med det nævnte k1esters geds, har Erik Ugerup, der fik det allerede i 1532, skrevet sig til denne gaard (Ullen). Paa Jens Nilssøns tid var klestergedset og dermed egsaa Auli ferlenet til Frederik Lange. Nu er gaarden delt mel.lem tiere pladse; der sees grundmure af en større bygning,“ ’ Melsomvik ligger ved Tønsberg6orden, paa det sted, hver den fra Akersvandet kemmende e1v falder ud i denne. Elven løber for evrigt i sydest, ikke.i sydsyd- vest. Den store Akersmyr ligger i vest for gaarden Aker. W 88 Der wi haffde dragit 3 fieringer fra broen hen ad raenI som krøgte meer och meer til vester, tog wi aff och droge i synde1—, 4 eller 5. pilskud, igiennem skougen, saa i vdj [sic] øSter, it gaat stycke, saa atter i synder til Stocke prestegaarden och er fra raen ther wi droge vdaff 1 stor fiering. Jmellum Vaale och Stocke ere mill. Och komme wi til Stocke imellum 3. och 4. effthermiddag, da vaar der før oss 2 aff slotZ knectene, som vaar Hans Brand och Oluff Skaaning som droge fore och bes-tilte forenschab for 0luff Galde. De droge si- denn sin kaass, imod afftenen. — Men wi bleffue paa Stocke om natten der wi vaare komne til Stocke gaff bispenn her Oluff Nielssen forloff at drage hiem igien til Ramnæs. ’ C0Pv6C= Samme dag den 20 Septemb. klart solskienn vesten vind, storm. “Öm’ 2 Thenn 21. Septemb. der bispenn haffde giort maaltid drog hand fra Stocke och til Sande der klocken vaar 11 formiddag Och fulde her Christiernn hannem. Der wi vaare komne 1 fiering fra Stocke møtte her Hans Christophersen her Peder Væmunds- sens“ capellan oss, saa droge wi fort hen til Sande igiennem en skoug och komme wi til Sande, inter 12 da 1 horam. Vor kaass vaar i syduest och i synden Och er 1 mil imellum Stocke och Sande. Samme tid der wi komme til Sande kircke kom her Peder och møtte oss, och Hans Brand och 0luff Skaaning met hannem. Och bispenn gick saa ind i kirckenn met her Peder och besaae den. Siden gick hand ned i her Peders gaard. Och bleff ther om nat- ten. Och de hoffkarle met. “ C:å:ûåC= Samme dag klart solskienn norduest vind storm vær. “ b Then 22 Septembris ved middags tid der maaltid vaar giort, droge bispen och hans selschab fra Sande først i nord 2 pilskud offuer en bro, saa therfra i norduest om lendtzmandsgaar- den liggendis paa den høgre haand halffparten aff en ïZ, fiering fra her Peders gaard, saa atter i norduest ind til wi komme paa raen 1 fiering fra Sande, huor her Hans Christopherssen kom effther oss paa veyen och giorde oss selschab til FridZiø. Vaar ochsaa met oss her Peder som er capellan i Rollaug, huilcken i dag antuor- ’ l Raet bliver et stykke søndenfor Au1i bro mere og mere udpræget. Det gaat noget vestenfor Stokke kirke. Hovedveien følger dets høide, forbi Ske kirke- ’ 8m1gn. s. 59 ovenfor. Kape1lanen, hr. Hans, omtales ogsaa i det føIg6fið6— 89 det bispen her LauritZisI breff paa Heidrem hos her Peder Væ— ]§‘åtCIîP0 mundssøn, och vaar begierendis om bispenn ville forhielpe ban-,—,§’äj“å“ nem til det gield Rollaug, da suarit bispen hannem at her An— g:ZîY:;§I ders’ capellan i byen haffuer beskied der paa, och loffuit bispen P “ at hand ville forhielpe hannem til it andet stedt naar leylighe- den kunde sig der til begiffue, och der wi komme noget langt vd paa raen hen ved 1 fiering drog her Peder till Heidrem. Saa droge wi alt fort hen ad raen i suduest ind til en gaard kallis Ringdall liggendis paa den høyre haand, saa hen ad raen i suduest til en gaard heder Raabøll Zj, fiering och paa høgre haand liggendis noget langt fra veyen. Saa therfra i suduest ad raen alt ind til Loffuenn9 1 fiering. Saa droge wi offuer LoWen i vester, siden igiennem Sundgaarden som kallis Farrit liggendis ret hos elffuen. Saa therfra saa gaat som i vester it lidit stycke til en gaard heder Tostueid paa den høyre haand, siden igiennem en liden skoug i — vest suduest ind til wi komme i Peder Iffuersens gierde. Saa krøgte wi norduest och i nord til Fridsiø 0 en fiering fraa LoWen, men 1V, mijll fra Sande och til FridZiø. 0ch komme wi til FridtZiø hora 3. a meridie. Strax som wi kom i gaarden kom fru Helge Marsnin och fru Karin Knud Knudssens som vaare foregangs fruen-å och fick bispen haand, och Hans Dresselberg“ kom och ’ Hr. Laurits Nilssøn var 1589 sogneprest til Hedrnm. ’ Hr. Anders Lauritssøn nævnes 1590 som prest i Oslo. “ Laagen, hvorover der den gang ikke var bygget nogen bro- “ Den gamle Fritsø gaard laa ved Farrisvandet og blev 1653 tagen ud ved et xxc:cjcxa-1:xca. ’ Fru He1ge Msrsvin var gift med Axel Ugerup’—til Vognø, der var født 1564 og døde 1601. Denne var en søn af den i Sæms kirke ved Jarlsberg begravne Henrik Ugerup (‘l— 1567), der var gift med Peder Iverssøns søster-, Karen (f. 1538 ‘lÞ 1587), og var en søn af Erik Ugerup til Allerup og Auli (‘l— 12 Februar 1571). Erik Ugerup havde igjen vær-et gift med Anne (‘l-;1557), en datter af fru Inger 0ttesdatter til Østraat. Fru Karen Prosdatter, en datter af lagman- den Pros Lanritseøn Hørby og Peder Iverssøns søster Kristine, var gift med den frisiske adelsmand Knud Knudssøn, der en tid var lagmand i Skien, men i 1603 blev afsat fra denne sti1ling. Disse to adelige da1ner vare ved denne leilighed forgangsfruer e1ler, som det s. 92 heder, dragefruer. Ordet „forgangs- kone“ bruges endnu i de norske dialekter om dem, som beeørge anretningen i et gjæstebud. — Om familierne Jernskjæg og Ugerup flndes en del opteg- nelser i en lovkodex i den Arnamagnæanske sam1ing, no. 80 qvarto. C Hans Dreeselberg var en dansk mand, gift med en datter af Tønne Galde. Han var kjøgemester i selskabet. Der forekom1ner ogsaa andre medlemmer af den samme familie her i 1andet. 90 viste bispenn det kammer som ther vaar lauget til hannem. Saa gick bispen ther op met hannem. 0ch Hans gick strax fra han- nem. En liden stund der effther kom Peder Iffuersen sielff ned paa kammeret til bispen och talede met hannem. Siden kom Hans Dresselberg ned til bispenn och bad han- nem at hand ville gaa op paa salenn och faa mad. Saa gick bispen. Da vaar der en hell hob folck baade herrefolck och an- dre, aff Skien och Tonsberg. 0ch strax bispen haffde giort maal- tid gick hand neder i sit kammer igienn. 0ch Peder Iffuersen fulde hannem ned. C0ugfi— Samme dag som vaar den 22. Septemb. om morgenen sky

