Kongeriget Norges Grundov antagen den 4de November 1814

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk

Kongeriget Norges

Grundlov

given

i Rigsforſamlingen paa Eidsvold den 17de Mai 1814, og nu i Anledning af Norges og Sverriges Rigers Forening beſtemt i Norges overordentlige Storthing i Chriſtiania, og antagen den 4de i November 1814.

Chriſtiania 1838.

Trykt hos og forlagt af Jacob Lehmanns Enke.

Hans Kongelige Majeſtæts

Naadige Kundgjørelſe

angaaende

den af Norges Riges overordentlige Stor-Thing i Chriſtiania den 4de November 1814, beſtemte,

og af Hans Majeſtæt antagne, Kongeriget Norges Grundlov.

Givet i Chriſtiania den 10 Novemb. 1814.

Vi Karl med Guds Naade, Konge til Sverrige og Norge, de Gothers og Venders &c. &c. &c. Hertug til Slesvig, Holſteen, Stormarn og Dithmarſken, Greve til Oldenborg og Delmenhorſt &c. &c., Gjøre vitterligt: At, efterdi Kongeriget Norges overordentlige Stor-Thing, ſom under den 20 October ſidſtleden havde beſluttet dette Riges Foreening med Kongeriget Sverrige, er, ved Underhandlinger med de af Os beſkikkede Commisſarier, kommet overeens om een i visſe Deele forandred Grundlov under Overholdelſe af de i den Eidsvoldſke Conſtitution givne Hovedbeſtemmelſer, ſamt derefter høitideligen og enſtemmigen har udkaaret Os til Norges conſtitutionelle Konge, have Vi, da Vi finde Vores egne og Vore nye Underſaatters Rettigheder og Pligter i denne af Stor-Thinget den 4 d: M: beſluttede og Os til Antagelſe meddeelte Grundlov ſaa tydeligen beſtemte, at derved ſikkres Kongemagtens Eenhed og Kraft, og det Norſke Folks lovbundne Frihed, villet, i Lighed med hvad Vore Commisſarier, efter Vor Fuldmagt, have afhandlet og ſamtykket, herved antage, ſtadfæſte og bekræfte ſamme Grund-Lov og vedføiede Succesſions-Ordning, med alle deres Articler, Puncter og Clauſuler, ordlydende, ſom de herhos følge. Og ville Vi ei allene Selv antage ſamme for uryggelige Grund-Love, men byde og befale tillige: at alle de ſom ere Os og Vore Efterfølgere ſamt Riget med Huld- og Troeſkab forpligtede, ſkulle denne Grund-Lov og Succesſions-Ordning erkjende, efterkomme og adlyde. Til ydermere Vished, have Vi dette med Vor Egen Haand undertegnet, ſamt vitterligen ladet hænge her nedenfor Vort Kongelige Segl; ſom ſkede i Chriſtiania den tiende Dag i November Maaned, Aar efter Vor Herres og Frelſeres Jeſu Chriſti Byrd, Et Tuſinde Otte Hundrede og paa det Fjortende.

Efter Min allernaadigſte Konges og Herres Fuldmagt.

Carl Johan

(L. S.)

Fiſcher.

Vi Norges Riges Repræſentanter ved det den 7 de October 1814, i Følge Kundgjørelſe af 16de Auguſti næſtforhen, i Chriſtiania forſamlede overordentlige Storthing, gjøre vitterligt: Efterat vi, ſom vor Kundgjørelſe af 21de f: M: viſer, havde Dagen forhen, efter modent Overlæg, beſluttet, at Kongeriget Norge for Eftertiden ſkal, ſom et ſelvſtændigt Rige, være forenet med Kongeriget Sverrige under een Konge, men under Overholdelſe af dets Grundlov, med de til Rigets Held, og i Anledning af denne Forening, nødvendige Forandringer, have vi taget disſe under nøjeſte Overvejelſe, og tillige underhandlet desangaaende med de til den Ende, i Følge den i Moſs ſluttede Convention af 14de Auguſti ſidſtleden, udnævnte Kongelige Commisſarier. Thi have vi beſluttet, ligeſom vi herved beſlutte og faſtſætte, at, iſtedetfor den af Rigsforſamlingen paa Eidsvold den 17de Mai ſidſtleden givne Conſtitution ſkulle følgende, deels paa den byggede, deels i Anledning af Foreningen tagne, Beſtemmelſer, herefter gjelde og af alle og enhver Vedkommende agtes og ubrødeligen efterleves ſom Kongeriget Norges Grundlov.

