Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen/35
338. Grynpølse.
Inden jeg forlader Kjødretterne, maa jeg ogsaa nævne denne simple Ret. Naar man slagter en Gjødkalv, der er saa feed, at Nyretalgen er for stor at medtage til Steg, kan man deraf lave Pølse. En Pot Halvegryn sættes i Blød i saameget sød Melk, som kan trække sig ind deri. Den tillaves med 4 a 5 slagne Æg, lidt Muskat, Salt, en god Deel Rosiner, samt grovhakket Nyretalg. Man syer en lang Pose af Lærred, men ikke for tæt, og kommer Røren deri; denne maa ikke være fuldere end Blodpølse. Denne koges helst i en Kjødmadgryde, men ellers i Vand, der er saltet. Naar den skal anrettes, lægges den paa et Fad; Posen sprættes op, og saa vælter man den til Siden, saa den kommer til at ligge i sin Form; den spises med smeltet Smør til, og er bedre end man skulde troe. Man kan ogsaa benytte det tiloversblevne Nyrefedt af en Kalvesteg til saadan Pølse, men det maa da ikke hakkes, men skjæres i Tærninger.
339. Simplere Grynpølse til Folkene.
Naar man skjærer Spegeflesk, falder der altid Skrællinger af, dog menes her ikke Sværen; der skrælles ogsaa ofte Et og Andet af baade kogt og raat salt Flesk og Kjød, hvilket Alt bør gjemmes. Naar man har en dyb Talerken fuld af saadanne Skrællinger, udblødes en Pot Halvegryn i Vand; deri kommes Skrællingerne, skaarne i Tærninger. De stoppes ogsaa i Pose, og koges i Folkenes Kjødmad. Man kan give dem dette med noget af Madfedtet til til Eftermad den første Dag, og gjemme Kjødet til at have koldt den næste, naar man koger til 2 Maal. Pølsen kan ogsaa være god, naar man blot koger paa Knogler.