Om Forfatteren af Beskrivelserne over Lofoten og Vesteraalen (1591) og over Namdalen (1597)

Legg til lenke
Fra Wikikilden

I dette Tidsskrifts 1ste Rækkes 1ste Bind (S. 515 f.) har Dr. Y. Nielsen søgt at bestemme, hvem der var Forfatter til de bekjendte Beskrivelser over Lofoten og Vesteraalen fra 1591 samt over Namdalen fra 1597;[1] han kommer her til det Resultat, at Forfatteren rimeligvis har været en dansk Mand i den holstenske Adelsmand Gert Rantzaus Tjeneste, som, da hans Herre blev Lensherre over Lofoten og Vesteraalen (1588), ansattes som Foged her og siden for sin Patron har udarbeidet en Beskrivelse over hans norske Len og dettes Naturmærkværdigheder. Jeg har allerede længe næret Tvivl om dette Resultats Rigtighed; dels fandt jeg, at Beskrivelsen forudsatte et længere Tids Ophold i Lofot-Egnene end Aarene fra 1588 til 1591, naar f. Ex. Forfatteren „ofte med stor Livsfare“ har forsøgt at passere Gimsøstrømmen; dels fandt jeg ogsaa selve Hypothesens Holdepunkt svagt begrundet. Dette bestaar nemlig egentlig kun i, at Forfatteren af Lofotens Beskrivelse har reist i England, Frankrige, Spanien, Malta og Sicilien, – Steder, som ogsaa Gert Rantzau har besøgt paa sine Reiser; men selv dette Lighedspunkt indskrænkes end yderligere, naar man af Gert Rantzaus Levnetsbeskrivelse i Danske Magasin[2] ser, at Gert Rantzau vel paa Hjemveien fra det hellige Land i 1580 er naaet til Sicilien og Malta, men ellers Vinteren 1581–82 har bereist Frankrige, Spanien og England som Gesandt for den dansk-norske Konge – altsaa væsentlig tillands –, medens Forfatteren af Lofotbeskrivelsen ifølge hans egne Ord sees at have gjort Søreiser gjennem den britiske Kanal, langs Frankriges og Spaniens vestlige Kyster og derfra ind i Middelhavet; han omtaler ogsaa „den Strøm, som indskjær til Malgen (Malaga, ikke Malta) og siden om ad til Sicilien“, men det siges ikke udtrykkelig, at han selv har været paa disse Steder. Jeg vilde imidlertid have stanset ved disse Tvivl, hvis jeg ikke tilfældigvis under Gjennemgaaelse af Haandskrifter vedkommende Kjøbenhavns ældre Universitetsbibliothek havde fundet en autentisk Oplysning om Forfatteren. Jeg forudskikker her den Bemærkning, at Universitetsbibliotheket besad et Haandskrift af Lofotens og Namdalens Beskrivelse (indbundet sammen med en Beskrivelse over Færøerne), som var erhvervet efter den bergenske Historiker Henrik Høyer († 1616).[3] I Kjøbenhavns kgl. Bibliotheks gamle Samling No. 2820 4to har Presten Peder Syv – en af de faa Forfattere, der i mere udstrakt Maalestok syslede med Universitetsbibliothekets Haandskrifter – givet en Liste over Universitetsbibliothekets „libri Norvegiam et Septentrionem spectantes“,[4] og blandt disse forekommer: Om Nummedal, Loffoten o. a. f. findes vidtløftigen skrevet af Erik Hansen 1591 ibidem in choro Bibl. Hafn. Her finde vi altsaa et Navn paa Forfatteren af begge Beskrivelser, over Lofoten-Vesteraalen og over Namdalen, skjønt Aarstallet kun passer paa den første. Det maa saaledes ansees for givet, at Henrik Høyer, som var samtidig med den nordlandske Forfatter, ogsaa har kjendt denne, og at hans Haandskrift angav Erik Hansen som Forfatter.

