Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegial-Breve for Norge i Tidsrummet 1660–1813/1662

Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegial-Breve for Norge i Tidsrummet 1660–1813

Utgitt av Fr. Aug. Wessel-Berg, J. W. Cappelen, 1841 (Første Bind, s. 13–27).

1662.

9 Januar. Privilegium for Georg Orse paa et Staalverk i Brunlaug-Lehn paa Næsset ved Helleset, og ingen flere Staalverker i Norge anrettes^[1].

6 Febr. Bevilling, at Indvaanerne i Flensborg maae, lige med andre Undersaatter, beseile de Russiske Havne norden om Vardøhuus, dog med Kongens sær Pas hvert Aar.

19 Febr. Rescr. (til Borgermester og Raad, i Bergen og i Throndhjem), ang. at Byens Privilegier skal overholdes i Henseende til Handel paa, samt rigtig Vægt og Maal i Nordlandene, (da disses Indbyggere have klaget derover, især høie Priser paa Varer, som tilbringes)^[2].

19 Febr. Rescr. (til Throndhjems Capitel), ang. Øxnæs, Langenæs, og Sortelands Kirkers^[3] Vedligeholdelse af de Canniker, som deres Indkomster annamme.

20 Febr. Rescr. (til Lehnsmændene i Norge), ang. at brøstfældige Kirker skal strax af dem, som Kirketienderne nyde, repareres.

24 Febr. Rescr. (til Biskoppen i Throndhjem, Mag. Erik Bredal), ang. hans Fritagelse for Visitats i Finmarken, naar den ved en gudfrygtig og dygtig Provst af Nordlandene forrettes.

3 Marts. Aabent Brev, at Laugmændene i Throndhjems Lehn skal ydes sædvanlig Laugmands-Told og Mikkels-Korn, og Tolden, naar Kongens Anpart Tiende tages, (da det blev negtet, endskjøndt Forordninger af Kongens Farfader og Fader det byde)^[4]

10 Marts. Rescr. (til Hannibal Sehested, det Toldforvalterne at forstændige), ang. at Hertug Christian Adolf af Sønderborg hans Undersaatter maae i Kongens Riger og Lande nyde samme Frihed med Tolden som Kongens egne Undersaatter^[5].

13 Marts. Resc. (til Capitlerne i Danmark og Norge), ang. inden en Maaned paa Rentekammeret at indskikke Jordebog paa alt Capitlets Gods, deres Navne som dermed beneficerede ere, saa og Fortegnelse paa alle Capitel-Inventarier, være sig Residentser og Andet, samt paa Prælaturer, Præbender og Vicarier.

29 April. Aabent Brev om Bordhandelen (som i Throndhjems Lehn, Romsdalen undtagen, Hans Trulsen var overdragen) at være fri for Saug-Eiere og Brugere, (da Hiint var skadeligt, og han solgte under den Taxt, som af ham og de fornemste Dælehandlere skulde sættes, hvad de Fremmede for Saugbord give skulde^[6].

24 Mai. Forordning om Løn, Gaarde, Skriverpenge og Skiftesalarium for Sorenskriverne i Norge (eftersom der om Saadant er imellem dem og Almuen falden Uenighed).

Sorenskriveren skal herefter som tilforn nyde 4 Skl. af hver fuld Gaard, samt 2 Skl. af hver halv eller øde Gaard^[7]. Desforuden har Kongen bevilget enhver Sorenskriver efter Recessen^[8] en Gaard paa 4 Skpd. Tunge (eller saavidt af andre Slags Varer eller Landskyld derimod bør at regnes,) fri for Landgilde^[9], Skydsfærd, Ægt og Arbeide, udi hans Skriverie; og skal den ganske Almue sammesteds contentere Jorddrotten for foreskrevne Landskyld^[10]. Af Brevpenge skal Sorenskriveren nyde halv saameget som Laugmændene^[11]. Paa Arveskister skal fornævnte Sorenskriver efter den forrige gjorte Determination nyde i det Høieste 2 Rdr. eller mindre, af Boens Formue^[12].

7 Juni. Rescr. (til Statholderen Iver Krabbe), ang. at han skal Kongens Fiskal Jacob Madsen (som erfares at stevne almindelig, og usædvanlige Inqvisitioner over et heelt Fogderie at anstille, der er til Uro, og ei til Regjeringens Fremtarv) Sligt forbyde, og hans Forklaring der-over tage.

10 Juni. Confirmation paa en Anordning om Stolestader og murede Grave i Christianias Kirke^[13].

22 Juni. Bevilling, at Throndhjems Indvaanere skal herefter alene nyde Handel og Seilads i de fire Sølehne, nemlig Romsdalen, Nordmør, Fosen og Nummedalen, imod at forsyne dem med det Fornødne. (Eftersom dem var til Skade, at Bergens Borgere den 7 Octbr. 1660 med dem var deri forundt fælles Handel^[14].

8 Juli. Rescr. (til Kammer-Collegium), ang til Toldstederne at udstæde Ordre om 4 Rdr. Told af hver Tønde Sæbe, som fra fremmede Steder i Kongens Riger og Lande indføres.

14 Juli. Confirmation^[15] paa de et Kobberverk i Meldalen imellem Lykken og Fagerlien under 23 Mai 1657 givne Privilegier^[16], (da forundte efter Participanternes Ansøgning, saasom den allerhøjeste Gud Riget Norge med underskedlige Bergverker og Erts rigeligen har velsignet, og endnu daglig velsigner, saavelsom nylig i Meldalen, imellem Lykken og Fagerlien udi Throndhjems Lehn nogen Kobber-Ertsgange og Fundgruber er befundet, hvilke Participanterne derudi agte at bruge, og med Arbeidere og Folk samt andre Nødvendigheder forsyne, desligeste ogsaa næst Guds Hjælp paa egen Bekostning og Forlag til continuerligt Realverk at ville indføre og fortsætte).

