Maggi West, eller Solgt til hvid Slavinde/63
63de Kapitel.
Hvad der laa forud.
Da Widding trak sig tilbage til sit Værelse, forbandede han i sit stille Sind Kørner, hvem han mente havde ført sig bag Lyset, idet han havde meldt ham dennes Død.
Sagens Sammenhæng var følgende:
Vi ved at Italieneren udenfor Hotellet tabte Gilbert afsyne, men siden opdaget ham ifærd med at stige ind i en Drosche. Men dette var en komplet Feiltagelse af Snigmorderen. Den, som han forfulgte var klædt ligedan som Gilbert og havde en vis Lighed med ham.
Efter fuldbragt Gjerning mødtes Morderen, som meddelt med Kørner paa en Kafé, men de Ord, som de her vexlet, paahørtes uden de anede det af en Detektiv, der sad i Sideværelset og iagttog dem gjennem et Kighul i Bordvæggen. Detektiven var udsendt for at udspionere Kørner og havde fulgt ham hid til Kaféen.
Da Italieneren kom ud herfra, blev han arresteret. Kørner Gik hen til Telegrafstationen og afsendte den omtalte Depesche til Widding. Ved hjemkomsten til sit Hotel blev han arresteret.
Begge nægtet at have havt noget med Mordet at bestille, men da Politiet fik fat i den Vognmand, der havde kjørt Italieneren, var denne færdig. Han dømtes til Døden og henrettedes.
Den, han havde myrdet, viste sig at være en Franskmand.
Paa Kørner sad ogsaa Anklage for Pigehandel. Han dømtes til ti Aars Tugthus.
Gilbert havde samme Aften besøgt et Pigehus for at spore efter Maggi, men vendte trist og haabløs tilbage til Hotellet.
Næste Dag, da han var staaet op efter sin Middagslur, modtog han en Billet, som satte ham i stor Forundring.
Den var fra Fabrikant Jonathan Balk, der meddelte ham, at han gjerne vilde tale med ham, eftersom han havde interessante Nyheder at meddele ham om en vis Dame, som han vidste at Gilbert havde eftersporet her i Amsterdam. Fabrikanten bad ham nu gjøre ham den Ære at besøge ham paa sit Landgods.
Gilbert blev aldeles ellevild af Glæde efter Læsningen af denne Billet.
Han lod Tjeneren tilsige Frøken Hagemann at møde ham i Salonnen.
Efterat have vist hende Billetten, tog han Afsked og kjørte i Sporvogn ud til Landgodset.
Ved Ankomsten til den smukke Villa med det storartede Parkanlæg, meldte en Tjener Gilbert, at Hr. Balk ikke var tilstede, men snart vilde indfinde sig. Han viste ham ind i en straalende Salon.
Som han havde sat sig ned og i Spænding ventet paa Husherrens Ankomst, gik Døren op.
Han vendte sig og fo’r op i maalløs Bestyrtelse ved Synet af den smukke lysklædte Pige, som traadte ind.
„Du store Gud, Maggi!“ raabte han.
„Gilbert!“ jublet hun og de sank i hinandens Arme.
Det var en uendelig Glæde, en straalende Lyksalighed over dette Møde.
En Time fik de tilbringe sammen, en deilig Time, saa viste Jonathan Balk sig, hilste hjertelig paa Gilbert og gratulerede Parret.
Det var ikke Tale om at Gilbert fik vende tilbage til sit Hotel, han maatte slaa sig ned her. Svenskepigen Gerda var ogsaa optagen i Balks Hus.
Nu tilbragte Gilbert og Maggi nogle lykkelige Dage paa Landgodset. Ved hvad Maggi fortalte ham fik han først rigtigt Indblik i alle Widdings Skurkestreger, og han grebes af en heftig Lyst til at komme hjem og demaskere denne. Saa frygtet han ogsaa for at Widding under hans Fravær skulde smede nogen Rænker mod hans gamle Onkel paa Lindevold.
Jonathan Balk holdt allerede meget af Maggi og da nu Gilbert forelagde ham sin Plan om at tage Maagi med sig hjem og forestille hende for Onkelen som sin Forlovede og bede om hans Samtykke, sagde Balk:
„Men om nu Godseieren siger Nei?“
„Da maa jeg give Afkald paa Lindevold og selv skaffe mig en Stilling, for jeg kan tænke paa at gifte mig med Maggi.“
„Saa skulde I kanske gaa og vente i Aarevis med at komme sammen. Nei, Hr. Rambøll, det er ingen Mening i. Da har jeg noget bedre at foreslaa. Hvis Godseieren ikke vil give Kjøb, saa vender I tilbage til mig og jeg holder Bryllup for Eder, forærer Eder en Villa og giver Dem, Hr. Rambøll, en Post paa min Fabrik.“
Parret takket for hans Tilbud, og Gibert maatte love at benytte sig heraf, hvis hans Onkel stillet alt paa Spidsen. Frøken Hagemann indfandt sig nu her i Huset. Hun var kommen over sin værste Sorg nu og syntes ikke Synd i sin troløse Forlovede, hvem Gjengjældelsen var kommen. At Widding havde sat Kørner til at rydde Gilbert afvejen, fik han ikke vide.
Nu tiltraadte han hjemreisen sammen med Maggi og Frøken Hagemann. Gerda fulgte med samme Skib, hun vilde søge sig Tjeneste i Kristiania. Da de gik ombord følte hun sig syg og hostet slemt. Ved Ankomsten til Kristiania maatte hun indlægges paa Hospital; hendes Lunger viste sig at være stærkt angrebne.