Men hvem er Erik Hansen? Derpaa giver et Brev Svar, som jeg har fundet i Geheimearkivet og udgjør en Del af Correspondancen angaaende Forhandlingerne mellem Sverige og Danmark om Grænse-Forholdene i Finmarken.[5] Paa Mødet ved Kongsbacka i August 1591 havde de Svenske Sendebud fremlagt en Klage fra den Svenske Befalingsmand i Norrbotn over, at „Fogderne i Lofoten, Ofoten og Tysfjorden“ forbød de derværende Lapper at betale den sædvanlige Skat til Sveriges Konge; de danske Sendebud erklærede, ikke at kjende sagens Sammenhæng, og undskyldte sig med, at Lensherren over disse Len, Gert Rantzau, var i Holsten, saa de ikke strax kunde undersøge Sagen, men lovede at skaffe Oplysninger og raade Bod paa, hvad der maatte været skeet Uret.[6] Statholderen, Axel Gyldenstjerne, fik endnu i August s. A. fra Regjeringsraaderne paalæg om at undersøge Sagen;[7] han skrev ogsaa til Fogderne over Vesteraalen og Lofoten samt til Lagmanden paa Stegen, og de indkomne Svar indsendte han med en Svarskrivelse af 25de Febr. 1592 til Regjeringen.[8] Fogden i Lofoten, Mads Pederssøn, erklærer i sit Svar, dateret Lofoten 22de Decbr. 1591, at der ikke i Lofoten eller idetheletaget i Gert Rantzaus Len findes Lapper „eller nogentid har boet nogen Lapper eller Finner fra Verdens Begyndelse“, men at Lapper bor i Ofoten og Tysfjorden i Saltens Len, at Fogden der „er ikke hjemme, men i Danmark hos sin Husbonde (Christoffer Parsberg) med sit Regnskab“, hvorfor han havde forespurgt sig hos Lagmanden paa Stegen, Peder Hanssøn. Svaret fra Fogden i Vesteraalen er saalydende:.

Mynn wiilliig thienniste Eder nu och altiidt forsendt medt gud waar herre &c.

Kierre Axell Gyldensthiirne, Nest enn wennliig tacksigelse for alt huis goudt som y mig stedsse och altiidt giort och beuiist haffuer, for huilckiidt y altiidt skulle fiinde miig goudwillig och redebonn thiill att forskylle, e huadt som ieg weedt eder thiill wiillj och thienieste aadt werre.

Kierre Axell, som y schriffuer mig thiil om och sennder miig ehnn copiie aff konng. Maytt. breff saa att kongenn aff Sverge skulle tiill kiende siig nogenn rettiighedt att haffue aff Fiinder och Lapper, saa giffuer jeg Eder winnliigenn till kiennde, att thette lenn er affskyldt fra Laper och Fiinder, saa her er jngenn af dette slags folck, och ey konngen aff Suerriig haffuer fangiidt her aff dette leenn saa gaatt som enn skerff y alle syne dage, ther jeg wedt aff att siige.

Kierre Axell, som y schriffuer mig tiill om nogen selsom fiisk och alle haande wnderliig thingiiste, som Eders breff formelder, wiill jeg giøre mynn største fliid der tiill, at opspørge hoes myne wenner, ehuor som jeg dette bekomme kunde, saa thør y jngenn thuiull haffue der paa, att jeg jo wiill haffue Eder y mynn hukommelse saa lenge jeg leffuer.

Diisliigiiste kierre Axell bedenndis Eder gierne, der som y drager nedt tiil kong. Maytt. att y wiille well giøre och haffue miig y Eders hukommelse, ehuadt som gud skinder Eder y huenn, thi gudt weedt att jeg haffuer hafft kun stoer wmage och mangenn liiffsfare jeg haffuer staaett wdj, och jntthett gaatt jeg haffuer bekommidt jgenn, och mangen wskyldig wuinn jeg haffuer bekommidt, hvilckiitt ieg Eder i fremthiidenn will giiffue tillkiende, naar gud will att wi fiindes.

Kierre Axel, hvis Eder kiert er giør jeg altiidt gierne, her medt Eder gud beffalendis.

Datum Westraallenn juledag Anno 1591.

