Liber visitationis in Rommerige Odal Soløer. Anno 1597 in Januario

Jens Nilssøn

Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger og reiseoptegnelser 1574–1597

Utgitt av Yngvar Nielsen, A. W. Brøgger, 1885 (s. 437-468).

Liber visitationis in Rommerige Odal Soløer. Anno 1597 in Januario.

Viue Deo mortis memor, vt duce & auspice Christo
Post mortem possis viuere, viue Deo.
Det tibi, qui solus vitam largitur er annos
Omnipotens vitæ tempora longa, Deus.

A^o 1597.

Den 5. Januarij hellig tre konger afften antuorde Oluff Borgestadt bispen vdj Ourskoug prestegaard, 1. daler for bygsellen. Och skal hand komme ind til hannem til S. Pouels tid^[1] oc da at thale fulde ord met hannem om bygsellen naar landskylden er betaldt. Och tuilte bispen paa, om det schulle vere en god daler eller icke thj den vaar klypt.

Venerandis viris Dominis præpositis & pastoribus in prouincijs Rommerige Odal & Soløier, fratribus & amicis in Christo charissimis. S.

Ecclesias Hic ordo nonnihil immutatus est: videlicet quod non penult. Decemb.vestras solenniter inspecturus, charissimj fratres, visitationis huius progressum & regressum in hac schedula, vobis præfinitum, breui temporis intercapedine (Deo votis annuente) absoluam, ad Schismo. sed die Veneris hinc rectà ad Feed. Deinde, die Lunæ ad Høland & inde die Martis a concione ad Ourskoug ibi die Mercurij: mox inde sacris peractis ad Næs, vbi ipso die Epiphaniæ habita est concio Reliqua uixta præscriptum harum literarum.ita vt die Jouis penultimo mensis huius ad Schismo, & inde die sequente ad Feed, vbi Calendis Januarij, ipso die videlicet circumcisionis Dominj, religiosæ inspectionis ergo, commorabor: atque inde die Lunæ ad Høland rectà contendam, vbi die Martis: inde die Mercurij ad Ourskoug, vbi die Jouis: & mox inde à concione ad Næs: vbi die Veneris subsistam. Die verò Saturni ad Strøm: vbi die Solis 9. Januarij habebitur concio. Porro die Lunæ ad Vinger, vbi die Martis: sequenti vere die ad Grufue, vbi die Jouis: vnde sacris peractis ad Haaff. Cæterum die Veneris finita concione ad Grufue reuertar, & postridie eius diei ad Vinger: et inde ad Strøm, die Dominico 16. prædicti mensis. Vnde die Lunæ ad Næs & die Martis ad Sødrum, vbi die Mercurij finem huic visitationi (Deo volente) imponam. Rogo autem peramanter & obnixè vos omnes & singulos, vt auditores vestros ad veram pietatem & obedientiam Deo & magistratui præstandam, diligenter & seriò exuscitare, & mihi meisque equitium & si qua sunt alia, quorum visitationis vsus indigeat, maturè procurare velitis. Dominus noster JESVS CHRISTVS vos vnà cum familijs de eclesijs vestris saluos incolumes ac florentes, quam diutissime conseruet ac tuentur. Amen. Asloiæ 21 Decemb. A^o 1596.

Joannes Nicolai Asloënsis et Hammarensis dioecesium superintendens.

At her Mouritz^[2] ville forskaffe mig god forenskaff, oc læne mig herberg paa en nattis tid, om leiligheden sig saa begiffuer at ieg foraarsagis til at fare did for wføre skyld. Ellers huis føret er gaat och ieg kan komme lige til Feed, da acter ieg fare Lørenskouffuen, at ther ochsaa kunde bliffue bestyrt skiusheste paa den dag som ieg far herfra efftersom visitatz breffuet vduiser. Och at her Mouritz ville strax lade her Engelbrit fange dette at vide, oc at hand wfortøffuit met it vist bud [ville] sende hannem visitatz breffuit. Paa huilcket skall schriffuis, efftersom seduonligt er, naar de dett bekommet oc igen affhendet haffuer, saa att det icke nogensteds bliffuer forsømmit men at thet gaar flux fra den ene prestmand och til den anden. Och att her Engelbrit ville strax skicke it vist bud til her Pouel i Enebacke, at hand kommer did til Feed paa samme tid naar der nu visiteris.

Actum Oslo den 21. Decemb. A^o 1596.

I. N. A. 

At her Mouritz strax schriffuer mig til om min landbo Anders Olstadt haffuer i rette tide fremført dette breff eller icke.

---

En copie aff bispens breff til her Hans paa Our.^[3]

S. Kiere her Hans den tid ieg lod schriffue mit visitatz breff vaar ieg megit wledig, saa at det bleff icke schreffuit som ieg ville. Thi mit forseet vaar att komme til Næs hellig tre konger afften och der att besøge kircken hellig tre konger dag (som mit forsæt och saa nu er) men det bleff icke saa schreffuit i visitatz breffuit. Saa acter ieg at fare her fra Feed paa Mandag och til Høeland, oc om Tisdagen strax effter predicken til Ourskoug, och der besøge Eders kircke om Onsdagen som er Epiphaniæ afften, och strax samme tid derfra oc til Næs, der att besøge kircken ipso die Epiphanias. Attj derfor ville strax schriffue her Søffren paa Nes^[4] til oc sende hannem denne schedel indelucht i Eders breff, at hand kand rette sig der effter. Oc at hand ville det saa bestyre att her Suend paa Eidtzuold^[5] kommer did om Fredagen 7. Januarij, der haffuer ieg noget at tale met hannem som ligger macht paa. Kiere lader nu icke dette bliffue forsømmitt. Bene vale. Ex parochia Feed ny aars afften ultimo Decembr. A^o 1596 in 97.

Joannes 
Nicolaj. 

A^o 1596 in 97.

♀ Then 31. Decembris som vaar ny aars afften om morgenen hora 7. foer bispen hen vdj visitatz till Feed, oc maatte bruge sine egne heste allesammen, thj der kom icke en skiushest aff Aggerssogen, som vdloffuit vaar, at de skulle haffue kommit til hannem i gaar afftes, och fuldes met hannem Hans Glad^[6] och hans egit folck, Jacob Lauritzen choralis Christiern Søffrenssen skredder, och bispens dreng Oluff Børgerssøn. Och droge wi flux i hen om Vlffuen^[7] i nordoust och saa offuer Alne bro,^[8] oc der effter offuer Jordbroen,^[9] och saa heden ad Lørenskouffuen och der offuer i ost nordoust til Bagaassen^[10] en stor mijll fra byen. Siden derfra fremdelis offuer Lørenskouff i nordoust til en gaard heder Løgen liggendis paa den venstre haand.^[11]

Paa denne gaard vaar der nu nylige vdj disse dage dødt en dreng aff blodsott, och berettes at hand laa ickon 3. dage siug oc at hans lijg stod endnu i Lørenskouff kircke wbegraffuit.

Saa fore wi fra denne gaard 1 fiering i nordost op til denn gaard som ligger nest ved Lørenskouff kircke ved naffn Hammer. Der skulle her Mouritz paa Skissmo haffue mødt met skiusheste men hand vaar der icke. Men bispen lod strax bonden skaffe nogle hester. Saa sende hand Ougden^[12] och Haluord hiem igen met sine hester. Och wi fore flux heden den vey til Feed om Lørenskoff kircke i nordoust, oc haffde den paa den høyre haandt

Der wi vaar kommen hen ved ½ fiering derfraa kom her Engelbrit^[13] imod bispen medt heste. Saa droge wi flux hen i øster oc ned til Niuttiun,^[14] oc langs heden medt samme elff paa søndre side och der nest tuert offuer hende oc offuer Leren,^[15] och saa flux hen til Feedsundt,^[16] i øster. Och der droge wi offuer met stor fare thj isen vaar aaben paa baade sider veyen mit paa elffuen. Dog komme wi vel ther offuer. Saa fore wi i sudost oc i sønder til prestegaarden 3 eller 4. pilskud. Och komme wi did som klocken kunde vere ved 2. slet efftermiddag Och er imellum byen och Feed 4 mijll.

Samme dag den 31. Decemb. ny aars afften strax bispen vaar kommen til Feed, schreff hand thil her Hans paa Our, at hand actet at komme til hannem paa Tisdagen først kommendis. Och om Onsdagen ther fra strax effter tiennisten oc til Næs. Huilcket breff strax [bleff] send i veye til Our medt en vng karl heder Gudbrand boendis i Feedsogn strax hoss prestegaarden.

Samme dag Constitut: aërea.sne fog saa gaat som dagen igennom, dog imod middag vaar himelen noget klar, nordoust, hart frost.

A^o 1597.

♄ Then 1. Januarij ny aars dag Bispen prediker paa Feed.predicket bispen paa Feed, euangelium Luc. 2. Et postquam consummati dies octo & duas habuit partes. 1. de circumcisione. 2. de nomine Jesu. Och her Engelbrit messit.

Siden der alting vaar vde gick bispen frem i prestegaarden och Hans Glad met hannem. Der effter ginge de ned i stuen til her Engelbrit och giorde der maaltidt och vaar der samme tid ingen anden fremmit til giest. Der maaltid vaar giort gick bispen op paa sit kammer, oc Hans Glad met hannom.

SammeConstitutio aërea. dag den 1. Januarij smucht klart solschien vndertagendis om morgenen tilig, da vaar dett skyet, norden vind & vehemens frigus.

☼ ThenHer Engelbrit predicker. Bispen visiterer Feeds kircke. 2 Januarij hørde bispen her Engelbritz predicken Oc tracterit hand evangelium dominicale de defuncto Herode.

Siden effter predicken haffde bispen sin formaning til almuen, at de skulle elske och frycte Gud oc haffue hans guddommelige ord kiert, det gierne høre och beuare, och at de skulle frycte oc ære kong. matt. och bede Gud trolige for hannem oc all anden øffrighed, verdslige och geislige, oc andet mere som hand paaminte dem om.

Feed kircke er vel flid vden till, i det att hun er saare vel syet^[17] omkring medt bord; men taget, beklauget her Engelbrit at hun icke er vell foruaret medt. Thj det er lang tid siden der bleff lagt steen paa.

Predickestolen vaar vdseiget fra veggen, saa at den vaar farlig at staa vdj. Her om paaminte bispen kirckeuergerne att de skulle lade hannem vel opsette igien.

Samme dag den 2. Januarij vaar til giest hoss her Engelbrit medt bispen och Hans Glad, Hans Euindsøn. Item 2. aff her Engelbritz sognebønder som ere kirckeverger och 2. bønderquinder.

Samme dag foruentet bispen att her Pouel paa Enebacke^[18] schulle haffue kommitt til hannem paa Feed efftersom bispen formedelst her Engelbritt gaff hannem derom bud. Men hand kom icke til Feed.

SammeConstitut: aërea. dag den 2. Januarij sky vær och taage norden vind & accerrimum frigus.

☾ Then 3. Januarij om morgenen effterat bispen haffde met Hans Gladt, her Engelbrit oc hans hustru taget en bedskin paa kammeret lauget hand sig til veys til Hølandt. Och samme tid forærit hand deris lille søn Lauritz Engelbritzønn medt en halff daler.

Siden foer bispen fra Feed der klocken kunde vere imellum 8. oc 9. Och fuldes her Engelbrit medt hannem paa veyen, men Hans Glad bleff igen i prestegaarden, och achtet da strax att fare hiem igen til Oslo, oc loffuit hand at tage bispens den store hiem met sig.

Saa fore wi fraa Feed om kircken i sønder oc haffde hende paa den høyre haand och en gaard liggendis strax hoss kircken i sudoust, paa den venstre haand kaldis Øffreby. Saa derfra i sudoust om Øyer liggendis paa den høyre haand oc offuer en effie som gaar ind vdj landet aff for^ne Øier, 1 fiering fra Øffreby och komme strax til en gaard heder Suindall^[19] liggendis paa den høyre haand. Siden therfra i sudoust oc til en gaard ligger strax vd medt heder By igennom gaarden der effter i sudost 1 fiering til Arnerud bispens gaard som ligger strax ved skougen, til huilcken gaard er skiøne lunder. Der fore wi strax frem om husen liggendis paa den venstre haand. Saa therfra offuer skougen som kaldis Feedstigen i sudoust oc øster saare ond vey til en gaard liggendis mit paa samme stie, kallis Midskoug, ther møtte her Augustin^[20] och hans sønn her Ambrosius medt skiusheste. Och er 1½ mijll imellum Feed och Midskoug. Och paa veyen imellum Midskoug och Arnerud gaff bispen her Engelbrit forloff at fare hen, vdj sognebud.

Saa fore wi fra Midskoug i sudoust 1 fiering oc offuer en bro kallis Helffuedis bro, huor der er skilsmisse imellum Feed och Høland. Dernest i sudoust offuer samme skoug 1 fiering til it vand kallis Tunsiø liggendis paa den venstre haand oc strecker sig i nord fra den søndre ende (om huilcken wi fore) ½ mijll oc er ickon smald. Siden fore wi derfra i sudoust ½ mijll offuer en skoug heder Biørckedalerne ret ond vey til en gaard kallis Halangbeck^[21] liggendis paa den venstre haand ret hoss veyen. Saa therfra i øster offuer en bro, kaldis Faassbro, vnder huilcken rinder en liden elff som kommer aff forsch^ne Tunsiø och rinder i sønder, vdj it vand ligger ½ mijll fra Høland heder Øgder.^[22] Der nest komme wi til en gaard heder Mo liggendis ½ fiering fra Halangbeck oc vaar kaass i øster til samme gaard, der fore wi igennom gaarden. Saa therfra i øster ½ fiering til en gaard heder Vestring,^[23] paa den venstre haand liggendis. Der effter offuer en liden skoug 1 fiering i sudoust til 2 gaarde den ene heder Skattim liggendis paa den venstre haand: oc den anden heder Riser liggendis paa den høyre haand. Saa therfra i sudoust 2 pilskud frem om kircken som kallis Løgen kircke paa den venstre haand och til prestegaard Løgen. Did komme wi der klocken kunde vere imellum it och 2 efftermiddag.

Och er imellum Feed och Høland kircke imellum 3 store mijll.

Til Høland er ickon en annex, som er Hemnæss liggendis en ½ mijll fra hoffuit kircken i sønder der giøris nu tienniste huer Søndag.

Samme dag den 3. Januarij effterat bispen vaar kommen til Høland sende hand til her Augustin it exemplar concionis funebris medt sin dreng Oluff Børgersen til foræring.

Siden kom her Augustin op paa kammeret til bispen och forærit hannem met noget vild vaare.

Her Augustins quindes naffn er Lizebeth.

SammeConstitut: aërea. dag den 3. Januarij sky vær norden vind, frost och om afftenen bleff thet klart ver.

♂ Then 4. Januarij visiterit bispen hoffuitkircken i Høland som kallis Løgen kircke, och samme tid hørde hand her Augustinj predicken. Siden examinerit hand dett vnge folck oc haffde sin formaning thil almuen der vdj Høland.

Til Hølandtz kircke er 2. skøne klocker. Och haffuer de begynt at sy om choret.

Samme dag vaar der til giest til her Augustin bispenn borger aff byen ved naffn Tord Tembermand,^[24] och en anden vng karl aff byen ved naffn Pouell, item leensmanden, och 2. aff kirckeuergerne och nogle bønderquinder iblant huilcke vaar en ved naffn Birgitte Eid. Och vnder maaltid kom her Hans paa Our til her Augustin.

Strax der maaltid vaar giort, foer bispen fra Høland, och fuldes met bispen her Hans paa Our her Augustin oc hans søn her Ambrosius. Och fore wi i nordoust om Rackestadtgaardene, oc saa offuer it ferskt vand^[25] til 2. gaarde i nord oc nord [sic], oc kallis Skreppestedt, der skiffte wi hester vdj den nordre gaard. Der gaff bispen her Augustin forloff at fare hiem, oc er 1 mijll fra Hølands prestegaardt.

Siden fore wi i nord offuer en mosse ½ mijll oc der effter offuer en liden haug i norduest til Lidergaardene som ere 2. liggendis i vester fra huer andre paa den venstre haand. Siden derfra i vester 1 fiering til Haluordsrud, oc paa den venstre haand ved veyen, der effter i vester 1 fiering oc i norduest til Our prestegaard. Och komme wi did, der klockenn kunde vere imellum 3. och 4. efftermiddag.

Och er imellum Høland oc Our 2 mijll.

SammeConstitutio aërea. dag den 4. Januarij formiddag klart solskienns vær, & vehemens frigus efftermiddag skyet och bleff noget mildere, norden vind.

☿Bispen hører H. Ambrosij predicken. Then 5. Januarij hellig tre konger afften om morgenen tilig hørde bispen her Ambrosij predicken op paa kammeret, oc tracterit hand det evangelium som falt i Søndags nest forleden, fuga Josephi & Mariæ in Ægyptum. Paa huilcken tid vaar tilstede her Hans och Søffren Jørgenssøn som tiente her Claus och bispens eigit folck.

StraxBispen visiterer Ours kircke. ther effter gick bispen hen i kircken och hørde her Bispen Hanssis predicken, oc tracterit hand den sententz: Beati qui audiunt verbum Dei & custodiunt illud.

Siden haffde bispenn sin formaning till almuen, som hand er von att giøre, oc der nest offuerhørde dem i deris catechismo och børnelerdom.

SammeBispen faer fra Ourskog til Næss. dag den 5. Januarij strax effter at bispen kom fra kirckenn foer hand fra Our och fulde hannem her Hans oc hans eigit folck. Oc samme tid gaff hand her Ambrosius forloff att til fare hiem.

Saa drog bispen fra Ourskoug och fore wi først i suduest oc i vester ½ fiering om en gaard heder Findestad paa den høyre haand liggendis. Siden derfra i vester oc vestnorduest offuer Blakermoen om en ødegaard heder Killingmo liggendis paa den venstre haand, strax dereffter kom her Anders paa Sødrum^[26] och møtte bispen och talede met hannem paa veyen som wi fore vesterat offuer forsch^ne mo indtil wi komme til it varp liggendis 1 stor mijll fraa Ourskoug prestegaard. Der gaff bispen her Anders forloff at fare hiem. Der ere 2 veye det [sic] ene holder paa den venstre haand til Blager och det andet paa den høyre haandt nord adt til Næssogn. Och droge wi i norduest och nord samme vey til Næssogn oc komme til 3 gaarde i Næssogn kallis Oulene, liggendis en stor ½ mijll fra forsch^ne varp, oc de 2. gaarde ligger i sønder oc nord fra hinanden, oc den tredie i vester therfraa.

I den forsch^ne nordre gaard toge wi skiusheste oc der skienckte manden bispen och her Hans dricke. Saa lauge [sic] wi oss til veyes. Och dismidlertid kom her Søffren paa Næss,^[27] saa gaff bispen her Hans forloff att fare hiem igen. Siden fore wi fraa Oulene i nord 1 fiering til en gaard heder Findholt, igiennom gaarden, saa therfra i nord 3 pilskudt til en gaard heder Stadhow, siden therfra 1 pilskud eller 2 till en gaard kaldis Bodeng, mit igiennom gaarden. Saa therfra i nord 3 eller 4 pilskud til en gaard heder Gruffue langs op medt elffuen som kommer fra Næs, huilken vi haffde paa den venstre haand, oc gaarden paa den høyre haand. Saa derfra i nord ½ fiering til en gaard heder Drogenæss igiennom gaarden. Siden therfra i nordnordoust op met forsch^ne elff, saa fore wi offuer elffuen som kallis Glommen, och vaar isen megit suag, saa at then knaget vnder oss. Och rinder samme elff igiennom Soløier.

Saa therfra i sønder ½ fiering til Næs prestegaardt. Did komme wi der klocken kunde vere ved 3. och 4. efftermiddag. Och haffde wi en stor fiering til krogs, thj wi wi [sic] kunde icke komme lige offuer Glommen til Næs. Och er imellum Our och Næs 3. store mijll foruden den vey wi fore omkring.

Til Næs er ickon en annex heder Vddeness^[28] liggendis fra hoffuit kircken en stor ½ mijll i sønder.

SammeAnne Olsdotters oc Hans Gladtz breff annammis. dags afften den 5. Januarij fich bispen breff fra sin hustru Anne Olsdaatter oc Hans Glad, och noget confect som hun sende bispen vdj en pung, medt her Søffrenns drenger som komme fra byen.

