Kong Christian den Femtes Reise i Norge 1685

Yngvar Nielsen

Kong Christian den Femtes Reise i Norge 1685

Vidar, 1889, 1889 (s. 291–332).

Kong Christian den Femtes Reise
i Norge 1685.
Ved Yngvar Nielsen.

---

I det danske Rigsarchiv opbevares et større Haandskrift, der indeholder den officielle Beskrivelse af den store Rundreise, som Christian V. i Aaret 1685 foretog i Norge. Denne har hidtil aldrig været trykt, men har derimod været adskillig udbredt i Afskrifter og altsaa noksaa tilgjængelig. I Christiania Universitets Bibliothek forekommer der saaledes i Haandskriftsamlingen ikke mindre end fire Afskrifter, nemlig 504 qv., 157, 229 og 314 fol. Af disse er kun det Sidste udstyret med Copier af de til Originalen hørende Karter og Grundplaner; dette Exemplar har først tilhørt Luxdorph, senere Carsten Anker og tilsidst J. Chr. Berg. Det fører paa et særskilt Blad Titelen: Hans Kongelige Majestæts, Kong Christiani V. Reise til Norge. Anno 1685. Ved det her meddelte Aftryk er sidstnævnte Exemplar lagt til Grund. Jeg har afskrevet det i 1874 og har nu ved Udgivelsen læst en Korrektur derefter paa Universitetsbibliotheket. Antagelig vil denne Reisebeskrivelse have sin Interesse for et større Publikum end de egentlige Historikeres Kreds; den leverer et anskueligt Billede af flere Forhold i Tiden. Bl. A. faar man her den Oplysning, at Kongen, da han var i Throndhjem, ikke aflagde noget Besøg paa Munkholmen, hvorved den hele gjængse Beretning om, at Griffenfeld, da Christian V. passerede hans Fængsel, traadte bag Døren for ikke at se Kongen, maa opgives som en ugrundet Digtning.

---

Hans Kongelige Maystæts
til Danmark og Norge: etc.
Reise til Norge
Anno
1685.

Ihvorvel at Hans Kongl: Mayestæt Sig adskillige Aaringer foresat havde Sit Arve Rige Norge og fornemmeligen Grendserne sammesteds overalt at besee, saa har dog de continuerlige Krigs Tiider og vidt udseende Conjuncturer altiid vaaren i Veyen indtil nu udi nærværende 1685 Aar, da det overalt til saadan rolig Tilstand sig anlod, at ved Deres Fraværelse Intet, af hvis til Rigernes Tarf og Nøtte sig kunde strække, forsømmedes, hvorfore De allernaadigst for godt befandt udi Begyndelsen af May Maaned, da først samme Reise til Norge fuldkommen blev resolveret, efterfølgende Orlog Skiibe, Fregatter og Barquelonger til samme Reyses Forsettelse at lade equipere, nemlig:

1.	Swensche Falck,
2.	Neptunus,
3.	liden Elephant,
4.	Heyeren,
5.	Sværmeren,
6.	Pachan,
7.	Mynden,
8.	Andrikken.
9.	Snaren Svend,
10.	Flyvende Abe,
11.	Makreelen,

hvilke efterat de med alt hvad til saadan Reyse behøvedes, forsynet var, under Vice Admiral Hoppes og Schoutbynacht Dreyers Commando sig fra Kjøbenhavn til Sundet den 14. og 15. May begav, hvorfra de med allerførste gode Vind efter den bemeldte Vice Admiral Hoppe meddelte Ordre sig ad Fladstrand forføye og sammesteds Hans Kongl: May^t Ankomst opbie skulle. Der nu Hans Kongl: May^u al nødig Ordre, hvorledes med Alting udi Deres Fraværelse forholdes skulle, havde stillet, begav De sig

den 19 May om Morgenen tiilig paa Reisen fra Kjøbenhavn og bestod Deres Suite udi efterfølgende Personer:

Hans høye Exell: Guldenløwe,
Hans høy grefl: Exell: H: Gref Reventlau,
Ober Cammer Juncker H: von Knudten,
Ober Ceremonimester Hr: Friderich Gersdorf,
Ober Rentemester Brandt,
Etatz Raad Moht,
Etatz Raad von Jessen,
Etatz Raad Harbo,
Obriste Bielcke,
Cammer Juncker Krag,
Cammer Juncker Hahne,
Forskiær Kruk,
Lif Medicus Rengelman,
Secretario von Hagen,
4^re Copiister,
Cammer Tiener Voskam,

foruden Hans Kongl: May^ts andre Hofbetiente, som var — —

— — 16 Personer,

og kom Hans Kongl: Mayt samme Aften, efterat De om Middagen hos Hans Høye Excellence paa Skiolnesholm spiset havde, til Nyborg, som var

til Lands — — — — — — —	14 og
til Vands — — — — — — —	4 Miile.

Anden Dagen, som var
den 20 dito, fortsatte De Deres Reyse videre ad Colding og spisede om Middagen udi Odense paa Closteret og gik ved Hindsgaufl til Baads op ad Fioren til Colding og var den Dags Reyse

til Lands — — — — — — —	10 og
til Vands — — — — — — —	2 Miile.

Den 21: dito forblev Hans Kongl: May^t udi Colding over, besaae og munstrede Deres Lif Guarde til Hest, som sammesteds Aftenen tilforn fra Slesvig ankommen var og anden Dagen derefter til Sielland marchere skulde, hvilke De udi heel god Stand udi Alt forefandt.

Den 22 dito om Morgenen tiilig fortsatte Hans Kongl: May^t Sin Reyse fra Colding, og efterat De havde spiiset om Middagen udi Horsens, naaede Aarhuus samme Aften, som var

til Lands — — — — — — — 12 Miile.

Den 23: dito fortsatte Hans Kongl: May¹ Sin Reyse videre fra Aarhuus til Randers, hvor De om Middagen spiisede, og strax derfra til Aalborg om Aftenen, som var

til Lands — — — — — 12 Miile.

Udi alle Stæder, hvor Hans Kongl: May^t om Natten logerede eller om Middagen spiisede, vare altiid det ganske Borgerskab udi Gevæhr, og blev Hans Kongl: May^t paa hver Sted af Geistligheden og Magistraten allerunderdanigst imodtaget. Disligeste lod sig og den største Deel af de fornemmeste Landsaatter og Kongl: Betiente over alt til allerunderdanigst Opvartning indfinde, og gave Hans Kongl: Mayt^t Geleide fra et Stæd til andet. Ellers overalt udi Hans Kongl May^ts Fæstninger, og de Stæder, hvor Øvrigheden Støkker hadfe, blev Hans Kongl: May^t med 27 à 9 Skud. beneventeret.

Den 24: dito om Søndagen, efterat Hans Kongl: May^t Prædiken udi Slots Kirken sammesteds, hvor Bispen, Doct: Henrich Borneman selv prædikede, hørt havde, begav De Dennem paa Reisen ad Fladstrand, hvor de imod Aftenen ankom, som var fra

Aalborg — — — — 7 Miile.

Samme Eftermiddag paa Veyen saaes Vice Admiral Hoppe med Hans Kongl: May^ts Skiibe nogle Miil fra Landet, som formedelst contrarie Vind 8 Dage under Veys fra Sundet været havde, dog endelig om Aftenen en liiden Miil fra Fladstrand til Ankers kom.

Den ganske Reyse hidindtil beløber

til Lands — — — — — — —	55 og
til Vands — — — — — — —	6 Miile.

Den 25: dito kom Vice Admiralen om Morgenen tiilig til Lands og giorde allerunderdanigst Rapport om hans Reyse, hvorpaa straxen al Bagagen om Bord blev ført, og omskjønt Vinden stedse contraire var, begaf Hans Kongl: May^t Sig dog om Eftermiddagen Klokken 4 Selv med den ganske Suite om Bord, og gik da selv paa Skiibet Swenscke Falck. Efterat Hans Kongl: May^t en Tiime eller noget meere ombord været hafde, lod sig Vinden vel noget lidet favorabler ansee, mens dog kunde dermed intet Synderligt beseigles; ikke des mindre og uagtet det løb imod Aften, resolverede Hans May^t dog at lade lette Anker omtrent Klokken 6 og gik med den ganske Flaade til Seigls, efterat de sædvanlige Løsnings Skud af Admiral Skiibet giort vare.

Den 26: dito om Morgenen befandtes Flaaden at være imellem Fladstrand og Marstrand og avanceredes den Dag formedelst stille Veyerliget og contrari Vind af Norden lidet; mens om anden Dagen, Morgenen tiilig, som var

d. 27: dito, efter at det om Natten temmelig af een Nord Osten kulet hafde, befandtes Flaaden at være Marstrand næsten forbi passeret og sætte Coursen mest norden om og løb saa med een temmelig Kule fort og kom omtrent Middagen (sic) imellem Øster Risøer og Kragerøen, hvor Hans Kongl: May^t formedelst, at Skiibene med den contraire Vind ey kunde indløbe, sig fra Bord til Porterøe og siden til Kragerøen, som var een Miil, lod sætte, med Befaling, at Skiibene skulde holde Siøen og giøre deres Beste at komme i Laurkullen, som er en Havn, 7 Miile fra Christiania beliggende. Reyste derpaa med hosfølgende Svite den Aften med smaae Baade fra bemeldte Kragerøen til Helleraaen, som er 3. Miile derfra, saa at denne Reyse til Vands

fra Fladstrand regnes for — — — — — —	20 og
siden inden Skjærs — — — — — — — —	4 Miile,
er — — — — — — — — — — — — —	24 Miile til Vands,

som udi de tvende Dage og Natter bleve aflagt, og eftersom det var temmelig silde paa Aften, der Hans Kongl: May^t ankom i bemeldte Helleraaen, og der fandtes et godt Gastgiberhuus, forblev Hans Kongl: May^t der over om Natten og reed om Morgenen

den 28: dito til Laurvigen, som var 1 Norsk Miil derfra. Denne Vey var heel angenehm at riide, eftersom den var slet og næsten som udi en Allee, saa mand sig der mageligt af Vogne kunde have betient; overalt var en tyk Fyre og Gran Skov, og paa begge Sider her og der nogle Klipper, dog ikke synderlig høye, som nogen Vey overgik. Laurvigen er ellers en liden, vel bebygt Stad for des Saugbrug og skjønne Havn af mange og fornemmeligen af Hollænderne og Engelænderne, som derpaa fahrer og adskillige Skiibs Ladninger af Timmer og Bræder henter, meget vel bekiendt; tilhører Hans høye Excellenee, Hr. Statholder Guldenlew og hører til Grevskabet, som sit Navn her af denne Bye og Byen igien af Revieren Lawen kaldet, som sig her udi Siøen størter, bekommet haver. Foruden de mange Saugbrug her findes, er her et Jern Værk, hvor aarlig en stor Qvantitet af Jern Støkker, Granater, Kugler, Kackel Ofne og deslige støbeis, hvortil de nogle Miile derfra beliggende Bierge saa megen Jern Malm, som desidereres, fournerer.

Han Kongl: May^t logerede sammesteds udi Hans høie Excell. Huus, hvis Bygning efter Norsk Art af Timmer meget prober og vel er indrettet, og imellem Klipperne af Naturen med adskillige Deyligheder og derforuden med en vel anlagt Hauge og Vandspring af 24 Fod høye forsynet, og besaae om Eftermiddagen bemeldte Jern Værk og Saugmølle i deres fulde Arbeide, desligeste Laxefiskeriet, som oven for samme Værk var, hvorudi De sær allernaadigst Behag hafde.

Den 29: dito reyste Hans May^t derfra til Hest til Tønsberg, som er fiire Norske store Miile derfra, dog heel god Vey, saa man sammesteds heel magelig med Vogne kan kjøre. Den ganske Egn er slet og ingen synderlig Klippe, mens tyk Fyrre og Gran Skouf, og voxer udi dette District temmelig godt Korn.

Udi Tønsberg blev Hans Kongl: Mayt^t allerunderdanigst imodtaget af Felt Marskall Lieutenant Gref Wedel, General Major Cicignon og een Andeel andre Høye og Ober Officerer, og forblev Hans Kongl: Mayt udi bemeldte Tønsberg om Natten.

Den 30: dito, om Morgenen reyste Hans Kongl: May^t til Vands fra Tønsberg til Friderichstad, som er

— — — — — 5 Miile,

hvor De mod Middagen ankom, og bleve ved Deres Ankomst alle Støkker paa Volden af de der beliggende Jagter og Galleer 3 Gange løsnet; Item og blev af de langs Siøkanten ved Fæstningen staaende Ryttere, Dragoner og Infanterie 3 Salver given, saa Intet var forglemt, hvad udi een Hast, eftersom Hans May^t dennem heel uformodentlig paakom, til dette Indtogs Ziirelse kunde anordnes.

Paa Skiibbroen, der Hans Mayt^t af Jagten udstod, som med rød Klæde ganske op til Gaden var belagt, stoed Vice Stadtholderen, Hr. Jens (sic) Høeg med nesten alle syndenfjeldske Amptmænd saavel som Bispen og een Andeel Geistlige og andre fornemme Civil Betiente og tog imod Hans Kongl: May^t hvorpaa De Dennem til Hest satte og reed til Deres Logement hos Tolderen sammesteds.

Borgerskabet, som udi Gevæhr stod, gav i lige Maade, efterat Hans May^t dennem var passeret, 3 Salver.

Saasnart Hans Kongl: May^t Middags Maaltid holden havde, begav De Dennem til Hest og besaae først det uden for Fæstningen anlagde Fort Kønigstein kaldet, som paa en høy Klippe, Ungefehr een 800 Skridt fra Hoved Fæstningen ligger og med en Communications Linie derved anføyet er, som Hans Kongl: Mayt^t over alle Maade vel befalte, fornemmeligen der dette Fort som et Citadel for Byen snart kan agtes; den heele Mark om bemeldte Fæstning decouvrerer samme Fort, og er det ingen Fiende mueligt at kunde attacquere Byen, førend dette er indtagen, og som dette heel avantagieus, som sagt, paa en høy inaccessibel Klippe ligger og med store, tykke Kampesteens Muure allerede rundten om, især hvor den ringeste Leilighed er, derved at kand kommis, opbygt er og fremdeles giort vorder, sammesteds og ingen Mangel for fersk Vand haves, er samme snart for norske Forter at regne, ikke at indtage.

