Hopp til innhold

Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegial-Breve for Norge i Tidsrummet 1660–1813/1660

Fra Wikikilden

Kongelige Rescripter, Resolutioner
og Collegial-Breve.
Under K. Frederik den Tredie, 1660—1670.


1660.

25 October. Rescr. (til Lehnsmændene paa Søstæderne i begge Riger), at lade Kongens Aabne Brev anl. Forbud paa Danzig, paa tilbørlige Steder læse og forkynde, og derover siden at holde som vedbør.

28 Octbr. Rescr. (til Peder Reetz og til Hannibal Sehested), ang. at P. Reetz[1] skal i Morgen med begge Rentemesterne møde Rigs-Skatmesteren H. Sehested paa Rentekammeret, og gjøre ham udførlig Underretning om al Kongens Indkomst af begge Rigerne, saavelsom af Lehnene; desligeste ogsaa den Anordning at lade gjøre, at Intet herefter, som Kammeret og begge Rigernes Intrader vedkommer, være sig Forpagtninger, Afregninger, Qvittantser, Mageskifter, Assignationer, Contracter og andet Deslige, som angaaer Indtægt og Udgift, udi Cancelliet expederes, men paa Skatkammeret[2], hvor det henhører.[3]

  1. Peder Reetz havde været Rentemester og var da beskikket til Kongl. Cantsler.
  2. Senere Rentekammeret kaldet.
  3. Cfr. Forordn. 20 October 1773.

28 Octbr. Rescr. (til Herman Gaarman og Lenhart Laursen[1], ang. at kun 2 Mk. d. herefter skal i Told af en Td. Salt, som Nordenfjelds vorder indført, betales.

  1. Den Første var General-Toldforvalter Nordenfjelds og den Sidste Tolder i Bergen.

1 Novbr. Bevilling, at det Børnehuus, som i forleden Aaringer[1] udi Bergen stiftet var (hvorudi fattige Børn og Andre et ærligt Haandverk kunde lære, at de deres Føde og Ophold med Tiden deraf have kunne) maa nyde Beholdningen af Bergenhuus-Lehns Kirker i 3 Aar, samt herefter de i Bergens By og Lehn, saavelsom paa Havnene i Romsdalen og Nordmør, faldende Fattiges Anpart Confiscation, som efter Toldrullen eller Forordningen om Consumtionen, stemplet eller trykt Papir falder, eller hidtil de Søfarendes Huus sammesteds er fulgt.[2]

  1. i Aaret 1646; cfr. (Frimanns) Samling af Stiftelser og Gavebreve 2 D. S. 51. Denne Stiftelse kaldes deels Manufacturet, deels ogsaa Tugthuset, og er nu en Straf-Arbeidsanstalt.
  2. See Forordn. 1 Febr. 1797 § 133 samt Told-Lov 28 Juli 1824 § 254; cfr. Anordn. (R.) 29 Aug. 1755 og Benaad. (R.) 1 Juli 1664.

2 Novbr. Aabent Brev og Bevilling for Borgerskabet paa Halden[1] inden Svinesund, at enhver Kirke i Norge skulde komme dem til Hjælp med een Rigsdaler til en Kirkes Opbyggelse i Stedet for den i sidste Krig nedbrudte.

  1. ɔ: Frederikshald.

4 Novbr. Provisional- Ordonnance (om Regjerings-Administrationens Indretning under den nye Regjeringsform ved Collegier.) Trykt i Holbergs Danmarks Riges Hist. 3die Tom. S. 484-507.[1]

  1. Den herved anordnede Collegial-Indretning har siden undergaaet mange Forandringer, og bortfaldt for Norges Vedkommende ved Freds-Tractaten af 14 Januar 1814 og Aabent Brev af 18de s. M.