E(ders) T(iener) A(ltiid),

Eriick Hansen.[9]

Brevskriveren har forseglet med sit Segl; dette bærer Omskriften ERICK HANSEN, og Vaabenet er en halv Hjort med Hovedet til Venstre, Familien Schønnebøls Vaaben; til Overflod har Axel Gyldenstjerne egenhændig paa Foden af Brevet til Underretning for Regjeringsraaderne om Brevskriveren oplyst: „Thenne Eriick Hanssøn er Peder Hanssøns broder, som er laugmandtt vdj Findmarken och er en godtt throfast mandtt.“

At Brevskriveren, Erik Hanssøn Schønnebøl, er identisk med Forfatteren af Beskrivelsen over Lofoten og Vesteraalen, er selvsagt; jeg behøver herom blot at henvise til Beskrivelsen selv, der kræver, at Forfatteren er Adelsmand eller ialfald staar udenfor Bøndernes Kreds, at han er Dansk, at han har opholdt sig i mange Aar i Lenet og rimeligvis har havt eller endnu har med dettes Administration at gjøre, at han interesserer sig for Naturlivet i Nordland, men tillige at han fremfor alt ønsker at komme derfra sydover til mildere Egne. Brevskriveren opfylder alle disse Betingelser, og Brevet kand derfor ganske tjene som Supplement til Beskrivelsen over Lenet.

Forfatteren, Erik Hanssøn Schønnebøl, er ogsaa kjendt fra før af, skjønt man tildels har urigtig henført ham til Slægten Bernhoft.[10] Erik Hanssøn var af en fattig Adelsslægt fra Fyen; det tidligste, jeg ved om ham, er, at han i 1561 i Middelfart skal have ladet optage Thingsvidne om sit Adelskab;[11] ved denne Tid falder rimeligvis hans Søreiser i de vestlige Have, hvad enten han har reist som Privatmand eller maaske været i fremmed (spansk?) Krigstjeneste. Kort efter drog han som saa mange fattige danske Adelsmænd til Norge, hvor hans Morbroder Christoffer Erikssøn (Bernhoft † 1563) havde havt en Forlening (Bakke Kloster) og erhvervet Eiendomme ved at gifte sig ind i den nordlandske Familie Benkestok.[12] Ogsaa Erik Hanssøn gik samme Vei, idet han ægtede sin Morbroders Enkes yngre Søster Brynilda Benkestok Throndsdatter; Brylluppet, der stod med stor Pragt i Bergen 1565, er beskrevet af Absalon Pederssøn.[13] Erik blev kort efter (eller var allerede) Foged paa Nordmøre og kaldes saa af Mag. Absalon i 1567, da hans Hustrus Død nævnes.[14] Han havde Børn med hende, og da disse døde kort efter Moderen, arvede Erik dem og fik saaledes sin Andel i Arven efter Thrond Benkestok i 1570;[15] ved skiftet faldt paa hans Part en Grund i Bergen, Landskyld af Gaarde i Nordhordland, Søndfjord og Søndmøre samt en Gaard i Lofoten. Paa samme Tid finde vi ham allerede knyttet til Nordland, hvor hans forrige Hustrus Slægt havde hjemme; i 1571 nævnes han som Foged i Vesteraalen – og samtidig hans Broder Peder som Foged i Salten[16] –, og i 1575 findes i Rigs-Registranterne fornyede Lensbreve for Erik Hanssøn som Foged over Vesteraalen og Lofoten og for Peder Hanssøn som Foged over Salten;[17] af Eriks Lensbrev sees ellers, at han allerede før 1575 – altsaa fra c. 1570 – bestyrede ogsaa Lofoten. Efter nogle Aar mistede begge Brødre sine Len; Peder Hanssøn maatte opgive Salten til sin Broders Svoger, Thord Benkestok (1578), og Erik Hanssøns Len blev i 1579 lagt under Bergenhus. Dog sees begge Brødre at have sat sig fast i Nordland, idet de fandt sig i at tage Bestilling som Fogder under fornemmere Lensherrer: i 1587 var Peder Hanssøn Foged i Salten (under Capitain Durham)[18] og opnaaede da eller lidt senere paa Almuens Ansøgning at blive Lagmand, ialfald var han dette i 1591 (se ovenfor); og i 1591 finde vi ogsaa Erik Hanssøn som Foged over Vesteraalen under Gert Rantzau; rimeligvis har han vel bestyret dette Fogderi ogsaa under de foregaaende Lensherrer (Hans Pederssøn til Sem 1579–80, Maurits Stygge 1580–88). Af hans Brev til Statholderen saavelsom af Beskrivelsen over Lenet sees, at han selv ønskede intet heller end at komme til sydligere Egne; da Peder Syv antager Erik Hanssøn for Forfatter ogsaa af Beskrivelsen over Namdalen, og da, som Dr. Nielsen anfører, indre Grunde tale for, at denne Beskrivelse er af samme Forfatter som Lofot-Beskrivelsen er man vistnok nødt til at antage, at Erik Hanssøn i 1595 – da Fogden i Namdalen, Hartvig Matssøn, blev afsat[19] – blev forflyttet til Namdalen og da allerede i 1597 har forfattet dette Fogderis Beskrivelse. Om Erik Hanssøns senere Liv og om han har efterladt sig Efterkommere, kan jeg ingen Oplysning give.

