Munch og Unger. Oldnorsk Læsebog
5. Oldnorsk Læsebog med tilhörende Glossarium. Udgiven af P. A. Munch og C. R. Unger. Christiania 1847. VIII. 220 S. stor 8vo. Joh. Dahl. heft. 96 ß.
Dette er den oldnorske Læsebog, hvis nær forestaaende Udgivelse var bebudet i Fortalen til Udgivernes i dette Tidsskrift I. 385 anmeldte „det oldnorske Sprogs eller Norrønasprogets Grammatik. Bestemt til at indeholde Øvelsesstykker for Begyndere bestaar den af en prosaisk og poetisk Afdeling, af hvilke den første har det betydeligste Omfang. De meddelte Stykker ere Afsnit tagne af forskjellige Oldskrifter, og idet de afgive Prøve paa forskjellige Slags Stil fra forskjellige Perioder af Sprogets Udvikling, ere de i Almindelighed afpassede efter Begynderens Tarv. Ønskeligt havde det dog været, om Udgiverne havde kunnet undgaa i den prosaiske Afdeling og i Særdeleshed i dens Begyndelse at optage Afsnit, der indeholde poetiske Stykker, hvilket er Tilfælde med flere af de meddelte, og ikke vel kan andet end medføre adskillige Ulejligheder. Da det ene var Begyndernes Tarv, som her havdes for Øje, kan man ikke undres over, at Læsebogen kun lidet indeholder af hidtil utrykte Stykker, skjøndt nogle saadanne forekomme. Saavel i Almindelighed som især for disses Vedkommende havde det været ønskeligt, skjøndt det vistnok ikke var aldeles fornødent, at der var gjort Rede for, efter hvilke Haandskrifter eller Udgaver de optagne Stykker ere aftrykte. Ved Textens Behandling have Udgiverne troet at kunne tillade sig en friere Raadighed, og det kan heller ikke modsiges, at Begyndere ere bedst tjente med en nogenlunde ligelig og konsekvent gjennemført Retskrivning. I de meddelte Stykkers Anordning kunde vistnok en bedre Plan være fulgt, naar nemlig derved havde være iagttaget en passende Overgang fra det lettere til det vanskeligere; thi denne Orden er for Begyndere den vigtigste. Vistnok er denne mindre fornøden, hvor en duelig Lærer stedse kan vejlede ved og foretage Udvalget af hvad der læses; men denne Bistand ville vel oftere savnes, hvor Læsebogen kommer til Anvendelse.
Glossariet er, saavidt Anmelderen har kunnet erfare, fuldstændigt og svarende til Hensigten. Enkelte Unøjagtigheder findes dog, f. Ex. kveykja for kveikja; at Hus angives som Betydningen af flet (for fleti af flatr), som dog betegner det naturlige Gulv i Huset, gr. οὖδος, i hvilken Betydning Ordet endnu forekommer hos Almuen. Forkunnar er intet Adverbium, men Genitiv af et Substantiv forkunn (f.), der betyder: Lyst, Behag. Goð og guð ere ikke forskjellige Ord, men begge Former forekomme om hinanden i Haandskrifterne ligesom u og o ogsaa i andre Ord hyppigen omvexle. At Ordet brugt om Afguderne almindelig er Neutrum, er en naturlig Følge af at Afguderne selv vare deels mandlige dels kvindelige; men ikke en Gang den antagne Kjønsforskjel, alt eftersom Ordet bruges om Afguder eller den sande Gud, er stedse iagttaget, da man ikke allene finder guðar men endogsaa god som Neutrum brugt om den sande Gud, Grágás 1, 357 o. l. At garmr ikke allene hos Poeterne forekom i Betydningen Hund, sees af Laxdælasaga c. 51. Hróf betyder neppe et Ruf, men derimod det Skur, som tækker det paa Land optagne Fartøj. Den besynderlige Form kvæn, der forekommer i Hamarsheimt (S. 105, ogsaa i Udgaverne af den ældre Edda), er forbigaaet i Glossariet.
I typografisk Henseende udmærker Bogen sig, især hvad Papir og Tryk angaar, mindre fordelagtigt blandt den norske Presses senere Frembringelser.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |