Juridisk Stat og Kalender for Kongeriget Norge. Udgiven af Peter G. L. Lundh, Fuldmægtig i Justits-Departementet
23. Juridisk Stat og Kalender for Kongeriget Norge. Udgiven af Peter G. L. Lundh, Fuldmægtig i Justits-Departementet. Christiania 1855. 4. 108 S. Jac. Dybwad. Subskriptionspris 72 ß, Ladepris 96 ß.
Foruden den almindelige Stats-Kalender er der af og til ogsaa for flere af de enkelte Embedsfags Vedkommende udkommet særskilte Kalendere, som da har kunnet være udarbejdede med større Fuldstændighed i denne enkelte Gren, end Rummet har tilladt i Stats-Kalenderen, der omfatter alle Landets Embeder. Saaledes har der ogsaa med større og mindre Mellemrum været udgivet juridiske Kalendere dels anonymt, dels af navngivne Mænd, men altid af forskjellige, da man neppe endnu har Eksempel paa at der fra samme Haand er leveret flere Udgaver. Saa vidt vides, blev en juridisk Stat første Gang tilføjet i den 1845 af Jens Z. Magnus og Vilh. Morgenstierne udgivne Kalender, medens dette atter blev opgivet af Chr. Tillisch, der næste Gang fremtraadte som Udgiver. Denne vedføjede derimod en Fortegnelse over Rigets samtlige Lensmænd, da disse halv-juridiske Bestillinger mere og mere begynder at søges af og besættes med eksaminerede Jurister, og det saaledes ikke er uden Interesse at se dem opførte i den juridiske Kalender; men herved kunde dog ikke erstattes Udeladelsen af Staten samt de mange Fejl og Mangler, hvoraf denne Udgave vrimlede, hvorfor ogsaa snart en ny blev anseet fornøden og tagen under Arbejde af nærværende Udgiver, Peter G. L. Lundh, der paa Grund af sin Stilling som Fuldmægtig i Justits-Departementet havde mer end almindelig let Adgang til at benytte alle Kilder og overalt indhente de nyeste og paalideligste Oplysninger. Hvad Planen og Anordningen angaar, anser jeg det mindre heldigt at han har udeladt Fortegnelsen over Lensmænd, medens det er et væsentligt Fortrin at han igjen har optaget Staten; hans Bog indeholder saaledes i to Hovedafdelinger: 1) „Juridisk Stat“, eller Fortegnelse over de Kandidater og Eksaminater, der har underkastet sig juridisk Eksamen ved det norske Universitet; tilligemed Fortegnelse over de Kandidater, der har underkastet sig latinsk juridisk Eksamen ved Kjøbenhavns Universitet fra Aaret 1789, og som senere har været Embedsmænd eller bosatte i Norge, og 2) den egentlige: „Juridisk Kalender“ eller Fortegnelse over Rigets samtlige juridiske Embeder med deres Indtægter og nuværende Indehavere, hvis foregaaende Livsstillinger tillige meddeles, samt over alle Kopister og Sagførere; dertil kommer tvende smaa supplerende Anhang for at bringe Bogen à jour, samt et fuldstændigt alfabetisk Register.
Den væsentligste Egenskab ved et Arbejde af denne Beskaffenhed, hvis Mangel ikke kan opvejes eller erstattes ved noget andet Fortrin, er Paalidelighed og Nøjagtighed, hvorvel naturligvis en sjelden Fejl i det enkelte maa betragtes som fast uundgaaelig. Og med Hensyn til denne væsentlige Hoved-Egenskab har Udgiveren fyldestgjort alle billige Fordringer; jeg har vistnok ikke havt Lyst eller Lejlighed til i enhver Detalj at se ham efter i Sømmene, men dels ved den stadige og hyppige Brug, jeg selv har gjort af Kalenderen, dels ved Konference med andre Brugere af kontrollerende og kritiserende Tilbøjelighed har jeg faat tilstrækkelig Sikkerhed for, at den i alt væsentligt og uvæsentligt er sjelden paalidelig og nøjagtig, ligesom ogsaa Korrekturen er god, hvilket heller ikke er noget ringe Fortrin. Enkelte mindre betydelige Smaafejl, der tildels uden Vanskelighed synes at maatte kunne være undgaaede, har jeg vistnok opdaget, men de er dog saa faa og smaa, at jeg ikke engang finder det Umagen værd at nævne dem. En Ulempe ved Kalenderen er derimod dens temmelig sendrægtige Udgivelse, der har bevirket, at Staten, som udkom særskilt i Slutningen af 1853, allerede var forældet, da Resten blev færdig i April 1855; at bringe den à jour var naturligvis umuligt, da dette vilde have krævet en uforholdsmæssig stor Rettelses-Liste, som oven i Kjøbet neppe nogen vilde ulejlige sig med fuldstændigt at benytte. Udgiveren oplyser i et Forord, at Grunden til denne lange Udsættelse er, at han troede at burde afvente det i 1854 samlede Stortings Afgjørelse af Spørgsmaalet om forskjellige Embedsgager, for saaledes at faa den anden Halvdel af Bogen saa fuldstændig som muligt, foruden at forskjellige andre Omstændigheder senere yderligere har forsinket Udgivelsen. Under en saa sen Udgivelse vilde