Der Hans Kongl: May^t dette overalt inden og uden beseet hafde, begav De Dennem, efterat De med 9 Støkker ved Ankomsten og ligesaa mange, der De derfra gik, salutered var, til Hoved Fæstningen Friderichstad, og besaa alle Verkerne over alt udenfor og inden, og ordinerede videre, hvad derved endnu giøres og forandres skulle.

Denne Fæstning er for nogle Aar siden at Hans Høye Excellence Guldenløwe først ret anlagt, ligger 5 Miile fra de gamle svenske Grænser og 2 Miil fra Søen, og som Hoved Veyen fra Sverrig her paastøder, og vel ikke mueligt, at nogen Fiende syndenfjelds paa den syndre Kant kand indkomme, uden først sig hertil at attaschere, considereres den, som den og i sig selv er, som Nøglen for Norge, hvorfore og ingen Bekostning ansees, hvad til en Hoved Fæstning heraf at gjøre reqvireres. Fæstningen i sig selv bestaaer imod Landsiden eller de svenske Grænser udi 5 Hoved Bolverke, heel regulair á la moderne anlagt med een breed Vand Grav omgivet og med adskillige Udenværker forsyned. Disse 5 Bolleverke begriber ikkun lidet meere end som den halve Part af Byen; den anden halve Part gaaer een sterk Strøm forbie, næsten som it Canonskud bred, kaldet Sarp, som sielden og meget rart formedelst des hastige Løb og rapidité tilfryser, og i hvorvel Naturen Byen i saa Maade fortificeret haver, er denne Andeel dog med een heel tyk og stærk Muur tillige med adskillige muurede Redouter eller á la preuve des canons forsyned; ved bemeldte Fæstning imod den svenske Side ere aldeles ingen Klipper, siden Kønigstein fattet er, saa nærliggende, at Fæstningen deraf den allerringeste Skade kand have; mens imod Landsiden en stor Slette, næsten Fjerding Veys rundten om, og som ideligen herpaa endnu arbeides, er det at formode, den med Tiden inprenabel vorder.

Efter at Alting, hvad Fæstnings Værke i sig selv kunde være, af Hans May^t i Øyesyn taget var, besaae De i lige Maade Tøy- og Magazin-Huusene, som og nyeligen opbygt vare. Videre besaae Hans Kongl: May^t et andet Fort, liggendes udie Revieren imod den Norske Siide, som er et stoer rund Taarn paa en Klippe bygget, som ved Enden af Øen Isegran kaldet beliggendes med mange Støkker forsynet er. Dette Fort tjener ikke allene til Indløbet og Byen, mens og de ved samme Øe beliggende Fregatter og Galleyer, som her, som ved een Holm timres, og forvared ligge, at beskierme. Herforuden ligger og paa begge Siider tvert over Vandet af samme Øe til des bedre Beskiermelse 2 smaae Schantzer, saa at over alt Intet, hvad til et Sted vel at befæstige med, her fandtes at være forglemt, mens Alting vel forsyned, og udi heel goed Stand, saa Hans Kongl: May^t ikke Andet end som een allernaadigst Behag og Velgefald derudi kunde have, og som Alting om disse Fæstninger saa tydelig kan beskrives, saa udviiser videre des Afrits Lit: A: hvordan bemeldte Forter er anlagt.

Den 31: dito, Søndagen, efterat Hans Kongl: May^t hafde hørt baade Formiddags og Eftermiddags Prædiken og om Aftenen heel tiilig spiset, begav De Dennem over Vandet og besaae de der udi megen god Orden camperende Troupper, som bestoed udi Obriste Tritschlers undergivne Smaalehnske Regiment i 9 Compagnier, ungefehr sterk foruden Reserven 1500 Mand, meget vel munderet udi blaa Klæde med guult Underfoder og Fahner af lige Couleur. Disligeste 3 Compagnier af det Vesterlehnske Regiment, heel vel klæd udi Grønt med hvid Underfoder, stærk omtrent 500 Mand. Viidere fandtes der et Compagnie af Obriste Bulaus til Hest under Ritmester Gethorn, stærk 150 Heste. Rytterne vare alle vel beredne og med heel godt og døsgtigt nyt Flinte Gewehr, disligeste Køllerter, nye Kapper og anden Mundering forsynede, saa intet videre kunde desideres, ihvorvel det endda var det sletteste Compagnie imod de andre, som siden besaaes. Videre fandtes der 3 Compagnier af Obriste Baron Lewendahls Regimente. Dets Mundering var af Carmosin Rødklæde med hvid Underfoder; deslige Mundering saavelsom Armatur var udvalt godt og kostbar og alle udvalde høye, stærke og velskikkede Norske Karle, som tilforn udi sidste Krig alle tjent havde, og var ingen ældre af dennem end 30, og ingen yngre end 24 Aar. Hans Kongl: May^t lod dem alle gjøre deres Exercitie, baade med Haandgreb, Salver at give og Andet, hvad en Soldat bør at viide, disligeste adskillige Marscher, som de alle med saadan Dexteritet og Artighed forrettede, at intet Smukkere var at see, især hvorledes disse Norske Bønder Karle, hvoraf alle de Norske Troupper componerede ere, med den største Taushed nogensinde skee kunde deres Officerers Commando tilhørede, og med hvad for Promptitude de, hvis som commanderet blev, alle paa een Gang udi et Moment exeqverede, og fornemmelig den soin, de udi deres Marche og udi alt, hvad de skulle gjøre, lod see, at den eene ikke et pas for den anden giorde, saa at Hans Kongl: May^t dennem derover ikke liden Roes tillagde og Officerernes Flittighed og gode Conduite berømmede, og som Hans Kongl: May^t saadan Naadig Behag udi disse Trouppers Væsen og Maneer hafde, at De dennem ikke noksom kunde besee, saa var og Intet, som Hans Kongl: May^t fra dennem kunde drage, uden Natten, som begyndte at paafalde, hvorfore Hans May^t sig igjen over Vandet i Byen lod sætte og paa Volden et Løst Fyrverk saae afgaae, som af den udi Fæstningen værende Støk Capitain var forfærdiget og heel vel afgik.

Friderichstads Bye ellers i sig selv er, formedelst den adskillige Gange er afbrendt, ey meget endnu bebygt og færdig, ey heller synderlig Næring eller Handel endnu sammesteds estableret er, og leve Indbyggerne næsten af de derved beliggende Saugbruge; ellers haver Hans Kongl: May^t een anseelig Summa til Kirken foræret, desligeste og bevilget samme Bye til des bedre Opkomst adskillige Frieheder, hvilket Indbyggerne ikke lidet encouragerede.

Den 1: Junii om Morgenen red Hans Kongl: May^t fra Friderichstad til Friderichshald, som er 3 Miile derfra beliggende, hvor De imod Middagen ankom. Borgerskabet var sammesteds udi Gevehr, og var Broen med Rødklæde belagt, og her og der adskillige Æreporter af Landsens Grønt oprettet. Alle Støkkerne udi Fæstningen bleve ved Hans Kongl: May^ts Ankomst 3^de Gange løsned, og gav det der værende Soldatesque saa vel som Borgerskabet i lige Maade 3 Salver.

Efterat Hans Kongl: May^t sammesteds hos Hr. Assistentz Raad Stubbe Middags Maaltiid hafde indtaget, begav De Dennem op paa Fæstningen, hvor De paa nye igjen med 27 Støkker bleve beneventerede, besaae sammesteds overalt Fæstningen, Magazin Huusene saavel som alle Udenverke, Guarnisons Compagniet, som udi heel god Stand, vel munderet [og] armeret var, og hvad mere derved kunde være at see, saa at ey det allerringeste blev forglemt.

Hans Kongl: May^t smagte og selv Vandet af den udi Fæstningen værende og af Naturen selv paa saadan en høy Klippe springende Kilde, som var meget godt Vand, udi større Abondance end til Fæstningen behøves.

Denne Fæstning er paa een meget høy Klippe beliggende, og for des bizarre Situation ikke vel kand beskrives. Paa den nordre Side løber een Elf neden for Klippen, hvor Fæstningen paaligger, og hvoraf Timmeret, hvor Byen sin største Næring af haver, nedkommer; paa den østre og søndre Siide ligger adskillige andre Klipper, hvor 3^de muurede, store Taarne paa de høyeste og Fæstningen nærmest beliggende Bierge ere opmuurede og med mange Støkker forsynede. Disse Taarne tiene ikke alleneste til at decouvrere alle deromkring liggende Dale og Grunde, saa ingen Fiende sig derbag kand sætte eller Hoved Fæstningen approchere, førend de sig først til disse faar at give; mens end og bestryger Hoved Veyene og Passene, som fra Sverrig kommer og paa Byen gaar. Paa den 4^de og venstre Siide ligger Byen neden for Klippen.

Fæstningens Anlæg i sig selv er, ligesom Klippens Situation det haver villet tillade, med 2 store regulair og adskillige andre heeele og halve Bollværker forseet.

Ved den søndre Siide imod Landet, hvor Veyen fra Sverrig nedkommer, ligger endnu een høyere Klippe end som alle de andre, hvor et stort Værk paafattet er, som kaldes Kongen og alle andre Verker og Advenuer commanderer, saa at om alle de Værker end var indtagen, dette endda sig kan holde og vel for inprenabel maae estimeres og ikke ubillig det Navn, som Kongen eller Hovedet for alle de andre Forter og Værker er given. Afritzen heraf er at se under Lit. B. Dette saavel som alle andre Værker, Batterier og Courtiner, og hvad det mere kaldes kand, er altsammen af store Kampesteen opmuuret, og er Muuren paa de Siider, hvor Klipperne ere, inaccessibel eller hvor Canon forfares kan, over alt 5 a 6 Allen tykke og somme Steder vel 20 Allen og meere høye, saa med Canon aldeeles intet derfore kan udrettes, og snart ikke mueligt, naar den med alt, hvis til een Fæstnings Defension reqvireres, er forsyned, at kan indtages; og bestaar Norges Defension syndenfields ved denne Kant vel fornemmeligen udi denne Fæstnings og Friderichstads Conservation, eftersom ingen Fiende sig i Landet (især der de ingen Retraite haver eller sig nogensteds kan sætte) imellem 2 Forter tør indvove, langt mindre, om de det end gjøre kunde, lade dennem ligge paa Ryggen, som deres Tilbagekomst saavelsom Provisionen og Tilførsel (thi Landet selv denne Kant synderlig Intet til Subsistence for nogen Troupper kand udgive) kunde hindre og inden faae Dage een ganske Armee kunde ruinere.

Der Hans May^t Alting i Hoved Fæstningen beseet havde, begav De sig udi alle Udenværker og førommeldte Taarne og smaae Forter, besaae dennem saavelsom alle Advenuerne, Dalen og Høyene deromkring, resolveret og Allernaadigst, hvad videre gjøres og hvad for Steder endnu fattes skulde, og forføyed sig derpaa imod Aftenen, eftersom den gandske Eftzrmiddag hermed tilbragtes, neder udi Byen igjen. Der Hans May^t Slottet passerede, bleve 27 Støkker løsnet.

Byen Halden kaldet ligger, som forbemeldt, ved Foden af Fæstningens Klippe, ved Vandet, som er en Fjord eller Sund, hvor Skiibene opløber og sig tæt ved Byen kan lægge, er nu, eftersom den for nogle Aar gandske var afbrændt, heel vel og regulair bebygt, med heel smukke og temmelig store Huuse efter den Norske Maneer, haver mesten sin Næring af Timmer, Saugbrug og Tobaks (??) Handel, som langs Elven fra Landet neder kommer. De Svenske gamle Grændser ligger her 2 Miile fra, mens Vigsiden under Bahuus Lehn hørende, ikke synderlig over en 2 Canonskud fra Fæstningen, og skiller Sundet eller Indviigen i saa Maade Hans May^ts Lande fra de Svenske deres.

Egnen heromkring er intet Andet end lutter Klipper med Gran og Fyrre Skov bevoxt, og findes her og der nogle faae Steder, som ere slette og beqvemme til at saae, hvor Bønderne og paa saadanne Steder boe, og deres Næring med samme liden Sæd, dog fornemmelig med Timmer Brug have, og ihvorvel enhver Bunde ikke megen Jord til at besaae haver, saa er det lidet dog, som der er, saa godt, at naar gode Aaringer ere, da giver det saa rigelig, som det. Marschland være kunde.

Denne om meldte Friderichshald saavelsom Friderichstad beliggende Egn kaldes Smaalehnene under Aggerhuus Stift beliggende. Hans May^t forblev om Natten udi bemeldte Friderichshald, og da om Morgenen, som var

d. 2: dito, derfra til Sponvigen reed, blev alle Støkker at Fæstningen igjen løset, af Borgerskabet, som igjen i Gevehr var, Salve given og al allerunderdanigste Devotion beviist, ligesom ved Deres Ankomst skeed var.

Bemeldte Sponvigen ligger een stoer Miil fra Friderichshald, een meget slem Vey, fuld af Klipper, ud imod Søekanten, paa Pønten af det faste Land, hvor tvert over for ligger Viigsiden, nu af de Svenske besiddende, saa ikkun Sundet, som er Indløbet til bemeldte Friderichshald (paa somme Steder ikkun et Musquet Skud breed og somme Steder mindre er) den Danske Andeel fra den Svenske separerer, og tiener dette lidet Fort, som paa een høy Klippe er beliggende, ikkuns til at bevare bemeldte Indløb og ellers at agtgive, hvad paa den anden Kant passerer. Neden for bemeldte Fort er og Passagien fra Norge til Viigen, som den ordinaire riidende Post og ellers andre Reisende imellem Danmark og Norge sig betiener, hvilken Passage eller Traject dette Fort i lige Maade beopagter.