§ 1. Bemeldte Lykkens Bergverk skal følge foreskrevne Participanter og deres Arvinger til evindelig Brug og Eiendom, og dem uden nogen Mands Paatale, Hinder eller Indpas, i hvad Maade det og være kan, være tilladt, samme Bergverk herefter at nyde og bruge, saa og derover at skalte og valte, som de sig bedst og tjenligst eragte; dog skal de derimod være tiltænkte, foreskrevne Bergverk efter sædvanlig Bergordnings-Maneer at fortsætte. § 2. Dem forundes tre Mile fra Gruben at regne i alle Hjørner, og det rundt omkring udi Circumferents om den Grube, som nu funden er, udi hvilken Circumferents de maae nyde alle Kongens og Kronens saavelsom Lehnets Skove, Strømme og Elve, som de bedst veed og kan; dog maae bemeldte Participanter ikke komme Indsets-Hytte nær paa fire Miil, paa den Side, Sted og Hjørne, som bemeldte Hytte nu er liggende. Men herforuden skal ingen andre i bemeldte Lykkens Circumferents, end forskrevne Participanter, være tilladt nogen Erts eller Fundgruber udaf hvad Metal det og være kan, gamle eller nye Gange, saavelsom Skove, Fosser, Vandfalde at nyde eller til Brug bevilges og optages, undtagen forskrevne Participanters egen Consents og Tilladelse, men dem alene at være tilladt saadant at opsøge, skurve og skurve lade og til Brugs optage og fortsætte. § 3. Alt det Folk, hvormed Grube og Hytter nødtørftig belægges og forsees af hvad Nation det og være maa eller kan, maa altid være frie for Skat, Udskrivning og anden Besværing. § 4. Alle Gruber, Smelt-Hytter, HammerMoller og alle andre Huse, som bemeldte Lykkens Participanter paa egen Bekostning allerede have opbygt, eller herefter opbygge lade, skal dem eller deres Arvinger for Eiendom tilhøre, saalænge de samme Verk efter Berg-Maneer bruge og fortsætte. § 5. Dersom og bemeldte Participanter skulde foraarsages Hytter eller Hammere udenfor tre Miles Circumferents andensteds at henlægge, vil Kongen dertil forunde dem, naar derom anmodes, fornøden Skov, Vand, Elve og Strømme paa de Steder, hvor det Ingen kan være til Skade, eller kan haves udi Eiermandens Minde. Hvis Kul, Sæt- og Røst-Veed saavelsom Bygnings-Tømmer, eller alt andet Tømmer, som til bemeldte Kobberverk behøves, maae Participanterne, uden nogen Afgift, udi Kongens, Kronens og Lehnets tre Miles Circumferentser omliggende Skove frit hugge lade, og ingen Anden være tilladt i samme Skove noget Saug- eller andet Tømmer at hugge eller fælde lade, Participanterne til Skade, under samme Tømmers Confiscation om det betrædes, eller anden vedbørlig Straf til Participanterne, men de alene bemeldte Skove til Verkets Fortsættelse at maae nyde og bruge. Participanterne bevilges 4 Aars Frihed paa Tiende-Kobberet; dog skal imidlertid, saavelsom altid, den tilbørlig Told af hvis Kobber, som af Riget udføres, rigtig erlægges, eftersom den allerede paabudet er eller herefter paabydes kan. § 7. Alle^[17] Kongens og Kronens Bøndergaarde der ved Verket beliggende, eller og saa mange som 16 Skippund Landskyld kan bedrage, skal være forpligtet til Verket alene for billig Betaling at tjene med Arbeide, og at gjøre Til- og Fra-Førsel naar behøves, hvilke Gaarde skal være frie for Skyds og Udskrivning, som hos andre Verker brugeligt er; men dersom een eller flere af saadanne Gaarde til Verket kunde behøves, da maae saadanne Gaarde Participanterne forundes for første Bygsels Erlæggelse til Bønderne og den sædvanlige aarlig Rettighed til Konen og Kronen; og dersom nogen Klage enten om Betaling eller i andre Maader af nogen af Parterne kunde foraarsages, da Kongens Lehnsmand derudi at midle; til hvilken Ende en vis og billig Taxt skal sættes, hvorefter de sig paa begge Sider have at rette. § 8. Hvad til Folkenes Underholdning der ved Verket og Livsmiddel behøves, bevilges frit for Told og Accise, som paa andre Bergverker brugeligt er; dog at derunder ingen Prætext af Handel, Kjøbmandskab eller Forprang drives eller søges, under Godsets Confiskation og samme Friheds Fortabelse. § 9. Dersom nogen nye Ertsgange i den Circumferents, som før er meldt, skulde findes, hvor ingen Elve eller Strømme var hos, ei heller Nødtørftighed af Skov til Hytter at anlægge, den forrige uden Skade, hvorudover samme Erts til andre Strømme og Skove skulle henføres, da skal den, som saadan Erts finder, Participanterne først tilbyde, om de ham derfor Første Finde-Rettighed efter Forordningen^[18] tilbørligen vil fornøie, og dem det da frem for nogen Anden at nyde, samt frit for, samme Erts, paa hvilke Steder dem lyster og Andre kan være uden Skade, at henføre, og sig til Nytte gjøre. Men, dersom de en saadan Finder for bemeldte funden Erts ikke paa Bergmands Maneer vil fornøie, da stande Finderen frit for saadan Erts til Andre at sælge, som det af den privilegerede Circumferents ville bortføre og forbruge, og De, som det overlades, skulle, naar Over-Berg-Amtet derudi har kjendt, om det foruden det Lykkenske, som det ældste, Verks Skade skee kan, samme nye Verk derefter bygge og bruge; dog skal det ingen Fremmed være tilladt, sig med noget af saadan funden Erts, Metal eller Mineralier udi forbemeldte privilegeerte Circumferents at befatte eller tilegne, førend det Participanterne udi dette Verk først tilbudet er, og de sig erklære, om de selv vil bruge eller ikke, paa det at Intet, som kommer for Dagen, skal blive undertrykt og beliggende, men, det meste muligt er, forhjælpes og til Brug bringes. Men, dersom Guds Velsignelse enten af Sølv, Guld eller anden kostelig Erts eller Mineralia (Kobber, Bly og Jern undtagen) lader sig tilsyne i bemeldte 3 Miles Circumferents, da skal Kongens Villie og Mening af Participanterne derefter fornemmes, og siden dermed forholdes efter den Anordning, som Kongen derom lader give. — Disse oven specificerede Puncter og Bergverks-Privilegier har Kongen forundt og bevilget bemeldte Participanter paa fornævnte Bergverk, hvorved Kongen og dem for Sig og Sine Arvinger, efterkommende Konninger udi Danmark og Norge, og deres Arvinger og Efterkommere eller hvem som det med deres Minde haver, vil forsvare og haandhæve, saa længe de efter Berg-Anordningen Verket tilbørligen fortsætte, saa og den tilbørlig Tiende og Tolds Rettighed efter bemeldte Privilegiers Indhold rigtigen erlægge. Og skal Statholderen i Norge saavelsom andre Kongens Befalings-Mænd disse Privilegier, naar de dermed besøges, i alle Maader som foreskrevet staaer efterfølge, paa Kongens Vegne derover holde, og dessen Participanter derved haandhæve og forsvare, udi alt hvis dem eller samme deres Verk derimod kan være til Hinder eller Forfang i nogen Maader, under Kongens Hyldest og Naade.

18 Juli. Rescr. (til Anders Christophersen)^[19], ang. til de Kirker i Throndhjems Lehn, hvor ingen Bibler findes, af Kirkens Indkomst at lade (for den Priis Biskoppen Mag. Bredal sætter) bekoste og forskaffe Bibler til Præsternes Brug og bestandig Forblivelse ved Kirkerne.

19 Juli. Aabent Brev, at Titus Bulche, som er overdraget Inspection med Alt, Kirkerne og Præsteboelene^[20] i Norge angaaende, skal af Enhver derom gives Underretninger, og (Bekostning at spare) paa sine Omreiser til Kirkernes Besigtelse godtgjøres 12 ß. pr. Miil paa hver Hest af de 1000 Rdr. som Stiftsskriveren i Throndhjem til Kirkerne giver^[21].

23 Juli. Rescr. (til Henrik Müller, Selius Marselius, Jonas Trellund og Herman Jæger), ang. at give Betænkning om en Trafiqve imellem Danmark og Norge paa den ene, samt Frankrige paa den anden Side, at oprette ved Udvexling af de paa hvert Sted faldende Varer (her Skibstømmer, Korn, Stok- og saltet Fisk, Kjød, Jern, Kobber, hist Viin, Salt og Eddike), hvortil Kongen Anledning gives.

30 Juli. Privilegier for Kjøbstæderne og deres Indbyggere udi Norge^[22].

Gr. Eftersom Kjøbstædernes Indbyggere i Norge lade andrage, at dem imod Kongl. Benaadinger skee Indpas: da, paa det Borgerskabet ved denne Arve-Regjering kan komme paa Fode, har Kongen ladet efterskrevne Artikler forfatte, hvorefter alle Vedkommende sig kan have at rette:

§ 1. At de Haandverksfolk, som ikke nødvendig paa Landet behøves, og Landsloven ei tillader^[23], skal flytte til Kjøbstæderne^[24]; men hvad Vertshuse paa Landet er anbelangende, som ligge noget vidt fra Kjøbstæderne, skal til reisende Mænds Nødvendighed forblive^[25]. § 2. Trælast-Handelen skal hos Borgerskabet alene forblive; dog at ingen for vidt fra Kjøbstæderne boende skal derved være betvungen sin Last did at føre, men Borgerskabet ved deres Factorer^[26], paa de vidt afliggende Steder, Lasten skal lade kjøbe, og Eiermændene saa billig Værd derfor give, saa Ingen i ringeste Maader derover skal have Føie at klage: og skal Kjøbstæderne providere dem, som paa Landet boe, med al Fornødenhed, for billig Betaling, saa at dem Intet til deres Ophold og anden fornøden Udgift kunde mangle, saa vidt de for deres Lasts Salg kunde bringe til Veie. § 3. Ingen, som Varer fra Landet til Marked ud til Kjøbstæderne fører, skal sig under høieste Straf tilfordriste, samme Varer andensteds i Byerne, end paa Torvet, efter Landsloven^[27] til Enhvers Kjøb i Almindelighed at sælge. § 4. Alle fremmede Kjøbmænd, som sig hidindtil udi Landet Aaret igjennem have opholdt, til at udprange deres Varer udi Smaapluk, skal herefter være forbudet længere der at forblive, end de Skibe, med hvilke de til Landet ankomme, der ere, og imidlertid deres medhavendes Varer ikke at sælge kjøbmandsviis og udi Stykke-Tal^[28]. § 5. Den, som noget Huus udi Kjøbstæderne eier og ei deri boer, bør billigen at betale den Contribution, som paa Gaardene og Husene egentlig er lagt; men den deri boer og Gaarden leiet haver, contribuerer efter sin Næring; men de, som nogen øde Pladse have i nogen By, skal være tiltænkte dem at opbygge, eller afhænde til dem, som bemeldte Pladse inden 6 Aar kjøbe ville, saafremt de ikke skal være forfaldne Kongen og Byen til lige Dele; dog hermed ikke meent de Byer, som nyligen af Ildebrand ere beskadigede, hvilke Pladse til Kongens Befalingsmænd eller næste Nabo for billig Betaling først skal tilbydes^[29]. § 6. Kongens Byfoged i Fiscalens Sted skal tilbørligen tale paa hvis som begaaes imod ulovlig Handel og Privilegier, saa at Enhver for sine tilbørlige Dommere søges, og Bøderne, som der falde, udgives efter de derom paabudne Forordninger. § 7. Borgermesters og Raads Domme skulle inden 2 Aar efter deres Afsigt for deres Overdommer indstevnes, eller siden at blive ved Magt og upaatalte^[30]. § 8. Naar nogen Udenbyes Borgerskabs Arve-Skifte forrettes, da skal Byfogden, Byskriveren og forordnede Middel af de Kjøbstæder, under hvis Privilegier de ere, det forrette, eftersom Borgermester og Raad skal svare for de Umyndige, som efterlades. Iligemaade skal og de Borgere, som bevilges uden Byerne at boe, udi deres levende Live svare og tiltales for Borgermester og Raad der sammesteds^[31]. § 9. Byfogden skal herefter ligesom i Danmark dømme i smaa Sager, og forsvare deres Domme for Borgermester og Raad hver i sin Kjøbstæd^[32]. § 10. Og paa det at Byerne kan have Noget vist at rette sig efter, bevilges og tillades hermed, at den danske Stads-Ret maa i Byerne bruges, indtil Kongen derom anden Anordning lader gjøre^[33]. § 11. Den Forordning, som Anno 1588 om Stoddere og Betlere udgangen er, skal indtil videre Anordning tilbørlig holdes^[34]. Dog vil Kongen Sig Selv have forbeholdet, disse foreskrevne Punkter og Artikler, efter Tidernes Leilighed, at forandre, som Han selv naadigst for godt befinder.

30 Juli. Christiania Kjøbstæds Privilegier^[35].

Af synderlig Gunst og Naade har Kongen taget, annammet og undfanget, og nu med dette Aabne Brev tager, annammer og undfanger Sin Kjøbstæd Christiania udi Norge med Borgermestere, Raadmænd og menige Borgere sammesteds udinden sin Kongelige Hegn, Værn, Fred og Beskjermelse, besynderligen at ville beskjerme, forsvare og fordægtige^[36] til alle Rette. Sammeledes, af samme Gunst og Naade fuldbyrder og stadfæster Kongen nu med dette Aabne Brev alle de Friheder og Andet, som fremfarne Konger, samt Han Selv før denne Sin Regjerings Forandring dem stadfæstet haver (paa Opslo lydende), ved deres Fuldmagt at blive udi dens Ord, Puncter og Artikler, og herefter at forstaaes Alle og Enhver om Christiania, eftersom de i alle Maader udvise og indeholde, efter Kongens Hr. Faders og eget forrige udgivne Brevs Lydelse, saavidt de hidindtil i lovlig og uforanderlig Observants været have, og ikke stride mod Kongens itzige souveraine Arve-Regjering. — Og til bemeldte Christianiæ desto bedre Flor og Tiltagelse vil Kongen alt Kjøbmandskab paa Landet alvorligen have forbudet, saa at ingen Præster eller Fogder paa Landet noget Kjøbmandskab herefter maae bruge; ikke skal Borgerne maae bruge nogen Mascapie med fremmede Fogder, Skrivere og Præster eller deres Tjenere, langt mindre med Bønder eller løse Karle; men, dersom nogen Borger i saadant Landprangerie antræffes, da Varerne at være forbrudte i 3 Dele, een til Kongen, den anden til Byen og den tredie til den, som det aabenbarer. Bønderne udi Lier og paa Eger deres Handling med Fremmede skal være afskaffet, og forbudet store Bjelker her at hugges og føres til Ladestedet^[37]. Iligemaade ogsaa, at alt Land-Kjøbmandskab og Landbrug for Borgerskabet skal være afskaffet, uden en Reise fra Byen udi Høsten at kjøbe Slagte-Fæ. Og eftersom billigt eragtes, at Enhver sit lovlige Tilkrav tilrette forhjælpes, da skal Fogderne paa Landet ikke maae være Borgerskabet forhinderlige i deres retmæssige Gjelds Fordring hos Bonden. Dersom Nogen sig skulde fordriste, Byens Vagt at overfalde, eller i andre usømmelige Gjerninger betrædes og paa ferske Gjerninger angribes, da skal Saadanne for fine tilbørlige Dommere og til sit rette Værnething for sine Bedrifter søges og tiltales til Straf som vedbør. Og eftersom beklages, at Byens Mark ved Tørvegrøft forgraves, da skal Ingen herefter være tilladt uden Øvrighedens Villie og Minde Tørvene at grave paa Byens tilhørige Mark. Dersom nogen Borger skulde findes, som sig modvillig udi sin Anpart af paabudne Contributioner at udgive skulde anstille, da maa saadanne overhørige Borgere pantes; men om nogen af dem, som ikke under Byens Ret er, skulde sidde overhørige til Kongen og Byen at udgive hvis dem med Rette bør, da skal Saadant Kongen tilkjendegives, paa det at tilbørligt Middel, til Saadant at remedere, kan angribes^[38]. Dersom Nogen sig skulde tilfordriste, Byens Øvrighed med Skiends-Ord eller paa andre utilbørlige Maader at antaste eller overfalde, da bør saadan En tilbørligen derfor tilrettesættes, og ved ordentlig Proces efter Landsloven straffes^[39]. Det eragtes ogsaa billigt, at Alle og Enhver, som Huse og Gaarde i Byen have, lige ved andre i Byen boende proportionaliter contribuere og udgive til Byens Tjenere, Vandposterne^[40], Gadernes og andre Byens Fornødenheder at underholde, som de selv tilligemed nyde og have Gavn af^[41]. Naar noget Kjøbmands-Gods eller Varer i bemeldte Christiania confisqveret vorder, da maa den, som det fradømmes, for billig Priis, og saasom en Anden derfor giver, vel samme sine confisqverede Varer igjen nyde (med mindre Kongen Selv dem lader begjere. eller have vil); dog at den ordinaire Told deraf erlægges^[42]. Efterdi og de Fremmedes Handel præjudicerer Borgerne og Kræmmerne i bemeldte Christiania, da vil Kongen, at ingen fremmede Kræmmere maae med smaa Vægt eller Maal handle eller sælge deres Varer her i Byen, videre end 14 Dage ved Korsmisse-Tider, saa og 14 Dage om Høsten aarligen^[43]. Og paa det at bemeldte Christiania kan have Noget vist at rette sig efter, bevilges og tillades hermed, at den Danske Stads-Ret^[44] maa der i Byen holdes og bruges, indtil Kongen derom anden Anordning lader gjøre. Dog vil Han sig have forbeholdet, disse fornævnte Artikler efter Tidernes Leilighed at forandre, som Han Selv naadigst godt befinder. Forbydes Alle, hvo de helst ere eller være kunde, særdeles Hans Fogder, Embedsmænd og alle Andre fornævnte Kjøbstæd Christiania med Borgermestere, Raadmænd og menige Borgere der sammesteds herimod, eftersom foreskrevet staaer, at hindre eller i nogen Maade Forfang at gjøre.

