Landkrigen i Norge 1808/6

Fra Wikikilden
Carl C. Werner & Comp. (s. 31-35).
◄  V
VII  ►
VI. Staffeldts Operationer ved Kongsvinger.
(Stormen ved Mobek 18 Mai, ved Jerpset 24 Mai).

Efter Seiren ved Trangen trak Staffeldt sig med sit Corps Syd til Kongsvinger, hvor, som anført, det blev ham paalagt at understøtte Fæstningen Kongsvinger og beskytte Hovedlandeveien fra Sverige over Kongsvinger, efterat de Seues Brigade var delt. Da hans Brigade kun kom til at bestaa af 2200 Mand, kunde han ei tænke paa at fordrive de Svenske fra deres stærke Stilling ved Lier, men han holdt dem dog i stadig Uro ved Smaaangreb. Saaledes f. Ex. ophævede en norsk Patrouille paa 50 Mand let Infanteri under F. Beichmann[1] af 1ste akerhusiske Reg., en svensk Postering paa Skandsgaarden, bestaaende af 10 Mand. Derpaa angreb han ved Vinger Prestegaard en Patrouille under Capt. Lagerlöf, bestaaende af 2 Officierer, 3 Underofficierer og 45 Mand, hvilken den drev paa Flugten og fratog 7 Fanger, uden selv at lide noget Tab.

At Prindsen ei syntes godt om, at de Svenske holdt Lierforskansningerne besatte, er naturligt. Saasnart Veiene bleve fremkommelige, besluttede han at gjøre et Forsøg paa at blive disse ubudne Gjester kvit. Han befol derfor Brigaden Staffeldt at angribe den svenske Stillings høire Fløi langs med Austbølaaen eller, som den og kaldes Digeraaen, der falder i Vingersø N. O. for og tæt ved Lier. Staffeldt beordrede Oberstlieut. Stabell med 2 Divisioner af throndhjemske Inf. Reg.s Grenadeerbataillon, 1 Division af 1ste akerhusiske Grenaderbataillon, Skarpskytter-Divisionen af 2den throndhjemske Grenadeerbataillon, 2 Skiløber-Compagnier og leirdalske lette Inf. Comp. tilsammen omtr. 800 Mand at gjøre Angrebet, medens han selv fra en af Kongsvingers Fæstnings fremspringende sydostlige Vinkler, med Kikerten i Haanden, iagttog Angrebet.

Dette fandt Sted 18 Mai fra 3 forskjellige Steder paa engang. Fændrik Gill med 50 Mand af det vingerske lette Inf. Comp., understøttet af det aamodtske Skiløbercompagni, satte nedenfor Kongsvinger over Glommen, besteg hurtig de paa den modsatte Bred sig bævende Høider og kastede med megen Tapperhed de svenske Forposter tilbage mod Lier, men Gills Afdeling var for svag til at indgyde de Svenske nogen Frygt og bringe dem til at svække deres høire Fløi. Den anden Colonne under Captainerne Nægler og Jürgensen toge uden Vanskelighed Skandsgaarden og den derværende Redoute. De Svenske trak sig tilbage og afbrøde den Bro, som ved Overud gaaer over Austbølaaen. Forskansningerne paa den modsatte Bred forsvarede de derimod saa godt, at de Norske der Intet kunde udrette. Den 3die Colonne under Oberstlieut. Ræder skulde angribe den høire Fløi, men han tog Feil af Veien og kom til at gjøre Angrebet paa det urette Sted. Først Kl. 11 om F. M. angreb han nu den ved Mobek faste, af de Svenske godt besatte og af Nerike og Værmelands Batailloner tappert forsvarede Stilling. Forgjeves søgte de Norske her at vade over Austbølaaen. Vandet gik dem lige til Halsen. Forgjeves søgte Grenadeerdivisionen af 1ste Akershus og det leirdalske Comp. gjentagne Gange ved Bajonetten at uddrive Svensken af Forskansningerne. Disse bleve med stor Dygtighed og Tapperhed forsvarede af Capt. Lagerlöf. Efter 5 Timers Anstrengelse og Kamp maatte de Norske opgive Forsøget og trække sig tilbage, hvilket skede i bedste Orden.

Fra begge Sider kjæmpedes der med stor Antrengelse og meget Mod. Staffeldt roser alle sine Tropper for deres udviste Tapperhed og nævner især med Berømmelse Majorerne Ræder[2] og Stabell og Capt. Sigholdt[3]. De Svenske kjæmpede med største Tapperhed. „Kuglerne, siger Staffeldt,“ fra de fiendtlige Forskansninger faldt næsten som en Hagel[4]. Forpostcommandøren Major Carl Cederström, der næsten hele Tiden selv var i Ilden, roser alle sine Undergivne og nævner især Captainerne Ström og Lagerlöf, Lieutenanterne Noré, Ugla, Hästesko, Axling og Schröder. De Norske tabte 11 Døde og 27 Saarede, hvoriblandt Capt. Sigholdt, Lieut. Steenbuck og Lossius. De Svenske angive deres Tab til nogle og 30 Døde og Saarede. Blandt de første var den kjekke sergeant Diricker og blandt de sidste Lieutenanterne Ugla og Axling.

