Maggi West, eller Solgt til hvid Slavinde/45
45de Kapitel
Hvordan skal dette gaa?
Kathinka Lyhr vendte tilbage til Lindevold fra en Spadsertur, og just som hun skulde træde ind, hørte hun en Vogn kjøre op gjennem Alléen.
Hun vendte sig og saa efter.
Det var en elegant lukket Vogn. Den holdt paa Tunet, Kudsken steg ned og aabnet Døren og ud steg Elias Malm med en særdeles høitidelig Mine.
Han vexlet nogle Ord med en, som sad inde i Vognen, og Kathinka gik hastig ind for ikke at mødes med Malm nu. Strax efter ringte han paa Entreklokken og blev lukket ind og ført op til gamle Rambøll.
Kathinka var nysgjerrig efter at faa vide, hvem det var, som sad i den lukkede Vogn, og nu drev hun ud paa Tunet.
Kudsken var steget ned og havde sat sig ned paa en Bænk med Ryggen vendt mod Vognen.
Heraf benyttet Kathinka sig til at liste sig hen og titte ind i Vognen. Der sad en ung, hvidklædt Dame.
Da fo’r Kathinka dødbleg tilbage.
Det var Maggi West hun saa.
Hvad i Alverden skulde dette betyde: Hvad havde Malm med Maggi at bestille?
Kathinka gik ned i Dagligstuen, hvorfra hun havde Udkig over Gaardspladsen.
Efter en Stunds Forløb saa hun Elias Malm komme ud, gaa hen til Vognen, aabne den og hjælpe den unge Dame ud.
Nu førte han hende frem mod Indgangsportalen.
„Hvad skal det sige!“ udbrød Frøken Lyhr heftigt.
„Vil han trække Jenten ind og presentere hende for mig. Tak, da skal jeg nok give hende ren Besked.“
Hun gik hen til Døren, aabnet den paaklem og tittet ud.
Se der kom Amerikaneren med den unge Pige under Armen og førte hende opad Trappen mod den gamle Rambølls Værelse.
„Nu, det maa jeg sige?“ Hvinte Kathinka. „Han fører hende op til Onkel, hvad kan det betyde? Jeg maa gaa op og lytte til.“
Hun skyndte sig efter dem opover Trappen og stillet sig ind mod Døren.
Godseier Haakon Rambøll sad fuldt paaklædt i Sofaen, da Elias Malm traadte ind til ham.
„Goddag Haakon, glæder mig hjerteligt at se dig paa Benene igjen,“ sagde denne og rakte ham Haanden.
„Tak, paa Benene er jeg ikke rigtig – Benene duger ikke stort, men jeg er ialfald i Klæderne og det for første Gang iaar.“
„Siger ikke lidet.“
„Men hvad er det du ser saa oprømt ud for idag, Elias?“ spurgte nu Godseieren.
„Fordi jeg ved et besynderligt Skjæbnens Træf har gjort en glædelig Opdagelse – jeg er kommen paa Sporet af din og Sofies Datter.“
„Hvad siger du?“ raabte den anden aandeløst. „Har du fundet Sporet af hende?“
Malm nikket.
„Nu tal ud da!“ raabte Rambøll utaalmodig.
„Jeg beder dig først fatte dig Haakon, en saadan stærk Sindsbevægelse kan virke skadelig paa dig.“
„Jeg er fattet — nu, frem med det du ved. Jeg synes, jeg ser paa dig, at du allerede har fundet hende.“
„Det har jeg ogsaa, bered dig paa denne store glæde.“
„Aa Elias, sagde denne og tog hans Haand i sin, „er det virkelig muligt – har du ikke taget Feil.“
Malm trak op af Loramen en liden Pakke indsvøbt i Silkepapir og udviklede det før omtalte Armbaand og rakte det ud mod gamle Rambøll.
„Kjender du dette?“ spurgte han.