vær, och begynte at regne smaat regnn, men noget vd paa dagen,

bleff klart solskien. Norduest vind. Anno l593. O Thenn 23. Septembris antuordet Michel Funthinî bispenn borgmesters 0luff Glads’ breff om her Oluff Nielsenn at maatte bliffue capellan i Oslo i her Anderssis sted. Samme dag kom M.Ha1uordC och hans høstru Anne Rasmus- daatter, her Peder Væmundsen, Erich Olssen, Jens Jacobssen och flere aff Tonsberg til FridZiø. Samme dag denn 23. Septem- bris ledde bispenn Peder Iffuersens frue, fru Margrete Bredei kircke efther sin barneføssell som skiede hiemme paa FridZie i den store ny saell. Ther effther christnet hand barnet, och døbte det dog iche. ‘I’hj det vaar hiemmedøbt, fru Kirstine ProsZis bar barnet. Oluff Galle och Prosz LauritZ“ ledde fru Margrete, Chri- l Mikkel Funtin foreko1nmer i aarene 1577—1602 som borger og raadmandi 0slo, hver han havde privilegiurn paa at holde vinlrjælder under raadstuen. ’ Oluf Glad var al1erede 1580 borgemester i 0elo. Biakopen var i andet ægteakab fra 1589 gift med hans datter, Anne- C Mag. Halvard Gunnaruøn, den bekjendte forfatter; fra sin skolegang iOslo var han en bar-ndomaven af Peder 1veraaen, eaavelao1n af Peder Vemundu6fiɔ 08 havde der selv nydt biskopens undervisning, da denne var rektor ved ekolen- 1572 blev han magister ved Roetocks universitetet. Han blev senere lektor i Oslo og døde i 1608. Nærmere oplysninger om han i A. E. Erilrsens udgavv — af hans Aerostiehis (Kristiania 1870). “ Pros Lanrituøn H.erby, fra 1559 af lagmand paa forskjel.lige steder (0slo,Nord- land og Finmarken og Skien), død 1596. I 1560 ægtede han Peder Ive1—seent ɔmcx, xxxnîxxc (r. mo + 1eo4). Christopher Galle[6] och Axel Vggerup ledde fru Kirstine som bar barnet, huilcket vaar kallet Jffuer, effther Peder Jffuersens fader, der effther fulte alle fruerne och jomfruerne som der vaare tilstede, ind paa salen.