Der Hans Kongl: May^t dette beseet og sammesteds Middags Maaltid holdet hafde, og ved Deres Afreise saavel som Ankomst Støkkerne sammesteds løsnet vare, forføyed De Sig til Baads derfra til Aggerøen, som er eet Fort, yderst ved Søekanten, 2de Miil fra bemeldte Sponvigen, hvor eet meget stoer og rund Taarn af store Kampesteene, vel 4^re Allen tykke med Hvælvinger under til Guarnisonens Fornødenhed opmuured er, og som dette Fort og Taarn paa een liden omfløtte Klippe er beliggende, som næsten af det gandske Fort fattet er, er derved ikke at komme eller nogen Attaque paa at giøre. Cartet herover findes under Lit. X.

Dette er et heel nødig Fort for Norge, forsaavidt Søekanten angaaer; thi intet Skiiberom ind til Friderichshald eller Friderichstad kan komme, det jo her i Sigt forbie skal, eftersom ingen anden synder Indløb er, og faar alle Skiibe, som til bem^te Steder ind vil, der omkring fra have deres Lods, førend de kan indløbe, og er her omkring een temmelig god Havn, hvorvel een 50 stoere Skiibe aden Fare omkring dette Fort kan ligge; hvis Skiibe, som ind ad Laurkullen eller Christiania vil og der omkring, sees alle heraf, saa at snart ikke et Skiib til nogen af disse Steder kand indkomme, de jo af dette Fort decouvreres og kand en Flaade sig altid herunder retirere og med Magelighed næsten med alle Vinde igien udkomme.

Hans May^t blev som sædvanligt her saa vel som i alle Fæstninger under Løsningen af Støkkerne og Salvegivelse af Guarnisonen beneventeret, og efterat De Alting, hvad at see var, i Øyesyn taget, saa og ordinerit, hvis videre bygges skulle, forføyede De sig derfra til Baads ad Friderichstad, som er 2 Miile til Vands.

Den 3: dito om Morgenen besaae Hans Kongl: Mayt^t de der til Guarnisonen værende trende frie Compagnier, som og begge udi heel god Stand og vel munderet og armeret befandtes, hvorpaa De Sig til Hest ud af Byen begav, og blev ved Deres Bortreyse ligesaa mange Salver af Fæstningen, Guarnisonen og Borgerskabet, som ved Deres Ankomst skeed var, sammesteds givet.

Fra Friderichstad reed Hans Kongl: May^t langs op med Revieren Sarp een ⁵⁄4 Miil og besaae det store Vandfald sammesteds, hvor den store Revier, som næsten ganske Norge syndenfjelds igjennem stryger, vel over 25 Alne høyt falder, og løber siden neder til Friderichstad; her er eet stort Saugbrug, Laugmanden Werner Nielsen tilhørende. Hans Kongl: May^t spiiset paa bemeldte Laugmands herved beliggende Gaard og reed efter indtagen Maaltiid derfra, passerede bemeldte Reviere Sarp eet Canonskud neden for Vandfaldet og kom om Eftermiddagen til Moss, som er 3 Miile fra Sarp; derfra igien og til Sandvig, som er 3 Miile fra Moss.

Bemeldte Moss er een liden Stad udi Vigen eller Indløbet til Christiania, 6 Miile til Lands og Vands derfra beliggende, hvor mange Sauger formedelst den derpaa fra de deromkring liggende Klipper løbende Fosser findes, hvoraf og Stedet sin meste Næring haver og aarlig een stoer Qvantitet af alle Slags Deler udleverer. Eignen udi denne Dags Reyse er temmelig god, og mange Steder herlig Korn Land og Engbond, ellers med tyk Fyr og Gran Skov over alt bevoxet. Veyen er og temmelig over alt undtagen den sidste Miil, som var den ubeqvemmeste Vey, Hans May^t hid indtil haft hafde, baade for des Blødheds Skyld, saavelsom og et slemt, strax ved bemeldte Huus Viig liggende høyt Bierg, hvor Veyen snart inpassabel og ikke uden Fare, fornemmeligen for den meget store Regn, som samme Eftermiddag faldt, at passere var. Udi Sandvig, som er een eneste Gaard, Oberste Lieutenant Rode tilhørende, og som lige ovenfor Sandens Toldsted ligger, og hvor Skiibene, som til Christiania vil, forbie skal, logerede Hans Kongl: May^t om Natten. De besaae om Aftenen ved Deres Ankomst sammesteds een Andeel Reserve Dragouner, som der Vagt hafde og begav sig derfra om Morgenen

d. 4: dito til Baads lige ad Christiania, som er 3 Miile til Vands derfra. Der Hans Kongl: May^t paa een half Miil nær Christiania kom, mødte Hans Høye Excell: Hr. Stadtholder Guldenlewe, Feldtmarschalck Lieutenant Hr. Grev Wedel og Vice Stadtholder, Hr. Just Høg, som Aftenen tilforn udgaaed var, Hans May^t med deres Jagte og fuldtes saa lige til Byen. Førend Hans May^t der ankom, blev af Aggerhuus Fæstning, der Hans May^t den forbi passerede, 27 Canonskud givet, og der Hans May^t ved Skiibbroen i Land træde, stoed bemeldte Hans Høye Excellence, Feldtmarschalck Lieutenant Wedel og Vice Stadtholder Just Høeg (som lidet forud roed var) paa Enden af Broen, tillige med alle derværende høye Kongl: Betiente, ald Geistligheden og Magistraten og tog imod Hans Kongl: May^t og blev, da De paa Broen træde, af 9 derstaaende Støkker 3 Gange Salve gived. Paa Skiibbroen, som ganske med rød Klæde beklæd var, stod een stor Ære Port oprettet, som paa begge Siider baade imod Søkanten og Byen med Gudfrygtigheds og Retfærdigheds Billeder med denne Overskrift

Pietate et Justitia

vare ziirede; ovenpaa stod 3 forgyldte Croner, een paa hver sin Siide og den 3, hvor de Kongl: Regalier i præsenteredes, oven paa Spidsen af Porten og Hans May^ts Navn midt imellem bemeldte 3 Croner med denne Overskrift:

Qvarta Perennis

Udi Indgangen paa begge Siider svæved en Engel, som disse Ord:

Christianus Christianiam Illustrat

udi Haanden holdt. Udi alle 4^re Hiørner af denne Ære Port som ellers over alt med Festonner og Tropheer udziiret var, saa mand een Qvantitet Viin udspringe.

Der Hans May^t igiennem bemeldte Ære Port passered var, satte De sig til Hest og reed igiennem Byen til Slottet Aggershuus. Den gandske Vey fra Stranden op til Slottet var Borgerskabet udi Gevehr en haye ved Slottet; der Borgerskabet ophørte, stoed det Aggerhuusche Regiment 3 Compagnier af Obriste Baron Levendahls, saa og 5 Compagnier af Obriste Marschalcks Dragoner, alle udi goed Orden, som efterat Hans Kongl: May^t paa Slottet opkom, og 3 Gange 27 Støkker af Batterierne var løset, i lige Maade og næst efter dennem ald Borgerskabet 3 skiønne Salver gave og sig siden uden for Byen, hvor deres Campement var, udi heel god Orden retirerede.

Den 5: dito besaae Hans Kongl: May^t alle forbemeldte uden for Byen camperende Troupper, saasom det Aggerhuusische Regiment til Fods under Obriste Hausman 10 Compagnier ungefehr 1400 Mand stærk, udi Blaat med rød Underfoder og Fahnerne af lige Couleur, 5 Compagnier af Obriste Marschalck, det ene, som er national og Gaarde haver, til Hest, blaa med guule Huver og een hvid Fahne med een Salamander udi, og de 4^re gevorbne til Fods, ligemaade udi blaa Liberi og hvide Fahner, saa vel som de 3 Compagnier af Obriste Baron Lewendalhls Dragoner, alle udi heel god Stand, vel og proper munderede og med got og døgtig Gevehr, desligeste Dragonerne med gode norske Heste forsynede, saa Intet derpaa faldt at siige. Hans Kongl: May^t lod dem alle Slags Exercitier, saavelsom adskillige Marscher og Remarscher giøre, som de alle tilbørligen og vel forrettede, saa de dennem ved Friderichstad værende aldeles Intet i nogen Maade eftergave. Mandskabet var og heel døgtig og got, saa aldeles Ingen deraf, mens Alle, som jo mange Aar gode Tjeniste endnu kunde gjøre, var at udmunstre. Om Middagen spiiset Hans Kongl: May^t paa Envoyé Stockfleths Gaard og exerceret om Eftermiddagen igjen, som alt vel og til Hans Kongl: May^t største Fornøyelse afgik.

Den 6: dito faldt ey videre for, end som Hans Kongl: May^t Fæstningen over alt besaae.

Den 7: og 8: dito, som var Pintze hellige Dage forefaldt aldeles Intet; Bispen prædikede den første Dag i Slots Kirken til Høymesse; anden Dagen hørte Hans Kongl: May^t Høymessen udi Byens Kirke og bsaae efter fuldendte Eftermiddags Prædiken Mynten med hvis dertil hører, desligeste Byens Fortification, som ikke af synderlig Importance er, formedelst den en Tid lang uden nogen synderlig Reparation henligget haver, tilmed og befindes unødig derved Noget at lade gjøre, formedelst de der nær ved liggende Klipper, som næsten Værkerne over alt commenderer. Slottet i sig selv er temmelig fast, haver ikkun tørre Graver, mens med muurede Bastioner over alt vel fortificeret, og ellers efter Situationens Leilighed temmelig vel fattet, saa en Fiende derfore nogen Tid noksom kunde opholdes. Den halve Deel gaar nesten ud til Siøekanten, hvor ingen Attacque falder, og imod Landsiden er den anden halve Deel med høie Muure, af store Kampesteen opmuured, omgiven, hvilke dagligen endnu forbedres og forhøyes, og hvor Klipperne i Veyen ere bortsprenges de, saadan med Tiden udi heel god Defension kommer. Lit C.

Den 9: dito efter at Hans Kongl: May^t Prædiken hørt og om Middagen hos Feldtmarschalk Lieutenant Grev Wedel spiset havde, begav De sig fra Aggershuus Slot til Baads (hvor ved Afreisen 27 Støkker blev løset) ad Holm, som var 2 Miile og siiden derfra til Hest til Bragenes 2 Miile, hvor de om Natten hos Præsidenten Lars Jacobsen logerede. Bemeldte Bragenes Bye er vel en af de allerløstigste Byer i gandske Norge, ligger langs een fra Landet nederkommende Elf, som i Søen løber, hvor meget Tømmer om Aaret nederkommer, og hvor store Couffardie Skibe midt op udi Byen bag Husene kand opløbe og deres Lading indtage. Og som den allerbeste Træelast, fornemmeligen af Deler udi gandske Norge og udi stoer Mængde falder, saa er her og den største Negotie af det ganske syndenfieldske District. Fjorden, som Skibene opkommer til Byen, kaldes Drammen, hvor Toldstedet haver sit Navn, og som meere om Aaared end nogen, undtagen Bergen, udi ganske Norge importerer.

Paa den anden Siide af Revieren ligger en liden Flæk, kaldes Strømsøen, i lige Maade heel løstig, hvor de derboende lige saa vel som de udi Bragenes sig med Tømmer Handel næsten alle ernærer. Egnen heromkring er heel lystig med Skov og Eng og temmelig frugtbar, dog langs Elven med mange høye Klipper paa begge Siider af samme Elf omgived. Ellers bestaar Bondens meste Handel og Handtering med Tømmer Brug, som langs Elven, som forbemeldt er, neder til fornævnte Bragenes føres.

Den 10: dito om Morgenen tiilig begav Hans Kongl: May^t sig derfra til Hest ad Kongsberg Sølv Værk, som er 4 Miil derfra, og besaae de paa Halv Veyen en Fierding Veys fra Lande Veyen et nyt udfunden Sølv Værk, som ey endnu er begyndt at bearbeide, mens formodentlig, eftersom det sig heel goed lade; ansee, om det fortsat blev, vel rigelig torde rendere.