SammeConstitutio aërea. dag den 5. Januarij hellig tre, konger afften sky vær och sne den gandtske dag igiennom. Saa oc i denne nat, nordouest vind bleste stifft.

♃Bispen visiterer Næs kircke. Then 6. Januarij ipso die Epiphaniæ predicket bispen vdj Næs kircke, euangelium Matth 2. om de vise aff Østerlanden. Siden effter predicken haffde bispen sin formaning til almuen som hand pleier att giøre, och examinerit dett vnge folck vdj deris børnelerdom.

Samme dag vaar der til giest paa Næs, bispenn, och lennsmanden ther i sognet ved naffn Hans Dockenæss, och hans quinde Birgitte Olsdaatter, her Oluffs daatter paa Gruffue, item Christoffer Berg fordum leensmand i Nessogn. Och 2 eller 3. andre bønder och bønderquinder. Item her Christiern capellanen.

SammeBispens breff til sin hustru Anne Olsdatter. dag schreff bispen sin hustru Anne Olsdaatter till. Och bleff breffuit antuordet samme dag en bonde vdj Næss prestegaard, heder Tolleff Sund, att hand skulle antuorde en ved naffn Oluff Kiølstadt samme breff, at hand schulle lade sin søn føre dett til byen til bispens hustru.

Samme dag fick bispen att vide at her Torckill fordum sogneprest paa Vllensager døde i dett nest forgangen aar 96, Torsdagen for S. Nicolaj afften 2. Decemb.

SammeConstitut: aërea. dag den 6. Januarij smucht klart solschienn ost nordoust vind & ingens frigus. Storm.

♀ Then 7. Januarij hørde bispen her Søffrens capellan her Christern Nielsøns predicken om morgenen tilig paa kammeret. Oc tracterit hand den text: om englernes loffsang.

Siden hørde bispen her Søffren Iffuersens predicken i kircken. Oc tracterit hand det euangelium som falt igaar, om de vise aff Østerlandene.

Samme dag effterat bispen haffde hørt her Søffrens predicken gick hand medt her Søffren, her Suend paa Eidtzuold och her Christiern capellanen heden omkring kircken oc besaae de jordfaldt som der ere skied. Det ene er i vester fra kirckegaarden, ickon hen ved 3. faffne derfra, oc hen vdj Vormen som rinder der strax vesten for, neppelig it pilskud fra kircken och berettet her Søffrenn, at effter det jordfald skiede, opuelde der en kilde strax neden vnder becken, och tilforen, for end det jordfald skiede, vaar der ager.

Item berettet her Søffren, at det græss som staar paa baanden vdj Vormen vel 4. faffne diub, er lige saa salt som det tang som er vdj saltsiø. Saa at naar feet faar det at æde, da kunde de icke lade aff at æde der aff for den sølte (?) skyldt. Siden ginge de øster omkring kirckegaarden oc saae det jordfald som der er skied, for nogen tid lang siden, neder at Glomen (som løber paa den østre side 2 pilskudt fra kircken) huorledes at de store grantræer som tilforn stode (som her Søffren berettet) oppe imod kirckegaarden staa nu nedre ved Glomen, oc løbe vd met jorden, oc bleffue da staaendis som de staa nu ved Glomen. Och er imellum kirckegaarden och samme jordfald 1 stenskast i øster fra kircken. Vdj huilcken dal der er och en kilde lige øster fra den anden kilde som er paa den vestre side. Och ere mange i den mening at den ene løber vdj den anden vnder kirckegaarden strax sønden for kircken. Thj den ene kilde er i suduest oc den anden vdj sudoust fra kircken, och staar kircken paa en aadde som er en høy backe. Och Vormen, som kommer aff nordnorduest fra Miøss, løber paa den vestre side, kircken, och prestegaarden, huilcken staar ret op til kircken nordenfor: och Glomen, som kommer aff nordoust fra Soløier, paa den østre side kircken, och rinder disse 2. elffuer, Glommen och Vormen tilsammen i sønderfra kircken 2 pilskud, siden løber de vd om Blaker oc Feed i Øieren. Oc saa om Eidtzberg och hen til Sarp.

Samme dag imod afftenenn drog her Suenn hiem igenn effterat bispen haffde taledt medt hannom. Samme dag den 7. Januarij solschienn, efftermiddag icke ret klart men taaget norden stille, & vehemens frigus.

♄Bispen for fra Næss oc till Strøm. Then 8. Januarij om morgenen effter at bispen haffde medt prouisten her Søffren och hans hustru giort maaltid, och klocken kunde vere vid 9. slæt drog hand fra Næs oc fulde her Søffren och hans capellan her Christiern bispen paa veyen til Strøm Och fore wij først i nord 2 pilskud fra Næs til en gaard heder Vllensag paa den høyre haand, saa therfra i nord 2 eller 3. pilskud til en gaard heder Leer paa den høyre haand, siden i nordoust 3 pilskud til en gaard heder Vdenes paa den venstre haand ret hoss veyen, saa derfra i nordoust 4 pilskud til en liden elff heder Vden, der offuer i nordost, hvor hun løber strax hos i Glommen, som wi haffde paa den høyre haand. Forsch^ne Uden kommer aff it lidet vand liggendis ved en gaard heder Siølid i Nessogn 1 stor mijll i norduest derfra som wi fore offuer Vden, och ligger samme vand østen for Siølid, det er offlangdt, der løber hun aff den søndre ende, oc i sødost til Glommen. Oc er en liden fiering fra Næss til Vden. Der nest fore wi fra Vden i ost nordoust 2 pilskud til en gaard ved naffn Opagger paa den venstre haand liggendis.

Saa therfra i sudoust til Frogner liggendis paa den venstre haand 1 stenskast fra veyen. Saa derfra i øster ½ aff 1 fiering, langs vd met Glommen som wi haffde paa den høyre haand, til Fundefaass.^[29] Och ligger bispens gaard Funde der strax hoss paa dett søndre land i sudoust 1 pilskud fra for^ne foss. Och er derfra oc til Næs ½ mijll.

Lidet tilforn at wi komme til Fundefoss gaff bispen her Christiern forloff at fare hiem.

Siden fore wi fra for^ne Fundefaass i nordoust langs vd met Glomen paa den nordre side 3 eller 4 pilskud om en ødegaardt heder Biertnes liggendis paa den høyre haand.

Saa therfra i nordnordoust ½ mijll langs vd met Glommen, och offuer samme elff, thill en gaard heder Gierdsøe^[30] liggendis østen elffuen, der fore wi igennom gaarden, oc er den første gaard i Strømssognn. Saa derfra i nordoust 1 fiering til Vllern kircke annex til Strøm. Der skiffte wi heste vdj den gaard som ligger hoss kircken sønden for oc kallis Vllern huor bispen ocsaa gaff her Søffren forloff at fare hiem, effterat her Niels paa Strøm^[31] vaar komen til hannem.

Siden fore wi therfra i nord ½ fiering til en ødegaard kallis Sandenes, igiennom gaarden. Saa atter offuer Glommen paa den vestre side, oc offuer en aass heder Trantaass i nordoust 3 fieringer til en gaard heder Mangesett liggendis paa den høyre haand hoss veyen. Siden therfra i nordoust ½ fiering til Glommen,^[32] och der offuer i nord oc i Strøms prestegaardt som ligger ret hoss Glommen. Did komme wi der klocken kunde vere imellum 2 oc 3 slæt efftermiddagh Och er imellum Næss 2 store mijllImellum Næss oc Strøm 2 mijll. til Strøm.

Til Strøm ere 4. annexer.^[33] Den første heder Opstadt1. annex Opstadt. ligger i norduest fra hoffuitkircken 1 mijll. Der giøris tienniste huer 3. Søndag. Den anden annex: Wllern2. Ullern. 1 mijll fra Strøm i suduest. Der giøris tienniste 5 eller 6 gange om aarit.

3. annex, Sandskircke3. Sand. ligger i norduest 2½ mijll, der giøris tienniste huer femte Søndag.

4. Mo annex4. Mo. ligger i nordnorduest fra Strøm 3 mijll, oc i nord fra Sand.

I nordnorduest fra Strøm 1 mil, ligger it vand heder Øe vand,^[34] huilcket er 2 mijl langt oc strecker sig i nord oc sønder, er en ½ mijll bredt, oc ligger Mo ved den nordre ende. Oc Sand kircke, ved den vestre side imod den nordre ende, der løber en fiord ind er 1 fiering bred. Aff dette forsch^ne Øe vand, rinder en aa vd, kallis Oess aaen, aff den søndre ende, oc løber i Glommen, ved en gaard heder Oess, oc faller vd vesten for gaarden oc sønder i Glomen ½ mijl fra Strøm. Opstadt kircke ligger østen for Oesselffuen mitt imellum vandet och Strøm.

Naar Miøss er icke ferdig oc mand vill fare til Hedmarcken kandEn vey att fare til Hedmarcken igennom Odalen. mand fare om Sand kircke, oc saa derfra i nord ½ mijll til en gaard heder Houg, der att huile, om mand vil, førend mand faer offuer Rossdalsskougem huilcken er 3 mijll offuer, saa kommer mand ind paa Hedmarcken vdj Rommedals prestegield, til en gaard heder Amundrud.^[35] Siden er derfra oc til Rommedal 2 mijll.

Samme dag den 8. Januarij der wi kom til Strøm, smucht klart solskienConstitut. aërea., norden vind da vehemens frigus.

☼ Then 9. Januarij Dominica I. post Epiphanias predicket bispenn y Strøms kircke euangelium dominicale Luc. 2.

Oc samme tid effter predicken haffde bispen sin formaning till almuen ther sammestedtz som hand er vaan att giøre, och vdrettet huad andet som hør til hans visitatz.

Oc vaar der samme tid brudfolck til kircke aff Mo annex, som her Niels viede for predicken.

Samme dag vaar bispen till bords nedre i stuen hoss her Niels och giorde ther maaltid, paa huilcken tid der vaar thil giest her Nielssis søns værfader ved naffn Peder Gierdsøn, item Hans Borgersøn, borger i Oslo oc en snecker ved naffn Søffren och her Nielssis søn ved naffn Hans Nielsøn.