30 Juli. Bergen Kjøbstæds Privilegier^[45].

Af synderlig Gunst . . . . . . . .^[46] souveraine Arve-Regjering. Desligeste, eftersom bemeldte Bergens Borgere sig beklage, at de Fremmede, som Handel paa Havnene og i Byen drive, præjudicere, da vil Kongen, at ingen Fremmede nogen Varer maa føre andensteds end til Kjøbstæderne, og med intet Andet handle paa de tilladte Havne, end med rede Penge; desligeste ogsaa, at alle Varer, som i Bergenhuus-Lehn falde, skal føres til Bergen, under Confiscation af de Varer, som paa forbudne Steder ud- eller ind-føres^[47]. Skal ei heller være tilladt nogen Tolder, Foged, Præst, Embedsmand og Skriver nogen Handel eller Kjøbmandskab at bruge. Ingen, som ikke er Borger i bemeldte Bergen, maa der i Byen lade sig bruge som Mægler eller Factor for Fremmede, Fremmedes Gods som Factor anderledes end udi Gros til Borgerne at sælge. Og, naar for Bergens By findes dygtige Skibe, som der i Byen hjemme høre, og ville seile for saadan Fragt, som Fremmede forundes, maa ingen fremmede Skibe fragtes, førend Borgernes Skibe befragtede ere^[48]; dog skal Borgerne hermed ei være formeent deres Varer at sælge til hvem dem lyster, saalænge som Borgernes Skibe ligge i Lading. Alle Skindkræmmernes Haandtering, som for Byen er skadelig, skal være afskaffet, saa at Ingen maa betinge eller kjøbe nogen Varer af Jagter eller Baade uden for Skotland, førend de ere komne og sig enten for Anker eller Landtoug fast have gjort. Ingen, som bruger aaben Krambod, maa udfare paa Salterie eller anden Handel i bemeldte Bergenhuus-Lehn; dog maa hver, som lyster, om Høsten udfare efter Slagtefæ til sit eget Behov, men ikke til Forprang; ikke heller skal være formeent en Haandverksmand, som sit forrige Haandverk forlader, anden lovlig Næring at søge og bruge efter hans eget Tykke. Bønderne skal være formeent Staver til Fiskeriet af Landet at udføre; og ikke være bevilget, i deres Leiemaal at hugge uden Jorddrottens Villie eller Bevilling videre end Loven tillader. Og skal alt Landprangerie og ulovligt Forkjøb fra andre Steder der i Lehnet aldeles være forbudet og afskaffet. Dog vil Kongen Sig have forbeholdet . . . . .^[49] Forfang at gjøre.

30 Juli. Throndhjem Kjøbstæds Privilegier^[50].

Af synderlig Gunst. . . . . . .^[51] souveraine Arve-Regjering. — Og til bemeldte Throndhjems desto bedre Flor og Tiltagelse vil Kongen, at alle Udliggere paa Landet skal afskaffes, saa at ingen Borgere herefter paa Landet skal maae residere, men Alle flytte til Throndhjems By, og der bygge, under vilkaarlig Straf som Kongl. Mandaters Overtrædere. Desligeste skal alt det skadelige Landprangerie af Bissekræmmere og Uprivilegerede alvorligen være forbudet, saa og Præste-Tjenere, Bønder, Væremænd og Bergverks-Folk være formeent med Bonden paa Landet at handle, men saadant Kjøbmandskab udi Byen at skee. Og paa det Næringen iblandt Borgerskabet saaledes kan deles, at den Ene saavelsom den Anden deraf tilbørligen kunde leve, da skal ingen Borger i Throndhjem, som holder aaben Krambod, maae seile paa Nordlandene, og tvertimod de, som seile paa Nordlandene, ikke at maae holde aaben Krambod der i Byen. Throndhjems Borgere, som have af Arilds Tid havt deres Leie og Tilhold udi Nordlandene med deres Handel og Kjøbmandskab, maae den uformeent bruge; uden Jorddrottens, Leilændingers, Fogders eller Andres Forandring, naar Bonden ikke imod Landsloven forhindres^[52]. Dog skal Ingen formenes, Borgerskab der i Byen at tage, naar han vil boe i Byen, der holde Dug og Disk, og efter sine Vilkaar bære Byens Tynge, lige med andre sine Medborgere, helst naar han fremviser rigtig Afsked fra de Steder, som han kommen er. Men ingen Fogder Nordenfjelds maa tilstædes at tage Borgerskab i Throndhjem, saalænge han der Foged-Bestillingen betjener. Med udlændiske Skibe at beseile Nummedal og Helgeland skal forholdes efter den Norske Told-Ordinantse^[53]. Fedevarers ulovlige Udførsel skal alvorligen være forbuden, og dermed efter Norges Lov forholdes^[54]. Eftersom og erfares, at Ørkedalen ikke skal ligge uden tre Miles Vei fra Throndhjem, da er Kongen tilfreds, at det Marked, som i Ørkedal nu holdes, maa, Byen til Bedste, did transfereres^[55]; saa og, at hver Løverdag maa aarligen holdes af næste omliggende Bønder et ugentligt Axeltorv i Throndhjem, dog at Ingen, som ikke vil didkomme, dertil tvinges^[56]. De, som formedelst Ildebrand øde Pladse ved almindelige Gader have, og dem til Hauger forbruge, skal tiltænkte være, slige Pladse enten selv inden tre Aars Forløb at bebygge med sædvanlig Huse- og Kjøbstæds-Bygning, eller dem til Andre inden bemeldte Tid at sælge, under bemeldte Pladses Forbrydelse. — Dog . . . . . .^[57].

30 Juli. Stavanger Kjøbstæds Privilegier^[58].

Af synderlig Gunst . . . . . .^[59] souveraine Arve-Regjering. — Kongen vil og alvorligen og strengeligen have forbudet og afskaffet alt den Landprangerie og Brug, som paa Landet i Stavanger Amt findes og begaaes; men alle Varerne, som paa Landet falde, saavelsom andre der til Lehnet ankommende Varer at føres til Stavanger By, og der sælges. Der maa og i bemeldte Stavanger By hver Løverdag holdes en Torvedag af de næste omkringliggende Bønder, dog at Bønderne mod deres Villie eller Beleilighed ikke tvinges dertil, eller formenes at føre deres Varer til Byen og dem sælge andre Dage i Ugen, naar dem lyster. — Dog &c.^[60].