Det ligger ikke i min Opgave at gaa nærmere ind paa at vurdere denne Topografs Arbeider, som ellers i sig selv ere al Ære værd. Det var at ønske, at de blev gjort mere tilgjængelige ved en ny Udgave, og at isaafald alle bevarede Haandskrifter blev benyttede. Det vilde være et smukt Foretagende, om man da ogsaa benyttede Leiligheden til at udgive den endnu utrykte Beskrivelse over Finmarken fra c. 1580, som findes i Haandskrift baade i Universitetsbibliotheket i Kjøbenhavn og i det kgl. Bibliothek sammesteds, og i Spidsen for dem alle stillede Absalon Pederssøns Norges Beskrivelse, der trænger en ny Udgave, da nogle af de bedste Haandskrifter endnu ikke ere benyttede.


Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.
  1. ↑ Begge trykte i det kgl. norske Videnskabers Selskabs Skrifter i det 19de Aarhundrede, 1ste Bind (1817), S. 433–486.
  2. ↑ 1 Række 4de Bind S. 98 ff.
  3. ↑ Dette fremgaar med sikkerhed af de overensstemmende Mærker (10 ♀) paa Boglisterne i Birket Smiths Bog Om Kjøbenhavns Universitetsbibliothek før 1728 (S. 134 og 147, øverste Linje) og Listen hos Rørdam, Klavs Christoffersen Lyskanders Levned, S. 149 (hvor dog mærkerne er udeladte).
  4. ↑ Den samme Liste findes ogsaa skrevet af Peder syv i det Rostgaardske Haandskrift 21 qv.
  5. ↑ Geheimearkivet, „Finmarken“ No. 4.
  6. ↑ Slange I 53, 59.
  7. ↑ N. Rigsregistranter III 211.
  8. ↑ Geheimearkivet, sammesteds. Sml. Regjeringsraadernes Svar af 15de Marts i N. Rigsreg. III S. 237.
  9. ↑ Udenpaaskrift: Erliigh och welbyurdiig mandt Axell gyldennsteerne thiill Lyngby gaardt konng. Maytt. forordinerede Stattholder offuer Norgis Riige mynn goude wenn wennliigenn tiill schreffuitt.
  10. ↑ I Registret til N. Rigsregistranter 2det Bind S. 737.
  11. ↑ Eller Optegnelser al Justitiarius Berg i Rigsarkivet.
  12. ↑ Saml. f. N. F. Sp. og Hist. I 227, 405. Norske magasin I 291.
  13. ↑ N. Magasin I 290 ff.
  14. ↑ N. Magasin I 332.
  15. ↑ DN. VI 805.
  16. ↑ N. Magazin I 442. 507.
  17. ↑ N. Rigsreg. II 177.
  18. ↑ N. Rigsreg. II 723 f.
  19. ↑ N. Rigsreg. III 425.
Hentet fra «https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Om_Forfatteren_af_Beskrivelserne_over_Lofoten_og_Vesteraalen_(1591)_og_over_Namdalen_(1597)&oldid=210548»