Norsk Ordbog eller Samling af norske Ord, i sær de som bruges i Egnen af Spydeberg
| Dette verket er ufullstendig. Hvis du vil hjelpe til med å fullføre det, se hjelpesidene og Stilmanualen, eller skriv en kommentar. |
Samlede
af
J: N: Wilse
Sogne-Præst sammesteds.
Læseren leveres her en Samling af en 1600 Norske Ord, tienlige at viide i sær for Danske i Omgang med den Norske Almue, ja for hver den som vil viide Beskeed om Modersmaalets Mund-Arter og nytte samme til Hovedsprogets Theorie ja Berigelse. De med * betegnede ere tilfælles for de øvrige af Norge, saavidt kand sluttes af dem Biskop Pontoppidan og Herr Ström have optegnet paa den anden længst bortliggende Kant af Norge mod Vesten. Disse berømmelige Mænd ere altsaa mine Forgiængere i dette Slags Arbeide. Hiin samlede paa sin Visitaz i Bergens Stift 400 Ord, som siden i andre Maader forøgedes til 738 (see hans Glossarium Norvegicum) og Herr Ström samlede 224 paa Sundmør, foruden dem forklarede i hans Beskrivelse, og dem, han fandt hos Pontoppidan ogsaa brugte paa Sundmør, og finder ieg hos dem omtrent 250 Ord tilfælles for denne Egn; lit Forskiæl regnes ey; disse Ord anseer ieg altsaa tilfælles for heele Norge, Nordlandene maaskee undtagne. Der burde endnu fleere i denne Samling betegnes med * som Norske i Almindelighed, men i Mangel af at viide til visse hvor langt hvert Ords Herredømme strækker sig, har ieg kuns sat † ved nogle faae, foruden forommeldte. Min Maade har været: saa snart mueligt, at antegne de særdeles Ord ieg i Omgang med Bønderne har hørt, og tilsidst faaet en Tillæg af en 500 Ord ved Mons. Jens Roll Candid: Theologiæ, hans Fliid og gide Skiønsomhed, som en paa Stedet fød og Sprogkyndig: en Dansk skiønner vel best hvilke Ord ere egentlig Norske, men en Nordmand bør giennemsee Optegnelsen for Skriverigtighedens Skyld, thi en dansk kan snarere deri høre Feyl. Jeg troer endnu fleere Ord kunde opdrives, hvis man vilde ligge alle dem til, som bruges heromkring, men endnu fleere i Oplandene, som ogsaa i Henseende til Sproget er det mest ægte af Norge, thi det som Pontoppidan melder om Østlandet, at der gives mindre Antal ægte Norske Ord end paa Vestlandet, det giælder egentlig om Borgesyssel eller Smaalenene, hvor Nærheden af de mange Kiøbsteder giver megen Anledning til Omgang med Fremmede, hvis Ord Bonden ofte opsnapper; NAbolaget af Sverrig foraarsager og nogen Blanding baade i Ord og Udtale: Viidere kunde Antallet formeeres med alle de Dyrs og Planters provincial-Ord, som kommer i Spydeberg Beskrivelse og andensteds, samt hver Kunstes Kunst-Ord: kuns nogle, som mest forekomme, ere anførte; men overalt dette skulde Samlingen have voxet, hvis man havde anbragt alle de Ord, som blot ved en Bogstav eller ved Udtalen adskille sig fra det danske, f. E blaase for: blæse, og som ved Landmandens bredere eller fordervede Udtale faae en anden Lyd, thi saaledes kunde de fleeste Ord anføres som gaae ud igiennem Bondens Mund. Ø udtale de her oftest som ou, F. E Houk for Høg, accipeter, e som ei, f. E. Bein for Been, os. O i Ordet Miolk, Melk er en sammensat Lyd af o, a og ø. G, k og v forbyttes ofte, f. E. Age for: Avr, fræg for: fræk. K i Kione og Kior er saa lig t i Lyden, at ieg synes høre Tione og Tior. Men den mest almindeligst udmerkende i den Norske Udtale for den Danske er lyden af l i Ordene Ole zc: og r i Ordene: Karl, haardt zc: som begge udgiøre en Middel-Lyd imellem l og r, som de Danske ey kand siige efter, altsaa et Norsk Schiboleth, hvormed dog deres Børn fødde i Norge strax ere færdige, saaledes er Naturen. Det at Norge og Sverrig grændser saa nær og paa langs tilsammen, giør nok og at den Svenske og Norske Bonde, uagtet den gamle nationale Misforstaaelse, dog forstaae hverandre bedre end den Danske og Norske, paa nogle ord nær, f. E. at den eene kalder det Overbør hvad den anden kalder Nederbør. Samlingen kunde over alt dette baade blevet broderet og formeret med den Mængde Fransk og Latin, som Bonden her er meere reede end andensteds