Siden ther effther begynte her Laurits paa Heidrem Messen paa forschne sael, och bispenn predickit det euangelium de deo & mammone.

Och bleff alle herremenderne sat tilbords paa denne ene side ad salen och neden for dem presterne, saa alle de andre, laugmanden aff Skien, och Tonsberg borgmester och de andre. Jtem Michel Funtin, Erick Olssen, Jens Jacobssøn.

Paa den andre side sad alle fruer oc jomfruerne paa forsettet och vende sig fram ad. Siden der predicken vaar vde gick fru Margrete op och offret, och saa fru Kirstin Prossis.

Siden herremenderne och saa ginge de hen och antuordet fra sig faddergaffuerne, der effther bispen och M. Haluord som och vaare fadder. Saa de aff Skien, Tonsberg, och de af Oslo. Saa fruerne. Der effther som alting vaar vde ginge de alle vd aff salen, och paa sine kammerssir, saa bleffue alle bordene duget och lagt brød der paa. Saa kaldet kiøgemesteren Hans Dresselberg allt folckit op igien til bords.

Och sad der ved det ene langbord først Peder Iffuersen, saa Pross Lauritzen, Christopher Galde; der tuert offuer paa faarsettet sad Oluff Galle och Axell Vggerup, saa Oluff Gallis sønn.

Siden sad bispenn op i bencken nest Christopher Galde, dernest M. Haluord, her Peder Væmundssøn, her Peder paa Tiødling, som kom effther de vore gangit til bords, her Lauritz paa Heidrem, her Pouel paa Fleskberg, her Niels paa Nessit, her Peder som er Capellan i Rollaug, her Hanss Christopherssenn. Jtem her Matz Hanssen Lo[7] som sad paa forsettet nest Jon Christenssen. Jtem Jørgen Lauritzen, laugmandt i Tonsberg[8], Peder Jørgenssen i Skien[9], Christen Jørgenssøn, byfogeden i Tonsberg, Michel Funtin, Erick Olssen och Jens Jacobssønn och mange flere.

Siden sad Fruerne ved it andet langbord, som vaar først fru Margrete Breide Peder Jffuersens fru Kirstin Jffuersdatter Pross Lauritzens, fru Daarethe Mouritzdaatter[10] Oluff Gallis, fru Margrete Pedersdaatter Anders Huidfelds[11] fru Berte Galle Hans Dresselbergs fru Elzeby Peder Brockenhussis[12], fru Marin Lycke capiten Normands[13] fru Dorethe Jull[14].

Jtem jomfru Vlffuild Jffuersdaatter, jomfru Jngier Prosdaatter, jomfru Anne Hansdaatter Hans Pedersens daatter, jomfru Margrete Brockenhuss jomfru Sophia Brockenhuss, jomfru Boel Galde, Oluff Galdis daatter, jomfru Karin Galde. Disse sadde nu i Bencken. Jtem fremmerste paa forsettet, dragefruerne, fru Helge Marsuin Axell Wggerups oc fru Karin Prossdaatter Knud Knudszens, item jomfru Marin Liustrup, jomfru Karin Frijss Peder Frisis daatter som vaar fordum laugmand i Skien och jomfru Adeluss Liustrup. Siden nogle ret smaa jomfruer[15]. Och vdj borgestuerne vaare den gemeine mand, bordene alt vdsett, och de vaare alle lystige och glade.

Den store ny sall, som folckit vaare til giest vdj, vaar megit stor, och panelet rund omkring baade vegger och tag, och vaar megit statteligt giort och vdgraffuet. Och vaar altsammen farffuit met guel farffue och somesteds snart besprengd och met oliefarffue, saa at det glimmet deraff.

ConstitutioSamme dag den 23. Septembris smucht klart solskienn vesten vind, och frost om natten thil samme dag.

☾ Then 24. Septembris om morgenen tilig gick bispenn hen vd och besaag Peder Jffuersens sauger som ere 5.

Samme tid kom til bispen en bonde aff Tonsberglenn ved naffn Peder Pouelssenn och talede met hannem om en echteskabe sag, och antuordet bispen breff och segel om it par folck som hør huer andre til vdj 3 och 4. leed, och ere begierendis tilechte, saa schreff bispen her Rasmus Hiort[16] til, at dersom de hørde huer anden icke nermere til, daa maatte de bo sammen.