Och imod afftenen der maaltid vaar giort gick bispen op paa sit kammer.

Her Nielssis hustru heder Ingeborg Nielsdotter. De haffue 4. børn leffuendis 3 sønner oc en daatter. De 2. ere giffte, som er Hans Nielsøn och Ellin Nielsdaatter, de andre tho, her Anders oc Biørn er wgiffte.

Samme dag den 9. Januarij smucht klart solschiennConstitutio aërea., norden stille, & intensum frigus.

☾ Then 10. Januarij om morgenen kom her Hans paa Vinger till Strøm imod bispen. Och strax der effter hørde bispen her Nielssis predicken paa kammeret, oc tracterit hand euangelium dominicale nest forleden, de educatione liberorum, & de officijs quæ parentes ijs debea[n]t, & ipsi, parentibus rursus, præsentibus Domino Johanne & ministris Domini episcopi. Siden der bispen haffde medt her Niels oc her Hans taget en bidsken madt paa kammeret, drog hand met dem fra Strøm, paa huilcken tid, klocken vaar imellom 10. och 11. slæt formiddag. Och foer wi først vdj øster 3. eller 4. pilskud til en gaard heder Meelstrøm liggendis paa den venstre haand langs vd met Glommen som wi haffde paa den høyre haandt (ellers pleier mand fare al isen op adt). Siden i øster derfra til en gaard kaldis Sundby oc paa den høyre haand, did er 1 fiering fra Strøm. Siden i øster til Fiskenbro ½ mijll fra Strøm, vnder huilcken løber en effie aff Glommen i nord it lidet støcke. Saa fore wi ned for en backe i sudoust oc haffde forsch^ne bro paa den venstre haand oc komme saa ned paa Glommen. Der føre [sic] wi først tuert offuer i sudost thill 2 gaarde kaldes Hærrenæss liggendis i øster och vester fra huer andre, it giordes lengd imellom dem, paa dett søndre land, der fore vi siden fremdelis i øster paa isen vd met det søndre land, ½ mijll til en gaard heder lille Fulu, liggendis paa den nordre side, huor wi fore vdj land oc haffde gaarden paa den venstre haand ret hoss veyen. Saa atter i øster hen ved ½ fiering til store Fulu, oc paa den venstre haand, saa droge wi op for en backe oc langs vd met elffuen liggendis paa den høyre haand, saare ond vey,3 eller 4 pilskud, saa møtte oss en bedre vey aff isen, der droge vi da i nordoust oc i øster til Nyhuss, ½ mijll fra Fulu, oc er den første gaard i Vingers prestegield, liggendis paa den venstre haand. Saa therfra i øster 2 pilskud til 2 gaarde heder Greagger liggendis i nordoust oc i suduest fra hinanden, paa den venstre haand haffde wi den søndre nær hoss veyen.

Siden fore wi 3 eller 4. pilskud i øster til en beck heder Bogerbeck, huilcken giør skilsmisse imellom Odalen och Vinger. Och haffuer den sit naffn aff en liden ødegaard heder Bouger, er hospitals, liggendis paa den venstre haand norden for samme beck. Siden fra Bogerbeck i øster 3. eller 4 pilskud til Langelands ødegaarde som ere 2. Den ene paa den høyre haand oc [den anden paa] den venstre haand, liggendis i nordoust och i suduest fra huerandre 1 pilskud. Did er 1 fiering fra Nyhuss. Saa fra fore ødegaarde i nordoust oc øster til en gaard heder Trostad hen ved 1 fiering, igiennom gaarden. Saa i øster ned for en backe oc offuer Glommen i øster, der effter i nord om kircken liggendis strax hoss paa den høyre haand, och til Vingers prestegaard 1 pilskud.^[36] Oc komme wi did, der klocken vaar jt efftermiddag.

Imellum Strøm och Vinger ere 2 mijll. Glommen løber fra Vinger i nord, mit igiennom Soløier.

I øster fra Vinger kircke 2 eller 3. pilskud ligger it vand heder Vingersiø er ½ mijll langt strecker sig i øster oc vester» oc 1 fiering bred. Det løber i Glommen synden for kircken oc det vdløb kalles Noret, aff 1 gaardt heder Nord ligger der strax synden for.

I øster fra Vingersiø 1 mijll ligger 2 vand heder Ocklangene, huert vand ½ mijll langt smald, oc er ickon 1 stenskast imellum dem der løber en strøm aff det ene och i dett andet. Saa løber de i Vingersiø Oc naar Glommen er stoer, saa løber det aff hende oc i vandene, oc naar hun er liden rinder vandet atter vdj Glomen igen.^[37]

TilEdskouff annex till Vinger. Vinger er ickon 1 annex som heder Midskoug kircke, men bøgdelaget Edskoug, oc ligger i ost sudost fra hoffuit kircken .3. mijll.^[38]

Fra Eidskoug kircke i øster 1 mijll ligger 1 gaard heder Magnor den sidste gaard paa Edskougen. En ½ mijll derfra ligger 1 bro, heder Magnor bro. Der er skilmisse imellem Norge oc Suergit.

Siden er der fra den broe, och til det første prestegield i Suergit til her Salomon paa Kølløn 1½ mill.

SammeConstitutio aërea. dag den 10. Januarij smucht klart solskien, norden, stille, & intractabile frigus der wi reiste till Vinger.

Samme dag imod afftenen foer her Niels paa Strøm hiem effterat hand haffde faait forloff aff bispen att fare hiem.

♂ ThenBispen visiterer Vingers kircke. XI Januarij visiterit bispen Vingers kircke, oc predicket selff ther sammestedtz, den text Act. 10. Om hannem bære alle propheter vidnisbyrd. Siden effter predicken haffde bispen sin formaning til almuen ther sammestedtz, att de skulle gierne søge kircken oc høre Gudtz ord, och sky alle groffue synder oc laster. Och ære oc dyrcke deres øffrighed, geistlige og verdslige.

Siden taledt hand almuen til, at de icke skulle tilstede nogre fremmede som ere fordreffne aff andre land, att de skulle haffue nogen vaaning och verelse paa Eidskougen som dog nu skier oc tilforn altid skied er, och bad hand ochsaa att her Hans ville haffue der indseende medt att det icke hereffter skier.

Siden der bispen haffde nu vdrettet huad hannem burde att giøre, bleff der siungen it vers eller 2. aff den psalme: Al den ganske christenhed. Der met vaar alting endt.

Samme dag der de kom hiem fra kircken gick bispen till bords y borrestuen effterat hand haffde verit lidet inde paa sit kammer. Och vaar samme thid ther til giest 2. aff her Hanssis sognebønder som vaare kirckeuerger ved naffn Torckill Setter och Haagen Eidsetter.

Samme dag effterat maaltid vaar giort och bispen vaar gaaen ind paa hans kammer kom der ind til hannem Birgitte Matram, och beklaugit sig att hun slet ingen voning och verelse haffuer, naar vaaren er forbj gaaen, effter att hun kommer fra Karin Vinger, och begierit fordj nogle gode raad aff bispen, saa lod hand kalde her Hans ind til sig, och talede met hannem herom. Da sagde her Hans, att hand icke viste nogen gaard hun kunde faa, som hun oc vel selff bekiende, men 1 fiering schyld haffde hand loffuit hende i en gaard heder Næs, den skulle hun faa enten aff den gaard eller aff en anden. Och førend det schulle glippe, skulle hand før selff legge det vd aff sit egitt, och loffuit bispen at thersom hun kommer til byen och bliffuer hoss sin daatter, ville hand hielpe hende i huad maade hand kunde.

SammeConstitut: aërea. dag den XI. Januarij klart solskien vndertiden, oc stundem skyet, norden vind, stille, & vehemens frigus, men imod afftenen noget mildere.

☿ Then 12. Januarij om morgenen kom her Oluff paa Gruffue^[39] till bispen paa Vinger. Och strax bispen haffde taget en bidskin mad, drog hand fra Vinger circiter horam 8. matut: Oc fulde hannem her Oluff oc her Hans paa veyen. Och fore wi først y nord offuer en slet mo længer vd met Glommen ½ mijll thill 2 gaarde heder Rudstadt, den første paa den høyre haand, oc den anden laae i nord therfra 2 pilskud, igiennom gaarden, der efter fick wi en slet mo, huor fogden Lauritz Beyer^[40] møtte oss mit paa samme mo, der talede bispen medt hannem. Samme thid gaff bispen her Hans forloff at fare hiem igen medt fogden at tage tiende. Siden fore wi offuer samme mo i nord til en gaard heder Øyen, och er samme mo ½ mijll lang. Den gaard Øien er den første gaard i Gruffue prestegield, liggendis paa den høyre haand. Oc er omfløt, huor Glommen græner sig: paa den østre oc søndre siden er den ene gren liden. Och paa den vestre och nordre side er hun stor. Saa therfra Øyen i norduest offuer Glommen 1 pilskud eller 2. Saa komme wi til 2. gaarde heder Giølestadt, den første fore wi mitt igienom och den anden som ligger i nord derfra 1 pilskud haffde wi paa den venstre haand. Der møtte wi schriffueren och fogdens dreng.

Siden fore wi i nord langs vd met Glommen, liggendis paa den høyre haand, ½ mijll. Mit paa samme vey møtte wi Rasmus Bagge.^[41] Saa komme wi til en gaard heder Onim^[42] liggendis ret hoss veyen, paa den venstre haand.

Siden fore wi i nord 3 eller 4. pilskud, der effter i nordoust ned for en backe paa elffuen, der fore wi ved den vestre side ½ fiering paa isen i nord, saa i nord, saa i land och der wi komme derfra i nord 2 pilskud fore wi om Biørnestadt liggendis paa venstre haand. Saa therfra i nord 4 eller 5. pilskud til en effie kallis Agnaa, som skiuder sig ind y det vestre land aff Glommen, offuer huilcken effie wi fore, siden komme wi til Furlund kircke annex til Gruffue,^[43] liggendis ½ fiering fra Agnaa men 2 mijll fra Vinger. Oc havde wi samme kircke paa den høyre haand, om huilcken vi fore i nord.