30 Juli. Tønsberg Kjøbstæds Privilegier^[61].

Af synderlig Gunst . . . . . .^[62] souveraine Arve-Regjering. — Desligeste, eftersom befindes, at Laurvigen ligger inden tre Mile af Tønsbergs-District, da confirmeres og stadfæstes hermed forrige Privilegier, saa at bemeldte Tønsberg Byes Indvaanere alene maae nogen Handel drive udi den Strøm Lougen, eftersom bemeldte Strøm ogsaa befindes inden de 3 privilegerede Miles District. Ei heller maae de andre Havne og Strande 3 Mile nær Byen (Laurvigen undtagen) af Andre beboes og beseiles; men hvis ovenfor liggende Lands Last, som udi Hedrum Sogn, Laurdal og Sandsvær, ei andensteds end til Tønsberg og Laurvigen at udføres. Alle Strandsiddere inden det bevilgede Tønsbergs District skal tage Borgerskab i bemeldte Tønsberg, Borgerskabet at flytte til Kjøbstæden, under tilbørlig Straf. Dog &c.^[63].

30 Juli. Skeen Kjøbstæds Privilegier^[64].

Af synderlig Gunst . . . . . .^[65] souveraine Arve-Regjering. — Til Byens Bedste bevilges og tillades ogsaa hermed et almindeligt aarligt Marked der i Byen den 20 Sept. og St. Mikkelsdag^[66]. Alt Landprangerie udi Thellemarken, eller andensteds udi Byens Frihed og bevilgede District, skal være alvorligen afskaffet under Godsets og Varernes Forbrydelse. Al Handel med Trælast og andre Varer, som kan falde paa 3 Mile langs Søkanten, skal Skeens Borgere alene forundes, saavidt den ingen anden Kjøbstæd i sin bevilgede Frihed præjudicerer. Alle Skibe, som have Varer inde, skal ikke maae sælge dem i nogen Udhavn udi Smaapluk, men skal føre dem til Skeen^[67], saavidt fra som bemeldte Byes bevilgede rette District sig rækker. Alle Strandsiddere der i Amtet skal tage Borgerskab i Skeen^[68]. — Dog &c.^[69].

30 Juli. Frederiksstad Kjøbstæds Privilegier^[70].

Af synderlig Gunst . . . . . . . .^[71] souveraine Arve-Regjering. — Derhos bevilges og tillades hermed, at Hutillere og fremmede Kjøbmænds Handel skal der i bemeldte Frederiksstad være afskaffet, hvorover Øvrigheden der i Byen skal have tilbørlig Indseende, og til den Ende lade en Gang om Aaret paa Raadhuset oplæse i menige Borgerskabets Paahør de derom udgangne Forordninger, saavelsom Stads- og Sø-Rette. Der skal og Ingen være tilladt nogen Handel der i Byen eller andensteds deromkring at bruge, som ikke haver taget Borgerskab der i Byen, undtagen den Handel, som Fremmede en Gros der kan drive^[72]. Hvis Skatter og andre Udgifter, som der i Byen paalægges, skal ved uvildige Taxere-Borgere skee^[73]. De, som fare der paa Stedet, skal ligge ind til Byen. De uden bemeldte Frederiksstad værende Borgere skal flytte til Byen og den bebygge; men Brugen paa de Steder, hvor de fraflytte, have de ved deres Tjenere at fortsætte og forvalte lade^[74]. Øvrigheden i Byen haver at forordne vederheftige Umyndiges-Formyndere, som de selv ville svare til, saa at de Fattige og Rige vederfares hvis billigt og Ret er^[75]. Dog &c.^[76].

30 Juli. Christianssand Kjøbstæds Privilegier^[77].

Af synderlig Gunst . . . . . . . .^[78] souveraine Arve-Regjering. — Og til Christianssands des bedre Flor og Tiltagelse bevilges og tillades, at alle Ladepladse, vesten fra Byen fra Thornes^[79] og til Byen og siden fra Byen til Kaldvild-Fjord, Ingen undtagen, at skal være afskaffet, og ei andensteds herefter at maae losses og lades inden bemeldte Pladse end fornævnte Christianssand By alene under Varernes Forbrydelse, som andensteds, end for Byen, losses og lades. Al hvis Fisk, som fanges inden bemeldte Pladse omkring Byen, skal fersk did føres, og paa et vist Sted for Byen sælges, med mindre det ved Sommerens Hede eller Uveir forhindres, da grønsaltet til Byen at føres, under Varernes Forbrydelse. Alle andre Ladepladse uden forbemeldte Thornes og Kaldvild-Fjord inden Byens bevilgede Grændser skal være afskaffede, særdeles Flekkefjord med sine omliggende Indvige; dog undtages Mandal, Arendal og Øster-Risøer. Alle Slags fede og andre Varer, som falde inden Byens bevilgede Grændser, være sig oven ned af Landet eller Søkanten, skal føres til Byen, og der tilbørlig falholdes, naar de ikke udskibes, under Varernes Forbrydelse, den store Bjelkelast uudtagen, som indtages udi Kleven ved Mandal og Arendal og Øster-Risøer, indtil der kan findes Middel den ogsaa at bringe til Byen. Alle udlændiske Varer, som i Landet indkomme, skal ei andensteds end til Byen henføres og der udi Gros og store Partier sælges til dem, som dermed handle bør. Ingen maa optage eller paa de Havne, som inden Byens bevilgede Grændser beliggende ere, nogen Handel bruge, være sig Tjære, Bergverks-Handel eller andet saadant, Sølv, Guld eller andre deslige kostbare Mineralier, med mindre de ere Borgere i bemeldte Christianssand, eller af Kongen særdeles privilegerede ere, og at de eller deres Fuldmægtige boe og residere der i Byen. Og, paa det at Ege-Skoven desto bedre kan conserveres, da skal ingen uden Christianssands Indbyggere, inden bemeldte Christianssands bevilgede Grændser, være tilladt, Skuder eller Skibe at bygge, med mindre Kongen det selv befaler eller have vil, ei heller noget Skib eller Skude, som der er bygt, til Fremmede at sælges, førend de ere 15 Aar gamle^[80]. Og, paa det at den Fattige ligesaavel som den Rige Næring kan nyde, skal Enhver sig af sin Handel nære og underholde, saa at den, som bruger een Handel, sig ikke med den anden skal bemænge, men at hver Handel forbliver for sig, item Korn- og Brygge-Handel tilhobe, Rug- og grov Handel for sig, Kræmmerhandel for sig, Dogger- og Bankeskude-Fiskerier for sig^[81]. Kongen er og tilfreds, at der i Byen en Borgermester og 4 Raadmænd forblive herefter^[82]. Og, paa det at Commercen desto bedre kan tiltage, da skal der forordnes en Over-Kjøbmand for Handelen. Iligemaade skal der forordnes en Byfoged, som hver Onsdag ved otte Klokkeslet om Formiddagen skal dømme udi hvis Sager, som for ham blive indstevnede, og sin Dom videre for Borgermester og Raad, naar paastevnes, forsvare^[83]: der skal og være en Underfoged, som Kongens og Byens Interesse skal i Agt have. Herforuden skal og beskikkes en Overformynder for fader- og moderløse Børn, som kan have tilbørligt Indseende med deres Arve-Gods, foruden at have Omsorg tilligemed Sognepræsten, at Ungdommen bliver tilbørlig optugtet og oplært udi Gudsfrygt og dygtig Haandverk^[84]. En Byens Kæmner skal og forordnes, til samme Kæmners Bestilling forsvarligen at forestaae^[85]. Hvis ulovlig Handel, som ved Kjøbmandskab eller i andre Maader imod Byens Privilegier begaaes enten uden Byen eller inden dens bevilgede Grændser, skal af Underfogden paatales og ved Lov og Ret udføres^[86]; og hvis Bøder som deraf falde, vil Kongen sig have forbeholden den tredie Part, siden maa Byen nyde den anden Trediepart, og de Fattige den tredie. — Øvrigheden i bemeldte Christianssand maa alene nyde Eegs- og Grims-Gaarde med underliggende Eiendom (Odderøen undtagen, som efter Bevilling derfra er skilt) samt Skoven, item den liden Mølle, som paa sammes Eiendom er opsat, med hosliggende Stykke Eng^[87]; saa og for deres Embede i deres By at maae oppebære lade ligesaadan Accise som Borgermester og Raad i Christiania Kjøbstad^[88]. Der maa og i Byen anrettes et Hospital og Vertshuus. Oddernæs Kirke maa herefter forblive et Annex under bemeldte Christianssand, og af Christianssands Sognepræst betjenes^[89]. Det Laxe-Fiskerie, liggende udi Topdals Elv, Boens Fiskerie kaldet, maa ligge til bemeldte Christianssand By for sin sædvanlige aarlige Afgift til Kongen, dog at hvis som over den ordinaire aarlige Afgift vindes kan, skal forbruges til Skolen og Kirken, saavelsom dessen Betjente^[90]. — Dog . . . . . . .^[91].