16 Novbr. Aabent Brev (til Undersaatterne af alle Stænder, være sig Adelen, Geistligheden, Borgerskabet i Kjøbstæderne, Bønder og menige Almue, over alt Riget Norge), hvorved dem kundgjøres, at Danmarks Riges Stænder have forandret dette forrige Valg-Rige til at blive herefter for Kongen og Sine Arvinger paa mandlig og paa Qvinde-Linien et frit fuldkommen og evigt Arve-Rige, og samme deres Beslut med en solennel Hyldings-Eed den sidstafvigte 18 October i Kjøbenhavn bekræftet og til Fuldkommenhed bragt, m. v.; samt at Kongens eneste Forsæt er, denne Forandring ikke alene at bruge til saadan Regjerings Continuation, som en christelig Arve-Konge vel beqvemmer, men endog Sin første Occupation, ved dens Begyndelse, saadan en Regjeringsform at lade indrette, som samtlige Hans troe Arve-Undersaatter kan for ham og efterkommende Arvinger om et mildt og christeligt Regimente forsikkre; — m. M. om Kongens Reise til Norge, om Omsorg for dette Rige, i næste Foraar.[1]

  1. See næstfølg. Rescript, og A. B. 18 Decbr. 1660, samt Revers 7 Aug. 1661. Originalen til dette Aabne Brev findes i Rigs-Archivet paa Agershuus, og haves in extenso trykt i C. Krohg’s Juridiske Archiv Nr. 1 S. 9-11.

16 Novbr. Rescr. (til Lehnsmændene[1]) i Norge), ang. at lade dette Brev læse og forkynde.

  1. D. e. de Kongelige Befalingsmænd eller Over-Øvrighederne.

16 Novbr. Rescr. (til Rigens Drost), ang. at lade i Collegio Status proponere og concludere hvad udi Gesandtens Instruction udi England bør at forandres formedelst Kongens Arve-Rettighed til disse Riger og Lande; desligeste ogsaa, om Kongen og det Kongl. Huus paa bemeldte Arve-Rettighed skulde præjudiceerlig eragtes, i Fald Kongen herefter gav Hertugen af Gottorp saavelsom de andre uddeelte Fyrster af Slesvig-Holsteen &c. den Titel af Arvinger til Norge,[1] som de hidindtil ført have.

  1. Om denne uhjemlede Titel see G. L. Badens Afhandlinger 2det B. S. 61-82. See forøvrigt Fredstractat 14 Jan. 1814, Aab. Brev 18 s. M. saa og Grundloven.

18 Novbr. Instruction for Kongens Stats-Collegio.[1]

Kongens Drost skal være Præsident, gjøre Propositioner, og til Kongen Relationer om det Forhandlede. Collegium forsamles i Raadstuen. Statssecretereren fører Protocollen, og conciperer Resolutionerne. Collegium skal iagthave Kongens Souverainitet, Authoritet, Reputation og Regalia, saavelsom det ganske Kongl. Huses Interesse og Velfærd; tage i Agt, paa hvad Maade god Correspondence med Kongens Naboer kan underholdes, tjenlige Forbund gjøres, forbedres og vedligeholdes, med alt Andet hvis Kongens og de Kongelige Rigers og Landes Interesse med fremmede Potentater og Republiqver kan vedkomme. Alle Consultationer skal holdes hemmelige. Ingen Consultation skal opsættes til nogen Execution, førend det af Kongen vorder approberet.

  1. See Riegels Chr. 5tes Hist. S. 108 f.

18 Novbr. Aabent Brev, at Borgermester og Raad tilligemed Capitlet i Stavanger maae nu og herefter kalde Sognepræst og Capellan der til Kirken.