Saa derfra i nord 3. pilskud til en gaard heder Faass, igiennom gaarden, och i nordoust der wi slap gaarden, ned for en backe til Glommen oc vd paa isen, saa der langs ad i nord ved det vestre land, 3 eller 4 pilskud, saa fore wi i land och kom til een gaard heder Fosseid (liggendis ¼ deel aff 1 fiering fra Faass. Men 1 fiering fra Furlund kircke). Der vd met gick Glommen, som wi haffde paa den høyre haand, saare strid.

Der wi kom vdj for^ne gaard Fosseid, holt der skiusheste, saa skiffte wi heste, oc bispen sende strax her Hans paa Vinger hans dreng och hest hiem igenn. Sidenn fore wi derfra i nordoust ned for en backe, ned paa Glommen, der fore wi i nord offuer isen 1 fiering ved det østre land, til en vig kallis Reguig, der møtte wi andre skiusheste aff Gruffue sogn men bispen skiffte der icke heest, thj hand haffde nest tilforn faait en god hest for sin slæde. Der bøier elffuen sig i norduest. Saa droge wi der i land, oc siden i nord 3 pilskud til en gaard heder Huæber liggendis paa den høyre haand. Did er 3 mijll fra Vinger. Siden fore wi i nord offuer en mo kallis Grinermo, først 1 fiering, om en gaard liggendis mit paa moen, heder Mo paa den venstre haand, och strax wi komme der omkring møtte her Søffren paa Haaff^[44] oc hans capellan her Søffren Rasmussen oss, saa fore wi fremdelis offuer samme mo i nord 1 fiering. Saa fore wi om it vand der slap moen, heder Gardsiø, liggendis strax hoss veyen, huilckit vand er 1 fiering langt, oc strecker sig i vester oc øster der all løber en elff vester i Glommen, som ligger der vesten for 3. eller 4 pilskud, och naar Glommen er stor om vaaren da løber vandet aff hende oc vdj Gardsiø, oc staar offuer all marcken saa at de kand ro fra den ene gaard oc til den anden der som ellers er tørd, oc gaar op i husene saa baade gulff och bencker flyde.

Saa fore wi offuer forsch^ne lille elff som rinder aff Gardsiø oc komme strax til en gaard heder Kongshou liggendis paa den høyre haand oc er clostergodtz^[45]. Derfra i nord 1 pilskud en gaard heder Brynd paa den høyre haand hoss veyen. Siden derfra i nord 4 eller 5. pilskud til en gaard kallis Vold paa den høyre haand 1 stenskast fra veyen. Saa therfra i nord 4 pilskud til How paa den høyre haand, fram om husen, siden i nord 1 stenskast til Horrenbeck en gaard saa kallet, paa den høyre haand liggendis. Saa i nord 3. pilskud, om en gaard heder By, liggendis paa den venstre haand 1 pilskud fra veien saa derfra i nord ½ parten aff ½ fiering til Gruffue prestegaard. Did komme vi middags tid. Oc er imellum Vinger oc Gruffue 4. mijll.

Thill Gruffue ere 2 annexer.^[46] Den første heder Furlund 2 mijll i sønder, der giøris tienniste huer fierde Søndag.

2. annex heder Berger ligger i sudoust fra Furlund paa den østre side elffuen, och er 3 mijll fra Gruffue i sønder noget til øster, der giøris tienniste huer tredie Søndag.

Samme dags afften den 12. Januarij giorde bispen afftentemaaltid paa kammeret allene. Men de andre prester her Søffren paa Haaff och hans capellann finge mad nedre i stuffuen hoss her Oluff met bispenns folck.

SammeConstitut: aërea. dag sky vær norden vind stille och iche aldelis saa hart frost, som igaar och de andre dage.

♃ ThenHer Oluffs barn christnes. 13. Januarij bleff her Oluff Hanssens barn, som vaar it pigebarn christnet vdj Gruffue kircke aff her Søffren Rasmussen capellan paa Baad, och bleff kaldet Magdalene effter bispens daatter oc førrige hustru. Och vaar bispen och her Søffren paa Haaff faddere. Saa och Karin salig her Nielssis paa Vinger och 2. bønderquinder ved naffn Thru Stemsrud oc Birgitte Biørcke.

Och bleff samme barn født natt til Søndags sidst forleden den 9 Januarij. Samme dag den 13. Januarij visiterit bispen Gruffue kircke, och predicket selff.

Siden effter predicken haffde bispen sin formaning til almuen ther i Gruffue prestegield om Guds ords hørelsse, oc om den fryct oc elskelighed, som de ere Gud och øffrigheden plictige.

Siden examinerit oc offuerhørde hand det vnge folck som der vaar, och vaar der en stor hob tilstede aff dem.

Samme dag haffde her Oluff til giest hoss sig, bispenn M. Jens her Søffren Lauritzøn paa Haaff, och hans capellan her Søffren Rasmussøn, item leensmanden Gunder Kongsgaardt, och de 2 quinder som vaare fadder i dag, Thru Stemsrud, och Birgete Biørcke.

Strax bispenn och de andre haffde giortt maaltid, foer hand fra Gruffue der klocken kunde vere 3. efftermiddag, oc fuldes medt hannem her Oluff Hanssen, her Søffren paa Haaff och hans capellan her Søffren Rasmussøn, och bispens egit folck.

Och fore wi først i nordoust offuer elffuen som rinder strax hoss prestegaarden norden fore, siden fore wi i nordoust oc i nord 3. eller 4. pilskud til 2. gaarde heder Enger, liggendis i øster och vester fra hin anden, och haffde wi den østre gaard paa den høyre haand 1 stenskast fra veyen oc den vestre paa venstre haand, ret fram om husen.

Ved denne gaard gaff bispen her Oluff forloff att fare hiem igenn til sine gester.

Siden fore wi i nord offuer en skouff kaldis Rismo 3. fieringer til en aae kaldis Hougsaa,^[47] hun kommer aff it vand liggendis der vesten for 1 mijll, heder Wkusiø, som er 1 mijl lang, strecker sig i sønder oc nord 1 fiering bred, och falder forsch^ne aa vd aff denne siø, aff den østre side mit for vandet, saa rinder hun i øster, til en gaard heder Houg, liggendis strax nordenfor forne elff der som wi fore offuer hende, der rinder hun strax vesten for gaarden huor der staar 4. quernehuss hoss huer andre, saa bøier hun i sødoust synden for gaarden, der møder it lidet vandt østen for Hou oc løber i Houg aa, siden løber den synder vd ½ fiering paa den østre side almanne veyen som er offuer Rismoen der effter falder hun i Glommen.

Saa fore wi om forsch^ne gaard Houg, liggendis paa den venstre haand strax hoss veyen. Der effter i nord 2 eller 3 pilskud til it lidet capell heder Mo capell, huilcket er øde, saa att ther giøris ingen tienniste vdj.^[48] Der fore wi i nord imellum samme capell och en gaard heder Kirckemo, capellet haffde wi paa den høyre haand, oc gaarden paa den venstre haand. Siden strax nedfor en backe i nord, paa it lidet smald vand heder Mosiø. Der tuert offuer i nord (huilckett løber vdj Glommen strax østen for som wi fore offuer vandet, 2 pilskud derfra, och tuert offuer derfra østen Glommen ligger 3. gaarde heder Sorckenes vdj en klasse, oc høre til Gruffue sogn. Men forsch^ne Mosiø bøyer sig paa den vestre side i nord omkring kircken oc saa i øster vdj Glommen. Her om findis ydermere her strax effter).

Siden fore wi i nord ½ fiering til Haaffs kircke oc en bondegaard ligger strax hoss synden for, heder Haaff, den haffde vi paa den høyre haand ret om husen oc kircken paa den venstre haand, saa fore wi i øster til prestegaarden, som ligger strax østen for kircken 1 pilskud. Och komme wi did der klocken kunde vere 4. om afftenen, och da vaar Erick Olssens søn Oluff Erickssøn nylige kommen did til Haaff. Thj hand vaar medt en Oslo borger i Gruffue kircke i dag. Och bleff Oluff paa Haaff om natten.

Imellum Haaff och Gruffue 1 mijll.

Strax østen for Haaffs prestegaard ligger her Søffren Rasmussens capellanens gaard ved naffn Borg, er kongens jord.

I vester fra kircken 1 pilskud ligger 1 gaard heder Omestad. I vester derfra 2 pilskud ligger en gaard heder Betenæs. 1 suduest fra kircken ½ fiering ligger en gaard heder Stømne. Der strax norden for ligger en gaard kaldis Strand. Alle disse gaarde ligger lige som de laae paa en øe, thj alt det land som de ligger er beringet aff forsch^ne Mosøø, och løber i vester fra capellet, saa i nord, der i øster strax norden for Haaffs kircke oc prestegaarden oc faller der i Glommen met den nordre ende, oc er ½ fiering, der imellum som hand faller i elffuen der østen for som wi fore offuer hannem.

TillAnnexer til Haaff. Haaff ere 2. annexer,^[49] den ene heder Aassnæs1. Aassnæss. ligger 1 mijll fra Haaff i nord. Der giøres tienniste huer tredie Søndag. Den anden annex heder Vaale2. Vaale., ligger oc i nord 3. mijll fra Haaff. Der giøris tienniste huer fierde Søndag. Den haffuer her Søffren capellanen, oc ligger baade disse kircke ret paa veyen, naar mand faer til Elffuerim, oc ligger det 6 mijll fra Haaff i nord.

Stange ligger fra Haaff y norduest, oc er imellum Haaff oc Stange .9. mijll.

PrestegaardenPrestegaardens bygning paa Haaff. paa Haaff er passelige vell bygget, och sønderlige det kammer bispen vaar vdj. Thj dett vaar baade mørcht, och en slem skaarsteen vdj, der røg slemmelige ind. Och det ene vindue vaar vdslaget oc der stod itt hiunde vdj vinduet igenn.

HerHer Søffrens quindes naffn. Søffrenns quindes naffn er Marin

Och capellanens quinde Ronnoug Søffrensdotter.

SammeConstitutio aërea. dag den 13. Januarij sky vær, och om afftenen begynte det at sne noget norden vind stille, icke ret hart frost.

Huad beskeed der er giort imellum her Søffren paa Haaff och hans capellan findis besked her effter, vdj Gruffue prestegaard.^[50]

♀ ThennBispen visiterer Haaffs kircke. 14. Januarij visiterit bispen Haaffs kircke oc hørde her Søffrens predickenn, oc tracterit hand den sententz Matth. 25. Venite patris mei benedicti & possidete regnum.