Norges Riges Grundlov.

A.

Om Statsformen og Religionen.

§. 1.

Kongeriget Norge er et frit, ſelvſtændigt, udeleligt og uafhændeligt Rige, forenet med Sverrige under een Konge. Dets Regjeringsform er indſkrænket og arvelig monarkiſk.

§. 2.

Den evangeliſk-lutherſke Religion forbliver Statens offentlige Religion. De Indvaanere, der bekjende ſig til den, ere forpligtede til at opdrage deres Børn i ſamme. Jeſuiter og Munkeordener maae ikke taales.

Jøder ere fremdeles udelukkede fra Adgang til Riget. Side:Kongeriget Norges Grundlov antagen den 4de November 1814.djvu/8 Side:Kongeriget Norges Grundlov antagen den 4de November 1814.djvu/9 Side:Kongeriget Norges Grundlov antagen den 4de November 1814.djvu/10 Side:Kongeriget Norges Grundlov antagen den 4de November 1814.djvu/11 Side:Kongeriget Norges Grundlov antagen den 4de November 1814.djvu/12 Side:Kongeriget Norges Grundlov antagen den 4de November 1814.djvu/13 Side:Kongeriget Norges Grundlov antagen den 4de November 1814.djvu/14 Side:Kongeriget Norges Grundlov antagen den 4de November 1814.djvu/15 Side:Kongeriget Norges Grundlov antagen den 4de November 1814.djvu/16 Side:Kongeriget Norges Grundlov antagen den 4de November 1814.djvu/17 Side:Kongeriget Norges Grundlov antagen den 4de November 1814.djvu/18 Side:Kongeriget Norges Grundlov antagen den 4de November 1814.djvu/19 Side:Kongeriget Norges Grundlov antagen den 4de November 1814.djvu/20 Rigsdag i Sverrige en Lov, bygget paa Grundſætningen om fuldkommen Lighed imellem begge Rigerne.

§. 43.

Valget af Formyndere, ſom ſkulle beſtyre Regjeringen for den umyndige Konge, ſkal foretages efter ſamme Regler og paa ſamme Maade, ſom forhen i §. 7. er foreſkrevet for Valget af Tronfølger.

§. 44.

De, ſom i de udi §. §. 40 og 41 anførte Tilfælde, foreſtaae Regjeringen, ſkulle, de Norſke for det Norſke Storthing, aflægge følgende Eed: “Jeg lover og ſværger, at ville foreſtaae Regjeringen i Overeensſtemmelſe med Conſtitutionen og Lovene; ſaa ſandt hjelpe mig Gud og hans hellige Ord!“ De Svenſke aflægge Eed for Sverriges Riges Stænder. Holdes ej Storthing eller Rigsdag paa den Tid, nedlægges Eeden ſkriftlig i Statsraadet, og gjentages ſiden paa næſte Storthing eller Rigsdag.

§. 45.

Saaſnart deres Statsſtyrelſe ophører, ſkulle de aflægge Kongen og Storthinget Regnſkab for ſamme.

§. 46.

Efterlade Vedkommende, i Overeensſtemmelſe med §. §. 39 og 41, ſtrax at ſammenkalde Storthinget, da paaligger det Højeſte-Ret, ſom en ubetinget Pligt, ſaaſnart fire Uger ere forløbne, at foranſtalte denne Sammenkaldelſe.

§. 47.

Beſtyrelſen af den umyndige Konges Opdragelſe bør, hvis Hans Fader ej derom har efterladt nogen ſkriftlig Beſtemmelſe, faſtſættes paa den i §. §. 7 og 43 foreſkrevne Maade.

Det bør være en ufravigelig Regel, at den umyndige Konge gives tilſtrækkelig Underviisning i det Norſke Sprog.

§. 48.

Er den mandlige Kongeſtamme uddød, og ingen Tronfølger udkaaret, da ſkal en nye Konge-Æt vælges paa den i §. 7. foreſkrevne Maade. Imidlertid forholdes med den udøvende Magt efter 43de §.

C.

Om Borgerret og den lovgivende Magt.

§. 49.

Folket udøver den lovgivende Magt ved Stor thinget, der beſtaaer af to Afdelinger, et Lagthing og et Odelsthing.

§. 50.

Stemmeberettigede ere kun de Norſke Borgere, ſom have fyldt 25 Aar, have været boeſatte i Landet i fem Aar, opholde ſig der, og enten:

a) ere, eller have været, Embedsmænd;

b) paa Landet eje, eller paa længere Tid end fem Aar, have bygſlet matriculeret Jord;

c) ere Kjøbſtædborgere, eller i Kjøbſtad eller Ladeſted eje Gaard eller Grund, hvis Værdie i det mindſte er 300 Rbdlr. S. V.