til at tage efter til en formentlig Pynt i Talen, helst naar han taler med hans Overmand, og ere gierne Kiøbstæd-Vare, dem han faar som Tilgift paa de andre, men han er meget uheldig i Anvendelsen, thi han bruger altid Documenter for Medicamenter, han eyer ingen Effecter, men kun Affecter, og han vover intet paa nogen Risico, thi han siger da: Cursico. Danske og Norske Ord giver han en Fransk Svands, rette og samle er for brat, retterere og sammerere er zirligere; han flatteerer med Skiælds-Ord og det har hændt sig til Tinge, at et Vidne med de Ord: De accorderte med hverandre en god Stund og derpaa kom i Alliance, vilde sige: De skiændtes med hverandre og derpaa kom i Slagsmaal. Begiærer Bonden Dealt og Vasilik, ved Apothekeren strax det er Althé-Salve og Arsenicum. Ordet Kakenie har nok en Præst givet dette Sogn udaf det Grædske.
Saa almindelige nogle Ord, som sagt, ere for fleere Egne her i Landet, o saa indskrænkede ere andre, ieg veed ey Skigarer høres fleere Steds end her i Sognet, derimod høres her ikke Enebakkernes: Smaafænna for Souer (Faar), ey heller Edsbergernes: Dyna for Dør, Rakestadernes: at qvare sig, og Skibtvingernes: at heide noget. Nogle Ord ere Danske i Bogstaverne, men ey Danske i Bemerkelse f.E. Varme, Berg, rar zc: og derfor maatte anføres.
De nyttigste Ord, ere vel de, hvorved spares fleere Ord, f. E. Herke, Hængslet, og de som behøves til Ting Landet egne f. E. Indhvelv, Skygge, Tælle, men i sær de, hvorved Hoved-Sproget kunde beriiges, f. E. Bar, Aane, Dovning, Overbør, Fly, Glette, Samfængt zc: hvorimod her og findes en Deel unødvendig mange, F. E. 8 Ord blot paa: At giøre Allarm, og nogle for smaat caracteriserende efter Folkets Tilbøylighed til at bedømme hverandre endog i smaa Ting. Nogle Anmerkninger kunde giøres over Egnens Sprogkunst. At den Danske Articulus postpositivus: en og et bliver paa Norsk til a f. E. Døren, Døra, er bekiendt, men ieg ved ey, om man har iagttaget at Mund-Arten her har ordentlig sine 3 Genera i Ordene, dannede af Articulis postpositivis: en i Masculino, a i Fæminino og e i Neutro, samt Articulis præpositivis: ein, ei, et, f.E. Ein Hest, Hesten: Ei Mær, Mæra; Et Bol, Bole, og som de Norske i Almindelighed i Tale og Skrift ere nøyaktigere i at bruge Articlerne efter Skriverigtigheden end de Danske, saa iagttages og nøye sidstbemeldte særdeles Artikler af denne Egns Beboere, saaledes er det mig forekommet og meledte Monsieur Roll har forsikret mig det forholder sig saaledes. Mange Navne-Ord endes med u, f. E. Gatu, Gaden, altsaa Artic: postpositivus. Genitivus dannes ofte paa Fransk, f. E. Karlen af Præsten, i Steden for: Præstens Karl. A betyder hende in casibus obliqvis, f. E. giv a det, men kuns efter Verba, og er ende her at tale pent, derimod bruges ho baade for og efter Verbe f. E. Ho har læst o sc. Bogen, som her er Fæm: gener: i steden for a. Dere, Eder, er Casus obliqvus af I. Hele Talemaader har ieg ey ville anføre for at undgaa Vidløftighed i saa lidet, F. E. Saa til Tals, en passant v. par discours, at giøre noget v: nogle Ord ɔ: at holde en Tale, at løbe for Præsten ɔ: at læse til Confirmation; om Talemaaden: Har J hørt Hitti, som og bruges vester paa Norge, see Hr. Strøms Sund: Beskr. I Deel p: 524. Den ziirligste og mest skriftsmæssige Mund-Art falder ved Christiania, og i Christiania tales det smukkeste Dansk, dog blander sig nogle faae provinciale Ord iblant; til Smykheden regner ieg og en velklingende Tonefald (Accent), denne som de Norske have noget tilfælles med Svenske og nogle andre Nationer, forekommer den Danske og andre, som tale plat og uden synderlig Tonefald liigesom syngende, da Lyden derhos ofte af en heel Periode deeles uliige baade paa Ord og Stavelser, for de Norske og andre uvante Ørne skurrer dirmod Sprog og Mund-Arter af Plat Tonefald, f. E. det Jydske og Sællandske særdeles meget. Det Norske, som tales uden for Aggershuus Stift, lyder dog plattere end det øvrige, af det Vesterlændske nærmer sig i saa Fald til det Danske.