Siden effter predicken examinerit oc offuerhørdet [sic] bispen dett vnge folck i Haaff. Och haffde sin formaning till almuen ther sammestedtz, som hand pleier, att de skulle flittelige høre Gudtz ord, oc søge kircken oc ære deris øffrighet.

Siden hørde bispen vnge her Søffrens predicken hiemme paa kammeret, som vaar englernis loffsang et in terra pax.

Samme dag den 14. Januarij kom her Oluff paa Gruffue^[50] imod bispen paa Haaff vnder maaltid samme tid vaar der til giest medt bispen Anders Røiene, Oluff Ericksønn, och her Søffrenn Rasmussøn capelan.

Siden strax maaltid vaar giort drog bispen fra Haaff, oc fulde her Søffren Lauritzen, her Oluff Hanssen paa Gruffue och her Søffrenn Rasmussøn. Och fore wi den samme vey tilbage til Gruffue igen som wi sidst fore did hend, och komme wi til Gruffue prestegaard der klocken kunde vere 4. efftermiddag. Och bleff nu her Søffren Lauritzen och hans capelan paa Gruffue om natten.

Samme dags afften giorde bispen maaltid paa kammerit allene.

Samme dag den 14. Januarij paa Haaff offuer maaltid taled bispen met her Søffren och spurde om der vaar klockerOm klocker og klockerbolig., da sagde her Søffren ney, da sagde bispen att hand haffuer kongens breff att der skal vere klocker til alle gield, oc om klocker bolig. Der her Søffren dette hørde, sagde hand att ther ligger it lidet stycke jordsmon strax østen kircken heder Lund, det kunde hand iche benecte at klockeren haffuer io boet derpaa i gamle dage.

SammeConstitut: aërea. dag den 14 Januarij sky vær, oc i forgangen natt met noget lidet sne. Nordoust, stille, icke saa hart frost som dett vaar i disse dage.

♄ Then 15. Januarij om morgenen predicket her Oluff Hanssen paa Gruffue for bispen paa kammeret, orationem dominicam paa huilcken tid vaar tilstede begge her Søffren oc leensmanden i Gruffue sogn, Gunder Kongsgaard, oc bispens egit folck.

Siden der her Oluff haffde endt sin predicken oc vaar nedgaaen aff kammeret, bleff her Søffren Lauritzen sogneprest paa Haaff och hans capelann her Søffren oppe paa kammerit igen hoss bispen, da taled hand met dem, huorledis, att thet skulle vere met renten dem imellum, att som de tilforn, haffue giort sig indenbyrdis imellum en contract, at den vnge her Søffren skall haffue dett ene annex Vaale; saa bleffue de nu saaledis forligtes at naar dette aar er omgangen, loffuit her Søffren Lauritzen sogneprest paa Haaff, at ville oplade halffparten aff al renten offuer alt gieldet for sin suoger her Søffren Rasmussen, oc at hand ville da flytte aff prestegaarden til den gaard Borg som vnge her Søffrenn nu paa boer, och hand da at fløtte vdj prestegaarden igenn. Och bleff denne contracht saaledes giort paa øffrigheds gode behag, om de dett ville samtycke.

Strax der effter ginge de ned, saa lauget bispen til att fare fra Gruffue Oc gick saa ned i stuffuen oc bød her Oluffs quinde Karin Olsdaatter, god natt.

Der effter foer hand fra Gruffue om morgenen inter 6. da 7. horam fastendis. Och fuldes met hannem paa veyen her Oluff paa Gruffue her Søffren paa Haaff oc hans capelan her Søffren Rasmussøn oc bispens egit methaffuendis folck. Oc fore wi den samme vey fra Gruffue, som wi sidst fore did fraa Vinger indtill wi komme til en ødegaard heder Fosseid, der vaare skiusheste bestillet, saa skifftet wi hester, och der gaff bispen begge her Søffren [forloff] hiem igen. Oc leensmanden Gunder Kongsgaard skildes ochsaa der fra oss. Siden fore wi frem bedre til den gaard foss, huilcken ligger til prestebolit paa Gruffue, der huilte wi paa samme gaard, och giorde maaltid, thj her Oluff lod føre did mad och øll. Der maaltid vaar giort, fore wi strax derfra, som klocken kunde vere ved 10 slet, och til Vinger den samme vey [som wi] sidst fore derfra och til Gruffue Och komme wi til Vinger middags tid, der klocken kunde vere imellum 12. och 1 slæt. Och haffde da ferdis 4. mijll fra Gruffue och til Vinger.

Samme dag den 15. Januarij effterat bispen vaar kommen til Vinger, talede her Oluff Hanssøn met hannem om Karin salig her Nielssis effterleffuerske paa Vinger, och paa hendis vegne begjerit att bispen ville talet met her Hans at hun maatte bekomne de penninge som hun skal haffue aff her Hans, huorfor bispen lod strax kalle hannem ind til sig, oc vdj her Oluffs neruerelse taled met hannem och raadde hannem aluorlige till att hand skulle lade hende bekomme samme peninge til den tid som de vdloffuit er. Och samme tid lod her Hans bispen see den contract som er giort imellum hannem och hende.

Siden gaff bispenn her Oluff forloff att fare hiem. Och drog hand strax der effter sin kaass hiem igenn.

SammeConstitutio aërea. dag den 15. Januarij smucht klart vær da vehemens frigus, norden vind.

☼ Then 16. Januarij Dominica .2. post Epiphanias om morgenen tilig hørde bispen her Hans Pederssens predicken paa Vinger, och predicket hand inde paa bispens kammer, oc tracterit euangelium dominicale Joh. 2. de nuptijs in Cana Galilea.

Siden laugit bispen sig till veyes til Strøm, oc foer hand derfra ther klockenn kunde vere 6. om morgenen i synder til Glomen och ther offuer i vester, saa droge wi synder vd met landet 2 eller 3 pilskud en anden vey end som wi droge nu sidst, saa droge wi i land om den søndre Trostad gaard oc haffde den paa den høyre haand, saa komme wi strax til den vey som wi reiste sidst, til Vinger, 2 pilskud i vester fra Trostad. Der wi komme til Fulu, gaff bispen her Hans forloff at fare hiem igen. Saa fore wi derfra i vester offuer Glommen den samme vey wi fore nu sidst. Oc der wi komme i land af isen kom her Niels paa Strøm imod bispen, saa fore wi til Strøm prestegaard, och komme wi did før messen begyntes, och samme tid vaar her Oluff Ericksøn fordum [capellan?] paa Vinger^[51] der. Saa kom her Niels op paa kammeret och begierit att her Oluff maatte predicke och holde messe. Thj han haffde ikke laugit sig paa at predicke aff den aarsage at fogeden Lauritz Beyr foer nu første, fra hannem i morges tilig effter at hand haffuer y disse dage verit der och taget thiende.

Strax der effter bleff tiennisten effter bispens befalling, begynnt, och her Oluff messit oc predicket. Och vaar bispen i kirckenn vnder predicken.

Samme dag giorde bispen maaltid nedre i stuen. Och vaar samme tid til cords met hannem her Niels her Oluff, Peder Gierdsøe her Nielssis suoger, her Nielssis søn Hans Nielssøn och her Nielssis daatters mand.

Samme tid taled her Niels om for^ne Peder Gierdsøis broder, at nu i Onsdags forgangen døde hand om afftenen, och vaar helbrit om morgenen, indtil hen imod middag. Da fick hand først sin siugdom som hand oc hans [broder] Peder saadde tilhobe vdj en slede. Oc begyntes lige som hand schulle fantisere, oc der de komme til en gaard, handt hand sin hest op til en planckegaarda och begynte att giffue paa hannem medt en suøbe, oc sagde att thet vaar saa gaat som langhalm, saa fick hand fatt paa nogit gammel opsmulit halm som haffde verit vdj en sadel, oc holt det til munden, at hesten skulle ædit. Siden der de fore therfra oc kom paa veyen, da begynte siugen at tage hannem ydermere, saa att hand strechte vd hender oc føder och miste strax maalit Saa maatte Peder hans broder føre hannem vdj en anden gaard, der bleff hand liggendis och døde, oc tilforn strechte hand sig saa forferdeligte att det knagit vdj huer leed paa hannem vaar.

SammeConstitut: aërea. dag den 16. Januarij klart solschien & intractabile frigus. Norden vind.

☾ Then 17.Januarij om morgenen tilig circiter horam 8. foerBispen faer fra Strøm oc til Næs. bispen fra Strøm den samme vey til bage igenn till Næs som hand sist kom derfra. Och fuldes medt bispen paa veyen her til Næs Niels Biørnnsøn paa Strøm indtill wi komme hid omkring Gierdsøe ned paa isen offuer Glommen der møder her Søffren paa Næss oss. Saa gaff bispen her Niels forloff hiem igen.

Saa droge wi alt den samme vey wi fore nu sidst indtill wi komme omkring Fundefoss.

Saa fore wi langs vd ad Glommen offuer isen ved det vestre land i sønder til den elff Wden, der fore wi ind i land i norduest langs samme Wden siden i synder til prestegaarden den wey wi sidst reiste. Och komme wi til Næs prestegaardt vid middags tid. Och haffde da reist 2. store mijll fra Strøm.

Samme dag giorde bispen maaltid paa kammeret medt her Seffren och hans høstru Karin Carlsdaatter. Samme tid lod her Seffren bispen see Institutiones Leonharti Fuchsij in octauo: cuius libri titulus est:

Institutionum medicinæ, ad Hippocratis, Galenj aliorumque

veterum scripta rectè intelligenda, mirè vtiles,

libri quinque

Leonharto Fuchsio

medico, de academiæ Tubingensis professore publico, autore: nunc postremum diligentissime recogniti ab innumeris mendis repurgati compluribusque in locis auctiores redditi: cum regum & locorum insignium plenissimo indice. Basileæ ex officina Oposiniana.^[52]

Siden effter maaltid imod afftenen gick her Søffren ned fra bispenn.

Samme dag den 17. Januarij skyConstitutio aërea. vær och sne men imod middag siuntis solen oc himmelen begyntis at bliffue klar, siden atter schyett nordoust, stille, sacht frost.

♂ Then 18. Januarij om morgenen laugit bispen sig til veys fra Næs, och samme tid skienckte bispen Karin her Søffrens 1 gammel daler.

