Lage og Jon

Lage og Jon

Norske Viser og Stev i Folkesproget, utgitt av P. A. Munch, P. T. Mallings Forlagshandel, 1848 (s. 88–92).

28. Lage og Jon.

---

Han Lage tjente i Kongens Gaard,
  Som det va no von’,^[1]
I tretten Maanad og derti’ et Aar,
  Tjen trut no’ sa’n Jon.
Og om det ska’ koste meg røden Gull, jeg følger, sa’n Jon.
Eller
Jeg binder op Hjelm af røden Guld og følger sa’n Jon.

Han Lage bryggad’ og blandad’ med Vin,
  Som det &c.
Og bad saa alle Grannanne sin’
  Forutan han Jon,
Og om det ska’ &c.^[2]
Eller
Jeg binder op Hjelm &c.

Saa leidde de Bru’ra ’paa Kirkegaard,
Med sølvstukne Klæ’a og udsleget Haar,
  „Du e’ lækker,“ sa’n Jon.

Saa leidde de Bru’ra for Altre fram,
Hendes Skjønhet beundra’ baa’e Kvinne og Mann.
  „Tykk’ I om ho,“ sa’n Jon.

Han Lage kastad’ si’ Kappe i Bænk,
Og bar saa fram aat dem kvar sin Skjenk,
  „Skjenk meg med,“ sa’n Jon.

De dandsad’ i Daga, de dansad’ i to,
Og inte vil Bru’ra aat Sengja seg ho,^[3]
  „Sit oppe,“ sa’n Jon.

De dansad’ i Daga, de dansad’ i tre,
Og saa ville Bru’ra aat Sengja seg te,
  „Du bli’ trøt no,“ sa’n Jon.

Saa leidde de Bru’ra i Bru’rehuus,
Med tretten Sølvstaker og tendte Voxljus,
  “God Kveldom,“ sa’n Jon.

Saa satte de Bru’ra ’paa Sengestok,
Og klædde saa ’taav a baa’ Sko og Tok,
  „Klæd’ taav meg med!“ sa’n Jon.

Saa la’ de Bru’ra i Senge ned,
Han Jon han la’ seg saa vakkert breid med;^[4]
  „Nu ligg eg,“ sa’n Jon.

Det fyste Bud ind til Lage kom,
Der ligg en Anden hos Bru’ra di,
  „Det e’ meg,“ sa’n Jon.

Da annar Bud til Lage kom,
Saa monne han raadne og bleikne i Kinn,
  „Fæ’ du ont no?“ sa’n Jon.

Han Lage bankad paa blaamalad’ Dør,
Stat op mi’ Bru’r, tag Laase ifør,^[5]
  “Hu’ søv no,“ sa’n Jon.

Han Lage pikkad’ Taalgkniv ti Bord,
„Og Herre Gud gi meg eit godt Taalmod!“
  „Ja meg med!“ sa’n Jon.

Og Lage fram over Borde sprang,
Saa Øl og Mjød ut over Benken rann,
  „Far makje!“^[6] sa’n Jon.

Han Jon tog han Lage og kastad’ mot Veg,
Saa Flugu og Dyra forgylte hans Skjeg,
  „Lig der du!“ sa’n Jon.

„Ska’ eg nøj’as ’aa bi’e ti’ Dagen bli’ ljus,
Saa lyt eg ret gaa op ti’ Konningens Huus,“
  „Eg bli’ med!“ sa’n Jon.

„Allernaadigste Konning! audmjukast eg be’er,
Alt om aa legge en Klage her ne’r!“ —
  „Sej sandt no!“ — sa’n Jon.

Det smerter meg meire held’ Dødspileskud,
At Jon har lagt hos mi’ unge Bru’r,“
  „Ja gjord’ eg saa,“ sa’n Jon.

„Og ette I Begge ha’ hende saa kjær,
Saa faar I takes med tvekjefte^[7] Sverd“
  „Ha’ Tak no!“ — sa’n Jon.

Den fyste Gong de tilsammen red,
Saa reid han Lagje sin Hest i Kne,
  „Stat op at,“ sa’n Jon.

Den annar Gong de tilhopes for,
Ga’ Lage Jon eit drabeligt Saar,
  „Du læts saa!“^[8] sa’n Jon.

Den tredje Gong de tilhobes reist,
Saa slog Jon Lage, saa Blode rann,
  „Tork ’taav Deg!“ sa’n Jon.

Den fjerde Gong de tilhopes reid,
Saa slog Jon Lage daud ned paa Stein,
  „Du ligg no!“ sa’n Jon.

Fru Inggerd stod oppaa høien Sal,
  Og skratlad og lo’;
„Nu ha eg int’ sjet større Gamma i Dag,
  Han vandt han Herr Jon“.

---

1. Som det va’ no von’, som det kunde ventes.
2. Efter Klüwers Mening mangler her nogle Vers, da Lage altfor snart kommer fra sin Brygning til Kirken.
3. aat Sengja seg ho, begive sig tilsengs.
4. breid me, ved Siden af.
5. ifør, ifra.
6. Far makje, fare imag.
7. tvekjefta, tveægget.
8. Du læts saa, det er ikke dit Alvor.