Samme dag der effther kom Peder Jffuersenn ind paa kammeret til bispen och M. Haluord, och talede met bispenn om en bonde aff Sandesogn hed Thore Melost som vaar komen i barneskade huilcken vaar der met tilstede. Och fick hand den beskied, at hand skal giffue 3. daler til hospitalet, at betale til jull. Och efftherdj at proffs breffuit vaar da iche skreffuit, skal hand sende det ind met det første.

Samme dag bleff der viet tre par brudfolck aff Peder Jffuersens tiennere, de 2 fich piger, och den tredie en quinde, och bleff de sammen giffne paa salen hiemme til Peder Jffuersens af her Peder her Lauritzis capellan paa Heidrem. Och giorde Peder Jffuersen deris brøllup, och haffde hand alle de samme giester som der vaare igaar paa salenn, vndertagendis her Peder Væmundsen som drog aff 2 dag tilige.

Samme dags afften den 24. Septemb. der bispen gick ned aff salen fulde Peder Jffuersen hannem ind paa sit kammer, och bleff der inde en stund. Strax der effther kom der ind fru Margrete Brede, met en liden ny sølffkande forgylt baade vden och inden och skienckte bispen den, huilcken bispen for ingen deel ville haffue anammet, men de vrgeret saa fast, saa hand maatte den anamme. Siden der effther en liden stund gick Peder Jffuersøn 94 och fru Margrete vdt aff kammeret och bispen bød dem gode natt. Siden sad bispenn, M. Haluord, Giese her Rasmus Hiortis och Anne M. Haluords och snackede met huer andre langt vd paa afftenen. Samme dag som vaar den 24. Septemb. skienckte her Peder her Lauritzis capelan paa Heidrem bispen 1 spæge lax. Cmä— Samme dag formiddag klart solskien effthermiddag vnderti-

den noget skyet, stille vær.