Siden der effter foer hand fra Næs der klocken kunde vere imellum 7. oc 8. Och drog wi først fra Næs i synder ned paa paa Vormen, saa der offuer i synder .2. pilskud i land, der effter op foer en backe oc siden 3. pilskud i synder til en gaard heder Runden, igennom gaarden, saa therfra i synder noget til vester 1 fiering til Fænestad liggendis paa den venstre haand. Saa therfra i sønder .3. pilskud til 2 gaarde kaldis Raatnes, liggendis vdj en tungaard der fore wi igennom gaarden. Saa therfra i sønder, til en gaard heder Mørdre, der tøffue wi lidet imeden her Søffren skifftet hest. Der fore wi fram om husen som wi haffde paa den høyre haand, ½ mijll fra Næss.

Saa derfra i synder hen ved 1 fiering til en gaard heder Huam liggendis paa den venstre haand, huilcken gaard er en skiøn gaard, huor Thore Michel Funtins farfader bode.^[53] Siden fra Huam i sønder 3 eller 4. pilskud ned for en backe, saa der effter i sønder langs vd met elffuen, der fore wi ved det vestre land offuer en slet sand, kallis Bergs holmen ½ fiering, siden fore wi op for en backe om Berg paa den høyre haand 1 stenskast fra veyen, der boer Christoffer Berg.

Siden i sønder 2 pilskud til Presterud, paa den venstre haand. Saa derfra i sønder en fierde part aff 1 fiering til 2. gaarde heder Frøie, liggendis hos huer andre, der skiffte wi hester i den søndre gaard, oc der møtte her Anders paa Sødrum. Saa gaff bispen her Søffren forloff. Och ligger samme gaarde 1 mijll fra Næss i synder. Der effter fore wi i sønder 2 eller 3. pilskud til en gaard heder Fladstad paa den høyre haand. Siden i suduest ½ fiering til en gaard kallis Raanaass paa den venstre haand, hoss veyen. Saa i suduest offuer en skouff kaldis Byrgen aassen. 1 fiering til en gaard heder Siuerdsrud paa den venstre haand liggendis, der komme wi effter Christoffer Mogenssøn,^[54] saa drog hand ind i samme gaardt. Siden fore wi frem bedre offuer samme Byrgen aass, i suduest 1 fiering til en gaard heder Byrge, fra huilcken Emishoug ligger i synder 1 pilskud. Oc fore wi fremdelis fra Byrgen i vester 2 pilskud til Vald paa den høyre haand, fram om husen. Saa derfra i suduest ½ fiering til prestegaarden paa Sødrum som kaldis Huseby. Oc komme wi did middags tidt. Och er imellum Næss och Sødrum 2 mijll.

Samme dag den 18. Januarij effter wi vaare komne til Sødrum schreff bispen til her Mouritz paa Skitzmo om forenschaff att flj hannem nu paa Torsdagmorgen god forennskaff hiem til byen, och om hans landbønder, att de ville flj hannem nogen fersk fuell hare och andet saadant til disse steffne dage.^[55] Dette breff sende bispen strax til Skitzmo medt en ødegaardtzmand heder Børger Netlerud.

Samme dag som bispen sad for sig selff paa kammeret och giorde maaltid, kom her Niels paa Uldensager oc ville tale met bispen, och ther hand hørde at bispen vaar icke ledig, foer hand til Niels Sødrum, saa lod bispenn strax der effter sende bud til her Niels att hand ville komme til hannem. Och hand kom til hannem, och talede met hannem paa kammeret.

Samme dag den 18. Januarij skyConstitut: vær och sneet fast efftermiddag indtil afften, blaa kaldt vær østen til nord.

I gaar, sagde her Anders, vaar H. Daniel^[56] som vaar capelan paa Stange, paa Sødrum oc drog strax derfra oc paa hiemuegen til Stange.

☿ Then 19. Januarij visiterit bispen Sødrums kircke, oc predicket selff, en epistel ad Rom. 13. de magistratu honorando.

Siden effter predicken haffde bispen sin formaning til almuen ther sammestedtz som hand er von att giøre, att de flittelige schulle høre Gudtz ord och søge flittelige kircken.

Der effter examinerit oc offuerhørde hand folcket. Och vaar der saare faa vngt folck tilstede.

Samme dag 19. Januarij giorde bispenn maaltid nedre i stuen hoss her Anders och vaar samme tid til giest medt bispen Thore Michel Funtins medt 3. sine børn Hans Michelsøn, och Marin och Anne Michelsdotter, Niels schriffuer paa Sødrum och hans hustru Daarethe Østens daatter, Lauritz Bild, och en vng mand ved naffn Christiern Mortensen huilcken tiente Erich Giertzøn.^[57]

Samme dag vnder maaltid kom til her Anders, her Niels paa Vldensager och Hanns Busch. Imod afftenen der maaltid vaar giort, gick bispen op paa sit kammer, saa fore de andre alle sammen sin kaass strax der effter.

Samme dag den 19. Januarij sky vær maadelig kuldConstitut: aërea., nordoust.

Then 20. Januarij effterat bispen haffde sendt sin tienere Christern skredder førre i veye til byen medt godtzet om morgenen for dag, hørdeBispen hører H. Anderssis predicken. hand her Anders Bladbergis predicken paa kammeret som det vaar bleffuit nogit liust. Oc tracterit hand epistolam dominicalem som falt nu i Søndags sidst forledenn. Siden strax der effter laugit bispen sig til at ferdis fra Sødrum, och samme tid skienchte hand Daarethe her Anderssis en ½ daler. Saa fore wi fra Sødrum der klocken kunde vere ved 8. slæt, och fuldes met bispen her Anders. Oc droge wi først i vest norduest 1 pilskud om Aalgaard der som leensmanden Iffuer Aalgaard boer, huilcken haffuer her Anderssis værmoder. Och haffde wi den paa den venstre haand. Saa therfra i norduest 3 pilskud til 2. gaarde kallis Løren liggendis vdj en tungaard paa den høyre haand, derfra y vester 2 pilskud til Remmusund^[58] huilcken elff kommer aff en stor myr som ligger vdj it bygdelaug kallis Kisen i Vllensager sogen, 7. fieringer fraa Remusund i nordnordoust Hun rinder vdj den store elff som kommer fra Næs, ½ fiering i synder fra Remusund. Saa fore wi derfra i vester 2. pilskud til en gaard heder Nordlidt paa den venstre haand, saa therfra i suduest ¼ aff 1 fiering til en gaard heder Hønsen paa den høyre haand, saa derfra i suduest 2 eller 3. pilskud til en gaard heder Lunder paa den venstre haand, 1½ fiering fra Sødrum, siden therfra i suduest offuer en stor mo kaldis Lundermo 1 fiering til en gaard heder Yssen liggendis paa den høyre haand, och er her Claussis gaard 274 fieringer fra Sødrum. Saa therfra 2 eller 3. pilskud til en beck heder Gislenn, huilcken kommer fra en mo kallis Biørckemo aff myrer, ½ mijll ligendis derfra i nord, denne beck rinder vdj Leren 1½ fiering fra den vey som wi fore offuer Gislen. Saa der offuer i suduest 2 eller 3. [pilskud] til Skreffuer, ret fram om husen liggendis paa den venstre haand, 1 mijll fra Sødrum. I norduest derfra ligger Frogner kircke annex til Sødrum 4 eller 5. pilskud fra Sødrum. Der giøris tienniste huer 3. Søndag.

It stenskast fra Skreuer i vester ligger almanne veyen, som løber op adt landett.^[59] Saa komme wi paa samme almanne vey oc droge i suduest 2 pilskud til en gaard heder Myrer paa den venstre haand, siden i sudsuduest 3. eller 4. pilskud til en gaard heder Lererud paa den høyre haand. Siden derfra i sudsuduest 4 eller 5. pilskud til Houlid paa den venstre haand, saa strax offuer Leersund. Siden komme wi strax til Sundgaarden som ligger ther hoss paa den høyre haand. Saa therfra i sudsuduest 3 eller 4. pilskud om 2 gaarde kallis Kius liggendis i nord och synder fra huer andre paa den høyre haandt baade vdj Skitzmosogn.

Siden therfra 4 eller 5. pilskud til 2 gaarde den ene kallis Sloim liggendis paa den høyre haand, oc den anden paa den venstre haand, ved naffn Tompt.^[60] Saa derfra offuer en liden skoug ½ fiering til Kieller i synder oc suduest. Der huilte wi och kom ther til bispen Niels Sødrum som vaar i selschaff met oss, item Hans Busk, Thore Michel Funtins och Daarethe Niels schriffuers, saa giorde bispen maaltid medt her Anders och dem, och met her Mouritz paa Skitzmo, som samme tid møtte der met skiusheste. Strax maaltid vaar giort gaff bispen her Anders forloff at fare hiem och giorde Niels schriffuer hannom selschaff. Dereffter foer bispen fra Kieller, och fulde hannem her Mouritz, Hans Busk, Thore Michels och hendis børn Hans Michelssøn, och Marin och Anne Michelsdaatter, oc Daarethe Østensdotter Niels schriffuers hustru.

Saa fore wi y sønder offuer en eng kallis Valder eng oc nogle slore enger^[61] och saa offuer Nittiun och der strax effter offuer en liden elff som løber nest norden for Stalsberg och kommer aff Lørenschoff i suduest fra kircken, oc løber i Leren strax østen for den vey, wi komme offuer hende och stode der 2 eller 3. sauger strax norden for Stalberg. Saa fore wi op for en backe til Stalberg, der skildis Hans Busk, Thore Michels met sine børn och Daarethe Østensdotter oc haffde wi Stalberg paa den høyre haand 1 fiering fra Kieller. Saa fore wi derfra i synder och suduest 1½ fiering til Lørenschoff kircke norden for kircken siden derfra offuer Lørenskouffuenn och hiem til byenn den samme vey som wi nu sist reiste vdt. Och komme wi hiem der klocken kunde vere imellum 2 och 3. slet efftermiddag, och fulde her Mouritz hiem, saa gaff bispen her Mouritz strax forloff att fare hiem.