Sagkyndige have dadlet Angrebet ved Mobek, da de Svenskes Stilling her var af den Natur, at den ikke kunde forceres uden ved en Omgaaen af høire Flanke, og bemærket, at Staffeldt under denne Affaire begik den samme Feil, som hans Forgjænger de Seue. Det var i al Fald et dristigt Vovestykke med 800 Mand at søge at uddrive 1400 Mand af en fast og velforskandset Stilling; men Prindsen havde befalet Angrebet.

Mislykkedes end Angrebet paa de Svenske ved Mobek, vare de heldigere ved Jerpset, hvorhen Staffeldt havde sendt det lette leirdalske Inf. Comp. under Capt. Jürgensen og det aamodtske Skiløber Comp. forat fordrive 1 Comp. af Uplands Jægere under Lieut. Baron Ulfsparre. Denne norske Afdeling gik over Fjeldet fra Spitals-Kroken den 23 Mai, laa under aaben Himmel paa Fjeldene Natten mellem 23 og 24 Mai og angreb om Morgenen mellem Kl. 1 og 2, Gaarden, inden en Commando af 25 Jægere, som vare udsendte paa Recognoseering under Fændrik Wiinblad var kommen tilbage. Ulfsparre og hans Folk forsvarede sig med største Tapperhed mod de Norskes overlegne Styrke og skjøde under Anfaldet ud af Vinduer og Døre. Endelig stormede de tappre Leirdøler Gaarden og nedstødte med Bajonetten hvad der satte sig; til Modværge, og der iblandt den tappre Ulfsparre, som foruden en Kugle i Underlivet erholdt 2 Bajonetstik[5]. Ved Skydningen samledes de Svenske, som befandt sig paa nærmeste Gaarde, under Captain Baumann og ilede deres Landsmænd til Undsætning, men de kom for seent. De Norske vare allerede gaaede tilbage, men da de erfarede de Svenskes Nærværelse, vendte de atter om, angrebe Baumann og kastede ham tilbage paa Hovedposten, som bestod af Helsingebataillon, der var rykket frem til Gaarden Paradis, hvor de Norske opholdt med Forfølgelsen. Wiinblad reddede sine 25 Jægere over Bjerge og gjennem Skove til Sverige, hvor han ankom 26 Mai.

De Svenske tabte 20 Mand Døde og Saarede og 24 Fangne; De Norske 1 Død og 2 Saarede.

Prindsen yttrer i sin Rapport af 15 Juni: „Jeg maa bringe Capt. Jürgensen af leirdalske Comp. i allerunderdanigst Erindring, som i Affairen ved Jerpset viste en udmærket Resolution og Conduite.“

  1. F. W. N. Beichmann født 1783 † 1850 som Command. i Christianssand, Gen.major og Comm. af St. Ol. O.
  2. Ræder blev 1 Mai Oberstlieut. og var den første norske Officier, som blev R. af D. † af Typhus i Leiren ved Kongsvinger 13 Nov. 1808. Hans Søn er Forf. af Danmarks Krigs- og politiske Historie, hvor en udførlig Beskrivelse af Krigen i Norge findes.
  3. Peder L. S. Sigholdt født paa Vardøhus 1767 † som pensioneret Toldinspectør i Eidsvold 1835.
  4. Ræder skriver i sin Rapport: „Uagtet det Tappreste blev udvist, var det dog ikke muligt overalt at fordrive Fienden, som stod inden for sine stærke Forskansninger, fra hvilke han kunde skyde ind i Struben af de foran liggende.“ Captain Ström rapporterede 20 Mai: „Fienden söckte på alla puncter framtränga og storma, men afsloges. Mot min vänstra Flanque visade han mycken envishet.“
  5. Leirdølerne udmærkede sig ved stor Tapperhed, men ogsaa stundom ved kold Grusomhed saaat selv de Svenske frygtede dette Compagni mere end nogen anden Troppeafdeling. Wilhelm Jürgensen † paa Ringerige 1842, 79 Aar gl. En saare velskreven anskuelig Fremstilling af dette Overfald har den førnævnte Folkeskribent A. Bang meddelt i „Fortællinger for Folket“ S. 99, under Titel: Tron Gjerpset.