ɔZ Then 25. Septembris om morgenen imellum 5. och 6. gick bispenn fra Fridsiø noget hen paa veyen och M. Haluord fulde hannem, saa møtte bispens karl Petrus Georgij bispenn met he- ster och saler, saa stege wi til hest, och bispen bød M. Haluord god nat, saa gick M. Haluord tilbage til Fridsiø igienn. Och wi droge vor kaass henn til Sande til her Peder Væmundsøn lige den samme vey som wi droge til Fridsiø, vdj Lørdags. Och komme wi til Sande der klocken vaar imellum 8. och 9. formiddag, och er 1lj, mijll imellum Fridsiø och Sande. Och tøffuit wi paa Sande och fick mad, samme tid talede her Peder met bispenn om en bonde theriSande sogn hed Oluff Rud som er kommen i skade for sit barn. Och loffuit her Peder vd, paa bondens vegne 3. daler eller 1 tønne høst makril til de fattige vdj hospitalit at betale medt det første. Och skal hand da haffue proffsbreffuit medt sig, thj det vaar icke nu schreffuit Siden der maaltid vaar giort skienchte her Peder bispenn en firkantet hallensk ost, huilcken her Peder sagde at Peder Jffuerssen skienckte hannem. Samme dag den 25. Septemb. der klocken vaar imellum it och 12. droge wi fra Sande, och her Peder Væmnndssen giorde os selschab paa veyen. Och droge wi først i nord offuer her Peders ødegaard och haffde husen paa den venstre baand, der wi slap ødegaarden droge wi i nord en gienney offuer en liden skoug, saa komme wi paa raen en halffierding fra Sande. Saa droge wi nordoust hen ad raen alt indtil Skiede kircke, annex til Stockel, som staar mit paa raenn 1 mijl fraa Sande. Der wi komme did vaar her Christiernn paa Stocke der met hester, saa gick bispenn ind i Skiede kircke met her Peder och her Christiernn och besaae den, och vaar der giort it ny pulpitum nedre ved dør- ren. Siden ginge de vd och stege til deris hester, och bispenn Z Sm1gn. s. 5. 95 bød saa her Peder god nat, saa drog her Peder hiem, och wi droge hen atter ad raen i nordoust først 5. eller 6. pilskud, saa kom wi til den vey som holt aff raen til Stocke som wi droge binn anden dag, huilcken wi droge nu forbj och fram ad raen i nordoust til Vglem bro then samme vey [Wi] fore i sidstis. Der wi kom offuer Vglem bro och 4 eller 5. pilskud nord omkring hender, møtte her Peder Jørgenssen som er capellan paa Semb och vdj Tonsberg, bispenn strax ved Aass gaardene och vaar hand gaaendis, saa fulde hand oss fram til Aass gaarderne huor hand hafi’de bestillet hester, der skiffte wi hester, och bispen gaff her Peder forloff, fordj hand beklagit sig at hand skulle predicke i morgen i Tonsberg, saa droge wi fra Aass gaardene then samme vey som vvi droge i sidstis til Valler, och møtte her Lauritz paa Ramnæs oss paa veyen strax vesten for Fademgaardene. Der wi kom till Valler lendtzmands gaarden i Ramnessogn skiffte wi he- ster, der gaff bispenn her Christiernn paa Stocke forloff at drage hiem, men her Lauritz fulde oss til Vaale. Och droge wi fra Valler den samme vey tilbage wi droge i sidstis, til Vaale. Och vaar det soleglad wi vaar paa Valler, saa komme wi til Vaale om afftenen der klocken vaar siu. Och der wi vaar paa Valler glemde bispens karl Peder Jør- genssøn denn store ost ther igien som her Peder skienchte bispen, och kom den icke ihu førend wi vaar 1 fiering derfra, saa sende bispen for“.C Peder och her Bent Christopherssøn, som møtte oss paa Valler, tilbage igien effther samme ost. Och komme de til oss paa Vaale noget langt vd paa afftenen. Samme dags afften den 25. Septemb. der wi vaare komne til Vaale antuorde Matz Portz bispenn it knippe fra Christopher Jenssen som bleffue Matz antuordet i dag ved Skiede kircke paa raen aff Hans PederssensI tiennere huilcken møtte bispenn och hans selskab i dag ved Skiede kircke och talede slet intet her om. Samme afften giorde bispen maaltid met her Rasmus Ellin och her Lauritz paa Ramnæs vdj kammeret som bispenn laag. Och der maaltid vaar giort ginge de vd fra bispen. . Samme dag som vaar den 25. Septemb. vndertiden solskienn C0vɔ6— och stundom noget skyet, stille vær. Och i denne forgangen nat hart frost, rim och ijss. “ Hans Peder-sten Bane eller Lit1e til Sæm paa Eker, fra 1591 Norges kan1ler, t 1eo2. ’ 96 § Then 26. Septemb. om morgenen førend bispen drog fra Vaale skenckte hand Ellin her Rasmussis en g. daler. Siden der effther der klocken vaar ved 8. om morgenen drog bispenn fra Vaale och fulde hannem her Bent Christopherssen, och droge wi i nord offuer her Rasmussis ødegaard liggendis strax hoss prestegaarden. Siden droge wi den samme vey som wj kom i sid- stis, hen om Baatne prestegaard, och saa hen til Gubaass, der vaar her Jørgen met skiusheste, saa skiffte wi heste, och bispen gaff her Jørgen forloff at drage hiem, men wi droge fort hen til An- gerskleffuen och der offuer, och saa den vey wi droge i sidstis alt hen til Sanden, men der wi komme i Sanden sogn til Skieruig, om huilcken gaard wi droge siste gang, møtte her Pouell paa Sanden oss, siden droge wi til Sanden och komme wi did imel- lum 11 och 12. Der tøffuede bispenn och giorde maaltid met her Pouel, Kirstin och her Bent. “ Siden droge wi fra Sandenn och fulde oss her Pouell och her Bent, och droge wi den samme vey i nordoust och i nord som wi kom i sidstis, hen om lendsmandsgaardenn Bollem och saa hen ad Skouge bygdenn, och kiøpte bispen samme tid paa veyen nogle tænknapper och 2 tænskieder aff en fremmede mand som ther sad paa