Och er imellumImellum Sødrum oc byen 5. mijll. Sødrum och Oslo by 5. mijll. Och imod dett wi komme hart ad ved byen begynte dett sneConstitutio aërea. fast, och vaar schye ver all dagen nordoust blaa kalt vær.

1. Dette var den tid, da Oslo marked eller stevne holdtes. Smlgn. s. 107, note 1.
2. Hr. Maurits var prest paa Skedsmo. Smlgn. s. 333, note 2.
3. Hr. Hans Jenssøn var ifølge Povel Huitfeldts stiftsbog (fol. 107) allerede 29 Juli 1575 sogneprest til Urskoug (Aur.)
4. Hr. Søfren Iverssøn (s. 447) – eller som han kaldes hos Svendsen (II, 1, 231) Sivert Jenssøn – skal efter denne kilde have været sogneprest til Næs fra 1572 eller endnu tidligere og være død 1611.
5. Om denne se s. 323, note 6.
6. Smlgn. s. 421, note 1.
7. Den gaard, paa hvis grund nu østre Akers kirke er opført.
8. Alnebro over Akerselven ved Alna. Smlgn. s. 336, note 1.
9. Dette sted nævnes ogsaa i Oslo bys vedtægter af 1595. Meddelelssr fra rigsarkivet, I, s. 299.
10. Mellem Grorud og Lørenskovens kirke.
11. Den nuværende veilinje gaar aldeles som den gamle, først til Løken og saa til Lørenskovens kirke. Denne sidste er opført paa den lille gaard Hammer.
12. Smlgn. s. 421, note 2.
13. Hr. Engelbret Suendssøn (Engelbertus Svenonis Norvagus) var barnefødt i Oslo og blev 1587 sogneprest paa Fet. (Rigsarkivet, Kristiania bispearkiv, 2, e, no. 56.)
14. Smlgn. s. 81, note 3 og s. 335.
15. Lerelven, der sammen med Nitteelven falder ud i Øieren over de store sletter ved dennes nordvestre hjørne. Smlgn. s. 330, note 2 og s. 332, note 3.
16. Glommens brede udløb i Øieren.
17. Af syða (oldnorsk: klæde med bord).
18. Hr. Povel Arnessøn var ifølge Povel Huitfeldts stiftsbog allerede 2 August 1575 sogneprest paa Enebak.
19. Til Svindal fulgte de reisende Øierens bred, men toge saa ind i landet forbi Unnerud (her Arnerud) og videre til Midtskoven.
20. Hr. Augustinus Frantssøn var ifølge Povel Huitfeldts stiftsbog (fol. 107) allerede 31 Juli 1575 sogneprest i Høland.
21. Paa amtskartet over Akershus amt: Halebæk.
22. Øgderen i Hemnæs annexsogn.
23. Paa amtskartet: Vestereng.
24. Maaske er den i Meddelelser fra rigsarkivet, I, s. 78 flg. omtalte Frederik Tømmermand en søn eller sønnesøn af denne Thord. Smlgn. anf. st., s. 297. Af Kristiania ministerialbøger fra det 17de aarh. (efter 1648) sees, at Temmermand eller Timmermand da var et almindeligt tilnavn, som formodentlig i regelen har betegnet vedkommendes haandtering.
25. Birklangem der maa være passeret paa isen. I nord derfor ligger Skrepstad.
26. Smlgn, s. 335, note 1.
27. Smlgn. s. 327, note 5.
28. Smlgn. s. 8 og note 3. [Wikikildens note: Det fremgår ikke av den trykte originalen nøyaktig hva denne fotnoten henviser til.]
29. Efter den her meddelte beskrivelse har veien i slutningen af det 16de aarhundrede gaaet meget nærmere ved Glommen, end den senere har gjort. Den gaar fremdeles, ligesom i 1597, forbi gaardene Ullershoug og Ler, derpaa over den lille elv, der i nyere skrifter kaldes Uven eller Uva og kommer fra Stensøen i Eidsvold, samt paa sit løb gjennem Næs prestegjæld passerer gaarden Skjørli (efter amtskartet) eller, som den her kaldes, Sjølid. Nu, som 1597, gaar veien videre forbi Opaker og Frogner, men bøiede saa den gang ned til Glommen, hver man kom til den i texten omtalte fos. I 1597 fulgte man derfra Glommen forbi Bjertnæs, medens veien i nyere tid har gaaet i nogen afstand fra elven. Funnefossen benyttes nu til et stort industrielt anlæg.
30. Gjersøien i Søndre Odalens prestegjæld, Ulleren sogn.
31. Hr. Nils Bjørnssøn sogneprest til Strøm eller Søndre Odalen, er allerede omtalt i det foregaaende, s. 112, note, i anledning af, at biskopen paa sin visitatsreise til Baahuslen i 1594 traf sammen med hans søn, da denne vendte tilbage fra Kjøbenhavn, hvor han studerede.
32. Textens fremstilling er ikke ganske rigtig. De reisende siges først at have reist over elven til Gjersøien og derefter passeret Ullern og Sandenæs, som altsaa skulde ligge paa Glommens venstre side (regnet fra dens udspring), medens de i virkeligheden ligge paa den høire. Derpaa skulde de have sat over elven og paa dens høire (vestre) side passeret aasen og Mangset, som dog ligger paa venstre side, og derpaa atter taget over Glommen „i nord“ og kommet til Strøms kirke, som netop ligger paa den høire side. Rimeligvis have de allerede ved Bjærtnæs sat over paa venstre side, fulgt denne til Gjersøien, saa atter taget over paa høire side og passeret Ullern og Saudenæs, derefter reist paa venstre side til Mangset og derfra sat over paa høire bred til kirken.
33. Smlgn. ovenfor s. 8, note 2.
34. Storsøen i nordre Odalen, der gjennem Oselven har afløb til Glommen. Paa en ø i dette vand ligger en gaard, Øien, der kan have givet det navnet Øvand, som her forekommer og minder om Øierens gamle navn, Eyjavatn. For øvrigt fører paa amtskartet over Hedemarkens amt ogsaa en fjeldstrækning i nordost for Storsøens nordre ende fremdeles navn af Øibjerget.
35. Veien fra Houg ovenfor Sande kirke er kun en fjeldvei næsten helt frem til Amundsrud i Romedal. Imellem disse gaarde ligge gaardene Ytre og Øvre Rasen ved Rasensøerne, efter hvilke denne skovhøide maa have faaet navn.
36. Den af biskopen og hans ledsagere fulgte vei er her beskreven med en saadan tydelighed, at den med lethed kan gjenfindes paa amtskartet. Grænsen mellem Vinger og Odalen gaar nu mere østlig end ved Bougenbækken. Ligeledu laa i 1597 baade Vingers kirke og prestegaard mellem Glommen og Vingersøen.
37. Aklangen har afløb til Venern gjennem Vrangselvem og saaledes gaar det vand, som Glommen ved flom sender derover, den samme vei. Formodentlig er dette første gang, man finder dette fænomen omtalt; det hænder fremdelea jevnlig, at Glommens vand paa den her omtalte maade kommer over i Vrangselven.
38. Den nuværende, i 1751 traktatmæssig fastsatte rigsgrænee gaar nogle kilometer østenfor Magnor.
39. Hr. Oluf Hanssøn var i 1592 kapellan hos hr. Oluf Iverssøn i Grue, og blev efter dennes død, 22 Juni 1594, kaldet til sogneprest sammesteds. (Rigsarkivet, Kristiania bispearkiv, 2, e, no. 3 og 15.)
40. Laurits Beyer omtales i et diplom fra 1599 som foged paa Nedre Romerike.
41. Rasmus Bagge omtales ovenfor, s. 333, som foged og har rimeligvis havt denne stilling paa Romerike.
42. Paa amtskartet over Hedemarkens amt: Unum.
43. Smlgn. ovenfor, s. 7, note 3.
44. Hr. Søfren Larssøn skal efter Svendsen (II, 1, 292) kun have været prest til 1594. Dette er altsaa urigtigt. Efter samme kilde skal hr. Søfren Rasmussøn have været hans eftermand og siden være bleven slotsprest paa Akershus.
45. Kongshaug i Grue tilhørte fra middelalderen Nonneseter kloster i Oslo. Smlgn. for øvrigt om denne gaard, en af de største i Solør, A. E. Eriksen, Kongshaug-ætten, (Kristiania, 1869).
46. Smlgn. ovenfor, s. 7, note 3.
47. Den forbi Haug rindende elv kaldes paa amtskartet over Hedemarkens amt: Østaaen og det vand, hvorfra den har sit udspring, kaldes Hukesøen.
48. Smlgn. ovenfor, s. 7, note 3.
49. Smlgn. ovenfor, s. 7 og note 2.
50. Smlgn. følgende side.
51. Hr. Oluf Erikssøn nævnes ikke i den af Svendsen (II, 1, 272–285) meddelte fortegnelse over sogneprester og kapellaner i Vingers prestegjæld.
52. Smlgn. ovenfor, s. 424, note 4.
53. Den s. 90 omtalte Mikkel Funtin, der var raadmand i Oslo, har altsaa, efter hvad her oplyses, tiltrods for det fremmede sving, som han havde givet sit navn, været af en norsk bondeslægt. Overhovedet vil vistnok en nærmere undersøgelse af de gamle borgeres genealogiske forhold for de østlandske byen vedkommende vise, at dette i stor udstrækning har været tilfældet. Ialfald er det ved en gjennemgaaen af de ældre ministerialbøger fra Kristiania tydeligt, at det fremmede element i denne by har været aldeles forsvindende. Mikkel Funtins kone og tre af hans børn omtales nedenfor, s. 465.
54. Maaske et medlem af den adelige familie Hardingmand.
55. Det forestaaende Oslo marked. Smlgn. ovenfor, s. 437 og note 1.
56. Smlgn. ovenfor, s. 321, note 5.
57. Foged i Solør og død 1593; tilhørte den jydske adelsæt, Vognsen. Personalhistorisk tidsskrift, I, s. 258 og 306 flg.
58. Rømuelven, der vestenfor Sørum kirke falder i Glommen.
59. Hovedveien fra Oslo til Mjøsen har efter den her meddelte beskrivelse i det væsentlige fulgt samme linje som i senere tid.
60. Gaardene Slogum og Tomt i Skedsmo, paa vestsiden af Lerelven.
61. Slore efter Ivar Aasen et smaalensk ord for an lang myr.

Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.