30 Juli. Rescr. (til Statholder Iver Krabbe), ang. at tilrette hjælpe Borgerskabet i Christiania, naar Indqvartering, Grundskat eller andre Contributioner paakomme, som Geistligheden, Kongelige og Militairiske Betjente, hvilke Handel og Næring bruge, eller Huse i Byen have, vedkomme kunne; men dersom Nogen sig modvillig skulde betee, da Saadant Kongen at tilkjendegive^[92].

30 Juli. Bevilling, at Borgermester og Raad i Bergen deres naadigst bevilgede Løn for deres Bestilling, som er aarlig 2400 Rdlr., maae herefter oppebære og annamme udaf bemeldte Byes Lastpenge, saavidt som det sig bedrage kan, og Resten af den sædvanlige Viin-Accise og Prøv-Penge, som Borgermester og Raad i bemeldte By hidindtil altid skal have fulgt^[93]; desligeste at maae tilligemed de Fattige nyde og oppebære Ringe-Penge, som der i Byen udgives, hvorimod de skal holde dygtige Ringe paa alle fornødne Steder udi bemeldte Bergenhuus-Amts Havne-Steder^[94]; iligemaade maae de ogsaa annamme og oppebære den tredie Part af Byens Sage-Fald^[95].

5 Aug. Anordning om Skibes Liggesteder, Godses Maaling, m. M. om de Contoirskes Skibsbefragtning, Handel og Geseller i Bergen^[96].

Gr. Eftersom er blevet andraget, hvorledes Borgerskabet i Bergen udi adskillige Poster af Fremmede skal skee stor Indpas, deres Næring og Handel ikke til ringe Forhindring: da vil Kongen derom have saaledes forordnet,

At ingen fremmede Skibe, som komme fra tydske Steder, og de Contoirske ikke selv vedkomme eller tilhøre, maae ved Contoiret der sammesteds anligge, førend de paa Bergens Vaag deres Gods solgt og losset have^[97]. Herforuden skal alt Styrtegods maales ved Byens edsvorne Maalere^[98]. De Contoirske skal ei heller med usædvanlig Skibsfragt paa Holland eller Spanien, ei heller med Factorie eller fremmed Handel sig befatte; iligemaade skal og ingen Geseller tilstædes ved Contoiret, som ikke have rigtige Attester fra de Steder, som deres Herskab boer^[99].

5 Aug. Anordning, om Tugthuset i Throndhjem, at Indkomsten (ɔ: godvillige Gaver, Tavlepenge til de 3 store Høitider i Lehnet, 4 ß. af hver Gaard som bygsles, alle Ringepenge af Skibene, 6 ß. af hver Sqvat- og dobbelt af hver større Mølle, der Alt af Fogderne oppebæres) bør forpagtes, og med Forstanderen om hver Persons Fortæring accorderes, saa og Regnskaberne af Biskoppen med Byens Øvrighed og Sognepræsten forhøres. (Eftersom Huset moxen er ødelagt, fordi de tillagte Indkomster ere udeblevne)^[100].

12 Aug. Bevilling, at Churfyrsten af Sachsen maa sig lade tilforhandle hvis gemene Falke og Høge, som udi Danmark^[101] fanges eller bekommes kan.

13 Aug. Bevilling, at Borgermester og Raad i Throndhjem maae, foruden tillagte visse Løn, oppebære 1 ß. af hver Tønde Gods, som maales, en halv Ort af hver Læst Varer, som i Byen ind- og udføres, saavelsom hvis ved Borgerskabs Tagelse gives^[102].

25 Aug. Aabent Brev om Accise til Borgermesterne i Stavanger, samt om Paatale og Bøder, naar Byen i sine Privilegier fornærmes^[103].

Borgermesterne maae nyde 2 ß. af hver Tønde Gods, som ind-, samt 1 ß. af hver Dalers Værd, som ind- og ud-føres i Stavanger og dens District, undtagen af Trælasten og Varer som med denne udføres^[104]. Herforuden skal og af Underfogden der sammesteds ved Lov og Ret paatales hvis ulovligt Kjøbmandskab eller Andet, som imod Byens Privilegier begaaes, enten i Byen eller dens bevilgede Grændser; og hvis Bøder, som deraf falde, vil Kongen Sig have forbeholden den tredie Part, siden maa Byen nyde den anden Trediepart, og de Fattige den tredie.

25 Aug. Aabent Brev, om Accise til Borgermesterne i Tønsberg, samt om Paatale og Bøder, naar Byen i sine Privilegier fornærmes^[105].

25 Aug. Aabent Brev om det Samme for Skeen^[106].

25 Aug. Aabent Brev om det Samme for Frederiksstad^[107].

30 Aug. Anordning om Bragernæs, som Christiania er underlagt.

(Til dennes Fremtarv og Opkomst, samt til god Politie og Justits i Bragernæs)^[108].

Først skal Bragernæs under Christiania med den samme Rettighed, som hidindtil, forblive; dog vil Kongen forordne en Byfoged og Byskriver, som Retten kunne betjene, og Kongens Interesse iagttage; dersom Nogen over Byfogdens i Bragernæs faldende Domme sig haver at besvære, da skulle de dem indstevne for Borgermester og Raad i bemeldte Christiania til videre Paakjendelse^[109]. Naar Kongens Skatter, eller andet som Stedernes egen Nødvendighed angaaer, skal paabydes, da skal, efter Communication med dem paa Bragernæs tilligemed Christianias Taxere-Borgere, som samtlig kan taxere Borgerskabet for hvis Enhver billigen bør at udgive og udlægge^[110]. Bønderne paa Eger og Lier skal deres Handling med Fremmede, og Fremmedes med dem, ei tilstedes; men Bonden skal handle og sælge til Borgerskabet; dog, paa det han ei skal forfordeles og nødes sine Varer til Borgerskabet med Skade at sælge, da skal Borgerskabet betale Bonden saa meget for hans Trælast og Varer, som en Fremmed vil give og betale ham: og, paa det at dermed desto bedre kan tilgaae, skal der forordnes forstandige og vederheftige Mænd, som skal sætte og taxere Prisen paa alle Slags Tømmer efter Markeds-Gang, og hvis Bonden derimod kunde have fornøden at kjøbe og tilhandle af Borgerne, det og ham for en billig Priis at overlade. Borgerskabet paa bemeldte Bragernæs skulle og herimod tilpligtet være pro qvota Christiania By at assistere, med hvis aarligen til benævnte Byes Forbedring og Vedligeholdelse behøves kunde; og, dersom imod Forhaabning noget Fiendtligt skulde paakomme, da med deres Formue sig ind i benævnte Christiania at begive, og ellers med Resten forholdes efter Kongl. Befaling, sub Dato 27^[111] Oct. 1636. — Dog vil Kongen have sig forbeholdet, disse Puncter og Artikler efter Tidernes . . . . . . .^[112] Forfang at gjøre.

17 Sept. Rescr. (til Kammer-Collegium), ang Told af Sukker^[113]: derom fornødne Ordre til Toldstederne at forfærdige.

20 Sept. Aabent Brev, om Taxts Sættelse paa alle Slags Tømmer til Udsalg paa Ladepladsene efter Markeds-Gang, af Mænd, som Gouverneur-Directeuren over Commercien samt Borgermester og Raad i Christianssand forordne, og 1 pro Cent maae nyde^[114].