§. 51.

Mandtal over alle ſtemmeberettigede Indvaanere ſkal forfattes i enhver Kjøbſtad af Magiſtraten, og i ethvert Præſtegjeld af Fogden og Præſten. De Forandringer, dette efterhaanden maatte undergaae, anføres ufortøvet deri. Enhver ſkal, forinden han indføres i Mandtallet, offentligen til Thinge ſværge Conſtitutionen Troſkab.

§. 52.

Stemmeret ſuſpenderes:

a) ved Anklage til Thinge for Forbrydelſer;

b) ved Umyndiggjørelſe;

c) ved Opbud eller Fallit, indtil Creditorerne have erholdet fuld Betaling, med mindre Falliten er foraarſaget ved Ildsvaade, eller andet utilregneligt og beviisligt Uheld.

§ 53.

Stemmeret tabes:

a) ved at have været dømt til Tugthuus, Slaverie, eller vanærende Straffe;

b) ved at gaae i en fremmed Magts Tjeneſte uden Regjeringens Samtykke;

c) ved at erhverve Borgerret i en fremmed Stat;

d) ved at overbeviſes om, at have kjøbt Stemmer, ſolgt ſin egen Stemme, eller ſtemt i flere end een Valgforſamling.

§. 54.

Valg- og Diſtrictsforſamlingerne holdes hvert tredie Aar. De ſkulle være tilendebragte inden December Maaneds Udgang.

§ 55.

Valgforſamlingerne holdes, paa Landet i Præſtegjeldets Hovedkirke, i Kjøbſtæderne i Kirken, paa Raadhuſet eller et andet dertil beqvemt Sted. De beſtyres paa Landet af Sognepræſten og hans Medhjelpere, i Kjøbſtæderne af disſes Magiſtrater og Formænd. Stemmegivningen ſkeer i den Orden, Mandtallet viſer. Stridigheder om Stemmeret afgjøres af Forſamlingens Beſtyrere, hvis Kjendelſe kan indankes for Storthinget.

§. 56.

Førend Valgene begynde, ſkal Conſtitutionen lydelig oplæſes, i Kjøbſtæderne af den førſte Magiſtats-Perſon, paa Landet af Præſten.

§. 57.

I Kjøbſtæderne udnævnes een Valgmand for hver 50 ſtemmeberettigede Indvaanere. Disſe Valgmænd ſamles inden otte Dage derefter paa et af Øvrigheden dertil beſtemt Sted, og udnævne enten af deres egen Midte, eller iblandt de øvrige Stemmeberettigede i deres Valgdiſtrict, een Fjerdedeel af deres eget Antal til at møde og tage Sæde paa Storthinget, ſaaledes: at 3 til 6 vælge een, 7 til 10 to, 11 til 11 tre, 15 til 18 fire, ſom er det højeſte Antal, nogen Bye maa ſende. Har en Kjøbſtad færre end 150 ſtemmeberettigede Indvaanere, ſender den ſine Valgmænd til nærmeſte Kjøbſtad for at ſtemme i Forening med dennes Valgmænd, og anſees da begge Kjøbſtæder ſom eet Diſtrict.

§. 58.

I hvert Præſtegjeld paa Landet udnævne de ſtemmeberettigede Indvaanere, i Forhold til deres Antal, Valgmænd ſaaledes: at indtil 100 vælge een 100 til 200 to, 200 til 300 tre og ſaa fremdeles i ſamme Forhold. Disſe Valgmænd ſamles inden een Maaned derefter paa et af Amtmanden dertil beſtemt Sted, og udnævne da enten af deres egen Midte, eller iblandt de øvrige Stemmeberettigede i Amtet, en Tiendedeel af deres eget Antal til at møde og tage Sæde paa Storthinget, ſaaledes: at 5 til 14 vælge een, 15 til 24 to, 25 til 34 tre, 35 og derover fire, ſom er det ſtørſte Antal.

§. 59.

De i §. §. 57 og 58 faſtſatte Beſtemmelſer gjelde indtil næſte Storthing. Befindes det da, at Kjøbſtædernes Repræſentanter udgjøre mere eller mindre end een Trediedeel af hele Rigets, bør Storthinget, til Følge for Fremtiden, forandre disſe Beſtemmelſer ſaaledes, at Kjøbſtædernes Repræſentanter forholde ſig til Landets, ſom een til to, og bør Repræſentanternes Antal i det Hele ikke være mindre end 75 og ej ſtørre end 100.