19 Novbr. Privilegier, Benaadinger og Friheder paa et nyt Jernverk i Lessø-Sogn paa Lessø-Skougen i Gudbrandsdalen, som Jochum Irgens, Indvaaner i Amsterdam, og Jørgen Philipsen, Indvaaner i Christiania, ville til Brug føre.[1]

Med saa Skjel, de det i god Ordning og bestandig Brug fortsætte, bevilges og forundes dem og deres Medparticipanter Følgende, nemlig: § 1. At bemeldte Bergverk, som fornævnte J. Irgens og J. Philipsen nu tage og udi Bygning bringe, maa følge dem og de Interessenter, som de enten nu have eller til dem tage ville, være sig Ind- eller Udlændiske, samt deres Arvinger eller Efterkommere til evindelig Brug og Eiendom og uden nogen Mands Paatale, Hinder eller Indpas, nyde og bruge, og derover skalte og valte, som de bedst vide og tjenligst eragte, hvortil de og maa nyde Circumferents rundt omkring formeldte Bergverk, saavidt den Dal udi Lessø-Sogn sig strækker, paa alle fire Kanter, og bemeldte Sogn tilhørig er, fra Lessø-Præstegaard af 8 Mile udi Længden ned imod Romsdalen, saa at de maae betjene sig af samme Dal, og ingen anden skal være tilladt nogen Erts eller Fundt-Grube, af hvad Metal eller Mineralier det og være kan, gamle eller nye Gænger der at optage, eller Skove, Strømme, Fosser eller Vandfalde at bruge, uden deres og deres Participanters egen Consents og Tilladelse, men dem alle at være frit tilladt, Saadant at opsøge, skurve eller skurve lade, og til Brugs optage og fortsætte. § 2. Dersom i Fremtiden inden bemeldte Circumferents ydermere gamle eller nye Gruber af Andre kan opfindes, da skal saadant hos bemeldte J. Irgens og J. Philipsen, deres Medparticipanter eller Fuldmægtige strax angives, saa derom med dem tilbørligen kan handles, og derfor billigen af Compagniet efter udgangne Berg-Ordinants at vorde betalt. § 3. Desligeste maa bemeldte J. Irgens og J. Philipsen, samt deres Medparticipanter inden eller uden Rigerne, lade føre, sælge og afhænde alt hvis Jern eller Andet, som ved fornævnte Jernverk vundet og tilveiebragt bliver, saa og, for gjorte Tjeneste i forleden Svenske Krig, derpaa nyde Tiende- og Told-Frihed i begges Livstid. § 4. Alle de Skove, Elve og Fosser, Vandfald og Strømme, hvad enten de Kongen, Geistligheden eller Andre tilhørige ere, som findes i samme Dale, og bemeldte Lessø-Sogn tilhørig er, fra Præstegaarden og til Romsdalen inden fornævnte Bergverks Circumferents, som forskrevet staaer, skal dem og deres Medparticipanter hermed være bevilget at følge og derudi til Bergverkets Brug og Bygning af Skytter, Hammer og al anden des Fornødenhed, saasom Kul, Sætteveed og Andet at maae hugges og nydes, og ingen Anden paa de Steder Saug- eller andet Tømmer at maae hugge, eller sig med Tømmer eller Saug-Brug der befatte, men det til bemeldte Verks Fornødenhed alene at følge. § 5. Alle Bergbetjente og samtlige Arbeidere, som i Sognet til Verket skal gjøre daglig Tjeneste, saavelsom Bønderne, maae for Udskrivning, Skydsfærd, Skat, Indqvartering og andre sædvanlige Besværinger være exemt og forskaanede; dog skal Bønderne pligtige være, efter Norges Lov, som sædvanligt, at holde Veie og Broer vedlige. Desligeste skal Bergbetjentene ei anden Ret end Berg-Retten være undergivne. Item hvad Brøde og Straffe, som nogen af Berg-Officerer og Betjente kan vorde tilkjendt at give, det skal alene Participanterne være henfalden, og af deres Fuldmægtige oppebæres, og til nødtørftige og arme Bergfolks Underholdning og Ophold alene anvendes, og ingen Anden sig dermed befatte. § 6. Bønderne og Almuen over al Lessø-Sogn skal være pligtige, til Verkets nødvendige Arbeide og Forretning, for saadan rigtig Betaling, som de og Participanterne kan forenes om, sig at lade bruge; men dersom Bønderne sætte deres Arbeide for høit og ubilligt, da skal de lade sig nøie med hvis Berg-Amtet efter Stedets Beskaffenhed og Leilighed billigt eragter. § 