Foruden tegnet * har ieg og brugt følgende Forkortninger: Sg. singularius. pl. pluralis. sb. substantivum. a. adjectivum. vb. verbum. v. eller id. det samme. it. item' S. See. f.E. for Exempel. S. Svensk. Vr. Vermelandsk. qs. qvasi. v. liigesom.
A.[rediger]
A, Alligevel, it. hende
* Aabod, Huus-Brøstfældighed, it. sammes Reparation
Aadags, sildig.
Aadøle, ufremkommeligt Sted i Skoven.
Aaliten, slugende i sig av Sult.
Aalmaal, Almisse.
Aalmark, stor og vild mark.
Aaln, aarn, geil (om Hopper).
* Aane, den travleste Tiid, i sær Plov- Hø og Høst-Tiiden.
Aanevlou, overmaade.
* Aaremaal, visse Aar, it. 3 Aars Tiid.
Aarke, formaa, sb. Besvær.
Aarlag, et til vis Tiid foresat Arbeide:
Aarre, liden Skorsteen paa Saugen.
Aarv, Skaft paa en Lee.
Aarvætting, Aars gammel Svin.
* Aas, langstrækkende Steen-Bierg, it. de horizontale Stokke i det Norske Sparre-verk, pl. Aaser.
* Aasp, Esp.
Aat, kræftagtig Sygdom.
Aatte, Impert. af vb. ouer.
Aatul, Aadsel.
Aavert, fb. meget, overdrevet Verk.
Ægt, Æt, Slægt, hinc:
* Ætlegning, Genealogie.
Ækre, hviilende Agre.
* Æse, bruse som Skedevand.
Agiæl, Raad mod Sygdom.
* Agn, Lokkemad paa Fiskesnor.
* Al, Plov uden Langjern og Muldbret.
Ale, arbeide meget.
All, afmægtig.
Amme, tilskynde.
Amper, vanskelig til Sinds.
* Ange, Damp.
Ankræmmelig, væmmelig.
Anring. Jern Stang til Beslag under SLæde-Meyen.
Ansam, knarvurn og uregierlig.
Appellere, harcelere.
Apeller-Bror, Harcelist.
At, tilbage, igien.
At og fram, frem og tilbage.
Atal, ufordragelig.
Atgaas en, opholde sig over een.
Atkast, Recidiv.
Atnøie. fornøye, satisficere.
Atpaaslæng, Tilgift.
* Atterglømme, gammel Møe, ps. Efterglemt.
Attre, forandre, forhindre.
Atved, næst ved.
Atvesmad, den mad, som spiises efter Søbmaden.
Aveln, Smidde-Essen.
Avløu, flittig til at dyrke Jorden.
Avønt. (jydsk) forkert an.
Av on to, af og til.
B.[rediger]
Baas-Bøs, Sengehalm, hinc:
Baas, Klæder, Sengeklæder fs. uten Fyld, som Bonden bruger dem.
Baan. pl. Bar v. Baar, Barn.
Baansunge, id.
