Maggi West, eller Solgt til hvid Slavinde/17
17de Kapitel.
Vi forlod Maggi West, da hun kjæmpet en Kamp for sin Ære med en svensk Skibskaptein, der var kommen ind til hende gjennem en hemmelig Dør i Væggen om Natten og havde overfaldt hende paa saadan en brutal, sjofel Maade.
Men i det Øieblik da Maggi allerede troede sig haabløs fortabt, slap pludselig Uslingen hende, tumlet tilbage mod Væggen og sank som en død Masse ned i Gulvet, hvor han blev liggende.
Men nu var det ogsaa forbi med Maggi.
Besvimet sank hun om paa Sengen – en deilig vidunderlig Dvale, hvor hun ikke ængstedes af nogen Sorg, Uro eller Bekymring.
Saa slog hun atter Øinene op og hævet sig langsomt op af Leiet.
Hendes første Blik faldt paa Svensken, som laa der for hendes Fødder.
Han laa der graableg i Ansigtet med halvlukkede Øine og trak Pusten med en gryntende Strubelyd, af og til knyttet han de fede, røde Hænder krampagtigt.
Over hele Huset hvilte en dyb Ro og Stilhed.
Maggi forstod at Sundin havde faaet et Slagtilfælde, foraarsaget af overdrevent Drikkeri, dog følte hun sig sikker paa, at det ikke var nogen øieblikkelig Fare for ham, men værre var Faren for hende, og hun saa kun en Guds Styrelse i det, som nu var skeet.
Hun havde forstaaet, at han maatte være kommen ind af en hemmelig Dør i Væggen, en Dør, som benyttede til saadanne Øiemed.
Nu gjaldt det for hende at finde den hemmelige Dør, og ved Hjælp af denne at tage Flugten fra dette forfærdelige Sted.
Hun tog Lysestagen, som stod paa Bordet og nærmet sig Væggen, hvor hun havde seet den røde Lysning dæmre ind fra.
Skarpt mønstret hun det, og snart opdaget hun en liden sort Knap i Væggen.
Hun trykket paa den.
Døren gled op paaklem. Indenfor lyste det ogsaa.
Forsigtig tittet Maggi derind.
Hun saa ind i et meget tarveligt Værelse, som hun aldrig havde seet før.
I Lænestolen sad en Kvinde med graasprængt Haar og sov.
Det var Jordmor Andresen.
Maggi blev staaende og betragtet hende gjennem Døraabningen.
Saa trak hun Skoerne af, tog dem i den ene Haand og listet sig ind i Værelset.
Som hun var lige ved den svenske Jordmor, bemærket hun en Nøgle som laa paa Bordet — en Hovednøkkel.
Instinktmæssig stak hun den til sig, gik videre og aabnet Døren og kom ud i Entreen. En Papplade var spigret for den ituslagne Rude.
Maggi satte Nøglen i Laasen. Den passet. Nøglen gik rundt. Døren var oppe.
Helt svimmel af Glæde aabnet Maggi Døren og gik ud, slog saa Døren igjen.
Indenfor var alt stilt.
Som en Vind fløi Maggi nedover Trappen.
Porten stod aaben.
Ud, i Frihed!