Med skjælvende Haand modtog denne det, stirret paa det og udbrød bevæget:
„Herregud der er det! Her staar vort Familievaaben. Ja ja, det er ikke til at tage Feil af.“
Der fulgte en Pause, saa fortsatte Godseieren utaalmodig:
„Men sig mig nu, hvad er hun, hvordan ser hun ud, hvorledes fandt du hende?“
„Jeg kan glæde dig med det, Haakon, at Maggi er en uskyldig, god, ung Pige, meget smuk er hun, Sofies udtrykte Billede. Hun har ernæret sig ved Søm, besidder en medfødt Takt og fin Optræden og har ved Selvstudium tilegnet sig endel Dannelse – ja, jeg tør sige, at du vil ha al Ære af din Datter.“
„Hvor herligt at høre!“ hvisket Godseieren.
„Hvordan jeg fandt hende, er snart fortalt,“ vedblev Elias Malm og meddelte ham herom.
Saa gav han ham det Brev, som Maggi ikke skulde have aabnet før hun fyldte sit attende Aar.
I stigende Bevægelse læste Rambøll det, men maatte af og til holde inde for at tørre væk Taarerne, som fyldte hans gamle Øine.
„Nu er da enhver Tvil hævet,“ sagde han tilsidst „Ak hvilket grusomt Spil har ikke skilt mig fra Sofie, der skulde siddet som Frue paa Lindevold – istedet døde hun som Landstrygerske under de sørgeligste Omstendigheder.“
Han brød ud i stærk Graad.
„Kjære Haakon, sagde Elias. „Din og Sofies Kjærlighed har dog ikke været forgjæves. Nu blomstrer den op i din smukke Datter, der vil bringe Solskin og Glæde over dine gamle Dage.
„Naar faar jeg se hende der?“
„Iaften, min Ven.“
„Iaften — allerede iaften!“ jublet Godseieren.
„Hun kommer altsaa hid.“
„Ja, hun kommer hid. Men lad os nu tale lidt om, hvordan du skal omraade dig, Haakon.“
„Ja, det er sandelig ikke godt at sige, men sikkert er det at jeg maa ordne alt med Hensyn til Maggis Fremtid. Det er ikke godt at vide, naar Døden kommer.“
„Jeg vil haabe, at du kan komme til at leve i en Aarrække endnu, Haakon. Men alligevel bør du ikke opsætte med at ordne denne Sag. Se her har jeg medbragt din og Sofies Vielsesattest — her er Maggis Daabsattest.“
Han lagde Papirerne paa Bordet.
„Det er godt,“ sagde Rambøll, „endnu i Eftermiddag maa jeg have min Advokat hidud og faa opsat et nyt Testamente. Gilbert faar som før bestemt Lindevold, og Maggi faar Halvdelen af hvad jeg eier — Halvdelen af Godsets Taxtsum plus min Formue. Det bliver ialfald ikke under halvanden Million Kroner.“
„En smuk Sum, Haakon. Men det er Skade, at de to Halvdele af din Formue ikke fremdeles kan blive sammen.“
„Hm—m, du mener ved at Gilbert gifter sig med Maggi. Det vil være meget ønskeligt, men det kan nu ikke blive noget af det der, Elias; thi Gilbert og Kathinka Lyhr er forlovet og skal holde Bryllup udpaa Høsten.“
„Saa er der intet at gjøre ved det. Sig mig, vil du offentlig erkjende Maggi som din Datter?“
„Tja, hvad synes du? Ingen uden du ved om at jeg har været gift før, og gjøre noget Opstyr af det paa mine gamle Dage har jeg liden Lyst til. Er det ikke nok at Maggi kommer til sin Ret? Er det ikke paatide at man først efter min Død faar vide om mit Giftermaal og at Maggi er min legetime Datter?“
„Jo, men du vil vel have hende hos dig?“
„Naturligvis, her paa Lindevold maa hun bo og finde sit hjem og ha nogle smukke Værelser til sin Raadighed. Men du, Elias, vil du ikke slaa dig ned her hos mig nu?“
„Der kommer vi til det Punkt, som jeg just vilde ind paa. Sofies Datter er mig overmaade kjær, og ene og alene som jeg staar i Verden, ønsker jeg at tilbringe mine sidste Aar i Maggis Nærhed. Hende skal jo jeg ogsaa efterlade hvad jeg eier. Lad mig faa Lov til at leie en Svite af Værelser hos dig, Haakon, og Maggi bo her i Egenskab af min Søsterdatter.“
„Snak om at leie, Elias,“ blæste Godseieren. „Du og Maggi faar den østre Fløi. Du bor her i Egenskab af min Ungdomsven og Gjæst og du har din Søsterdatter hos dig — I bliver et Led af Familien og deltager i alle Maaltider. Men jeg blir vel nødt til at underrette Frøken Lyhr og Gilbert om Slægtskabet mellem Maggi og mig, saa de ved, hvordan de har at forholde sig overfor hende.“
„Ja jeg synes nok, du bør det, Haakon.“
„Jeg tror et lidet Glas Portvin skulde gjøre godt,“ sagde nu Rambøll. „Du kan finde det selv i Skabet der, Elias, Portvinskarafelen og Kageopsatset.“
Da de to gamle Venner havde drukket sammen, sagde Malm:
„Sig mig, føler du dig stærk nu, Haakon?“
„Ja, jeg føler mig ganske vel — hvorfor spørger du om det?“
„Jeg mener om du føler dig stærk nok til at se Maggi nu med det samme.“
„Hvadfornoget?“ fo’r den anden op. „Du har da vel ikke tat hende med dig hid?“
„Det er netop det jeg har,“ smilte den anden.