Baanegiel, Beqvemhed til Barnefødsel.
Baanesnyg, Barnagtig.
Badstue, Tørkehuus, følgelig uden Bad.
Bære ned, snee eller regne.
Bage, indtørre ved Ilden.
Bagel, Bagrem ps. Baghold.
Bagie, Bagstrøm og Flod i en Elv ved Elvebredden.
Bagste-gang, al Tilbehør til at bage Fladbrød.
Bakke, Jordbierg v. Afheld, hinc: at kaste sig i bakken ɔ. paa Jorgen.
† Bane, Døds-Aarsag.
* Band, Knippe.
* Bar, Blade paa immergrønne Træer med Naale, hinc:
*Bare, at strøe med Bar og
Bar-Træe, saadant Træe. Barfrost, Frost uden Snee.
Barke, Strubbe.
Bas, han er ey B. ikke at foragte.
Base, it. Baskelere, Støye.
Baskelag, Støy.
Bate, vinde, have Fordel.
* Bedske, Beitski, Træstykke indfeldt Stok-ender i Veg-Aabninger, for at holde hiine lodrette.
* Beel, kort Tiid.
* Beent, liige til.
Benne, tverbryde it. opveye.
Benomen, betagen.
Berg (ey Bierg), Steen-Bierg, it. fast Steen under v. over Jorden.
Berge, sanke i Huus, Berget, sanket.
* Bete, Stykke.
Bexe, see Kaxe.
Bialre, tale høit og fort.
* Bikje, Tispe, Hund.
Binne, Hun-Biørn.
Biskedovn, Interj: admirantis,
Biørne-Bær, Brambær.
Blæk, Blekke, Blad, i sær i Vandet.
Vlaakoldt, dog ey saa Vandet iisfryser.
* Bley, Kiile.
Blidlaaten, mild i Omgang.
Blingse, være skiæløyet.
Blinke, giøre Merke i et Træe.
Blistre, fløyte med Munden.
Blixarta, tæmme sin Begiærlighed.
Blonkesky, bange, fey, qs. blunke.
* Blom, fg. & pl. Blomster.
Bløye, qs. Bløe, Lagen sær af Strie.
Bole sig, buske sig (Kornet).
* Bolk, Folke-Stamme, it. Mellemstok v. Væg. Ager-Reen.
Bolke, svolme op (Skyerne).
* Bo-merke, Bondens Merke i Segl zc. Boe-Træe, gammelt Træe ved Vaaningen.
* Bomme, lang Art af Eske, hinc: Mad-Bomme
* Bord, Bredde, Fiel.
Borje, indavle, s. berge.
Borten for, paa den anden Side
Botevoon, Redning.
Bouse, riig Mand.
Bov-Træer, 2 Træe-Stykker, som omfatte Slædehestens Hals.
Bøl, Byrde, it. Fæets Foster.
Bøling, Fræehiord.
Børg, fremfusende og stolt.
Børje, S. begynde
Børste, tiltale haardt.
Børt, hastig, uopholdelig,
* Bøxle, fæste.
* Bøyd, Bøydelaug, Sogn, v. District paa landet.
Braa, hastig.
* Braae, hastig paakommende Sygdom.
Braak, (Brag), Allarm.
Braake, larme med høy Tale.
* Brane, Brand, it. vb. at smelte.
Braasse, stor og heslig Spende.
Braat, snart.
Braatage, tage hastig fat.
Braate, afbrendt Skov-Stykke til Sæd, vb. at Bryde Hør, Hamp.
Brændesteen, Svovl.
Brander, Tvær-Træerne i Harven.
Bratte, steilt Sted.
Bresma, geil, (Faar).
Brettou, kræsen, it. kort for Hovedet.
Brey-Hakke, en Greb paa Dansk.
Bringa, Bryst, ogsaa et Menniskes.
* Bringebær, Hindbær.
Brisk, Ener-Riis.
Broka (Brog) Buer, it. i Broka, ilde deran.
Brønd, Dam ved Gaarden.
Brudelie, Brudefærd.
*Brug, Officin, f. E. Savbrug, hinc: Jordbrug, Agerdyrkning.
Bruge, dyrke i sær jorden.
Bryde, pløye første Gang til Sæd.
