Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen/10
79. Sæbe.
Da Aske kan være saa yderst forskjellig, gjør man bedst i at probere den ved Indkjøbet; det skeer ved at komme den i et Glas og overgyde den med Edikke til den bliver tynd; er den god, da bruser den og koger i Glasset saa det bobler, hvorimod den daarlige blot rører sig sagte og ubetydelig. Aske af Bøg og Birk, og dernæst af anden Løvveed, er bedst; af Gran maa man tage 6 a 7 dobbelt, for at faae samme Styrke i Lud.
2 Skjepper god hvid Bøgeaske koges i 12 Bøtter Vand, derpaa staaer det til den følgende Dag at klarne. Luden koger da langsomt og stadigt til der omtrent er 2 Bøtter tilbage; dette skeer ikke før henimod Aftenen, ofte maa man begynde Kogningen igjen næste Dag. Man tager da til hver Skjeppe Aske 4 Mark Talg; men da alt daarligt, som Hinder, og Smuler baade af Ister og Fedt, Skummefedt af Muler og Been, ja Smaabeen selv, der kan findes i det Raskerie, man pynter af Slagterbordet, gjerne kan være med, og opløses aldeles i Luden: saa maa man tage Overvægt, naar det ikke er fast Talg; ligeledes, hvis man tager Overmaal af Aske, fordi den er svagere, maa det reduceres til Maalet af god Aske. Jeg vil ikke tale om, hvad man kan faae i Vægt af denne Portion; thi Sæben bliver saa tung, at det gjerne kan stige op til 24 Pund. Portionen bliver ellers sædvanlig en Sæbedunk fuld, og til hvide grove Klæder gjør den Nytte for en saadan. Naar Talgen har kogt i Luden, til det bliver tykt, øser man noget op paa en Talerken, for at see om den er fast nok, naar den bliver kold.
Til grøn Sæbe bruges Potaskelud mellem den anden, og Olie istedetfor Talg; forresten kjender jeg ikke den Behandlingsmaade man bruger, men jeg veed, at naar man tager saadan blandet Lud, der forresten er af Bøgeaske eller Birkeaske, udkoger lidt fiinstødt Indigo i Luden, naar den er klar, og tager Svineister istedetfor Talg, da kan den faae megen Lighed med den grønne Sæbe, man kjøber.