veyen, siden droge wi hen om Kniffue gaardene och haffde dem paa høgre haand, och droge saa 1 pilskud i norduest all engen saa i nord och nordoust ned til stranden strax norden for Kniffue, der bød bispenn her Pouell gode nat, och wi stege saa til baads och fulde oss her Bent, saa droge wi fra Kniffue stran- “ den en % fiering øster mere end som i sidstis, och droge saa lige i nord 1V, fiering hen vdj Hexe1ffuenn der wi lagde vd sidste gang met baaden der wi droge til Sanden. Samme tid der wi komme i land vaar her Niels capellanen i Lier tilstede met 4. hester, saa gaff bispenn her Bent ()hristopherssen forloff at drage hiem, och hand drog strax tilbage igienn, siden droge wi wi [sic] den samme vey til Lier som wi droge derfra i sidstis til Sanden. Der wi kom no- get omkring Huseby Mikel Nielssens gaard kom her Oluff i Lider ridendis, och møtte bispenn, saa droge wi til Lier och komme “ der om afftenen imellum 6. och 7. i skumringen, der bleff bis- penn om natten. Samme dag der wi skulle drage fra Sanden kom her Oluff Nielssenn did och ville haffue dragit met oss, men hand haffde ingen hest, huorfor hand bleff igien paa Sanden effther oss. Samme dags afften den 26. Septemb. giorde bispen maaltid 97 met her Oluff her Niels och Marin her Oluffs nedre vdj stuenn. Samme thid kom de vdj snack om Jon Guloug som bode strax synden for her Nielssis gaard och døde ifior, Christopher Niel- sens broder, hand stod och saag paa, at for nogle aar siden bleff 2 hans sønner paa Drammen i en baad, der de skulle drage vd til nogle fremmede skib. Och siden nogen stund der effther falt der en aff hans sønner paa en steen, och nogen tid der effter døde der afi’. Item for-.“ Jons gaard brand och aff paa en times rnm, dog alligeuell bar hand dette saa tolmodeligeî. Samme dag formiddag klart solskienn indtil middagen effter— ochsa- middag noget skyet norden vind stille vær. å§:å 2t Thenn 27. Septembris sende bispen Matz Pors choralis i veyen faare ad Askesogn met tøyget. Och maatte her 0luff faa hannem 2. sine hester. Thi der vaar iche kommen skiusheste. Sidenn der effther der bispenn haffde faait en biskenn mad, da kom ther hester och hans landbo Euind Haffskoll kom och til bispen paa veyen met 2 hester, och bispen lod hannem sette den ene hest ned, thj hand haffde hester nock. Der klockenn vaar ved 9. formiddag drog bispenn fra Lier och fulde hannem Christiern klocker paa veyen 1 fiering Thj her F1els vaar bleffuen siug i denne nat. Saa droge wi flux henn den samme vey som wi foer i sidstis indtil skiusskipperen Tostenn Hoen. Der wi komme did talede bispenn til hannem om baad, da gick hand strax hen och tog sin eigen baad, saa drog bispen fram til Reyestad, der hand kom did vaar Oluff iche hiemme, och iche heller drengene, saa wi bekom der ingen som kunde roe, och Tosten kunde heller iche bekomme nogen saa snart. Thj hand viste intet aff tilforn thj bispens Zedde1 vaar icke kommen till A8ke. Saa fik hand dog en hed Knud Høen. Der wi kom ned til stranden, kom her Peder capellanen paa Aske løbendis, och och [sic] haffde heller huercken rordskarle heller andet, saa tog bispen sin landbo Euind Halffskaal som vaar met oss, til forC:“ Knud och stege til baads ved Siuerdstad der wi kom i land i sidstis. Saa droge wi den“ samme vey som wi fore i sidstis om Bryndøen liggendis paa den høgre haand. J norduest fra Bryn“øen îZ, fiering ligger Hestsund 9, der løber ind i Slæben och ind ad Bergemsherrit. “ Jon og Krittofer Ni1ssønner Tordenstjerne paa gaarden Gu11oug i Lier-. ’ 8nndet me11em Næsøeu og faat1andet, der gaar ind til 81æbenden. Biekop Jens Ni1saøus visitatsbøger. 7 98 Saa rodde wi then samme vey, wi droge i sidstis som vaar imellum Nessøen och Brynøyen, siden om Ostsund. østen for 0st- sund ligger Grimsøen som wi haffde paa høgre haand. Tuert offuer fra hende i norduest ligger Selen en bergskaare ved van- det, naar siøen gaar der offuer da er det tegn at mand kand komme igiennem Hundsund. østen for Nessøen 2 eller 3 pilskud ligger Berøen paa den venstre haand ZZ, fiering lang. Saa alt hen indtil wi komme lige ved Snarøesund, dett droge wi nu forbj hen i øster och droge saa imellum Snarøen liggendis paa høgre haand och Rolffsøen en lang øe l fiering lang der droge wi i nordoust noget til øster, siden igiennem HundsundZ som er suare smaldt, det ski1ler Snarøen och Rolffsøen, i sudost, siden droge wi atter i øster imellum Rolffsøen och Snarøen, saa slap wi da Snarøen, och haffde end da Rolffsøen paa den venstre haand i[t] langt stycke, huilcken Rolffsøe strecker sig ind imod Ladegaardsøen, och haffde wi it skier liggendis strax østen for Snarøen paa den høgre haand ad oss, kallis Gieden. Siden der wi slap Rolffsøen fick wi Forne- bofiorden, som wi droge ind offuer, och saa til byen den samme vey wi fore i sidstis, och komme wi til byenn der klockenn vaar 4. om afftenenn. Och der bleste en tæmmelige nordenn vind imod oss der wi vaar paa fiordenn, dog kunde wi vell roe hannem op. Samme dag den 27. Septemb. førend wi droge fra Lier, skienchte bispen Marin hr. Oluffs 1 daler. O:::Ëi— Samme dag smucht klart solskienn nordenn vind. sex-e.a. Û Hundsund maa være det grupde, nu helt gjenfyldte sund indenfor Snarøen der før adski1te denne s fra Fornebo1andet, som paa den tid eees at være kaldt Bolfsøeu. Der findes endnu paa dette land en tange, som ka1des Rolfstangcn