10 Oct. Rescr. (til Rigens Marskalk, Johan Christopher. v. Kørbitz), ang. den Ordre og Rang, Kongen iblandt Sine Ministre og Raad vil, efter den sidste Kørbitz overleverede Memorial, indtil videre have holdet, nemlig: 1) Kongens Over-Statholder og Primair-Minister Greve Rantzau &c.; 2) Feldtherren Hans Schack; 3) Rigens Skatmester Hr. Hannibal Sehested 1c; 4) Cantsler Peder Reetz &c.; 5) Rigs-Admiralen Hr. Henrik Bjelke &c.; 6) Statholder i Norge Hr. Iver Krabbe &c.; 7) Statholder i Kjøbenhavn Frederik v. Alefeld; 8) Cantsler i Norge Ove Bjelke &c.; 9) Rigens Marskalk J. C. v. Kørbitz, og 10) Hr. Niels Trolle, samt de Andre af Raadet efter den Ordre som der nu findes^[115].

29 Nov. Rescr. (til Rigens Marskalk, J. C. v. Kørbitz), ang. hvorledes Kongens Ministre og Raad udi Stolene i Slotskirken skulle fordeles^[116]. (Eftersom han om deres Rang har tilforn Ordre bekommet).

1. See Priv. 19 Mai 1668 og 14 Maii 1673.
2. See Privil. 30 Julii 1662, 29 April 1702 og 5 Febr. 1732, cfr. For. 20 Oct. 1813.
3. i Vesteraalen. See Lov 1 Aug. 1821.
4. See Forordn. 11 Aug. 1797 og Skatte-Lov 1 Julii 1816 §. 1 Nr. 16.
5. See A. B. 15 Nov. 1670 og R, 6 Febr. 1672 med Note.
6. cfr. Resc. 6 Sept. 1688.
7. See Sportel-Regl. 11 Juni 1788, 1 Afd. § 50, og Sportel-Lov 13 Sept. 1830 § 82; Rescr. 13 Marts 1665, N. Lov 1—23—7, Fd. 30 April 1692, § 11; Bevil. 6 Sept. 1697, Rescr. 12 Novbr. 1701, 24 April 1703, 31 Octbr. 1722, 22 April 1746, 27 Juli 1759, Fd. 20 August 1778 § 48. Fd. 5 Sept. 1787 § 11, jfr. Thingfare-Balken i Lovbogen af 1604, Cap. 4. Skriver-Toldens Ydelse er nu forskjellig i de forskjellige Districter, og er tildeels fastsat til 24 ß. af hver fuld Gaard og af de mindre Gaarde i Forhold dertil; hvilket i det mindste Søndenfjelds synes i Almindelighed at være dens Beløb.
8. af 1643, tredie Bog Art. 22; cfr. For. 24 Octbr. 1634, hos Paus S. 767.
9. d. e. Landskyld.
10. See Fd. 13 Decbr. 1746, P VI A. 4, §. 5, Skatte-Lov 1 Juli 1816 § 20 og Prom. 3 April 1800 samt Rescr. 3 Novbr. 1813 og 2de Pl. 6 Novbr. 1813.
11. See bemeldte Regl. 1788 1 Afd. og Sportel-Lov 1830, 1 Afd.
12. See sammesteds.
13. Denne Kirke brændte den 21 April 1686.
14. See Bevill. 2 Octbr. 1663.
15. Meddeelt Selius Marselius. See Rescr. 29 Decbr. 1691, Berg-Ord. 23 Juni 1683, og Privil. 25 Aug. 1687 samt Berg-An. 7 Sept. 1812 og Lov, hvorved dens 78, 79 og 83 §§ sættes ud af Kraft, af 1 Juli 1816.
16. Privilegierne af 1657 ere indrykkede i Schønings Beretning om det Meldalske eller Lykkens Kobberverk, i Throndhjemske Selskabs Skrifter 3 D. (Kbhvn. 1765 8). S. 350—59.
17. I den Schøningske Beretning staaer: Otte.
18. Af 24 Febr. 1636.
19. Formeentlig Stiftsskriver i Throndhjems Stift.
20. d. e. Præstebordene.
21. cfr. Rescr. 20 Sept. 1663, 14 Febr. 1667 og 9 Mai 1668.
22. See efterfølgende 8 og senere specielle Privilegier, samt Norske Lovs 3 Bogs 3-6 Cap. samt Told-Rulle og Ordinants 8 April 1662 §§ 6, 18, og følgende Told-Anordninger.
23. Her sigtes rimeligviis til Lovbogen af 1604, Kjøbe-Balkens 23 Cap.
24. cfr. Fr. 16 April 1681 Cap. 1 § 7 og Priv. 26 Sept. 1749 § 11; see Lov ang. Haandverks-Driften 15 Juli 1839 §§ 79, 80, 81, 90, 94.
25. cfr. 3—11—2, Fr. 8 Marts 1757 § 3, Lov 6 Juni 1816 § 8, Lov 1 Juli 1816 § 5, Lov 4 Aug. 1827 § 20, Lov 19 Jan. 1837 § 3.
26. saasom Tømmer-Mærkere cfr. Rescr. 13 Nov. 1776 og 2 Jan. 1795 § 20.
27. cfr. Lovbogen af 1604 dens Kjøbe-Balks 10 Cap. See Rescr. 3 Dec. 1664 Nr. 2; cfr. Priv. 29 April 1702 § 3, Rescr. 6 Jan. 1797, 12 Dec. 1806, Prom. 20 Juni 1807.
28. See Lovbogens 2—8—1, Forordn. 16 April 1681 og 4 Aug. 1742, med hver Byes nye Privilegier, samt Love ang. Liggedage 24 Juli 1824 og 2 Juli 1836.
29. jfr. Lov ang. Byskattens Ligning 24 Aug. 1833.
30. See N. Lov 1—6—- og Frdn. 11 Aug. 1797.
31. See Frdn. 21 Juni 1793, § 2 og Prom. 9 Aug. 1794.
32. See N. Lov 1—6—- og Frdn. 11 Aug. 1797.
33. See Frdn. 14 April 1688. Ved bemeldte danske Stads-Ret forstaaes formeentlig den af 1444, som findes hos Paus S. 239-59 og hos Rosenvinge i hans Samling af gamle danske Love 5 D. S. 512 f. cfr. S. XXV f.
34. See de nyere Anordn. for adskillige Steder om Fattigvæsenet. Den nævnte Forord. af 1588 er af 27 Dec. N A. og egentlig given for Danmark.
35. See N. Lov, samt senere Privil. især de af 26 Sept. 1749, saa og Love af 20 Aug. 1833 og 6 April 1839.
36. Dette Ord er en Fordreielse af det tydske vertheidigen.
37. See An. 30 Aug. 1662.
38. See Rescr. 30 Juli 1662.
39. See Instrux 14 Sept. 1798, og R. 13 Juni 1800.
40. cfr. Rescr. 10 Juli 1776.
41. cfr. Lovbogens 3—6—2,3 og Lov 24 Aug. 1833.
42. See og Frd. 1 Febr. 1797 samt Told-Lov 28 Juli 1824.
43. See Love ang. Liggedage 24 Juli 1824 og 2 Juli 1836.
44. See Note ††† S. 18.
45. See Confirm. 8 Febr. 1671, og Privil. 29 April 1702; cfr. 23 Marts 1671.
46. Ligesom Begyndelsen af Næstforestaaende, undtagen at Parenthesen om Opslo ei her findes.
47. cfr. Aab. Br. 13 Mai 1682 og Priv. 1702 § 3.
48. See Rescr. 16 Marts 1753.
49. Ligesom Slutn. i næstforeg.
50. See N. Lov, og Privil. 5 Febr. 1732.
51. Ligesom Begyndelsen af næstforegaaende Bergens Privilegier.
52. See Frd. 5 Sept. 1787 (forsaavidt Senjens og Tromsø Fogderi ang.) og Lov 27 Juli 1830.
