Offeret til Havmanden
Offeret til Havmanden.
En Pigelil i Kjortel blaa
med røde Sløifer stod
ved Bækken, der med Avind saae
de Lokkers gyldne Flod.
Da reiser sig
Havmand pludselig.
Fra sivet Leie reiser sig
en Havmand pludselig.
med røde Sløifer stod
ved Bækken, der med Avind saae
de Lokkers gyldne Flod.
Da reiser sig
Havmand pludselig.
Fra sivet Leie reiser sig
en Havmand pludselig.
Han griber i det lange Haar,
og hyler gram i Hu:
den første Frugt, din Ungdom faaer,
Du give — hører du?
Dit Fagerhuld,
Haabets slagne Guld,
jeg ellers slider af, og fuld
din Barm jeg slaaer med Muld.
og hyler gram i Hu:
den første Frugt, din Ungdom faaer,
Du give — hører du?
Dit Fagerhuld,
Haabets slagne Guld,
jeg ellers slider af, og fuld
din Barm jeg slaaer med Muld.
Troløse Havmand! forste Dreng,
som Pigen gav dig feig,
du qvalte i din kolde Seng,
ja med en Vandsnog feig.
Og Pigens Blik
ud som Faklen gik.
Dog laae igjen i Hulen rød
en sort, men brandhed Glød.
som Pigen gav dig feig,
du qvalte i din kolde Seng,
ja med en Vandsnog feig.
Og Pigens Blik
ud som Faklen gik.
Dog laae igjen i Hulen rød
en sort, men brandhed Glød.
Og Haaret blev til Aske graa.
Kulmine Barmen blev.
Som Gnister Sløiferne, det blaa
Gevandt som Røg bortdrev.
Og hvor hun stod,
voxed’ Bulmerod,
og Satan holdt om hendes Fod
og vasked’ den med Blod.
Kulmine Barmen blev.
Som Gnister Sløiferne, det blaa
Gevandt som Røg bortdrev.
Og hvor hun stod,
voxed’ Bulmerod,
og Satan holdt om hendes Fod
og vasked’ den med Blod.