  1. Denne var biskopens tredie (ældste dalevende) søn, født 25 Februar 1572. Han fulgte i 1584 faderen paa dennes reise til Danmark (s. 44 flg. ovfr.) og blev der 12 Juli indskreven som student ved Kjøbenhavns universitet, hvor faderen satte ham i kost hos Dr. Anders Lauritssøn, ligesom han udvirkede ham et kongebrev (af 6 Juli 1584) paa et kannikedømme i Hamars domkirke. Norske rigsregistranter, II, s. 557. Efter noget over et aars ophold ved universitetet kom han hjem i November 1585 og blev derefter, da faderen fandt, at han i Kjøbenhavn kun havde gjort maadelige fremskridt, 8 Juli 1588 sendt til Rostock, hvor han er indtegnet mellem studenterne i August s. a. Et aar tidligere havde han (11 August 1587) erholdt kongebrev paa at maatte efterfølge sin fader i dennes kannikedømme i Oslo. Norske rigsregistr. II, 718 flg. I November 1589 kom han tilbage til Oslo og gjorde i 1590—1591 en reise til Skotland, hvorpaa han igjen var hjemme fra 20 August 1591 (s. 58 ovenfor) til 19 Marts 1598, da han fulgte en indbydelse fra Tyge Brahe til at besøge denne paa Hveen. Hos Tyge Brahe opholdt han sig over et aar og kom saa atter tilbage til Oslo. I det følgende aar blev han (19 Januar 1595) kaldet til sogneprest for Stange menighed paa Hedemarken. I kaldsbrevet, hvis original findes i rigsarkivet (Kristiania bispearkiv, 2 e, no. 17), og som er udstedt den nævnte dag af syv lagrettesmænd, heder det, at paa denne dag „udi Stange hovedkirke, overværendis provsten med nogle af de andre dannemænd i Hammers kapitel, vores foged, Morten Sigerssøn og den største part af sognemændene, som samme dag kirke søgte, kom for os hæderlig og vellærd Kristofer Jenssøn med vor kjære øvrigheds, den gode herre, Axel Gyldenstjernes, statholderens og den gode mand, bispens skrivelser, indeholdendes, at førnævnde Kristofer Jenssøn af førnævnde vor kjære øvrighed var forskikket til os at prædike og gjøre tjeniste hos os, og at vi skulde kaare og kalde hannem til vor sogneprest og sjælessørger i afgangne salige hr. Kristians sted, dersom han kunde os behage. Saa haver vi efter vor kjære øvrigheds skrivelse hørt hans prædiken og kunde hannem derudi intet andet skylde end godt, saa at han med Guds hjælp udi sin prædiken og lærdom kand blive den, vi kunde vel være hjulpne med. Haver vi derfor endrægtelige raadslagit med hverandre og udi Guds navn med de dannemænd udi Hammer kapitel, som da tilstede var, deris raad og samtykke efter vor kjære øvrigheds brev og gunstig vilje paa menige almues vegne udi Stange gjæld kaldit og nu med dette vort aabne brev kalder forne Kristofer Jenssøn til voris sogneprest og sjælesørger, dog med saadan vilkaar, at han efter kongelige majestæts ordinants skal prædike og holde os ved Guds rene ord og sande religion og ingen at gjøre nogen uret med nogen ny paalæg, men lade sig nøie med det, som gammelt haver været, og nu af øvrighed samtykt er, som de dannemænd, for hannem værit haver, gjort haver. Samme rettighed lever og tilsiger vi os og godvilligen udi rette tide hannem at give og fornøie. Bede vi derfor ganske ydmygelige vor gunstige og kjære øvrighed, den gode herre Axel Gyldenstjern, statholderen, at han ville dette vort kald konfirmere og stadfæste“. S. d. udstedte Hamars kapitel et brev (rigsarkivet, Kristiania bispearkiv, 2 e, no. 18), hvorved han erholdt „den lille præbende, salig hr. Kristjern paa Stange var forlenet med, som kaldes Alms præbende“, da han nu havde „bekommet kapitels samtykke og bøndernes kald paa Stange gjæld, og er dertil skikkelig udi lærdom og omgjængelse, saa at han kan blive duglig til en medbroder udi kapitlet“. Dette fik kongelig stadfæstelse under 4 Marts 1595. Norske rigsregistr. III, 374. Ved Kristofers ansættelse som sogneprest i Stange blev formandens kapellan, hr. Daniel Jørgenssøn Svaning, som havde ægtet hr. Kristians enke, forbigaaet, hvorfor han indgav en klage over biskopen til kongen, hvilken havde til følge, at biskopen ved et kongebrev af 28 November 1596 (Norske rigsregistranter, III, s. 449) blev paalagt at afgive sin erklæring om de grunde, som havde foranlediget ham til at indsætte sennen i dette prestegjæld, medens han ikke en gang