det vistnok være hensigtsmæssigt, om der paa hvert Ark blev angivet Tryknings-Datum, saa at man deri kunde have en Ledetraad under Benyttelsen; ellers kan man umuligt vide, i hvor høj Grad man kan stole paa Opgivelsernes Rigtighed og Tidsmæssighed. Den angivne Grund til Opsættelsen maa man for øvrigt vistnok give Bifald, naar en juridisk Kalender ikke kan ventes udgiven uden i det højeste hvert femte Aar, thi da vilde man ellers komme til at bie uforholdsmæssig længe med at faa Underretning om de nye Embeder, hvilket vel vilde være en endnu større Ulempe, end at Kalenderens første og sidste Del kommer til at mangle Overensstemmelse. Men Sagen er, at en stor, maaske den største, Del af den Nytte og Fornøjelse man skulde have af en juridisk Kalender, gaar spildt, naar den udgives med saa lange Mellemrum; det bliver da kun i den korte Tid, straks efter at en ny Udgave er udkommen, at man har en nogenlunde paalidelig og rigtig Oversigt over den juridiske Embedsstatistik, medens man i den længste Tid kun har forældede Opgaver at holde sig til; ikke at tale om, at netop denne sjeldne Udkommen lettelig, hvorpaa i nærværende Tilfælde sees Eksempel, vil bevirke, at Kalenderen allerede i Udgivelsens Øjeblik for en stor Del er forældet, og man saaledes egentlig aldrig har Adgang til at se fuldstændig nye og tidsmæssige Opgaver. Egentlig burde derfor mindst hvert Aar en fuldstændig juridisk Stat og Kalender udkomme, hvilken da under Forudsætning af en jevn og sikker Afsætning sandsynligvis vilde kunne leveres til en Pris af J Spd. Den temmelig høje Bogladepris paa nærværende Udgave er nemlig dog ikke større end 96 ß for 14 Ark, eller omtrent 7 ß Arket, medens Subskriptionsprisen kun var 72 ß eller 5 ß Arket, og ved en sikker aarlig Afsætning maatte denne kunne sættes endnu lavere; thi dels vilde Forfatter-Honoraret for hver Gang naturligvis blive ikke saa lidet ringere, da selvfølgelig Udgiverens Arbejde blev meget ubetydeligere og mindre besværligt, dels kunde ved en mere økonomisk typografisk Anordning, navnlig i den anden Del, ikke saa lidet Rum uden mindste Skade for Tydeligheden indspares. Jeg tror derfor vist, at den, naar et tilstrækkeligt Antal Subskribenter forpligtede sig til at modtage den hvert Aar, maatte kunne leveres for 1 Spd., og det henstilles derfor til Udgiveren og Forlæggeren, om de ikke skulde finde det umagen værd at an- stille et saadant Forsøg. Det skulde være besynderligt nok, om der ikke i Departementerne, blandt alle de mange Sagførere og juridiske Kandidater og Studerende her i Byen, og alle de øvrige Jurister trindt om i Landet skulde findes et tilstrækkeligt Antal til at bære en saadan Subskription. Interessen ved den juridiske Kalender vilde nemlig forøges saa meget, ved at den blev udgiven hvert Aar, at man vel da kunde paaregne flere Kjøbere af hver Aargang, end nu af de sjeldnere udkommende Udgaver, og en Udgift af 12 Spd. vilde vel for de færreste have noget afskrækkende. Skulde det ikke lade sig gjøre at faa Kalenderen hvert Aar, vilde dog meget være vundet ved at faa den i alt Fald hvert andet; eller om man ikke hvert Aar vilde omtrykke Staten, som det er af noget mindre Vigtighed stedse at have à jour, kunde man jo hvert Aar faa den egentlige Kalender, og Staten kun hvert andet eller tredje, hvorved Bekostningen end yderligere vilde indskrænkes; dette vilde under alle Omstændigheder være et betydeligt Fremskridt fra den nuværende Tilstand, men det vilde dog kun være mangelfuldt imod hvert Aar at faa den hele Bog fornyet, og en Udgift af 1 Spd. er, som sagt, neppe større, end at man til den Pris vil kunne paaregne det fornødne Antal Subskribenter. Naar Kalenderen saaledes udgaves aarlig, maatte Trykningen i et større Bogtrykkeri kunne drives med en saadan Kraft, at den hele Bog blev færdig paa en Maaneds Tid, og ved Hjelp af en ganske ubetydelig Rettelses-Liste vilde man da i Udgivelsens Øjeblik kunne have den ganske à jour. Da det maa interessere den omhyggelige og dygtige Udgiver at se sit Verk fremtræde i en saa værdig og fuldkommen Skikkelse, som muligt, og saadant ved dette Slags Arbejder ikke lader sig gjøre uden ved nye Udgaver, idet manglende Erfaring altid ved den første vil efterlade adskillige Ufuldkommenheder, som man senere har let for at rette, – tør det maaske ventes, at han baade for Almenhedens og sin egen Skyld vil tage det her fremsatte Forslag under nærmere Overvejelse.
H. Winter-Hjelm.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |