Nogle Reisebemærkninger, nedskrevne 1757 af Nils Collin

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk

Mellem det Throndhjemske Videnskabers Selskabs Haandskrifter findes (No. 230, Fol.) en Reisedagbog, der ifølge en senere tilføiet Bemærkning hidrører fra „Amtmand Collin“. Disse Optegnelser bære de mest utvetydige Vidnesbyrd om, at de ere nedskrevne ene og alene til sin Forfatters private Nytte eller snarest Tidsfordriv, idet de endog indeholde flere (her naturligvis udeladte) Ting af den Natur, at denne ikke let kan have tænkt sig fremmede Læsere. Heller ikke er Reisens Aarstal angivet i Haandskriftet, men at denne er foretaget i Aaret 1757, fremgaar af Forfatterens egen Ytring i en af ham efterladt trykt Afhandling.[1] Af samme Afhandling fremgaar, hvad ogsaa selve Reisebeskrivelsen antyder, at det offentlige Hverv, hvori Collin reiste, angik de i Østerdalens Almindinger foretagne Rydninger. Som bekjendt havde Regjeringen under 6 Mai 1754 udgivet en, som det senere viste sig, yderst uheldig Forordning, ved hvilken en General-Landmaaler i Forening med vedkommende Lensmand og fire Lagrettesmænd skulde opmaale og udvise hvem, der ønskede det, pladse til Rydning i Almindingerne, hvorhos Rydningsmændene skulde nyde frit Bygningstømmer, Skattefrihed og Frihed for militær Udskrivning i 20 Aar, samt efter Omstændighederne en liden Sum til Anskaffelse af Besætning. Regjeringen var i den Grad forvisset om Foranstaltningens store Nytte, at der i Sagens Anledning blev slaaet en Medalje, paa hvis Averse saaes Frederik den femtes Brystbillede med Omskriften „Landets Fader“, medens Reversen, der forestillede et bjergfuldt Land, hvor der blev bygget, pløiet og gravet, havde Devisen „Landets Børns Fordeel“. Men Udfaldet svarede ikke til de store Forventninger. Bønderne i Bygderne klagede med Føie over, at de paa den Maade mistede sine Sætre og overhoved berøvedes Brugen af Almindingen, og Colonisterne selv vare ikke tjente med sine Pladse. Det var fornemmelig i Østerdalen, at Pladse bleve udviste, og det heder, at 700 saadanne bleve opmaalte, men kun 300 bortbygslede, hvis Opsiddere for den største Del siden igjen droge bort. Ogsaa i Gudbrandsdalen skulle lignende Foranstaltninger være trufne. Til General-Landmaaler var antagen capitain F. C. Knoff, der skal have været lidet skikket til sin Plads og have havt megen Skyld i Sagens uheldige Gang. Den Commission, hvoraf Collin var Medlem, i var foranlediget ved disse snart fremtrædende Misligheder, og det hele Rydningsværk blev derpaa standset ved en ny Forordning af 15 Nov. 1760.[2]

Om Reiseoptegnelsernes Forfatter hidsættes forøvrigt (efter Nyerups Literaturlexicon samt Langes haandskrevne Embedskalender i Rigsarchivet) følgende: Nils Hanssøn Collin var født 1717, rimeligvis i Throndhjem, og blev Amtmand i Romsdals Amt 1760 med 400 Rdl. i Gage. Ved Rescr. af 19 Sept. 1769 fik han Lov til at bo i Throndhjem, altsaa udenfor Amtets Grændser, men ved Resc. af 19 Febr. 1771 toges denne Tilladelse tilbage, dog saa at Collin til Erstatning skulde have et Gagetillæg af 400 Rdl. Da han imidlertid vedblev at bo i Throndhjem, ja endog uden Frugt mulkteredes for sin Overhørighed, indstilledes han 26 August 1773 til Afskedigelse uden Pension. Samme Aar blev en ny Amtmand over Romsdalen udnævnt. Collin, der var gift med Fennichen Hønne, Enke efter Bernt Møllmann, døde 1782 som Etatsraad.


Mai 14. (Kbhvn.). Et spand i Norge og Td. Hartkorn svare tilsammen. Denne Lighed finder man Adgang til udi den gamle Landskyld Taxt, saavelsom de senere Anordninger om Ros Tjenesten, hvor de saaledes anføres imod hinanden. Et Skippund Tunge indbefatter 2 Huder og hver Hud 12 Skind. 1 B℔ Smør lige med 7 L℔ Tunge og Skind. I Hallingdal regnes paa Løbet 24 paa et Sk℔ Tunge. Der er ingen Lighed mellem Soldaterlægden med Udredning i Danmark og Norge. I Danmark udreder 60 Tønder Hartkorn en Soldat og i Norge hver 3 Spand, følgelig er Danmarks Vilkaar i den Fald mere end 12 Gange bedre end Norges. Quelle étonnante disproportion!

Canc. Raad Ol. var i Begyndelsen meget forelsket i Kn.s[3] Project, men nu har Piben faaet en anden Lyd. Hvor tunge ere ikke nogle Underdaneres Kaar, der fremfor andre skal aftvinges deres Grund og Eiendomme.

Feh[4] søger om 4 Ting: 1. Justitsraads Titel. 2. Tilladelse at afstaa (sit Embede?). 3. Kgl. Pension af 4 à 500 Rd. 4. at Kongen vil eftergive hans Titel.

Mr. Simolin dit, que Mr. Tessin avoit ordre exprès du committè sécret en Suède de demander notre princesse en mariage, mais que de son chef il s’adressa à la cour de Prusse avant de s’en ouvrir à notre cour, que par la (?) se vit obligé de refuser un offre qu’elle auroit eté bien aise d’ailleurs d’accepter. – – – – – – – – –– – – – – – – –

Mai 31. Mons. Hammer fortalte mig idag sine Fatalia, nemlig:

1) Da Amtet i Romsdalen var ledigt efter Tønders Død,[5] blev samme hannem givet ved Kongens egen Paategning paa hans Memorial, men da Thott kom til at gjøre Forestilling, overtalede han Moltke til at afstaa (fra ?) sin Recommendation og spillede Fjeldsted[6] Amtet i Hænderne.

2) Da By- og Raadstuskriver Tjenesten i Christiansand Ao. 1752 var ledig, indgav han Memorial derom med Tilbud at erlægge 1000 Rdl. til det Danske Selskab og lige saa meget til Videnskabernes. Begge disse Selskaber gjorde derpaa Et med ham og med saadan Eftertryk holdte an derom, at Geh. Raad Holst(ein)i et Brev til Langebek, og Moltke i et andet til Pr. Hvid lode dem vide, at Kongen havde skjænket ham Embedet. Men hvad sker? Samme Aften, Langebek kom til ham for at gratulere og lade see Holst.’s Brev, var en anden Person hos ham, navnlig Christopher Hammer,[7] der uden Tvivl bevarede disse Ord i sit Hjerte og Morgenen derefter anmeldte sig hos Holst., som han særdeles var kjendt udaf, saasom han i to Aar havde opholdt sig paa Ledraborg og paa Cartet anlagt hele Grevskabets Strækning, bedende at maatte befordres til den Tjeneste, hvortil blev svaret, at Hs. Majestæt allerede havde givet G. Hammer den, hvilket han saa meget mindre burde misunde ham, som han derfor skulde erlægge 2000 Rdl. Den anden, der længe havde søgt og Intet naaet, greb strax til den Slutning ligesaa at erbyde sine 2000 Rdl.,. om han kunde faa Tjenesten, hvilket da Holst. fornam, forebringer H. Siren, at han havde irret i Fornavnene paa i de to Hammere, og at Chr. Hammer var den rette, derpaa ogsaa Sagen blev forandret, og at han fik Tjenesten. G. Hammer, der saaledes saa sig fixeret, fortæller Moltke, hvorledes var tilgaaet, som virkede saa meget, at Chr. Hammer maatte igjen miste Tjenesten, hvilken (han) endelig gik af med.

3. At han havde 1753 gjort en Forestilling om det Agershusiske Amts Deling og ved den Leilighed havde erhvervet Løfte om et af Amterne, men da Sligt kom Gersdorff[8] for Øre, mager han det ved Berk(entin) hos Kongen saaledes, at saalænge han var ved Amtet, skulde ingen Forandring skee.

– – – – – – – – – – – – – – – –

Juni 3. Paa Frederikshald er nu 280 Borgere, da der tilforn kun var 80. Den svenske Handel er i Decadence sammesteds.

Juli 5. Kom jeg til Christiania. Mr. Hiort er en meget sindig og skarpsindig Mand. Strax efter Souveraineteten blev en Matricul forfattet over hele Norge, der mere stadfæstede, hvad tilforn var gjort, end af nyt undersøgte Landets og Gaardenes Leilighed. Samme er endnu Landets Rettesnor, uagtet Landet er sig selv nu ganske ulig imod da. Steder, som da formedelst Skov, Sild, Laxe Fiskeri eller andre Herligheder vare anseede og matriculerede, have siden tildeels eller ganske tabt de Herligheder, andre igjen af slette forvandlede til gode Gaarde, saa at Norge høiligen behøvede en ny Matricul, hvorved alle de Uligheder Gaardene imellem kunde hæves. Ao. 1723 blev vel i Biskop Deichmanns Tid gjort Begyndelsen, saa og fuldført en ny Matricul, fornemmelig af Fogder, Skrivere, Præster etc.[9], og alle de adskillige Skatte- og Landskyld-Species, 94 i Tal, reduceret i Hartkorn, men formedelst endel norske Bønder kom til Kjøbenhavn og paa Gaden anholdt Kongens Vogn og tog Hestene i Tømmen, medens andre traadte til og bad dem ikke lægges mere Skat paa, end alle deres Forfædre før dem havde faaet, lod Kongen befale, at de nye Matriculer skulde i Archivet hensættes, hvorover de aldrig ere blevne fulgte, undtagen en ringe Forhøielse (muligens en 500 Rdl. over det hele Land) paa Kværn Bruge, Laxe Fiskeri og deslige, som deraf siden er extraheret og ved aparte Specification er beordret Fogderne at indkræve og føre til Regnskab.

Den store Misbrug ved Skovene kunde bedst hæves ved Udførselen, at Ingen maatte leie sine Skove bort, at .....[10] Udskibning forbydes, at Forordn. af 1726 og Interimsplacaten af 1733 maatte stricte blive overholdne. Forstamtet har i Solør gjort (siges der) over en Td. Guld Nytte til Skovenes Conservation.

Juli 15. Fra Kjølstad til Oos er Miil. Leie Skydsen gaar ikkun til Bjerknæs 1 Miil. Strax man farer fra Kjølstad, kommer man til Vorme Sund, hvor Vormen eller Mjøsens Udflod gaar forbi og et lidet Stykke nedenfor, nemlig ved Pynten af Næs Kirke, forener sig med Glommen for tilsammen gjennem Øieren at formere den navnkundige Sarp Fos. Vi passerede Vormen i Færge og fandt den af Bredde som Throndhjems Elv med Flod Sø. Jeg tog af Veien til den venstre Haand, da jeg var kommen over, forat besøge Fru Hammond[11], som jeg fandt paa Brustad, hvor de holder Huus, indtil deres egen strax hosliggende Gaard Edsvold bliver fuldfærdig, som skeer til Hesten. Førend vi kom til Oos, passerede vi endnu to andre Sund, nemlig Ulsund og Oossund strax under Gaarden, begge Tverelve, som rinder ned i Glommen og fører en Hob Tømmer med sig. Paa Oos spiste vi til Middag. Skikkelige Folk og god Bekvemmelighed.

Fra Oos til Sundby 1 Miil. Slet Kvarter. Ypperlig Vei. Miil nordenfor Oos ligger Strøm Præstegaard strax ved Veien. Vi reiste derop, bleve vel imodtagne og fik der at see en af de smukkeste, bedst indrettede og meublerede Præstegaarde, som muligens findes i Stiftet. Forrige præst Fasting[12] har havt Umage og Omkostning dermed. Hans Museum eller Studerestue bar i Særdeleshed Vidne om Mandens gode Smag. Hans Enke, Datter af Oberste Coucheron, tog jeg endnu for en Jomfru af en Snees Aar, saa vel seer hun ud.