7. Bemeldte Verks Participanter maae til Verkets desto bedre Fortsættelse derunder nyde en Kongens liden Plads, ned imod Gruberne liggende, kaldet Døset, og skal skylde en halv Hud; men hvis andre deromkring liggende Gaarde og Gods, som til Verkets Brug beleiligt eragtes, og uforbigængeligen behøves, skal haves med Eiermændenes Villie og Minde; men, dersom de ikke saadanne Gaarde godvilligen til Verkets Nødtørft ville afstaae, da skal de forpligtede være, imod første Fæstes Erlæggelse, eller efter uvillige Mænds Kjendelse, det til Verkets Bedste at afstaae, dog at Kongen eller Andre, som Godset eier, paa deres Indkomst, Rettighed og Herlighed Intet afgaaer. Iligemaade skal dem og til bemeldte Verks Nytte og Brug indrømmes og indhegnes efterskrevne Sæter-Marker, nemlig Væssen-Sæter, Ordulle-Sæter, Sandgro-Sæter, Knibe-Sæter, Tand-Sæter og Dor-Sæter, hvorimod de, som samme Sætre have, igjen have at flytte i andre Sætre med deres Fæ om Sommeren. § 8. Saafremt at bemeldte J. Irgens og J. Philipsen, eller deres Medparticipanter, mere Jern, eller anden Slags Metalliske nye eller gamle Erts-Gænger, uden denne forbemeldte Circumferents paa andre Steder deromkring kan antræffe, optage eller føre til Brugs, da skal dem og dertil disse Kongl. Privilegier uden nogen Exception, i hvad Maade det og være kan, iligemaade fuldkommen være forundt og bevilget. § 9. Bemeldte J. Irgens og J. Philipsen, deres Efterkommere og Participanter, maae for billig Betaling nyde og bekomme fornøden Skydsfærd for dem, deres Tjenere og Gods til og fra Verket, saa tidt behøves. § 10. Og, eftersom fornævnte J. Irgens og J. Philipsen dette forbemeldte Jernverk paa deres egen Forlag og Bekostning allerede have antaget, saa og sig erklæret det saavelsom andre Metal-Gange eller Gruber, som inden eller uden bemeldte Circumferentse herefter ved Guds Velsignelse ydermere kunde findes og opdages, af dem eller deres Efterkommere med Kongens Tilladelse at bringe til Optagelse, Brug og Fortsættelse af yderste Formue og Evne, da skal dem og deres Efterkommere og Participanter herved for Kongen og Sine Arvinger aldeles forundt og tilladt være, selv eller ved deres Fuldmægtige samme Verk at dirigere, forvalte, bebygge, fortsætte, forpagte, pante eller afhænde, saaledes som de selv tjenligst og fornøden eragte, og som deres egen evindelige Eiendom i alle Maader skalte og valte. § 11. Alle Materialia og Victualia (Silkevarer undtagen), som til benævnte Verks Fornødenhed behøves, maae toldfrie passere, dog at dermed oprigtigen handles, og ingen Underslæb begaaes[2]. § 12. Dersom og med Tiden Verket saaledes kunde tiltage og formeres, at en Prædikant dertil formedelst Folkets Mængde kunde behøves, da maae Participanterne have Forlov sig selv en Præst at tage, saa at dem Ingen imod deres Villie skal forordnes. § 13. Disse forbemeldte specificerede Punkter og Bergverks-Privilegia ere af synderlig Gunst og Naade naadigst forundt og bevilget oftbemeldte Participanter paa foreskrevne Bergverk; og loves herhos for Kongen og Sine Efterkommere, Konninger i Danmark og Norge, Participanterne og deres Arvinger og Efterkommere ved saadanne Privilegia stedse at ville haandhæve og maintenere, og derimod ingen nye eller anden Paalæg og Besværing tilstede, paa det i saa Maader desbedre de ønskelige Bergverker, som den Allerhøiestes Velsignelse forlener, fremdeles maatte tiltage, og videre komme for Dagen, Kongens Riger og Lande samt Undersaatterne til Gavn og Gode; saa endog Kongen hermed videre vil have resolveret og naadigst erklæret, at, dersom herudover i Fremtiden videre og mere Privilegier til samme Bergverks Tiltagelse, Formerelse og Prosperitet gjøres fornødne og begjeres, Kongen dem da efter Participanternes underdanigste Sollicitation ville oversee, og naadigst, efter dets befundne Omstændigheder og Beskaffenhed, approbere.