Imod Middagen ankom Hans Kongl: May^t til Kongsberg, som er en liden By, hvor Berg Folkene boer, og neden ved Foden af Sølv Berget ved en stoer Foss, som Værkene sammesteds driver, beliggende, og reed straxen, efterat De en frisk Hest taged havde, op paa Bierget, hvor Grubene ere; meere end en halv Time bragtes til, førend Hans Kongl: May^t oven paa Bierget kunde komme, eftersom det heel høyt og steil er at opride; ovenpaa Bierget kommende blev Hans Kongl: May^t alle gamle og nye Gruber, baade de, som udi arbeides, saavelsom de, som stille laae, og formedelst een og anden Tilfælde Skyld ey kunde drives, viist og derhos demonstreret, hvorleedes de best igien kunde hielpes; dernæst besaae Hans Kongl: May^t en Art af Granater og anden Slags Steen, som paa dette Bierg udi stoer Mængde og udi store Stykker befindes. Videre begav De Dennem til de nye Anbrüche, som sig meget riigeligen og vel anloed, besaae Vandkonstene, som for deres Inventions Skyld heel rape er udi det, at Vandet sammesteds 100^de Favne dyb og mere af Gruberne ved et eeneste Hiul opføres, og som af sig selv Nat og Dag stedse gaar. Hans Kongl: Mayt^t begav sig endeligen selv udi en af Gruberne, Julius kaldet, og befoer den til det nederste, som ungefehr kand være 40 Favnt dyb, hvilket vel aldrig nogensinde er hørt af nogen Konge at være skeed og besaae der needer udi, hvorleedes Ertzen og Sølvet udarbeydes, saa at aldeeles Intet her paa Bierget, det Største med det Mindste, som Hans Kongl: May^t jo selv udi Øyenskin tog, og om Alting sig paa det Allernøyeste informerede, begav sig derpaa neder af Bierget til Kongsberg, hvor De Maaltid holdt Kl. 5 Ettermiddag og derefter besaae Puck-Verket, hvor Ertzet udi stampes og siiden Kiistene, hvor Sølvet fra Steenene separeres, desligeste Smelt Hyttene og Smelt-Ovnene, in Summa alt, hvad dertil hører, og hvorledes med Alting omgaaes, indtil det pure Sølv udi sin behørige Skik kommer, ordinerede derefter, hvorleedes at bemeldte Bierg Værker her efter drives skulle, saa det udi bedre Gang end som hidindtil skeed var, kunde komme. Forblev om Natten udi Kongsberg, og som om et 2^de Miile derfra beliggende Kiis og Blye Bierg Hans Kongl: May^t allerunderdanigst blev berettet, hvoraf formeentes udi Fremtiiden gocd Profit, om det blev forarbeydet, at kunde haves, saa begav De Dennem om Morgenen heel tiilig

den 11: dito derhen og besaae Sligt, befandt og, at sammesteds en stoer Gang af Kaaber Kiis var, saa ikke Andet end stoer Velsignelse, om det blev drevet, kunde være at formode; efterat De dette beseet havde, begav De Dennem igien til Kongsberg, som var 2 Miile, igien tilbage og derfra til Bragenes, var 4 Miile, hvoraf de 2 Miile til Baads langs Elven need til Bragenes blev aflagt. Efterat Hans Kongl: May^t sammesteds om Middagen hos Præsidenten spiiset, begav De Sig videre derfra og reed til Aggershuus om Aftenen, som var 4 Miile.

Hidindtil hafde Hans Kongl: May^t udi Norge udi alt reist

til	Lands	— — — — — — —	321⁄4 og
til	Vands	— — — — — — —	20 Norske M:

Borgerskabet udi bemeldte Bragenes var, som ellers overalt udi de andre Steder skeede, udi Gevehr og vare adskillige Ære Porter af Grønt paa Gaderne oprettede, saa de Intet, hvorved de deres allerunderdanigste Devotion kunde lade see, forglemte.

Veyen imellem Bragenes og Aggershuus er heel goed, saa mand sig der noksom af Vogne kan betiene; ellers er Egnen fuld med Klipper og saa med temmelig Fyrre og Gran Skov bevoxt.

Og som nu Hans Kongl: May^t alt for 8 Dage tilforn Reisen til Trundhiem resolveret havde, og Alting, saavidt udi saadan en kort Tid skee kunde, andordnet var brød De

den 12: dito, efterat Postene, saa vel som ellers, hvad Undersaaterne (som udi stor Mængde sig her med deres Supplicationer indfandte) allerunderdanigst søgt havde, saa Ingen joe Hans Kongl: May^t Naade formærkede udi Gierningen, altsammen var expederet, begav De Sig efter holden Maaltiid med Deres gandske Svite paa Reisen ad Trundhiem og reiste samme Dag over Gielder-Aasen, som er een høi, bar Klippe, til Skilsmoe Præstegaard, liggende 3 Miile fra Aggershuus; denne Dags Reise var udi Aggers og Nedre Rommeriges Fogderie, og passerede Hans Kongl: May^t under Veyes udi sidst bemeldte Fogderie Nile (sic) og Hakkedahls Elven, som er den første Flod imellem Christiania og Vinger, og kommer af Harestue Vandet og falder udi Øden og derefter ved Sarp.

Ved Hans Kongl: May^ts Udriidelse af Christiania var Borgerskabet igien udi Gevehr, og blev Støkkerne af Slottet lige som ved Deres Ankomst løsnet og ellers af Musqueterne 3^de Gange Salve givet, og med Alting ved Udtoget, ligesom ved Receptionen anordnet var, iagttaged. Om Natten forblev Hans Kongl: May^t i bemeldte Præstegaard og begav sig videre om Morgenen

d: 13: dito til Næs, som var 4^re Miile derfra beliggende, og var denne Formiddags Reyse udi Øfre Rommeriges Fogderie. Under Veys passerede Hans Kongl. May^t tvende Floder eller Elver; den første kaldes Leiren, falder af nogen Moratzer udi Nannestad Sogn, den anden Ormen, som kommer af Miøsen, og falder de begge udi Glommen eller Sarp Floed. Over Ormen loed Hans Kongl: May^t sig med een Baad til Næs Skantse sætte og besaae den over alt. Bemeldte Skantse ligger ved Enden af bemeldte Flod Ormen, hvor den udi Glommen løber, og er ikkun een liden Skantse, som den Norske Armee sig udi sidste Feidetiid, meest for Magazinens Skyld, som de der beqvemmeligst haver og bekomme kunde, betient haver, og ligger Næs Kirke midt udi samme Skantse. 3^de Miile herfra ungefehr ligger de for 2^de Aar siden nye andlagte Forter, Basmoe og Blakier, som Hans Kongl: May^t formedelst de onde og besværlige Veye og fordi det saa meget afsides laae, denne Gang ey besee kunde. Hvorledes samme Forter ellers er, udviser hosfølgende Afritz sub Litra D.

Efterat Hans May^t den beseet havde og med 3 Støkker ved Ankomsten og ligesaa mange, der De igien derfra reed, salutered var, begav De Dennem til Præstegaarden, hvor De om Middagen spiisede og sammesteds Reserven af Major Halkes og af Obriste Marschalchs Dragoner tilligemed eendeel af Obriste Huusmans Liv Compagnies Reserve til Foeds besaae. Efter indtagne Maaltiid begav Hans Kongl: May^t sig til Kongs Vinger 4 Miile derfra beliggende.

Denne Eftermiddags Districte var udi Ondalhls (sic) Fogderie; under Veys passeredes den 4 Flod imellem Christiania og Vinger ved Navn Nord- eller Ondahls Sund, samler sig af eendeel ferske Vande og falder udi Glommen

Der Hans Kongl: May^t til Fæstningen Kongs Vinger andkom, blev 32 Gange 27^ve grove Støkker løsnede; udenfor Fæstningen stod 6 Compagnier til Foeds af det Oplandske Regimente under Obriste Brochenhuuses Commando udi Røed med Hviid klædet, og Fahnerne af lige Couleur. Disligeste et Compagnie af Ryttere under Major Halche; dets Estandarte var røed med et hviidt Kors udi; disse 7 Compagnier gave udi lige Maade 3^de Gange Salver næst efter Støkkerne. Hans Kongl: May^t besaa først disse Folk og loed dennem alle deres Exercitier og adskillige Marscher giøre, som de udi alt med saadan Artighed og goed Maneer forrettede, saa Intet derpaa var at sige. De vare og alle vel munderede og armerede, fornemmeligen det ene Compagnie Ryttere, som udi Mandskab, Heste, Gevehr, Mundering og Alt uforbederlig vare, saa Hans Kongl: May^t udi sær en allernaadigst Fornøyelse og Behag udi dette Compagnie havde.

Derpaa begav Hans Kongl: May^t Sig udi Fæstningen og besaae Frie Compagniet, som var udi heel goed Stand, dernæst Fæstningen over alt, som Dennem baade for den beqvemme Plads, den paa anlagt er, saa vel som des gode Bygning og Indrettelse meget vel befalde. Bemeldte Fæstning Kongs Vinger ligger paa een temmelig høy Bakke efter Biergets Situation anlagt, saaledes at ingen regularité her haver kundet observeres, og videre af Ritzen Lit. E kand sees.

Bolværkerne ere alle fra Grunden op med Muure af ordinaire store Kampesteene, en 20^ve til 3^ve Alen høye og 5 a 6 Alen tykke opmuurede, i lige Maade og alle Courtiner imellem Bolværkerne. Inden udi Fæstningen ere heel gode gevelbede Magazin Huuse opmuurede, alle à la preuve des bombes: uden om Fæstningen er et Retranchement af Steen opsat, hvor et lidet Corps d’ armée under Fæstningen sikker og velforvaret staae kand. Paa den ene Siide af Fæstningen ligger nogle høye Bierge, dog ey saa nær, at Fæstningen deraf incommoderes. Paa den anden Siide eller Nordost Siide løber Glummen needen Bierget, Fæstningen forbie. Denne Fæstning er fornemmelig her anlagt, fordi Hoved Veyen fra Sverrigs Grendse, som 2 Miile herfra ved Mangle Broe ligger, igiennem Østerdahlen her neder kommer, og ingensteds paa nogle Miile nær hverken over eller nedenfor bemeldte Fæstning er Glummen synderlig passabel uden her, som altsammen af Fæstningen beskydes kan, saaledes at Fæstningen paa denne Kant Norge bedækker, og ingen Fiende hverken Vinter eller Sommer vel paa denne Siide udi Norge indkomme kand uden her at passere Glummen og Fæstningen under Canonen at forbie gaae. Hans Kongl: May forblev om Natten udi Fæstningen, og om anden Dags Morgen

d: 14: dito, efterat De Prædiken, hørt havde, begav De Dennem under 3^de Gange 27^ve Støkkers Løsning fra Fæstningen, passerede med smaae Baade Glummen og kiørte saa til Arneberg, som var 5 Miile. Her skulle Hans May¹ om Middagen haft spiiset; mens som det Deres Fastedag var, kiørte De videre til Elveroms Præstegaard, som er 6 Miile, saa den Dag 11^ve Miile bleve aflagte; ald denne Dags Reyses Districte ligger udi Sollers Fogderie, og passerede Hans May^t denne Dag foruden Glummen een liden Strøm, kaldes Flisnes, kommer af Ulve-Søen udi Østerdahlen og falder udi Glummen.

Paa den høyre Haand, som mand dog ikke egentlig kunde see, laae de tvende, dog ubesatte Batterier og Flisnes Skantser imod Grendserne, saa og Morud Pas til Hedemarken og Østerhaug til Østerdahlen. Denne saavelsom forrige Dags Reyse gjorde Hans Kongl: May^t mesten med een liden Calesch, eftersom Veyen var heel goed og beqvem at kiøre. Egnen langs samme Vey, udi sær imellem Kongs Vinger og Elverom var efter Norges Maade at regne, temmeligen frugtbar, og langs Glummen mange skiønne Enge, desligeste her og der temmeligen store Fyrre Skove at see. Efterat Hans Kongl. May^t til Elveroms Præstegaard kommen var, begav De Sig derfra til den nye opbygde Grendse Fæstning paa Hammersberg, besaae dens Bygning, Situation, Magazin Huuse og Andet, som meriterede, af hvilket dennem fornemmeligen det midt udi Skantsen opbygte Taarn meget vel befalde.

Bemeldte Hammersberg, som Hans Kongl: May^t allernaadigst befalede her efter Christiansfiield at skulle heede, ligger paa een høy Klippe, hvor Veyen fra de gamle Svenske Grendser, som 5 a 6 Miile herfra ere, neder ved samme Klippe løber, saa den fra Fæstningen med Musqueter beskydes kand, og gaar samme Vey til Glummen, som et Canonskud herfra er, saa ingen anden Vey her udi Nærværelsen er, hvor mand over Glummen udi Hedemarken, som paa den anden Side ligger, kan komme. Fæstningen udi sig selv er ikkuns med en liden Muur rundten om, her og der bolværksviis, ligesom Leyligheden af Bierget det haver villet tillade, opført, eftersom ingen synderlig Attaque sammesteds er at formode; midt udi er et stort Taarn udi Circumferentze hen imod 100^de Alen med Gewelvter under til Ammunition og deslige. Paa dette Taarn kand vel een 30^ve eller meere Stykker sættes, som Egnen over alt og især de der forbie Glummen gaaende Veye kand beskyde, saa denne Post fornemmeligen er at bedække det District af Hedemarken. Ellers udviiser Afritzen Litr. F, hvorledes bemeldte Christiansfield omtrent ligger og anlagt er. Der Hans May^t udi bemeldte Fæstning kom, saavelsom der igien udreed, blev alle Støkker der udi løsnet og af Guarnisonen saavelsom derværende Troupper tvende Gange Salve givet.

Efterat Fæstningen beseet var, begav Hans May^t sig til bemeldte neden for Bierget staaende Troupper, som bestod udi Obriste Bulaus Liv Compagnie til Hest, 1 Reserve Compagnie Dragoner og de øfrige 3^de Compagnier af det Oplandske Regiment, hvoraf de øfrige 6 Dagen tilforn ved Kongs Vinger vare; disse Troupper vare alle udi lige Maade med alt, hvad som desidereres kunde, forsynet, desligeste og vel exercered, saa at de de forrige aldeeles intet udi nogen Maade eftergave. Hans Kongl: May^t logerede om Natten udi Elveroms Præstegaard og begav sig

den 15: dito om Morgenen derfra, repasserede Glummen og besaa en passant den gamle Elveroms Skandse, som, siden Christiansfield paa den anden Siide af Glummen imod de Svendske Grendser bygt er, ikke synderligen paabygges, men ikkun af nogle faae Vagthavendes besat er. Om Middagen ankom Hans Kongl. May^t til Agger, som er fra Christiansfield 3^de Miile, og ligger Alt udi Hedemarkens Fogderie. Samme Nat forblev Hans Kongl: May^t udi bemeldte Agger, som er en Gaard, Obriste Bulau tilhørende.