„Men hvorfor skal du saa sidde her og føre mig bag Lyset,“ gren Godseieren.
„Fordi jeg frygtet for at dette vilde komme altfor braat paa dig, Haakon, „og saa var det vel heldigt først at overtænke den forretningsmæssige Del af Sagen.
„Det har du Ret i. Men lad hende nu komme ind til mig,“ tillagde Rambøll ivrig.
Elias Malm gik.
Hele denne Samtale havde Widding hørt inde fra Løngangen.
Det var vel fem Minutter senere at Døren aabnedes, og Elias Malm traadte ind med den unge Pige som var iført en hvid Kjole og hvis smukke Ansigt bar et lidt ængsteligt Udtryk.
Rambølls Øine hang som fortryllet ved hende, idet hun stanset og neiet dybt for ham.
Det var som han atter saa Sofie Malm for sig og hans Øine fyldtes med Taarer.
„Kom nærmere, Barn,“ sagde han med udstrakt Haand mod hende.
Lona kom nærmere og lagde sin lille hvide Haand i hans.
„De samme Træk, de samme Øine; mumlet Godseieren. „Hvor skulde jeg kunne tvile. Du er min elskede Sofies Barn, min Datter.“
Lina Blessing sænket Ansigtet og brast i en Graad som lød skuffende naturlig.
„O Far, Far — du er virkelig min Far!“ hulket Pigen.
„Ja, jeg er din Far, Maggi — sid ned hos mig.“
Hun satte sig hos ham og han slynget Armen om hendes Hals og kysset hende ømt paa Panden.
„Gud ske Lov at jeg fandt dig, Maggi,“ fortsatte han. „Du har intet at skjæmmes over — jeg var gift med din Moder skjønt Vielsen foregik i Hemmelighed. — Der ser du Vielsesattesten. Læs den.“
Og ind mod Døren derude stod Kathinka Lyhr med vidt opspilte Øine og fordreiede Træk og hørte paa alt dette. Aldrig havde hun havt et Fnug af Anelse om at Onkelen havde været gift.
Og videre hørte hun hvordan Onkelen ved et Glas Vin ønskede den unge Pige velkommen til Lindevold og bad hende føle sig som en Datter i Huset.
„Og her har du din gamle Onkel, Maggi,“ lød nu Malms Stemme. „Din, Morbror.“
„Ak hvor vidunderlig,“ sagde Pigen, „siden min kjære Mor døde, har jeg været ensom og venneløs og nu idag har jeg fundet min Papa og Onkel.“
„Hør Maggi,“ fortsatte Godseieren, „du kalder dig fremdeles Maggi West og maa kun tiltale mig som Far, naar ikke andre end vi er tilstede. Hele østre Fløi indrettes for dig og din Onkel. Du Elias, vil du gaa ned og telefonere til Advokat Vinge og bede at han endelig uleiliger sig hid iaften, da det gjælder et vigtigt Anliggende.
„Det skal jeg ja.“
„Og du, Maggi, kan, om du ønsker, gjerne se dig lidt om i Haven, hvis du har Lyst til det — saa spiser vi tre siden Middag sammen heroppe.“
„Tak, jeg har nok Lyst til at gaa i Haven.“