* Bryne, Hvedesten, vb. at hvesse.
* Budstikke, en Pind, eller nu mest en Seddel, som sendes fra Gaard til Gaard af de Befalende.
Bunke, kar, it. Hob.
* Busæter, ung Karl, som har Huusholdning. Altsaa anden Betydning end Vester paa.
Busser, Venner, (sjelden velment).
Bunur, Lemmer.
Buste, Svinebørst, hin: Bustetoug, Reb deraf.
But, tavs og studs.
Byde til, S. prøve paa.
Byde imod, være viderlig i Smag.
C.[rediger]
Cofin, den som gjør jukser i Spil.
D.[rediger]
Daaln, (Dorn) svag, skrøbelig.
Daare sig, (om en Syg) at kan gaae selv ind og ud, (Dør).
Daase, smal Lys.
Daat, en Haandfuld, it. een som intet duer.
Dæmne, Pøl, Møgedam.
* Dænge, at slaae.
* Dætte, Vr. falde.
Dagsæt, Vr. naar Dagen gaar under.
Dalte, dilte, hænge efter som Barnet efter Moderen.
Dam, Fiskepark.
Dese, gjøre unyttige Ting, hinc: Dese-Ærende, unyttig Erinde.
* Dierv, ferm og hurtig.
* Diger, tyk, stor.
Dommenering, Allarm.
* Done, Snare til Kramsfugle.
Doumask, Dagdriver, Douramp id.
* Dovning; Forsamling indbuden til Arbeide.
Døl, Indvaanere av Oplands-Dalene.
Døtte (Dætte), pakke.
Drag, Drage-Tøy til Heste. it, Slag, hinc: Hakkedrag, Dragsmon, noget lit at tage fra eller ligge til.
Dragsvon, Forhaavning.
Drante, komme en passant.
* Dreng, en halvvoxen Karl, hinc:
Drenge-Stue, Tienestefolkes Vaaning.
Dreslig, skrøbelig, uduelig.
Dret (Drit), Skarn, it. et Drog.
Dret-Ord, Stikpille.
* Drift, Vinter-Kiørsel.
Drive, kiøre Træelast paa Sneeføre mod Betaling.
Dronte, være seen.
Drot, viss Deel af Drag-Tøyet til Slæden. Drøsse, strøe.
Drugsmaal, S. Meer Tilstrekkelig end man formodede.
Dry, dru, S. drøy.
Dumme, umælende Bæst, it. det lette som drøftes fra Korn.
Dump, det forresten i Slæden, it. Hulheder i Jordfladen,
Dusenkar, qf. Tusindkar, stor Skiælm.
Dusting, een, som ey er rigtgi i Hovedet.
Duur, Duul, Frokost, hinc:
Duurmaals, Tiid, Tiiden dertil.
Durr, Allarm.
* Dybtænkt, Dybsindig.
Dyna, Dør.
Dyvaad, gjennemvaad.
Dyrabel, kostbar.
E.[rediger]
* Eenbær, Kar med eet Øre, som een kand bære.
Eene-Øye, Soel-Ulv.
Eene-Eye, som eyes af een (modsat Sameye).
Efta, Æfta, Eftermiddag.
Eftasvel, Melmad.
Ege, Eke, en liden Baad.
Egt, Igt, Vædskers Stimlen til et Sted, hinc. Blod-Egt.
Einvetting, et eenfoldig Menneske.
Eitersind, it. Eitervild. colerisk.
Eitertag, arrig Person.
Elle, have halsbrynde.
Elling, Halsbrynde.
Emmen, geil af Smag.
Enaln, modtvillig og ond.
Endefram, liige til it.: eenfolding.
Enkom, Enkelte, allene.
Enletta, som har kuns een farve.
* Ense, Ænse, Vr. skiøtte, røre ved.
Entesløs, ledig.
Erret, smagende efter Metal.
Erte, ærte, opirre.
Esle, æsle, Vr. tiltænke.
* Evie, Indvig af Elv, som tager af og til.
* Evne, Det hvoraf noget forfærdiges, hinc:
Evnings-Træer, Saadanne Træer.
Eyer, saa kaldes Pladser i Edsberg-Sogn med Fornavn af Gaarden.