Den 16: dito begav De Dennem fra bemeldte Agger Gaard til Vands langs op ad den store Revier, som ogsaa een stoer Deel af det syndenfieldske Districte igiennem løber, kaldes Miøsen, og til Ringsager, som er 3^de Miile, hvor De Middags Maaltiid hos Præsten holdte, og siden samme Dag derfra videre til Baads langs Miøsen til Obriste Lieutnant Renvins Gaard Wingenes, var trende Miile, hvor Hans May^t om Natten forblev. Denne Dags Reyse var endnu udi Hedemarkens Fogderi. Hedemarkens District eller Fogderi er det allerbeste og frugtbahreste, som udi gandske Norge findes, et slet Land, hvor ingen synderlige Klipper findes, mens hvor een Overflødighed af Korn, ligesom det Marskland kunde være, voxer, saa naar gode Aaringer ere, kand det nesten Halvdelen af det syndenfieldske District udi Norge dermed forsyne.

Den 17: dito om Morgenen begav Hans Kongl: May^t Sig fra Wingenes, passerede Miøsen til Lille Hammer og Øyer, som var 2^de Miile, hvor De om Middagen hos Præsten spiisede, og efter Maaltiidet til Froens Præstegaard reed, som var derfra 4 Miile. Denne Formiddags Reyse var udi Hedemarkens og Eftermiddags nesten (sic) Deelen udi Guldbrandsdahlens Fogderie.

Denne Eftermiddags Reyse var andgenem, udi det mand over alt paa Fieldene een stoer Mængde Snee, som Natten tilforn var falden, saae, som alle Toppene af Klipperne bedækkede, saa ligesom det udi Decb^r eller Januario Maaned være kunde; derimod udi Dalene, hvor Hans Kongl. May^t passerede, dend skiønneste Sommer var. Thi ikke alleeneste Soelen meget varm skinte, og ret en Sommerdag medførte, mens endogsaa de skiønne grønne Enge, fulde med Blomster og adskillige Slags grønne Træer, som udi denne Egn fremfor andre Stæder udi stoer Mængde voxer, udviiste, at det Junii Maaned udi Dalene var; iblandt de 4^re Miil, som denne Eftermiddags Reyse udi bestoed, var een Miil, kaldet Stafs Miil, som for dets Storheds Skyld, idet den større end 2^de andre remarqueres. Denne gandske Vey var og fornemmelig lystig at riide formedelst de Vandfald, mand langs Veyen fra Klipperne saae needfalde udi stoer Mængde, og det paa somme Stæder saa artig, ligesom mand Naturen derudi var til Hielp kommen.

Udi bemeldte Froens Præstegaard blev Hans Kongl: May¹ eendeel Gryder og Potter viist. som af een Art Steen i Norge bliver gjort, kaldes Klafver Steen, som sig næsten som et Træe lader høfle og arbejde og imod Ilden, ligesom det stærkeste baged Ler resiferer.

Den 18: dito red Hans Kongl: May^t derfra til Olstad udi Vaage Gield, var fiire Miile, hvoriblandt var den store Kul Miil, som er end da større end Stafs Miilen, som Dagen tilforn passeredes. Desligeste passerede Hans Kongl: May^t dend smale Vey over eendeel Klipper, hvor de 1500^de Skotter, som Sverrig til Succours var skikket, af de norske Bønder Anno 1612 bleve slagne, hvoraf mand endnu en Andeel Dødninge Hoveder og Been saae.

Hans Kongl: May^t kom ogsaa Friderichsgaves Kaaber Verk samme Formiddag forbie; efterat De udi bemeldte Olstad spiiset hafde, reed De til Tofte Frie Gaard under Dofre Field, var 2^de Miile.

Denne Dags Reyse var endnu udi Guldbrandsdahlen, hvilket Fogderie er ogsaa eet af de beste og frugtbareste med udi Norge nest Hedemarken, og bestaar Bondens Brug største Deelen udi Sæd, een deel udi Tømmer, og een deel haver ey andet Synderligt at nære sig med, end de til Rensdahlen nordenfields med deres Heste reyser og sammesteds Fisk indkiøber og til de søndenfieldske Stæder fører og igien sælger. Een Parti, som til Fields boer og om Vinteren paa Skie løber, lever ey af andet, end af deres Skiøtterie, som de siden til Stæderne fører og derfore deres nødvendige Subsistence, som de fleste Stæder heel kymmerlig og slet er, indkiøber.

D. 19: dito begav Hans May^t sig med hos havende Suite heel tiilig om Morgenen op ad Doffrefield og kom først til eet lidet Huus, Fogstuen, og siden eet andet Gerken kaldet, hvor De Froekost holdte. Videre passerede til eet andet Sted, kalles Hulled, over Vaarstien til Drivstuen under Fieldet, som var 6 Miile, og efter at De der Middags Maaltid holdet havde, begav De Dennem videre til Opdahls Præstegaard, var 4^re Miile.

Denne Dags Reyse var vel den besværligste og farligste, som paa den gandske Reyse formedelst de mange farlige Klipper at passere var.

Doffrefield ellers korteligen at beskrive, forsaavidt Hans Kongl: May^t passerede, er dette, at først fra Tofte an, hvor Bierget begyndes, man vel nesten een Tiime faar at riide, førend mand ret oven paa Fieldet kommer, hvor dog Veyen temmeligen goed og passabel er. Oven paa Bierget kommende, gaar en ubaned og nesten en ukiendelig Vey, som med Pæle for den Skyld besat er, til Fogstuen; derfra siden op til Gierken er Veyen endeligen forsaavidt jevn, at ingen Klippe er at passere, mens dog fuld af Steen og meget incommode at riide. Fra Gierken til Hulled er ey heller nogen synderlig Klippe at passere, mens en heel blød og moratzig Vey; fra Hullet og til Drivstuen over Vaarstien, eftersom den Vey langs Elven formedelst den af den megen faldne Regn, saa høit opløben, at den inpassabel var, begynder først det Værste, udi det mand først eendeel Klover eller udstikkende Klipper maatte passere des Vey, ey andet var, end Hestene fra et Sted eller fra en stoer Kant af en Klippe paa en anden maatte hoppe, og det somme Stæder saa smal, at en Hest neppe kunde fremkomme.

Der paafølger et forfærdeligt og meget høyt og steylt Bierg, hvor mand af Siiden af opriider, havende paa den eene Haand dette forferdelige Field og paa den anden Siide aldeeles intet uden at see neder af een Præcipice, ligesom udi Afgrunden, hvor een stoer Elv løber, og er denne Vey, som saaledes paa Kanten langs opad Bierget er indhuggen, saa smal, at neppe een Hest uden Fare kand passere dend anden, saa at, om mand med Hesten kom til at falde og udenfor denne smale Vey, som lettelig ved Uagtsomhed sig kunde tildrage, maatte komme, ganske ingen menneskelig Redning skulle være; thi aldeles ingen Hold eller noget er, hvor mand sig kunde arrestere, mens fik at falde neder udi Elven. Naar mand denne Høyde opkommen er, faar mand paa samme Maade neder igien, og saa continuerligen, indtil mand kommer til Drivstuen, ey andet end een Klov og een anden neder, som varede saa nær halvanden Miil, hvor mand nesten 6 Timer maatte tilbringe at passere, og er det somme Stæder saa steygl at riide, at Hesten faar at sette sig paa Rumpen og glide needer, og naar mand skal opad igien, at Rytteren faar at staae af, ellers Hesten ey vel med hannem kan opgaae, og ihvorvel at nesten den største Deel af Svitten mangfoldige Gange af Hestene maatte afstaae og sig til fods det beste, de kunde, som og heel besværlig var, forthielpe, saa forblev Hans Kongl: May^t dog denne gandske onde og farlige Vey stedse paa Hesten siddende og agtede hverken Præcipicer, eller andet, mens reed saa stille fort, som det paa jevn Vey kunde være. Fieldet var og fornemmeligen svært at passere, formedelst Natten tilforn en temmelig stor Snee var falden, saa det over alt gandske tykt, ligesom midt om Vinteren dermed var betækt.

Midt oven paa Fieldet imellem Gerken og Hulled skilles Aggershuus og Trundhiems Lehne eller Synden og Nordenfields ved een sammesteds oprettede Skiælstøtte, og gaaer Guldbrandsdahls Fogderie til samme Støtte, hvor siiden paa den Trundhiemske Siide Orchedahls Fogderie angaar. Ved denne Skiælstøtte mødte General Major Wibe, som de Nordenfieldske Troupper commanderer, og havde med sig 9 smaae Feltstykker, hvormed hand Hans Kongl: May^t beneventerede og ellers sammesteds een Piramide lod opreise til een ævig Amindelse, at Hans Kongl: May^t den første Kouge væred, som nogensinde Doffrefield passered havde. Her, udi Opdahls Præstegaard, hvor Hans Kongl: May^t om Natten forblev, mødte os de første Finner, som een gammel Mand og Qvinde med et Rensdyr, som de medførte til at sælge om Morgenen.

D. 20: dito begav Hans Kongl: May^t sig derfra til Horn udi Rennebo, som var ¹⁄2 Miil.

Denne Formiddags Reyse var nesten lidet bedre end den forrige Dag; thi Veyen meget ubeqvem, formedelst den overalt for Moratzens Skyld med runde Træer var belagt, saa mand Foed for Foed maatte riide og vel tilsee, at Heste[n] ikke snublede. Imod bem^te Rennebo eller Horn, hvor Hans May^t om Middagen spiisede, var endogsaa nogle slemme høye og farlige Kløver og Præcipicer at passere, som Doffrefield somme Stæder ikke ulige var, og fornemmeligen var een, kaldes Rennebo Bakke, hvor Elven paa den eene Siide af Bierget needen for Veyen, ligesom paa Opgangen paa Doffrefield løber, hvilke Veye Hans Kongl: May^t altsammen uden af Hesten at stiige passerede. Efter indtagen Middags Maaltid begav Hans Kongl: May^t sig til Meeldahlen, som var 4 Miile.

Elven, som tilforn ved Rennebo omtalt er, kaldes Birchager Elv, kommer af Jempteland og falder udi Haved ved Ørchedahls Øren, som Hans Mayt samme Formiddag over den derover giorte Broe ved Rennebo passerede. Hans Kongl: May^t logerede udi Præstegaarden om Natten, og om Morgenen

den 21: dito, efterat De sammesteds havde hørt Prædichen, begav De Dennem til Ørkedahls Ørene, som var 3^de Miile, og spiiset Hans Kongl: May^t hos Stift Skriveren om Middagen sammesteds, og efter holden Maaltiid begave De Dennem til Baads derfra til Trundhiem, var 4 Miile. Disse 2^de Dages Reyser vare alt udi Ørkedahls Fogderie.

Forbemeldte Reyse fra Aggershuus til Trundhiem blev aflagt udi 10 Dage, som var til Lands — — 56¹⁄2 og til Vands — — — — 10 Miil. Hans Kongl: May^t kom formedelst contrari Vind ey til Trundhiem førend om Vantene [sic] Klokken 10 Slet, og var Deres Indtog sammesteds paa efterfølgende Maade:

Da De Fæstningen, Munkholmen passerede, blev deraf, saavelsom af eet derhos liggende Defensions Skiib 27 Støkker løsnede.

Da De ved Byens Skiibbroe, som med rød Klæde betækket var, udtrædde, befandtes sammesteds Magistraten og Geistligheden, som Hans Kongl: May^t allerunderdanigst beneventerede, hvorpaa 27^ve Støkker af Toldboden, Skandtz Porten og Christianstein blev løsnet.

Hans Kongl: May^t begav sig strax udi General Major Wiibes Carosse og kiørte dermed til bemeldte General Majors Huus, hvor De, imidlertiid De udie Trundhiem vare, logerede.

Langs Veyen saa vel som ved Toldboden, hvor Hans Kongl: May^t passerede, vare adskillige Ære Porter af Grønt med hvide Billeder udziret, oprettet, og stoed Borgerskabet paa begge Siider udi Gevæhr. For Carossen, hvor Hans May^t udi sad, reed 2 Compagnier Dragoner og et Compagnie Ryttere.

Ved General Majorens Logemente stoed 7 Compagnier til Foeds af det Trundhiemske Regimente, desligeste ogsaa Garnisonens gevorbne Compagnie.

Saasnart Hans Kongl: May^t af Carossen træd var, blev af 9 ved Infanteriet staaende Feltstykker, saa vel som af fornævnte Troupper til Hest og Fods 3^de Gange Salve given, og udi lige Maade derpaa trende Gange af Borgerskabet, som sig alle derpaa udi goed Orden hver til sit Sted igien forføyede.

Hans Kongl: May^t spiisede derpaa Klokken 12 om Midnat, hvorved fornemmeligen var at observere, at det uden Lys skeede, eftersom der om Midnat om denne Tiid til Aars aldeles ingen Nat er, saa mand ligesaa vel om Midnatten, som om Dagen kand læse og skrive, og er ikkun Soelen omtrent 2¹⁄2 Time saa til Aars borte, som meget extra ordinaire for dennem var, som ey paa samme Stæder tilforn væred havde.

D. 22: dito besaae Hans Kongl: May^t de udenfor Trundhiem camperende Troupper, som bestoed udi:

1 Compagnie nationale Ryttere af Obriste Bulaus Regimente, 150 Heste stærke.

2 Compagnier National Dragoner af Obriste Marschalcks Regimente, 200 ungefæhr.

7 Compagnier til Foeds af det Trundhiemske Regimente under Obriste Schuldt, 1200^de Mand stærke, som udi Røde med blaae Underfoeder vare klæde og røde og guule Fahner havde.

Disse Troupper giorde i lige Maade saavelsom alle andre, som beseete vare, deres Exercitie udi alle Ting, saa aldeles Intet derpaa var at sige; deres Mundering, Gevæhrer og Heste vare uforbederlige, saa Hans Kongl: May^t med alt udi alle Maader allernaadigst var fornøyed.