53. jfr. den Norske Told-Rulle og Ordinants af 8 April 1662.
54. See Frd. 1 Febr. 1797.
55. See Rescr. 14 April 1747.
56. See Rescr. 4 Jan. 1797 og 12 Decbr. 1806.
57. Ligesom Slutn. af forest. Christianias Privilegier.
58. See A. B. 25 Aug. 1662, Confirm. 28 Aug. og 21 Nov. 1671, samt Rescr. 1 Marts 1690, § 11, med Note.
59. Ligelydende med Begyndelsen af forestaaende Privil. for Bergen.
60. Som Slutn. i forest. Privil. for Christiania.
61. Ordlydende trykte i J. Müllers Tønsb. Beskr. S. 50 ff. See A. B. 25 Aug. 1662 og Anordn. 2 Marts 1665 samt Priv. 30 Juli 1756 og Rescr. 27 Febr. 1692.
62. Ligelydende med Begyndelsen af forest. Bergens Privil.
63. Ligesom Slutningen i forest. Priv.
64. Findes ordl. i Thues Beskriv. over Kragerø S. 159 f.; dog staaer der urigtig 20 Dec. i Stedet for 20 Sept., ligesom dette Aftryk ogsaa i anden Henseende ikke er nøjagtigt. See A. B. 16 Jan. 1666 og Priv. 23 Sept. 1735, Rescr. 12 Juli 1737 og 14 Nov. 1749, Prom. 26 Sept. 1789 samt Rescr. 4 Dec. 1807.
65. Ligesom Begyndelsen af forest. Bergens Privilegier.
66. See Rescr. 14 April 1747 og 19 Mai 1786.
67. See Prom. 9 Dec. 1797.
68. See A. B. 25 Aug. 1662.
69. Det Øvrige som Slutn. af de foranst. Priv.
70. See Privil. 17 Aug. 1671, med Noter, samt Bevill. 10 April 1665.
71. Ligesom de forest. Privilegiers Begyndelse.
72. See Fr. 4 Aug. 1742.
73. See Norske Lovs 3 B. 6 Cap. og Lov 24 Aug. 1833.
74. See A. B. 25 Aug. 1662.
75. See N. L. 3—19—-, og Rescr. 7 Febr. 1794.
76. Resten er som de Forriges Slutning.
77. See Confirm. 29 Jan. 1672, med Noter, samt Priv. 31 Jan. 1738, og Confirm. 14 Octbr. 1768.
78. Ligelydende med Begyndelsen i forest. Bergens Privilegier.
79. d. e. Taanes i Hartmark Sogn, Kalvild- eller Kalvel-Fjord i vestre Molands Sogn.
80. Bortfaldet ved senere Lovbestemmelser, der uden Indskrænkning have tilladt Skibes Salg ligesaavel til Fremmede som til Indenlandske.
81. See A. B. 20 Sept. 1662, Anordn. 14 Jan. 1688 og Priv. 14 Oct. 1768, cfr. Priv. 15 Nov. 1665.
82. See Rescr. 24 Marts 1666, Inst. 14 Jan. 1688, § 1, med Note.
83. See Rescr. 8 Juni 1759 og Frd. 11 Aug. 1797; cfr. Bev. 11 Sept. 1719.
84. See N. Lovs 3 B. 20 Cap. og Rescr. 25 Juli 1788.
85. See N. Lovs 3 B. 5 Cap., og Resol. 16 April 1825.
86. See Priv. 1738, § 5.
87. See Confirm. 29 Jan. 1672, § 5.
88. See Circul. 21 Sept. 1793, cfr. Prom. 7 Febr. 1784.
89. Er siden derfra skilt (Top. Journ. 10 Hefte S. 77 f.), men atter henlagt dertil ved Rescr. 1 Nov. 1805, hvilket igjen blev forandret ved Resol. 16 Sept. 1825.
90. Denne Henlæggelse af Boens Fiskerie til Christianssand er neppe bleven iverksat; see Top. Journ. 10 H. S. 72.
91. Ligesom Slutningen i forest. Christianias Privilegier.
92. See N. Lovs 2—6—2 og Lov 24 Aug. 1833.
93. Menes forandret eller ophævet ved senere Anordninger, især R. 27 October 1774 (cfr. R. 23 Mai 1691) og Fd. 1 Febr. 1797, samt 26 Nov. 1768, Cap. 27, § 5.
94. See hertil Bevill. 9 April 1687, med Note. Disse Ringepenge vare først paabudne ved An. 12 Dec. 1633; see Frimanns Samling af Stiftelser 2 D. S. 162.
95. See Confirm. 23 Marts 1671.
96. Da siden 1763 samtlige Stuer paa Contoiret ikke længere ere i hanseatisk Vold, saa formenes denne Anordning at være bortfalden.
97. See Pr. 15 Mai 1790, med Note.
98. See R. 23 Mai og Priv. 19 Oct 1663, § 3, A. B. 6 Nov. 1671, og Priv. 30 April 1673 § 3.
99. See Priv. 29 April 1702, § 18, og R. 7 Oct. 1754.
100. See A. B. 18 Nov. 1670; bortfaldet ved Rescr. 5 Febr. 1732 og Fund. 25 Nov. 1735.
101. Mon her ikke menes Norge?
102. See Fd. 10 Jan. 1698, Circul. 21 Sept. 1793 og Plac. 14 Jan. 1803; cfr. A. B. 27 Juni 1668.
103. See Confirm. 28 Aug. 1671, og R. 1 Marts 1690. § 11, med Note.
104. Accisen er Statscassens, see Toldrullerne 1762 og 1768, Cap. 27, § 5, samt 1 Febr. 1797, § 24, cfr. Plac. 28 Dec. 1792.
105. Ligelydende med Næstforegaaende; cfr. Priv. 30 Juli 1662, og Anordn. 2 Marts 1665, samt Resol. 21 Marts 1826.
106. Ligesom Samme; see Priv. 30 Juli 1662 med Noter, samt Rescr. 13 Juni 1800, cfr. Bev. 28 Sept. 1670.
107. Ogsaa dermed ligelydende; see Priv. 30 Juli 1662 med Noter. Til alle tre maa sees Circul. 21 Sept. 1793.
108. See A. B. 16 Nov. 1670 med Note, samt Rescr. 11 Mai 1726.
109. Forandret ved Fd. 11 Aug. 1797, og Rescr. 19 Juni 1800, hvorefter Forbindelsen imellem Christiania og Bragernæs i Henseende til Magistrat ophævedes, samt Rescr. 19 Juni 1811, hvorved Bragernæs og Strømsø forenedes til een Kjøbstad under Navn af Drammen og under een Øvrighed.
110. Forbindelsen imellem Christiania og Bragernæs i Henseende til Bidrag af sidstnævnte Sted til det førstnævntes Udgifter, er forlængst — og længe før 1800 — ophørt.
111. Skal nok være: 17de.
112. Ligesom Slutningen af Christianias Privil. 30 Juli 1662.
113. Ligesom Fd. 24 Oct. 1662, i Gødes Samling.
114. Cfr. Privil. for Christianssand, 30 Juli 1662.
115. Cfr. næstfølgende Rescript.
116. Nemlig dem, som nævnes i næstforegaaende Rescript, No. 1, 2 og 3 i første, No. 4, 5 og 10 samt Christopher Urne i den anden, No. 6-9 i den tredie, Hr. Henrik Rantzau, Gunde Rosencrantz, Otto Krag og Axel Urup i den fjerde, samt Henning Povisk, Jørgen Bjelke og Ove Skade i den femte Stol. Er ordl. trykt i Danske Mag. 5 B. S. 32.