  1. See Confirm. 16 April 1673, A. B. 23 Septbr. 1674, Rescr. 29 Dec. 1691, Berg-Ord. 23 Junii 1683, Priv. 25 Aug. 1687, Fd. 9 Jan. 1736 m. fl. Berg-Anord. 7 Sept. 1812, Lov 1 Juli 1816. Verkets Drift er ophørt omtrent 1812.
  2. See Fdg. 1 Febr 1797.

24 Novbr. Rescr. (til Rigens Drost, Joachim Gerstorf), med Instructionen[1], hvorefter han og Assessorerne udi Stats-Collegio i Morgen Formiddag have at holde den første Session, og deliberere, samt efter protocollerede Vota Kongen til Resolution referere hvis til Regjeringens lykkelige Fortsættelse allermeest fornødent kan eragtes.

  1. Af 18 Nov. 1660.

28 Novbr. Anordning[1] om det trykte Papir, nemlig om Maaden, hvorledes det trykkes og udsælges.

§ 6. Alle Toldere, Skrivere, Fogder og Andre skal Papiret tilstilles og udsælge, samt gjøre Rigtighed derfor til Forvalteren. § 7. De ridende og farende Poster skal føre det frit.

  1. Denne er foruden Forordningen i H. Gødes Samling af samme Dato og var muligen ogsaa Norge vedkommende, efterdi Paabudet af Stemplet eller, som det og kaldtes, trykt eller kronet Papir, var fælles for Norge og Danmark.

10 Decbr. Rescr. (til Ove Bjelke) ang. Bartskjærerne i Bergen mod Uberettigede at haandhæves[1].

  1. See Priv. 22 October 1672.

13 Decbr. Privilegium for Skeen Kjøbstæd paa Ene-Handel i Bratsberg-Lehn[1].

  1. See Priv. for Skeen 30 Julii 1662 med Note.

18 Decbr. Aabent Brev og Patent om Kongens Hylding i Norge den 27de Mai førstkommende[1] udi Christiania, hvortil 3 Dage forud skal møde enhver af Adel, hver Laugmand og Superintendent; 2 Canniker af hvert Capitel, Provsten med 2 Præster af hvert Skibrede, een Borgermester med 2 Raadmænd og 2 andre Borgere af hver Kjøbstæd, 2 Laugrettesmænd med 2 Embedsmænd af hvert Præstegjeld, Alle med Fuldmagt for dem og deres Efterkommere. (Eftersom de Alle d. 16 Nov. sidstl. ere forstændigede Valgrigets Forandring til et Arve-Rige &c.)

  1. Udsat, see Rescr. 7 Marts 1661.

18 Decbr. Rescr. (til Lehnsmændene i Norge), at lade dette forkynde.

18 Decbr. Rescr. (til Borgermester og Raad i Bergen), ang. Chr. Pedersens Antagelse til Byens Kok, saa at ingen andre Kokke (undtagen Hans Kok sin Livstid) maae til Bryllupper og Vertskaber koge.