Efterat de adskillige Exercitier og Marscher giort, og sig igien udi deres forrige Stand sat havde, begav Hans Kongl: May^t sig ind at Byen igien paa Volden, hvor De saa længe holdte, indtil af amme Troupper tillige med de hos sig havende Støkker 3^de Salver var given, hvorpaa De siden Byens Værke over alt besaae, som ikke ere af synderlig Consideration udi sig selv, uden hvad Kalvskindet kand være, hvorom et temmelig regulaire Værk med 2 Bastioner, dog ikkuns tørre Grave, opførte ere, og er Situationen af Trundhiems Bye af saadan Beskaffenhed, at formedelst den store Revier, som paa den eene Siide løber, og Søen, som er paa den anden Siide, ey vel nogen Værke kan anlægges eller snart nødig giøres. Thi Naturen den udi saa Maader selv befæstiger. Byen, som noksom udi forrige Tiider for des Storhed og megen Kiøbmandskab, item den rare, derudi værende, dog nu største Deelen ruinerede Kirkes Skyld bekjendt være haver og endnu er, befindes formedelst den store Ildebrand, som for 7 Aar siden derudi var, og hvor den gandske udi Grunden afbrændte, endnu udi temmelig slet Tilstand, idet at Halvparten ey endnu bebygt er. Ellers ligger bemeldte Trundhiem paa en liden Flække med Klipper runden omgivet, dog ingen saa nær, at Byen derved nogen Skade kan tilføyes, uden fra et tæt derved beliggende Bierg, hvorpaa nu et Fort er giort, Christiansteen kaldet, derhen Hans Kongl: May^t sig begav, efterat De Byens Værker beseet havde, og besaae samme Fort, for 5 Aar siden anlagt og begyndt, over alt baade uden og inden, som hannem befalte meget vel.

Dette Værk, Christians Stein er ligesom et Citadel for Trundhiem, baade for at forsvare Byen fra Landsiden, saavelsom ogsaa at hindre, at ingen fra Søekandten Staden incommoderer og derved ankomme kan, saa at Byen snart ingen videre Defension behøver uden dette Fort alleneste, som heel vel med adskillige hele og halve, dog ingen rette, regulare Bolværker formedelst Klippernes sære Situations Skyld fattet er. I lige Maade ere adskillige Udenværker derved annecterede, saa at alle Høyder, hvorfra dette Fort nogen Skade tilføyes kunde, derudi med begreben er. Alle Bastioner, saavelsom alle Courtinerne ere af Muur, sommesteds heel høy, ligesom Klippen det anviist haver, opført. Midt udi dette Fort er et meget stort Taarn af store Kampesteene opført og muured, og det saa høyt at tvende Rad Stykker over hinanden staar. Dette Taarn commenderer alle Værker, saavelsom Byen over alle Kanter, saa at, om aldeles intet andet, dette alleneste mægtig var, Byen at beskjerme. Af. ritzen af bemeldte Christians Stein Bye (sic) sub Litr. G viiser dets Beskaffenhed og Situation videre.

Et sterkt Canonskud neden for bemeldte Christians Stein og uden for Byen ved Indløbet ligger et Fört paa en midt udi Dybet alleeneste beliggende Klippe, kaldet Munchholmen, som inprenabel er; thi den gandske Klippe med Muur er rundt omkring fattet, og midt derudi et stort Taarn, langt større end det paa Christians Stein, hvorpaa Mangfoldighed af Støkker ligger. Om Vinteren fryser og aldrig Søen der omkring, saa ingenlunde Leilighed er det at attaquere eller Post derpaa at fatte.

Alle Skiibe, som til Byen vil, faar først herved at kaste Anker, og ligger dette Fort ret ved Indløbet, saa ikke een Baad, til Trundhiems Bye kan komme, dette Fort jo Mester derover er, og al Indfart ved den Mængde af Canoner, derpaa ligger, forbyde kan. Hans Kongl: May^t var ikke herpaa, mens besaae det ikkuns fra Landet af, og udviises af Litr. G, hvorledes det beliggende og fortificeret er.

D. 23: 24: og 25: dito blev Hans Kongl: May^t her stille liggende og lod sig af Undersaatterne Supplicationer allerunderdanigst referere og meddeelt Deres allernaadigste Svar derpaa, saa at enhver Deres Kongl. Naade, saa vidt mueligt, udi alt, udi Gierningen befant og nød, og som St. Hans Dag den 24^de indfaldt, hørte Hans Kongl: May^t samme Dag udi den store Kirke tvende Prædikener, besaae ellers de andre Dage Kongs Gaarden, Magazinerne og alt, hvad som sammesteds kunde være værd at see, saaledes at aldeles intet blev forglemt.

Og som hans Kongl: May¹ ved sin Ankomst til Trundhiem

straxen resolverede Reysen derpaa til Bergen at giøre, begav De Dennem fra Trundhiem

d. 26^de dito om Morgenen Klokken 8“ Slet med Deres gandske Suite og var ved Deres Udtog alting paa samme Maade næsten udi alt, som ved Receptionen skeede, anordned.

Hans Kongl: May^t reed derpaa fra Trundhiem til

Sundet — — — 1¹⁄2 Miil

og siden derfra til Vands med de Trundhiemske Jagter til Ørkedals Øren, som var 1¹⁄2 Miil. Her spiisede Hans Kongl: May^t hos Stift Skriveren om Middagen, og befandtes sammesteds et Compagnie Marinere, som vare 200 Mand sterk ungefehr, af Major Mollerups Batallion, som Hans Kongl: May^t igiennem saae og derpaa begav sig videre til Fandrum og saa til det Meldahlske eller Løkkens Kaaber Verk 24^ve Miil.

Om Aftenen besaae Hans Kongl: May^t same Værk overalt, som udi alle Ting udi fuldkommen Arbeid var, og blev Hans Kongl: May^t viiset, paa hvad Maade med Kaabered omgaaes, fra det kommer af Biergene, indtil Gahrkaaber kan blive, saa Hans Kongl: May^t ikke liden Fornøyelse derudi lod formerke. Om Natten logerede Hans Kongl: May^t ved samme Verk og drog om Morgenen

den 27: dito derfra, lod sig over Birkagers eller Meldahls

Elven sætte og siden til Hest	til Helseter — — — — 1 Miil,
	til Helle — — — — 1 Miil,
	til Roe — — — — — Miil,

hvor De om Middagen udi Løvsal spiisede og om Eftermiddagen til Torset, Fiske og Røwe, var 3^de Miile, saa denne Dags Reyse udi alt var til Lands — — — — 6 Miil.

Og var denne Formiddags udi Ørkedahls og Eftermiddags Reyse udi Nordmørs Fogderie. Udi disse 2^de Dags Reysers Districte var næsten en temmelig goed Vey uden nogen synderlig høye Klipper at passere; ellers var temmelig tyk Fyrreskov denne gandske Vey. Egnen er ellers udi sig selv formedelst de mange Enge, som langs Elven laae, hvoraf Bonden med sit Qvæg sin største Næring haver, temmelig goed.

Den 28: dito om Morgenen, som var Søndag, begav Hans Kongl: May^t sig fra Røve til Surendahlsøren og Øyer,

var — — — — — — — — ¹⁄2 Miil,

hvor De med den gandske Svite sig til Baads begav til Tingvold Eydet, som var til Vands — — — — 2 Miile.

Over Eydet til Præstegaarden til Lands — — — ¹⁄2 Miil.

Her hørte Hans Kongl: May^t Prædiken og spiised om Middagen; efter holden Maaltiid begav De Dennem igien til Baads derfra til Tilder Eydet, var til Vands — — — — 1 Miil.

Til Eydet kommende, fandt Hans Kongl: May^t det andet Compagnie af de Trundhiemske Marinerer under Capitaine Budde, som Hans May^t loed for sig exercere og Salve give, hvilket de til Hans Kongl: May^t allernaadigste Fornøyelse vel og tilbørligen forrettede. Derpaa reed hans Kongl: May^t over Eydet, som var — — — — 1 Miil.

Derfra med Baade til Næs Præstegaard, hvor Natteleye var bestilt — — — — ¹⁄2 Miil.

Mens som Veyerliget var meget godt og beqvem til at reyse fortsatte De Deres Reyse videre med Baade til Giermundsnæs, som var — — — — 5 Miile.

Videre derfra om Natten til Gilsteen med Baade — — — — 1¹⁄2 Miil.

Her ender Trundhiems Lehn og var forrige Dags Reyse hidtil udi Romsdahls Fogderie; fra Gilsteen, hvor Bergenhuus Lehn og Søndmørs Fogderie begyndes, videre

den 29: dito til Hellebrand udi Sandfiord — — — — — 1¹⁄2 Miil.

Her spiisede Hans Kongl: May^t paa een liden Øe udi Løvhytter. Derfra viidere til Moldvær — — — — 3^de Miile.

Denne Dags Reyse faldt, formedelst det noget hart af Søen med contrari Vind blæste, og Fartøyed ey andet end som udi smaae aabne Baade bestoed, noget ubeqvem; dog var alting vel, saa Hans Kongl. May^t ikke desto mindre udi alt allernaadigst var fornøyed, og ingen Fatigue eller Incommoditet, endskiønt De den heele Nat udi saadant ondt Veyr paa Vandet var, agtede. Paa bemeldte Moldvær hos Amtmand Lilienschiold forblev Hans Kongl: May^t om Natten, og var Capitaine Bræchelsens Compagnie af det Bergenhuusiske Regimente, desligeste eendeel af Capitaine Schinkels Compagnie Marinerer, som Hans Kongl: May¹ om Aftenen alle igiennem saae og exercere loed, som alle vare ret døgtige og udvalte goede Karle, vel munderede og armerede, saaledes at aldeles intet derved fattedes.

D. 30: dito begav Hans Kongl: May^t sig fra Moldvær til

Baads igien til Wartaufl, var — — — — — 21⁄2	Miil,
og siden til Røve — — — — — 3	Miil,

hvor De om Middagen udi een sammesteds oprettede Løvsal spiisede. Her ankom en Bonde med en stoer Hind, som hand udi Fioren allene med en liden Baad værende, der Hin den fra et Land til et andet vilde svømme, fanget og dræbt havde.

Fra Røve efter holden Maaltiid til Safs Eydet — — — —			1 Miil,
over Eydet til Baads [sic] — — — — — —	1 Miil,
videre til Torfved Præstegaard — — — —	1⁄2 Miil.

Ved denne Præstegaard fandtes endnu et Compagnie af det Bergenhuusiske Regiment under Capitaine Nostitz, som i lige Maade udi heel goed Stand af Hans Kongl. May^t befandtes, saa De dermed vare vel fornøyede. Her ender Sundmørs og begynder Nordfiords Fogderie. Ihvorvel at Natleyet her bestilt var, gik dog Hans May^t formedelst det stille Veyerligt strax, efterat De Compagniet seet og exerceret havde, videre med Baade til Mans Eydet — — — — — 1 Miil.

Siiden reed de over Eydet, som reignis ikkuns for — — ¹⁄2 Miil; mens billigen maatte det regnes for dobbelt saa meget formedelst dets besværlige onde Vey, som udi visse Maader værre er end Doffrefield.

Dette Mans Eyde er ikkuns et forfærdeligt høyt Bierg, nesten dobbelt saa høyt, som det paa Doffrefield og ligesaa slemt at passere baade [for] des Steiglhed Skyld at op og neder komme, saavelsom og for des onde og smale udi Klippen udhugne og ujævne Vey, hvor Hesten fra et Stykke til et andet faar at springe, og er den gandske heele Passage ey anderledes end som lige op, og naar man kommer øverst op, da lige saa steil neder igien paa den anden Siide. Uanseet at dette Bierg var saa steil og slemt at passere, tilmed og saa samme Tiid saa en tyk Taage over Bierget, at mand ikke 6 Trin kunde fra sig see, blev Hans Kongl: May^t dog stille paa Hesten den gandske Vey over, og qvitterede den ikke, som vel den største Deel af Suiten fik at giøre. Over Eydet til Vandet igien kommende, fandtes endeel Bergenhuusiske Vingebaade eller smaae betekte Jagter, hvorudi Hans Kongl: May^t sig med Suiten begav og droge videre til Vands til Hr. Peder Harboes Præstegaard, I Miil, hvor Hans May^t om Natten logerede og

d. 1: Julii derfra med det Bergenhuusiske Fartøy til Meel Øen — — — — — — — — — — — — — — — 2^de Miile.
Til Berle, hvor Sundhors [sic] Fogderi begynder — — 2^de Miile,
og her videre til Smør Havnen — — — — — — — 1 Miil.

Efterat Middags Maaltiidet her holdet var, begav Hans Kongl: May^t sig videre derfra til Furesund — — — — — — 2 Miile.
og derpaa til Fure — — — — — — — — — — — 2 Miile.
Her forblev Hans Kongl: May^t om Natten hos Fogden og besaae om Aftenen ved Ankomsten 2 Compagnier af det Bergenhuusiske Regimente under Major Rochlenge og Capitaine Loss samt Resten af Capitaine Schinckels Compagnie Marinerer. Disse tvende Compagnier befalde Hans Kongl: May^t over alle Maader vel; thi det snart det bedste og anseeligste Mandskab var, som Hans Kongl: May^t hidindtil seet havde, vare alle vel munderede og giorde deres Exercitie, og hvad ellers commanderet blev, med saadan en Færdighed og goed Skik, saa

Hans May^t ey andet end een allernaadigst Velgefald deraf kunde have.

D. 2: dito om Morgenen tiilig begav Hans Kongl: May^t sig videre paa Reysen til Vands fra Fure til Kaarsund — — — — 1 Miil,
derfra til Elve Viigen — — — — — — — — — — — 2¹⁄2 Miil.
hvor de om Middagen spiisede og derpaa om Eftermiddagen til Kilstrømmen — — — — — — — — — — 2 Miile,
til Alve Stroom — — — — — — — — — — — — 2^de Miile,
og saa til Bergen — — — — — — — — — — — 2^de Miile,
hvor de om Aftenen Klokken 8 ankom, og ihvorvel denne Reyse fra Trundhiem til Bergen udi 10 Dage andsat var, som dog er extra ordinaire, naar den i saadan Tiid kand giøres, blev den dog udi 7 Dage aflagt, som var til Vands 42¹⁄2 og til Lands 14 Miile. Denne gandske Reyse til Vands var ey synderlig remarquabel at see, thi Egnen og Klipperne, saavidt mand fra Baadene af [kunde] see, var mager og ey synderlig frugtbar uden her og der nogen Græsgang og var paa de fleste Stæder Klipperne med Snee øverst betækket, som efter Bøndernes Beretning mesten Sommeren igiennem skal ligge.