§. 60.

De inden Riget værende Stemmeberettigede, der ikke kunne møde formedelſt Sygdom, militair Tjeneſte, eller andet lovligt Forfald, kunne ſkriftlig ſende deres Stemmer til dem, der beſtyre Valgforſamlingerne, forinden disſe ere tilendebragte.

§. 61.

Ingen kan vælges til Repræſentant, med mindre han er 30 Aar gammel og har i 10 Aar opholdt ſig i Riget.

§. 62.

Statsraadets Medlemmer og de Embedsmænd, ſom ere anſatte ved dets Contoirer, eller Hoffets Betjente og dens Penſioniſter, kunne ikke vælges til Repræſentanter.

§. 63.

Enhver, ſom vælges til Repræſentant, er pligtig at modtage Valget, med mindre han hindres derfra ved Forfald, der kjendes lovlige af Valgmændene, hvis Kjendelſe kan underkaſtes Storthingets Bedømmelſe. Den, ſom to paa hinanden følgende Gange har mødt ſom Repræſentant paa et ordentligt Storthing, er ikke forpligtet til at modtage Valget til det derpaa følgende ordentlige Storthing. Hindres en Repræſentant ved lovligt Forfald fra at møde paa Storthinget, træder den, ſom næſt ham har de fleſte Stemmer, i hans Sted.

§. 64.

Saaſnart Repræſentanterne ere valgte, forſynes de med en Stemmerne underſkrevet paa Landet af Overøvrigheden og i Kjøbſtæderne af Magiſtraten, ſaavelſom af ſamtlige Valgmænd, til Beviis for, at de, paa den i Conſtitutionen foreſkrevne Maade, ere udnævnte.

Disſe Fuldmagters Lovlighed bedømmes af Storthinget.

§. 65.

Enhver Repræſentant er berettiget til Godtgjørelſe af Statscasſen for Rejſeomkoſtninger til og fra Storthinget og for Underholdning i den Tid, han der opholder ſig.

§. 66.

Repræſentanterne ere paa deres Rejſe til og fra Storthinget, ſamt under deres Ophold der, befriede fra perſonlig Heftelſe, med mindre de gribes i offentlige Forbrydelſer, ej heller kunne de udenfor Storthingets Forſamlinger drages til Anſvar for deres der yttrede Meninger. Efter den der vedtagne Orden er Enhver pligtig at rette ſig.

§. 67.

De paa foreſtaaende Maade valgte Repræſentanter udgjøre Kongeriget Norges Storthing.

§. 68.

Storthinget aabnes i Almindelighed den førſte Søgnedag i Februari Maaned hvert tredie Aar i Rigets Hovedſtad, med mindre Kongen, paa Grund af overordentlige Omſtændigheder, ſaaſom fiendtligt Indfald eller ſmitſom Syge, dertil beſtemmer en anden Kjøbſtad i Riget. Saadan Beſtemmelſe maa da betimelig bekjendtgjøres.

§. 69.

I overordentlige Tilfælde har Kongen Ret til at ſammenkalde Storthinget udenfor den almindelige Tid. Kongen udſteder da en Kundgjørelſe, ſom bør være læſt i alle Stiftsſtædernes Kirker i det mindſte ſex Uger forinden Storthingets Medlemmer ſkulle møde paa det beſtemte Sted.

§. 70.

Et ſaadant overordentligt Storthing kan af Kongen hæves, naar han for godt befinder.

§. 71.

Storthingets Medlemmer fungere ſom ſaadanne i tre paa hinanden følgende Aar, ſaavel ved overordentlige ſom ved det ordentlige Storthing, der imidlertid holdes.

§. 72.

Holdes et overordentligt Storthing endnu paa den Tid, det ordentlige ſkal ſammentræde, ophører det førſtes Virkſomhed, ſaaſnart det ſidſte er ſamlet.

§. 73.

Intet af Thingene kan holdes, med mindre to Trediedele af dets Medlemmer ere tilſtede.

§. 74.

Saaſnart Storthinget har conſtitueret ſig, aabner Kongen, eller den, Han dertil beſkikker, dets Forhandlinger med en Tale, hvori Han underretter det om Rigets Tilſtand og de Gjenſtande, hvorpaa Han iſær ønſker at henlede Storthingets Opmærkſomhed. Ingen Deliberation maa finde Sted i Kongens Nærværelſe. Storthinget udvælger blandt ſine Medlemmer en Fjerdepart, ſom udgjør Lagthinget; de øvrige tre Fjerdeparter danne Odelsthinget. Hvert Thing holder ſine Forſamlinger ſærſkildt og udnævner ſin egen Præſident og Secretaire.