Vor Agt var paa Vinger at logere hos Lieut. Kreutz i Leiret. Men som Leiligheden der var betagen, tog vi ind hos Gjestgiveren, hvor vi ganske vel bleve bevertede og fandt gode Natteleier.

Juli 16. Om Morgenen spadserede Hved.(ing?) og jeg opad til Fæstningen, et temmelig langt og stenet Stykke. Blev anmeldt hos Commandanten, Baron Holk, hvor vi oppebiede Justitsraad Bagers Komme, og derefter gik omkring og besaa Fæstningen, som ligger paa en høi Steen Klippe, frit til alle Sider og uden nogen Fare fra høiere Sted at kunne beskydes, uden fra et Bjerg S. V. beliggende, hvorpaa en Fiende, som det for mine Øine lod sig ansee, kunde med svære Canoner, sær Mørsere, gjøre den Skade Dette vilde Commandanten dog ikke tilstaa, sigende, det ikke var muligt at faa sligt Skyts derop bragt, hvilket jeg stiller derhen. Fæstningen udgjør en Femkant, med gode Underbatterier forsynet. Kan logere 1000 Mand, har gode Barakker og Underbarakker, anselige Magasiner og 4 Brønde. Brand Stiger ere indrettede til begge Sider af alle Tagene. Hvor man vender sig, har man et smukt Landskab i Sigte, men især fra de Sider af Fæstningen, hvor man kan beskue den prægtige Glommen og den kjønne Skovegn i Perspectiv: Her ligger nu tvende Compagnier af Rømelings Regiment, nemlig Brokkenhuses og Capt. Heides. Dog er derfra til Blakjer detacheret 60 Mand, om jeg husker ret. Efterat vi havde taget Afsked med Commandanten og hans Frue, en meget manerlig og til Anseende fornuftig Dame, begav vi os ud af Fæstningen og paa Nedreisen besøgte Lieut. Kreutz i den lille Samling af Huse, henved 50, som ligger nedenfor Fæstningen.

(I det Følgende roses Veiene, men Kvartererne o. s v. bedømmes strengt).

Juli 17. Hohum, fornemme Herberge hos Lensmanden. Blev der om Natten for Mangel af Skyds, og Morgenen efter, den 18de, reiste til Gaarder[13], hvor Commissions Stedet skulde blive.

Samme Dag blev Commissionen sat. Accorderede med Mr. Adlefelt om vores Forflegning, nemlig 24 ß Middag, Vinen for sig selv, mit Kammer 4 ₻ ugentlig, Thevand og Fløde iberegnet, 4 ₻ for min Tjeners Kost, Aftensmad, naar af os maatte forlanges, aparte.

Juli 20. Var i Elverums Kirke og hørte Provsten Leigh, en bevægelig og vel begavet Mand. Om Eftermiddagen besøgte vi hannem og fandt hannem ligesaa beleven i hans Huus, som begavet i Kirken.

Juli 22. Besøgt Skiløber Major Felberg en liden Mil ovenfor Gaarder. Vi fandt der en artig og fornuftig Vert. Han talte en Hob om Kn.(offs) ufornuftige Anlæg ved Osen i at udvise Gaarde, hvor Folk hverken kan eller vil bo. Ex. 10 Mænd fra Ringerige, som efter at have været der for at antage sig de udviste Steder vendte tilbage og gjorde Korsets Betegnelse. Flere deslige. Ved Osens vestre Side kan nogenlunde gaa an, men der har 3 Finner for 2 à 300 Aar siden af Kronen forhvervet 3 skyldsatte Gaarde, nemlig Ostenheden. Harnæsset og –[14], hvorfor 2 Skind eller omtrent 1 Rdlr. aarlig, hvorimod disse 3 vel bevisligen har tilføiet skoven Skade for 20,000 Rdl. ved at borthugge og til Braader der opbrænde hele Lier af Mastetræer.

– – Statholder Vibe moraliserede ved Taffelet en Dag om egennyttige Betjente. Tonsberg[15] siger: D. Excell. taler mod Egennyttighed, som Seneca mod Rigdom, frygter jeg, men for min Deel nægter jeg ikke, at hvo der vil bruge min Haand, jo ogsaa maa betale mine Handsker.