Bøndernes største Næring og Haandtering er Fiskerie, hvoraf de lever og deres Brød kymmerlig dermed vinder, idet de om Høst og Vinter Tiide 7, 8 til 10 Miile og længere udi Søen med deres aabne Baade gaar, førend de nogen synderlig Fisk kan faae, hvor da det tit og ofte sig hænder, at dem een stoer Storm fra Landet beløber, saa de det ikke igien opseigle kan, hvorover Mange hvert Aar Livet tilsætter, og berettede Bønderne, som Baadene roede, at nesten de flestes Forældre saaledes udi Søen vare druknede og omkommen og heel faae, som hinanden udi deres Huuse vare døde. Mand finder ogsaa iblandt dette Folk, formodentligen vel for den Fare, de paa Vandet have at udstaae, end mere end ordinaire Gudfrygtighed og Oprigtighed udi alt deres Væsen og Omgang, saa dennem billigen det Roes af brave, dygtige og søefarende Folk maae tillægges og gives, og ihvorvel ey Synderligt, som tilforn er meldt, under Veys var at see, saa var derimod det, som bedre var, paa denne Reysg at observere, som Hans Kongl: May^t og udi sær remarquerede og ikke liden Fornøyelse udi havde, nemlig paa ethvert Skiftested eller 2 Miile, sommesteds meere og sommesteds mindre, var tilsagt at møde 200 dygtige Roerskarle til at roe Baadene fort, som i det ringeste altiid bestoed imellem 30 og 40 Stykker, og naar ikkuns regnes, at paa hvert Sted 150, mere eller mindre mødte, er sikker, at paa 27^ve Skiftestæder, som under Veys imellem Trundhiem og Bergen var, ved 4000^de Mand, alle dygtige, stærke og brave Søefolk været haver, hvilket er vel et med af de fornemste, at Norge udi saadan een Districte allene foruden ligesaa mange, som imellem Bergen og Laurvigen havdes, saa mange døgtige Søefolk haver, og udi Nødsfald eendeel af kan udlevere, og er det meest at forundre, at mand under Veys ikkuns heel faae Bønder Huuse saae, der disse Folk dog alle imod Søekandten boer, og ingen anden Næring haver end Fiskerie og sommesteds lidet med Qveg Tugt.

Hans Kongl: May^t kom, som forbemelt, ved Klokken 8^te Slet om Aftenen ved Bergens Broe an, som med røed Klæde overalt var betækket, og blev sammesteds af Geistligheden] og Magistraten beneventered, og igiennem een ved Enden af Broen oprettede Ære Port ført, hvor de udi een Carosse trædte og til Cammer Raad Hans Christophersen Hiortes Huus, hvor De logerede, kiørte.

Ved Udtrædelsen af Baadene paa Broen bleve alle Støkker af Fæstningen og de der beliggende Defensions Skiibe 3^de Gange løsnede. Borgerskabet stoed fra Broen til ermeldte Hiortes Huus paa begge Siider udi Gevæhr, som siden, der Hans May^t passered var, in corps uden for Hans May^t Qvarteer sig postered og 3 Salve gave. Folkene af Staden, som een usigelig Glæde over Hans May^t lykkelige Ankomst beteede, var ellers udi saadan Mængde paa Gaderne, hvor Hans May^t passerede, at det snart ikke mueligt var at igiennem komme.

Ære Porten, hvor Hans May^t igiennem kom, var rundt oven tildækket og med 2 Flygler paa hver Vinge forseet. Paa den eene, høyere ved Indgangen stoed C5 med een Kongl: Crone og denne Overskrift

Salve Rex Auguste!

og paa den anden Siide i lige Maade C5 med disse Ord:

Salve Rex Clementissime!

som alt med Guld Farve var mahlet. Inden udi Porten var paa den høyere Siide Mars udiblandt een Hoben Krigs Vaaben, Canoner, Tropheer afmahlet, hvorhos stoed:

Sub hoc signo triumphas.

Paa den venstre Siide sadt Diana med eendeel Hunde og eendeel Jagt Tøy omgived, med denne Overskrift:

Etiam venatur Majestas tua immortalitatem.

Ved Indgangen stoed paa begge Siiderne af Flyglerne udi lige Maade Hans Kongl: May^ts Chiffre C5, hvorhos var disse Ord:

Vivat Rex noster Clementissimus!

Om Aftenen holdte Hans Kongl: May^t oven (sic) Taffel udi berørte Hiortes Huus.

Den 3: dito besaae Hans Kongl: May^t Forterne baade ved Slotted saavelsom paa den anden Siide af Byen, som De og udi goed og tilbørlig Stand udi alt forefandt og dermed vel var fornøyed.

Disse Forter at beskrive er snart ikke mueligt, eftersom Situationen er saa bisarre her omkring, saa mand ikke kand sige, at snart nogensteds et ret regulair Fort eller Bolverk er at finde; thi Situationen det ey haver villed tillade; ikke desmindre var dog overalt, hvor ikkuns Klipperne og Situationen den allerringeste Beqvemmelighed anviist haver, alle Poster og Kandter saavel fattede og efter den Maade befæstigede og med henimod 150^ve grove Stykker besadt, saa Havnen saavel som Byen imoed Søekandten noksom kand beskiermes.

Imod Landsiiden er aldeeles intet at befrygte, eftersom Byen med umaadelige og inaccessible Klipper er omgiven, som ingen snart paa kan opkomme, langt mindre nogen Artillerie opføre, og haver Bergens Bye i saa Maade ikke til Urette det Navn af Bergen; thi intet andet rundten om end saadanne høye Bierge ere at see. Byens, Havnens og Forternes Afritz er videre at see af Cartet Litr. H.

Bergens Bye udi sig selv, som meere end negen Bye udi Norge bebygt og populered er, behøves ey noget om at melde, eftersom den eenhver for dets Handel og Beleiligheds Skyld noksom bekiendt er.

Eftersom Hans May^t Fæstningen overalt beseet havde, begav De Dennem til Commerce Directeur Tor Møhlens nye anlagte Salt, Sæbe og Olie Verker og Møller og besaae det over alt, som heel vel indrettet og udi goed Stand og fuldkommen Gang var.

Hans Kongl: May¹ besaae og samme Dag det Bergenske Contoir og var oven paa, hvor Kiøbmændene deres Forsamling holder, hvor de fornemste Kiøbmænd og 2 af Contoirets tydske Præster Hans Kongl. May¹ beneventerede og deres Contoir til det Bedste recommanderede.

D. 4: Julii besaae Hans Kongl: May^t de øvrige 5 Compagnier af det Bergenhusiske Regimente, som saa vel som forrige fiire, som under Veys beseet var, heel vel vare klædte, udi Hvidt med rød Underfoder. Deres Fahner vare hvide og sorte. Obriste Iddekinge, som dette Regimente undergiven er, exercerede disse Folk selv udi Hans May^ts Nærværelse, som de med saadan Artighed og Perfection giorde, saa Enhver sig billig derover forundre maatte.

Dette Regimente bestaaer udi et fortræffeligt godt Mandskab, stærk ungefæhr 1500 Mand, og maae mand vel siige, at ingensteds hos ingen Potentat bedre Folk kand være end udi Norge og fornemmeligen ved dette Regiment, som udi dygtige og udvalde Mandskab alle andre overgik, saa Hans Kongl: May^t sig mere end ordinaire hos dennem opholdte og udi alle Maader dermed vel var fornøyed.

Hans Kongl: May^t besaae ogsaa samme Dag Frii Compagnied ved Slottet, som ogsaa udi heel goed Stand befandtes.

Om Aftenen beviiste Hans Kongl: May^t Tor Møhlen dend Naade, at han spiiset hos hannem udi hans Huus.

D. 5: dito om Søndagen hørte Hans Kongl: May^t tvende Prædikener udi Domkirken, hvor Bispen selv Formiddagens Prædiken giorde, besaae ogsaa efter holden Eftermiddags Prædiken den eene tydske Kirke udi Byen. Om Aftenen tracterede Magistraten Hans Kongl: May^t udi Præsidentens Huus og vartet allerunderdanigst op, medens Maaltiidet varede, som Hans Kongl: May^t allernaadigst vel befaldte.

Den 6: dito besaae Hans Kongl: May^t allernaadigst de ved Byen staaende Troupper af det Bergenhuusiske Regiment anden Gang og loed dennem alle deres Exercitier, som tilforn, igien giøre. Videre besaae de Fattig Huuset, Garpe Brøggen og ellers, hvad videre meritrede at see, og spiiset derpaa om Aftenen med den gandske Hofstat hos Biskopen.

Den Glæde, Enhver udi denne Bye og fornemmeligen at Hans May^t een og anden den stoere Naade beviise og hos dennem spiise vilde, loed betee, var ikke at beskrive, saa imedens Hans Kongl: May^t der var, Tiiden ey udi andet end Fryd og Glæde blev tilbragt.

Den 7: dito om Formiddagen Klokken 1o Slet, efter at Hans Kongl: May^t paa Slottet hos Amtmanden og Commendanten spiiset havde, begav De Dennem paa Reysen derfra igien til Baads. Ved Afreysen blev af alle Støkker paa Forterne og derværende Defensions Skiibe og Borgerskabet, som sig paa een ved Stranden beliggende Klippe opdraget havde, 3^de Gange Salve gived. Om Aftenen ankom Hans May^t til Halsnøe Kloster, saa den Dag til Baads blev aflagt — — — 6 Miile. Dette Kloster, hvorefter Amtet haver sit Navn, skal udi gamle Dage have været et Munke Kloster, som heelt rart haver været opbygt, hvoraf mand endnu eendeel Rudera kan see; dette ligger paa een Øe, een meget lystig og temmelig frugtbahr Egn. Hans May^t forblev her om Natten og begav sig

den 8: dito om Middagen, efter at Hans Kongl: Mayt Obriste Lieutenant Maccodies Compagnie Marinerer beseet, exerceret og udi heel goed Stand befunden havde, fra bemeldte Halsnøe Kloster til Baads igien til Øhlen Sand Eide 2 Miile,
over Eidet til Lands	1⁄2 Miil,
videre med Baade til Neernes udi Rye Følke	2 Miil,

hvor de spiisede hos Fogden, og derfra om Eftermiddagen til Findøen — — — 2 Miile, og fra Findøen til Stavanger — — — 2 Miile.

Denne Dags Reyse er udi Stavangers Lehn og Rye Følke Fogderie.

Hans May^t logerede om Natten udi Stavanger paa Kongs Gaarden; Borgerskabet var sammesteds udi Gevæhr og havde adskillige Ære Porter fra Skiibbroen til Kongs Gaarden, hvor Hans May^t passerede, af Grønt oprettet.

Bemeldte Stavanger Bye er een med af de ældste udi Norge, hvorudi een meget stoer og skiøn Kirke findes. Byen er ellers, formedelst den for 2 Aar siden afbrændt er, udi heel slet Tilstand og ikke synderlig af igien opbygget.

Den 9: dito om Morgenen heel tiilig begav Hans Kongl: Mayt sig fra Stavanger til Baads igien til Sandnes Præstegaard, som var — — — — ¹⁄2 Miil, derfra til Hest over Jæderen til Haae — — — — 2¹⁄2 Miil.

Her spiised Hans May^t om Middagen hos Præsten og siiden videre over Land til Siere Vog — — — 3 Miil.

Disse 5 Miil over Land udi Jæderens og Dahlernes Fogderie vare beqvemme at giøre, eftersom det var een flakke Land foruden nogle Klipper, dog ikke synderlig frugtbar, saa stor Avlings Brug sammesteds var, mens ikkun mesten Græsgang. Ellers er her omtrent Perle Fangsten udi Norge, hvor da og nu temmelig store Perler findes, hvoraf Hans Kongl: May^t ogsaa, der De til Laurvigen andkom, een temmelig Deel af bekom. Fra Sire Vog gik Hans Kongl: May^t til Baads igien og kom om Aftenen til Egers Sund, hvor Natteleye holdtes — — 1¹⁄2 Miil.

Den 10: dito om Morgenen Klokken 2 Slet fra Egers Sund med Baade til Sognedahl — — — — 2¹⁄2 Miil, videre til Hitterøen, hvor Jæderens og Dahlernes Fogderie ophører til Lister Ampt — — — — 1¹⁄2 Miil. Her spiiset Hans Kongl: May^t til Middag og derfra til List Eydet 1¹⁄2 Miil over Eydet reedet — — — — ¹⁄2 Miil, og videre siden med Baade til Farsundet — — — — 1 Miil. Der Hans Kongl: May^t over bemeldte List Eyde og igien til Baads var kommen, blev Dennem eet p^r Canon skud fra Eydet udi een imod Vest overhængende høy og inaccessibel Klippe omtrent 5 Alen fra Vandet disse Bogstaver^[1] viist, som udi Klippen var udhuggen og ingen nogen Efterretning om vidste at give; videre var her et på Canon skud fra paa den anden Siide udi Klippen 4^re Heste Fødder at see ligesom de udi den bare Klippe med Magt var indtrykt. Herom fortalte Bønderne dette Eventür, at Kong Oluf med hans Hest fra den anden Siden, som er over 1000 Skridt, var over sprungen, og at Hestene paa dette Sted først sat havde, og som Bønderne, formedelst de 2de Hesteskoe meget tydeligen kand sees, saaledes vil have sagt, saa er det dog ey andet, end Naturen dennem saaledes udi Klippen formeret haver.