§. 75.

Det tilkommer Storthinget:

a) at give og ophæve Love; at paalægge Skatter, Afgifter, Told og andre offentlige Byrder, ſom dog ej gjelde længere end til 1ſte Juli det Aar, da et nyt ordentligt Storthing er ſamlet, med mindre de af dette udtrykkeligen fornyes;

b) at aabne Laan paa Rigets Credit;

c) at føre Opſyn over Rigets Pengevæſen;

d) at bevilge de til Statsudgifterne fornødne Pengeſummer;

e) at beſtemme, hvormeget aarligen ſkal udbetales Kongen og Vice-Kongen til deres Hofſkat, og at faſtſætte den Kongelige Families Apanage, ſom dog ikke maa beſtaae i faſte Ejendomme;

f) at lade ſig forelægge den i Norge værende Regjerings Protocol og alle offentlige Indberetninger og Papirer, (egentlige militaire Commando-Sager undtagne) ſamt verificerede Afſkrifter eller Extracter af de hos Kongen ved den Norſke Statsminiſter og de i Sverrige værende tvende Norſke Statsraader førte Protocoller, eller de ſammeſteds fremlagte offentlige Papirer;

g) at lade ſig meddele de Forbund og Tractater, Kongen, paa Statens Vegne, har indgaaet med fremmede Magter, med Undtagelſe af hemmelige Artikler, ſom dog ej maae ſtride imod de offentlige;

h) at kunne fordre Enhver til at møde for ſig i Statsſager, Kongen og den Kongelige Familie undtagne; dog gjelder denne Undtagelſe ikke for de Kongelige Prindſer, forſaavidt de maatte beklæde andre Embeder end Vice-Kongens;

i) at revidere midlertidige Gage- og Penſions-Liſter, og deri gjøre de Forandringer, det finder fornødne;

k) at udnævne fem Reviſorer, der aarligen ſkulle gjennemſee Statens Regnſkaber og bekjendtgjøre Extracter af ſamme ved Trykken, hvilke Regnſkaber derfor ſkulle tilſtilles disſe Reviſorer hvert Aar inden 1ſte Juli;

l) at naturaliſere Fremmede.

§. 76.

Enhver Lov ſkal førſt foreſlaaes paa Odelsthinget, enten af dets egne Medlemmer, eller af Regjeringen ved en Statsraad. Er Forſlaget der antaget, ſendes det til Lagthinget, ſom enten bifalder eller forkaſter det, og, i ſidſte Tilfælde, ſender det tilbage med tilføjede Anmærkninger. Disſe tages i Overvejelſe af Odelsthinget, ſom enten henlægger Lovforſlaget, eller atter ſender det til Lagthinget med Side:Kongeriget Norges Grundlov antagen den 4de November 1814.djvu/31 Side:Kongeriget Norges Grundlov antagen den 4de November 1814.djvu/32 Side:Kongeriget Norges Grundlov antagen den 4de November 1814.djvu/33 Side:Kongeriget Norges Grundlov antagen den 4de November 1814.djvu/34 Side:Kongeriget Norges Grundlov antagen den 4de November 1814.djvu/35 Side:Kongeriget Norges Grundlov antagen den 4de November 1814.djvu/36 Side:Kongeriget Norges Grundlov antagen den 4de November 1814.djvu/37 Side:Kongeriget Norges Grundlov antagen den 4de November 1814.djvu/38 Side:Kongeriget Norges Grundlov antagen den 4de November 1814.djvu/39 Side:Kongeriget Norges Grundlov antagen den 4de November 1814.djvu/40 Side:Kongeriget Norges Grundlov antagen den 4de November 1814.djvu/41 Side:Kongeriget Norges Grundlov antagen den 4de November 1814.djvu/42 Side:Kongeriget Norges Grundlov antagen den 4de November 1814.djvu/43 Side:Kongeriget Norges Grundlov antagen den 4de November 1814.djvu/44 Side:Kongeriget Norges Grundlov antagen den 4de November 1814.djvu/45 Side:Kongeriget Norges Grundlov antagen den 4de November 1814.djvu/46 Side:Kongeriget Norges Grundlov antagen den 4de November 1814.djvu/47 Side:Kongeriget Norges Grundlov antagen den 4de November 1814.djvu/48