– – – – – – – – – – – – – – – –

August 12. Fra Diset reiste vi idag til Rød, hvor Commissionen blev sluttet. Afskrev en Tavle paa Aamot Præstegaard, som lyder:

„Den stormægtigste og høibaarne Første og Herre, Koning Christian den Fjerde haver i dette ringe Logemente holt Aftens Maaltid og hvilet sig om Natten til d. 22de Dag udi Junii Maaned Aar 1635, der hans Kongelige Majestæt reiste første Gang til det Kaaber Bly Verk paa Qvæchne, navnlig Guds Gave. Hvilket Herren vilde rigeligen velsigne og benedide. Psalm. LXI. Gud give Kongen længe at leve, at hans Aar vare som Slægt efter anden. Deut VIII. Herren din Gud føre dig i et godt Land, der du kand hugge Kaaber af Bjergene. Aar 1637.“

L. D.


PD-icon.svg Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.
  1. Om de gangbareste Misbruge ved den Norske Skov-Huusholding, (Ny Saml. af det Kgl. Norske Videnskabers Selskabs Skrifter, B. 1, Kbhn. 1789, S. 72).
  2. Om denne for Datidens Landøkonomi ikke uinteressante Sag kunne vi iøvrigt henvise til: Chr. Sommerfeldts Forsøg om Rydnings-Værket i Norge, Kbhvn. 1768, Danm. og Norges økonomiske Magazin, B. 5. Kbhvn. (1761), Fortalen, samt G. L. Baden, K. Frederik den Femtes Regjerings Aarbog, Kbh. 1732, S. 127–128.
  3. Den i Indledningsordene omtalte Landmaaler, Capt Knoff.
  4. Udentvivl P. Fehmann, en af de Svenske, der vare indviklede i de i 1743 for dansk Regning drevne Intriger ved Thronfølgervalget, og som derfor toge sin Tilflugt til Norge og der fik Ansættelse. Se Samll. t. N. F. Sp. og Hist. 4, S. 319–320.
  5. Christian Ulrik Tønder, Amtmand i Romsdals Amt siden 1742, døde 11 Juni 1751.
  6. Andreas Fjeldsted blev 1751 Amtmand i Romsdals Amt, hvorfra han 1760 forflyttedes til Buskeruds.
  7. Den bekjendte Chr. Hammer paa Melbostad, sammenlign det Norske Videnskabersselskabs Skrifter i det 19de Aarhundrede, 1, hvor denne Udnævnelse til Christiansands Byskriverembede omtales efter hans egne Optegnelser, men naturligvis med Udeladelse af disse ham lidet hædrende Omstændigheder derved.
  8. Baron Christian Rud. Phil. Gersdorff til Marselisborg, Geheimeraad, Kammerherre o. s. v., var Amtmand over Akershus Amt 1750–1757 se B. Moes Tidsskrift, 2, S. 278 samt Saml. til N. F. Sp. og Hist., 2, S. 546, hvor J. C. Berg anfører, „at han havde Ord for at være en indskrænket Mand uden mindste Dannelse.“
  9. I Danske Samlinger, 4, S. 364–372 har Chr. Bruun meddelt en „Designation“ over de Personer, hvis Tjeneste benyttedes i denne Matriculeringssag.
  10. Ulæseligt.
  11. Gift med Frederik Hammond, Cancellieraad og Medlem af Danske Selskab, en Mand, der vakte nogen Opsigt i Samtiden ved sine forskjellige økonomiske Projecter, men mest dog ved den sørgelige Skjebne, der tilsidst rammede ham, idet han den 7 Dec. 1758 blev halshugget i Kjøbenhavn som Falskmynter i Forening med sin Medskyldige, Svensken Sundblad.
  12. Georg Fasting, 1747, da han efterfulgtes af Johan Bentzon.
  13. I Elverum Præstegjeld.
  14. Aabent Rum.
  15. Stiftamtmand og Conferentsraad W. de Tonsberg til Ulveland af den nu forlængst uddøde rangadelige Familie, der stammede fra den tønsborgske Patricier Anders Madsen.