Natlegered var udi Far Sund, hvor Hans May^t

d. 11: dito om Morgenen sig til Baads begav

til Spanger Eyde	3de Miile,
over Eydet	1⁄4 Miil,
derfra til Stiernsund, [hvor?] om Middagen blev spiised	2de Miile,
og siden til Christianssand	4 Miile,

og var denne Dags Reyse udi Mandahls Amt. Førend Hans Kongl: May^t til Christianssand kom, besaae De dend een halv Miil derfra beliggende Flekkerøen Festning, Friderichsholm kaldet, som De sig udi alle Maader lod vel befalde. Ved Ankomsten og Bortreysen til og fra bemeldte Friderichsholm blev hver Gang 27^ve løsned.

Der Hans Kongl: May^t ved Christianssands Broe ankom, stoed Geistligheden, saa og Magistraten og tog allerunderdanigst imod Dennem, og blev af Fæstningen Christiansholm 27^ve Støkker løsnede. Borgerskabet var allesammen udi lige Maade udi Gevæhr, saa og var sammesteds 6 Compagnier af det Vesterlehnske Regimente og 2 Compagnier Marinerer, som alle tillige med Boggerskabet langs Stranden var postered, hvilke efter at Hans May udi Stiftamtmands Hr. Ludvig Rosenkrandzes Logement var ankommen, 32 Salve gave.

Ved Enden af Skibbroen var en meget ziirlig Ære Port af Løv Verk oprettet, udi des Spitze fortil udi et hvidt Felt efterfølgende forgyldte Bogstaver stoed:

Salve Augu C5 ste Optime
Deus te Servet
Pietate et Justitia
æternum vivas
nobis Posteritati
Ilustrat et auget corroborando.

Paa den anden Siide stoed og udi lige Maade:

O! Dilecte C5 Deo
Pietate et Justitia
Vivat Rex, vivat Patriæ Pater
vivat, vireat, floreat.
Timete Deum, reveremini Regem.

Hans May^t besaae endnu samme Aften Fæstningen Christiansholm, som ved Skiibsbroen af Staden er beliggende. Denne saavelsom sidstbemeldte Fæstning, Friderichsholm ere bygte udi Vandet og bestaar fornemmelig udi tvende store gevelte Taarne, hvor een stoer Mængde Støkker oven paa staar, foruden de uden om paa Pæle fattede Verker og Batterier, som udi lige Maade med mange Støkker besat er.

Disse tvende Forter ere fornemmeligen derfor anlagte at beskierme den skiønne Havn, som herved er, des Lige ey udi gandske Norge findes; thi den som een Retraite tiener for alle fra Øster og Vester kommende Skiibe, som her nesten med alle Vinde ind- og udkomme og sicker for alle Tilfælde og Storm Vinde ligge kand, og hender det sig tit og ofte, at her nogle 100^de Skiibe sig retirerer, som man veed, at udi sidste Krig paa eengang over 600^de væred haver.

Byen Christianssand, som for nogle Aar siden heel regulair og propel [sic] anlagt og nu temmeligen bebygt er, beskiermes af Fæstningen Christiansholm imod Vandsiden; fra Landsiden er den formedelst de deromkring liggende inaccessible Bierge og og forbieløbende Riviere ikke vedkomme. Hvorledes ellers Byen og disse tvende Forter ligger, udviiser hosføyede Afritzen Litr. I: et K.

Efterat Hans Kongl: May^t bemeldte Christiansholm beseet havde, forføyede De sig paa den anden Siide af Byen, hvor de af 6 Compagnier af det Vesterlehnske Regiment under Obriste Arnoldt, stærk omtrent 1000^de Mand, klædt udi Grønt med Hvidt, tilligemed de 2^de Compagnier Mariner udi Blaat med Rødt klædt og ungefæhr 400^de Mand stærke vare, sig hendraget havde, hvilke Hans Kongl: May^t nøye udi giennem saae og siden exercere loede, som temmelig vel afgik. Mandskabet udi sig selv vare heel goede, dog af gandske anden Air og Væsen end de Bergenhuusiske saa at om mand disse Regimenter tilsammen saae, mand ikke dømme skulde, de udi eet Riige hiemme hørte.

Efterat Hans Kongl: May^t dennem saavelsom Marinerne havde ladet exercere, begav De Dennem derfra til Stiftamtmandens Huus igien.

Den 12: dito om Søndagen hørte Hans May^t udi Christianssands Kirke tvende Prædikener, og efterat Eftermiddags Prædiken var endt, besaae De Guarnisons Compagniet og loed det exercere, som udi alt vel befandtes, saa Hans Kongl: May^t dermed allernaadigst var fornøyed. Om Aftenen beviiste Hans Kongl: May^t Laugmanden den Naade og spiised udi hans Huus. Om Morgenen

den 13: dito, efter at Hans Kongl: May^t hos bemeldte Laugmand igien spiised havde, begav De Dennem fra Christianssand igien tilbaads og bleve af Borgerskabet, som igien udi Gevæhr var, desligeste af Forterne 3^de Salver gived og ligesaa mange Støkker løsnede, som ved Deres Ankomst skeed var; den

Dag reyste Hans Kongl: Mayt til Lillesand	3 Miil,
Gremsted	11⁄2 Miil,
og videre til Nedenes Kongsgaard til Lands	11⁄2 Miil.

Her logerede Hans May^t om Natten hos Amtmanden Jørgen Møller, og var bemeldte Dags Reyse udi Nedenes Amt. Begav sig om Morgenen

den 14: dito igien til Baads strax derpaa forbi Ahrendahl og til Øster Risøer 4¹⁄2 Miil,

hvor Hans May^t om Middagen spiisede hos Tolderen, og efter holden Maaltiid, endskiønt det een heel stærk Storm blæste, og ikke uden Fare var udi saadant et Veyr iblandt Skiærene, som overalt fuldt af laae, at seigle, gik Hans Kongl: May^t dog videre til Kragerøen — — — — — 2^de Miil.

Denne Formiddags Reyse var udi Nedenes og Eftermiddags Reysen udi Bratsbergs Amt udi Bamle Fogderie.

Hans Kongl: May^t logerede udi Kragerøe om Natten hos Amtmand Adelaer og begav sig

den 15: dito derfra udi et haardt og besværligt Veyrlig med contrairi Vind til Helgeroe, som var — — — — 3 Miile,
som ey ringere end udi 10 Timer blev aflagt. Derfra siden til Lands til Laurvig — — — — 1 Miil.

Bemeldte Ahrendahi, Øster Risøer og Kragerøen ere smaae, dog velhavende Stæder, som under Christianssand og Skien hører, meget beqvemme for deres gode Havnes Skyld til Commercien, søm ogsaa temmeligen af Engellændere og Hollændere, som Timmer sammesteds fra henter, vorder beseglet og af dennem heel bekiendt ere.

Denne Reyse fra Bergen til Laurvigen var udi alt til
Lands	73⁄4 og
til Vands	471⁄2 Miil.
Og som Reysen udi Norge her til Laurvigen kommende til Ende var, saa er at viide, at udi de 7 Uger fra den 27de May til den 15tende Julii Hans Mayt udi Norge væred haver, endskiønt De imidlertid udi Friderichstad 2de
Aggerhuus	6
Trundhiem	5
Bergen	5 og udi
Christianssand	2de Dagen
stille væred haver, udi alt aflagt er til Lands	1001⁄2 og
til Vands	120 Miile,

som naar 2 Tydske Miile paa een Norsk ikkuns regnes, beløber — — — — 46¹⁄2 Miil.

Der Hans Kongl: May^t udi Laurvigen kom og igiennem adskillige, langt udi Byen af Grønt med Blomster udziirede Ære Porter passered og til Statholder Gyldenløves Huus ankommen var, blev af det derværende lidet Fort, saa og af alle paa Strømmen udi goed Orden liggende Orloeg Skiibe, Fregatter, smaae Jagter og Fartøy 3^de Gange 9 Støkker løsnede, desligeste ogsaa af de uden for Huuset staaende 9 Feldtstøkker, saa og Obriste, Baron von Levendahls Regimente og Major Folkersahms Compagnie Dragoner, item af 3^de derværende Compagnier af det Smaalehnske Regimente trende Gange Salve gived, som meget vel afgik, saa denne Parade, udi hvorvel den ikkuns af faae Folk, dog med [sic] propre og skiønnere end nogen af de andre anordnet var, som Hans Kongl: May^t og i alle Maader vel befaldte.

D: 16: dito gav Hans Kongl: May^t om Formiddag:n den der for 34 Dage tilforn ankommende Frantzosiske Envoyé, Marquis de Torsi Audience og loede alle fornevnte Tropper om Eftermiddagen exercere og befandt dennem alle, dog fornemmeligen de 6 Compagnier Løvendahlske Dragoner, hvoraf De ikkun 3^de Compagnier seet havde, udi een overmaade goed Tilstand udi Mundering og alt, hvad som desidereres kand, saa at intet derved udi nogen Maade feylede.

Om Aftenen loed Hans Høye Excellence et løst Fyrverk afgaae, hvor ved een ulykkelig Hændelse af een Fyr Kugle, som sprang, Støk Capitainen, som Fyrverket anordnet havde, ihjelslagen og 4 à 5 Mennesker blessiret bleve.

D: 17: og 18: dito forblev Hans May^t formedelst contrari Vind udi Laurvigen stille liggende og loed sig af alle Undersaatternes indgivne Supplicationer allerunderdanigst referere og meddeelt eenhver derpaa eet allernaadigst og mild Svar saaledes, at de udi alle Maader vare fornøyede, og baade Gud og Kongen for disse 2^de Dages contrari Vind og allernaadigst meddeelte Resolutioner inderligen takkede.

D: 19: dito om Søndagen efterat Hans Kongl: May^t om Formiddagen og Eftermiddagen Prædiken hørt havde, alle Skiibe, ihvorvel Vinden var gandske imod, udbuxered ladet og derpaa Aftens Maaltiid heel tiilig holdet havde, begav De Dennem om Aftenen omtrent Klokken 9 til Baads fra Laurviigen til Staværn, som er een heel beqvem og goed Havn, een Miil fra Laurviigen, hvor Skiibene laae, gik paa Falken igien om Bord.

Ved Hans Kongl: May^t Afreyse fra Laurviigen blev af Fortet, saa vel som fornevnte derværende Milice igien 3¹⁄2 Salve gived.

Og som [sic] denne norske Reyse, som snart til Lands, snart til Vands at Hans Kongl: May^t lykkeligen og vel var bleven aflagt, havde Hans høie Excellence adskillige Medailler baade af Guld og Sølv ladet stemple, som han til største Devotions Udvisning ey alleneste Hans Kongl: May^t selv eendeel af allerunderdanigst offererede, mens endogsaa iblandt Kongl: Ministre og gandske Hof distribuerede, og vare bemeldte Medaillier nesten saaledes dannede, som de findes herhos afteignede under Litr. L, nemligen .

No. I paa den første Siide og No. 2 paa den anden Siide af hver Medaillie, No. 2, No. 3, No. 4, No. 5, No. 6 i lige Maade.

D: 20: dito maatte Hands Kongl: May^t udi bemeldte Staværn formedelst contrair Vind forblive, imidlertid loede de Tiiden ey forgiæves passere, mens besaae overalt Havnens og Indlaabens Tilstand, og hvor eet eller meere smaae Forter til een Flaades Beskiermelse, hvortil her beqvemmelig Plads fandtes, udi Nødsfald indrettes kunde.

D: 21: dito udi hvorvel det temmelig haardt med heel Schars Vind blæste, loed Hands May^t dog Pein Skud give at lette Anker og gik til Seils med Falken, Neptunus, Elephanten, den blaae Reiger, Sværmeren, Mynden, Andriken, Aben og Snarensvend, omtrent ved 10 Slet om Formiddagen, løb saa til henimod den Svenske Cüst efter Gisning; mens saasom det heel haardt graaede; saa mand om Natten ey torde holde langs Volden, vendte Hans May^t fra Cüsten af igien imod Aftenen, saa den Dag og Nat ey synderlig avanceredes. Imod Dagningen

den 22: dito løb Vinden heel favorabel, saa Hans May^t inden Aften var Marstrand forbie og passerede derpaa om Natten Cattegattet, saa de imod Dagen

den 23: dito fik Kullen udi Øyesyn og kom derpaa Cronborg forbie strax efter Middagen, hvor ved F orbiepasseringen baade fra Fæstningen og Skiibene, først fra den første Siide og siden de ordinaire Helsen Skud paa begge Siider blev fyred, og som Hans Kongl: May^ts Tanke var op til Kiøbenhavn at segle, forblev De paa Skiibene indtil mod Aftenen, mens som Vinden da gandske contrari med hart Veir løb, lod De kaste Anker, een halv Miil fra Cronborg og begav sig til Lands

Ved Deres Afgang fra Flaaden blev 27 Støkker af Admiralskiibet og 9 af de andre Skiibe trende Gange løsnede. Hans Kongl: May^t logerede om Natten hos Cammer Raad Günther udi Helsingøer og begav sig om Morgenen

den 24: dito heel tiilig derfra og kom om Morgenen med den gandske Svite til Deres Residentz Kiøbenhavn igien, efterat De denne gandske Reyse udi 9 Uger og 3^de Dage meget lykkelig og vel aflagt havde, foruden at een eneste paa saadan een besværlig Reyse var tilbage bleven eller til Skade kommen.

Naar nu fra Laurviigen til Vands regnes	60 Miil,
saa at imidlertid efter tydske Miil at regne til Lands	280 og
til Vands	326 Miile,
tilsammen	606 Miile
aflagte ere.

---

1. I Haandskriftet følger her en Gjengivelse af Runeindskriften, der er aldeles forvirret, og som det ikke vilde være til nogen Nytte at forsøge paa at gjengive paa dette Sted.