vilde lade hr. Daniel vedblive i sin tidligere stilling, som kapellan. Sagens udfald er ubekjendt. Det kan være, at biskopen har havt gode grunde til at forbigaa kapellanen, og i alle tilfælde vedblev hans søn, Kristofer Jenssøn, at være sogneprest til Stange indtil 1611, da han forflyttedes til Thoten. I dette kald blev han imidlertid ikke længe, da han allerede i samme aar afgik ved døden, kun 39 aar gammel. Han skal være begraven i hovedkirken paa (Østre) Thoten, hvor ogsaa hans portræt findes med mottoet: Media vita in morte sumus. I 1596 ægtede han Margrete, en datter af Peder Knudssen, foged paa Hadeland; af børnene blev sønnen, Jens prest paa Ringsaker (1635—1666). Smlgn. Kgl. norske videnskabers-selskabs skrifter i 19 aarh. IV, 228, noten.
  2. Kannikegaarden i Oslo maa efter dette endnu i det sidste tiaar af det 16de aarhundrede have været i brug.
  3. Oluf Galde boede paa sin fædrene gaard, Thom i Raade. Han var en kort tid forlenet med Mandals len og oftere under statholdernes fravær midlertidig høvedsmand paa Akershus. Statholderen var netop paa denne tid i Danmark.
  4. Peder Iverssøn Jernskjæg (omtalt ovenfor, s. 49) boede paa Fritsø og eiede desuden Brunlaug med adskillig andet jordegods. Gjennem sin moder Karine, der var en datter af den ældre Oluf Galde, var han nær beslægtet med denne familie. Peder Iverssøn var selv 1586—1616 befalingsmand over Brunlaug len, hvortil den gang ogsaa Numedalen hørte. Han døde 4 Oktober 1616 i en alder af 66 aar og fulgtes faa maaneder efter af sin hnstru, Margrete Jokumsdatter Breide fra Voergaard i Slesvig, som døde 2 Januar 1617 i en alder af 53 aar. Deres eneste søn var Iver Pederssen, hvis daab var anledning til denne biskopens reise; han døde allerede 28 August 1615 i Rostock, og med ham uddøde familiens mandslinie.
  5. ɔ: Hovedøen. Den her anvendte skrivemaade kan maaske antyde, at navnet allerede den gang har været udtalt af befolkningen i Osloegnen, som nu: Huøia.
  6. Søn af Tønne Galde. Han døde ugift 1632.
  7. Af de her nævnte prester omtales hr. Peder Kristenssøn allerede 17 April 1575 som sogneprest til Thjødling (Povel Huitfeldts stiftsbog, fol. 56, b). Hr. Povel Jenssøn nævnes ogsaa som prest i Flesberg 1596. Hr. Nils Jenssøn i Næssets prestegjæld fik kollatsbrev 17 Juli 1592. Kapellanen hr. Peder i Rollag er maaske den samme, som den Petrus Laurentii Scanius, der var prest i dette prestegjæld 1615 og 1623, men som dog under forudsætning af, at den føromtalte kapellan i Oslo, hr. Anders, i 1593 virkelig blev sogneprest til Rollag, neppe har været hans umiddelbare efterfølger. Hr. Mats Hanssøn Lo har maaske været en søn af den tidligere lagmand i Skien, Hans Jakobssøn Lo (Low eller Lou), der var ansat som saadan i 1567 og 1571—1573 havde samme stilling i Tønsberg.
  8. Jørgen Lauritssøn var lagmand i Tønsberg 1581—1600.
  9. Peder Jørgenssøn var raadmand i Skien.
  10. Hun tilhørte den danske familie Ravensbjerg.
  11. Fru Margrete var en datter af Peder Hanssøn Litle og gift med Anders Huitfeldt til Thronstad i Hurum.
  12. Peder Brockenhus til Hovinsholm († 1608), fra 1583 forlenet med Skeberg.
  13. Thomas Norman de la Navete, forlenet med Rakkestad.
  14. S. 39.
  15. Af de her nævnte adelige jomfruer var Ulfhild († 1614) en søster af Peder Iverssøn. Ingerd Prosdatter blev siden gift med Nils Mund og moder til admiralen Pros Mund, der faldt i 1644. Margrete og Sofia Brockenhus vare døtre af Henrik Brockenhus (s. 39), Sofia ægtede 1610 Jens Bjelke og døde 1656. Boel Galde var en datter af Oluf Galde og blev senere to gange gift. Karin Galde døde ugift. Marin og Adelus Lystrup vare rimeligvis døtre af Engelbret Lystrup og fru Adelus Teiste. Karen Frises moder tilhørte ogsaa denne familie. Hendes fader, Peder Fris, nævnes som lagmand i Tønsberg 1572, hvor han efterfulgte Jørgen Klaussøn, og i Skien 1573 og 1575.
  16. Hr. Rasmus Hjort (Erasmus Cervinus) var gift med en søster af biskopens første kone og havde været hans formand som rektor i Oslo. Fra 1562—1604 var han provst i Tønsberg. Hans datter Anna var gift med Mag. Halvard Gunnarssøn.


PD-icon.svg Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.