Det første Gilbert og Maggi nu foretog sig, var at trikke op til Rodeløkken og aflægge Besøg hos Fru Larsen.
Hvor forbauset blev hun ikke ved at se de to.
Nu kom det frem at Maggi havde en Dobbeltgjængerske, som skulde være Elias Malms Søsterdatter og holdt til paa Lindevold. Gilbert begreb strax at dette maatte være et storslagent Bedrageri af Widding.
Endnu mere Lys maatte han have i Sagen, før han skred til Værket.
Han aflagde en Visit hos Fru West og bad om at faa tale med hendes Søn. Lorentz laa syg og nedtrykt som han var, fik Gilbert ham til at tilstaa alt om hin natlige Intrige.
Nu opsøgte Gilbert Charles Berg og tvang ham til at afgive en oprigtig Tilstaaelse. Han nævnte Kræfting som Widdings andet Redskab.
Gilbert fandt Kræfting frem, tog med haarde Hænder paa ham og presset Bekjendelsen ud af ham.
Nu følte Gilbert sig rustet til at aabne Slaget.
For Sikkerheds Skyld havde han til Lindevold medført en privat Detektiv, der havde paataget sig en Kudsks Skikkelse og kjørt ham og Maggi hid.
Kathinka havde følt en sand Lettelse ved at Widding ikke havde røbet hende. Altsaa vidste Gilbert intet herom, tænkte hun, og hun kunde forblive her i Huset, og det lovte hun i sit stille Sind, at Maagi aldrig skulde blive Gilberts Hustru. Hun vilde gjerne ofre sin Formue for den Sags Skyld, og Widding skulde hjælpe hende til at rydde Maggi afveien. Hun maatte faa talt nogle Ord med ham nu før han reiste og sætte ham Stevne i Kristiania.
„Den afskyelige Skurken slipper nu altfor let,“ sagde Malm harmfuldt efter Widdings Bortgang.
„Det sker kun fordi ieg ikke vil have en saadan Sag for Retten,“ mente Gilbert.
„Det var sandt.“ sagde Frøken Lyhr, som om hun pludselig erindret noget hun nær havde glemt.
Da hun vilde forlade Værelset, stanset Gilbert hende med de Ord:
„Det var noget jeg vilde talt med dig om. Kathinka, kom ud i Havestuen.“
Hun fulgte ham derind, og han lukket Døren bag dem.
„Du tænkte vist at sætte dig i Forbindelse med Widding nu,“ sagde han med bidende Spot.
Hun blev dødbleg.
„Jeg ved alt. Jeg ved at du har spundet skjændige Intriger mod Maggi og deltaget i den afskyelige Forbrydelse at overlevere hende til Vanære.“
„Det er ikke sandt — jeg kjender intet til dette!“ fortsatte hun.
„Jeg har sikre Beviser – Charles Berg har tilstaaet. Kræfting har ogsaa tilstaaet det for mig.“ Da sank hun aldeles sammen.
„Det er sandt,“ hvisket hun. „Men jeg har gjort det altsammen fordi jeg elsket dig saa høit, Gilbert, jeg ikke kunde leve uden dig.“
„Jo, det er en deilig Undskyldning. Og nu vil du forbinde dig med Widding paany og fortsætte dit ædle Værk.“
„Nei nei, jeg vilde bare betale ham for at han ikke skal røbe mig.“
„Jeg tror dig ikke. Du er en farlig Kvinde. Jeg har gaaet ind paa at skaane Widding, men det forhindrer mig ikke for at anmelde dig, naar han er reist. Det gjør jeg ogsaa, om du ikke gaar ind paa de Betingelser, jeg stiller.“
„Hvad er det?“
„For det første, at du aldrig sætter din Fod paa Lindevold oftere.“
„Det kan heller aldrig falde mig ind, jeg ved at jeg er færdig her.“
„Dernæst at du reiser herfra om en Time, saa du kan komme med Aftentoget til Drammen, hvor du slaar dig ned hos din Onkel Hans for mindst fjorten Dage.“
„Det kan jeg vel.“
„Jeg sætter en Detektiv til at passe paa at du kommer med dette Tog. Den samme Mand skal holde Widding under Opsigt indtil han forlader Landet.“
„Du har intet at frygte af mig mere, Gilbert,“ sagde nu Kathinka.
„Indleder du nye Intriger mod Maggi, bliver det værst for dig selv. Nu følger du med ind i Dagligstuen og bliver der indtil Widding er afreist.“
„Nei, lad mig helst faa komme op og pakke – jeg har meget at ordne – og saa maa jeg tage Afsked med Onkel.“
„Ja ja, men du siger ikke et Ord til ham om den Komedie som her er udspillet. Ikke et Ord om at her er nogen falsk Maggi West.“
„Hvad skal jeg da sige?“
„At vi er bleven enige om at hæve vor Forlovelse – Nei stop, det skal jeg selv sige. Det er bedst at seg først gaar op til ham.“
Et Kvarterstid efter reiste Widding magelig tilbageslængt i Wienervognen.
Heldigvis for ham selv var han, idet han pakket sine Sager, kommen til at støde overende Absintflasken, saa dens forgiftede Indhold randt udover Gulvet.
Widding havde allerede i Kudsken, som kjørte ham gjenkjendt Privatdetektiv Madler, men lod sig dog ikke mærke hermed. Dog var han nu bestemt paa ikke at spinde nye Rænker mod Gilbert, men drage til Amerika.