Kontraktspantets historiske Udvikling især i dansk og norsk Ret/Kort Anmeldelse
Den danske og norske Retsvidenskab blev for et Par Aar siden beriget med et Arbeide, som vistnok er den vigtigste og mærkeligste retshistoriske Monografi, vi hidtil har faaet. Det er daværende Kand. jur., senere Professor ved Kjøbenhavns Universitet, Henning Matzen’s Værk: „Den danske Panterets Historie indtil Kristian V Lov“ (1869, 522 S. 8vo., hvoraf de sidste 70 Sider udgjør et Tillæg, bestaaende af forhen utrykte Diplomer etc.) Denne Bog, som for største Delen er Omarbeidelse af en Prisafhandling, har givet saa udtømmende Oplysninger om sit Emne, at den heri neppe har noget Sidestykke i den nordiske Retshistorie. Dette er kun blevet Forfatteren muligt derved, at han med en næsten vidunderlig Flid og Udholdenhed, som vanskelig vil kunne fattes uden af dem, som have prøvet noget lignende Arbeide, har gjennemgaaet ikke blot trykte og utrykte Diplomer, men en stor Mængde af Danmarks Thingbøger fra det 16de og 17de Aarhundrede. Det nærmeste Udbytte af denne storartede Undersøgelse foreligger væsentlig i de mange og vidtløftige Anmærkninger, der stadig som Bevisligheder følge Fremstillingen og naturligvis have bidraget meget til Bogens Størrelse. Paa samme Tid, som der herved er givet fuld Anledning til at kontrollere Forfatterens Meninger, har han dog i selve sin Fremstilling i det Hele taget ikke mere end nødvendigt ladet Læseren dele sin egen Møie. Enhver Læser vil i selve Forfatterens Text, uden at ty til hans Anmærkninger, faa Oplysning om ethvert Punkt af Panteretten og saagodtsom ethvert Led af dens historiske Udvikling fra den Tid, hans Kilder begynde, og til Lovbogen og deriblandt adskillige Bidrag til dennes Fortolkning. Jeg vil forresten her ikke tilbageholde den Bemærkning, at Bogens systematiserende Anlæg, med sine særskilte Afsnit for „Fordringen“, „Gjenstanden“ o. s. v., der i det Hele ikke forekommer mig at kunne heldigen gjennemføres ved retshistoriske Afhandlinger, har vanskeliggjort Oversigten ved at splitte, hvad der naturlig hører sammen, og herved forøget det Arbeide, som Forfatteren paa anden Kant har sparet Læseren.
Jeg har fundet at burde meddele den norske juridiske Almenhed de vigtigste Resultater af dette interessante Værk, hvorfor norske ligesaavelsom danske Jurister maa være Forfatteren meget taknemmelige. En væsentlig Del af nærværende Afhandling er en Studie over Professor Matzens Bog. Paa flere Punkter har jeg heri udtalt afvigende Meninger. Dette hænger sammen med den videre Plan, jeg har opstillet for mit lille Arbeide. Professor Matzen har holdt sig strengt til den danske Panteret; han har ikke anstillet nogen Sammenligning med fremmede Retssystemer. Jeg tror, at dette, hvor rigt Bidrag end Forfatteren har givet sin Videnskab, dog maa beklages som ei Savn. En saadan Sammenligning vilde ikke blot gjort Bogen interessantere, men vilde ogsaa især derved have været til megen Oplysning, at den havde nødt Forfatteren til en dyberegaaende Undersøgelse om den danske Panterets Forhold til fremmed Ret, end den, som findes i Bogens første Afsnit, der forekommer mig fattigt ved Siden af den rige Bevisførelse inden den danske Panterets eget Omraade. Og det turde ogsaa hænde, at en saadan Sammenligning vilde have forandret noget Forfatterens eller Læserens Mening om den ringe Indflydelse, som fremmed Ret efter hans nuværende Fremstilling har havt.
Jeg er ialfald ved et sammenlignende Studium tildels kommet til et andet Resultat end Professor Matzen. Og da den danske Panterets Forhold til fremmed Ret paa Grund af den Indflydelse, den har øvet paa den norske, er af særlig Interesse for norske Jurister, har jeg derfor paa samme Tid, som jeg meddeler Resultaterne af Professor Matzens Granskninger, medtaget af fremmed Ret, hvad jeg har troet nødvendigt for fuldere at forstaa den danske Retsudvikling. Dette er navnlig Tilfældet med den tyske Panteret, der ligesom den nationale tyske Ret overhovedet i senere Tid er blevet stillet i nyt Lys. Jeg har saameget hellere gjort dette, som jeg derved faar Leilighed til at paapege Vigtigheden af, at danske og norske Retshistorikere studere den tyske Ret før den romerske Rets Reception og den Indflydelse, som den har øvet i Danmark og Norge. Jeg er imidlertid ikke bleven staaende ved dette Maal, som nærmest er mig anvist af Hensyn til Professor Matzens Bog. Jeg har paa Grund af den store Interesse, Sammenligningen i sig selv har, draget et større Stof ind derunder. Og navnlig har jeg ved denne Leilighed villet give en sammenhængende Fremstilling af den norske Panterets Udvikling. Dette er naturligvis, foruden som et nødvendigt Led i Sammenligningen, tildels skeet for bedre at belyse Forholdet til den danske Ret. Men jeg har paa samme Tid ønsket at gjøre en Smule Gjengjæld for den rige Oplysning, Professor Magen har givet os om den danske Panteret, saavidt det kan ske i en Afhandling bestemt for et Ugeskrift og uden synderligt Brug af utrykte Kilder. Jeg har her for de gamle norske Loves Vedkommende havt væsentlig Nytte af Professor Brandts i Ugeblad for Lovkyndighed m. M. VI Aarg. trykte Brudstykker af Forelæsninger over Retshistorien. Forøvrigt er Fremstillingen, hvor ei Andet er bemærket, grundet paa selvftændige Undersøgelser.
Jeg har overskrevet min Afhandling „Kontraktspantets historiske Udvikling“ etc. Det er ogsaa kun forsaavidt, jeg har gjengivet Professor Matzens Oplysninger. For dansk og norsk Rets Vedkommende er dette imidlertid noget nær det samme som Panterettens Historie i sin Almindelighed, idet det for det Meste først er i nyere Tid, tvungen Retsstiftelse medfører Panteret. Den Del af Professor Matzens Bog, som angaar Nam og Indførsel (S. 40–78), har her væsentlig denne tildels negative Interesse, og den egentlige „Pantning“ (Matzen S. 79–126) har for liden Betydning til, at jeg derfor vilde gaa udenfor den opstillede Ramme.