Maggi West, eller Solgt til hvid Slavinde/64
64de Kapitel.
Efterspil.
Da Gilbert vendte tilbage til de andre i Dagligstuen, stod Doktor Lind just ifærd med at tage Afsked.
„Hør nu,“ sagde Gilbert til ham, „jeg maa bede dig fortie det Drama, som er udspillet her idag.“
„Det skal jeg nok,“ svarede Doktoren.
„Bedragersken er rømt fra os,“ sagde Malm. „Men det maa vel lykkes os at faa fat i hende. Jeg vil spendere en Amerikabillet paa hende forat faa hende afveien. Her vil uden videre Maggi West indtræde i den Rolle som tilkommer hende. Har Tjenerskabet mærket noget, saa faar de sladre sig imellem derom, indtil de blir kjede af det. Ikke engang Godseieren skal faa vide noget om det store Bedrageri her er øvet, det vilde kun iritere ham og gjøre ham urolig.“
Nu faldt Maggi ind:
„Jeg vilde gjerne, at Doktor Aagot Wang skal indvies i Hemmeligheden om min Dobbeltgjængerske, eftersom jeg gjerne vil blive helt retfærdiggjort overfor hende.“
„Lad det ske,“ sagde Gilbert.
„Godt, saa betror jeg min Kusine det under Tausheds Løfte,“ svarede Doktoren.
Dermed tog han Afsked.
Nu gik Gilbert op til sin Onkel.
„Glæder mig at se dig saa frisk og kjæk, Gutten min,“ sagde denne og trykket hans Haand.
Gilbert satte sig ned ved hans Seng.
„Har du seet Maggi West du?“
„Ja, jeg blev presenteret for hende.“
„Hvad synes du om hende?“
„Hun er meget smuk.“
„Og en snild prægtig Pige, kan jeg fortælle dig,“ sagde Onkelen.
Der blev en Pause, saa fortsatte Gilbert:
„Jeg har noget at betro dig, Onkel — noget som jeg frygter for at du ikke vil like.“
„Nu, frem med det.“
„Kathinka og jeg er blevne enige om at hæve vor Forlovelse.“
„Hvadbe — hvadbehager?“ fo’r den gamle op. „Og hvad er Grunden, om jeg maa spørge?“
„Jeg har sagt Kathinka som sandt er, at jeg ikke elsker hende.“
„Nei, nu har seg aldrig hørt!“ fo’r Godseieren op. „Og det har du først opdaget nu!“
„Jeg har vidst det længe, men nu i det sidste har jeg tænkt saameget over det og fundet at jeg burde tale oprigtigt med Kathinka, og hun fandt det bedst at Forlovelsen hævedes.“
„Ja ja ja,“ brummet Rambøll, „saa er det intet at gjøre ved.“
Gilbert gik ned, snart efter viste Kathinka sig og tog Afsked med ham.
„Bed Maggi komme op til mig og læse for mig,“ sagde han.
Da Kathinka bragte dette Bud, blev Maggi høist urolig. Hun frygtet for at Rambøll vilde opdage, at hun var en anden end den, som han før hadde holdt for sin Datter.
Malm gav hende sine Instruktioner og fulgte hende derop.
Hun blev heftigt bevæget da hun stod overfor den gamle Mand som hun nu vidste var hendes Far.
Rambøll saa forskende paa hende.
„Hvad er det med dig, Maggi?“ spurgte han pludselig.
„Jeg — ved ikke,“ svarede hun med skjælvende Stemme.
„Jo, det er noget eget ved dig – jeg ved ikke hvad – sæt dig her.“
Kjæmpende med sin Bevægelse satte hun sig ned ved Sengen.
„Finder ikke du ogsaa at det er noget eget ved Maggi?“ spurgte han Malm.
„Det er virkelig det, Haakon. Stundom ser hun saa lykkelig ud og kan pludselig nedsynke i Sørgmodighed. Det skulde vel ikke være et lidet Hjerteanliggende.“
„Er det saa, Maggi!“ sagde Godseieren og lagde Haanden paa hendes Skulder. „Betro dig til mig, mit Barn.“
„O Far!“ stønnet Maggi og slog Armene om hans Hals og brast i Graad.
Denne Ømhed, som aldrig var bleven vist ham af Lona Blessing virket saa vidunderlig paa den Gamle, at han nær faldt i Graat selv.
„Hvad er det som trykker dig?“ spurgte han og strøg Taarerne væk fra hende.
„Jeg har ondt for at sige det,“ higstet hun.
„Nu, jeg skal ikke trænge ind paa dig. Sig mig, det skulde ikke være nogen Ting du ønsker dig?“
„Ikke andet end at jeg kunde være dig en god Datter og faa beholde dig længe,“ sagde hun, og disse kjærlige Ord kom lige fra Maggis rene Hjerte.
„Gud velsigne dig, mit Barn!“ sagde han og kysset hendes Pande.
Der fulgte en dyb Pause, saa bad han hende læse for sig og pegte paa Bogen, som laa paa Bordet med Mærke i.
Det vakte ikke hans Mistanke, at Maggi ikke husket, hvor de havde sluttet; han satte hende paa det, og nu fjernet Malm sig.