Hopp til innhold

Huldre og ’en Elland

Legg til lenke
Fra Wikikilden
Huldre og ’en Elland
Norske Viser og Stev i Folkesproget, utgitt av P. A. Munch, P. T. Mallings Forlagshandel,  (s. 21–24).

3. Huldre og ’en Elland.

(I Gudbrandsdalsk Dialekt af Edv. Storm).

Guten var trøt, Somardagen heit,
Intkje at faa, Kvile’ tyktes ham for leit,
Kløve’ var tung, Øyken illa sleit.
    For ’om Brekka[1] steig ’ti Vedre’
Han ’tav Sadlen ned Mysuflæskun la’,
Skondad seg saa at eit vakkert Legostad[2]
Stadi høgt og tjukt og blomstrott Grase’ va’;
    Ingor Dyne smaka’ bedre.

Ved ei’ litol Hø’ gønnom tuvott Trut
Spratt ’taav svarte Jorde kaldast Vatn ut,
Skirt som ded va’ silad ’ti ein Klut;
    Guten Gampen sin her slepte.
Trast paa ein Seta[3] sløngde han seg sjøl:
 Setan var breid og flat som ein Fjøl,
Klungerbjørk tok onda brennandes Øl,
    Skuggin ha’s Auge tepte[4].

Knapt sov ’en Elland — Guten heite saa —
Vontas minst kaa’ Flek det var, han la’ seg paa,
Før her ei’ Hulder Fenadn sin dreiv fraa
    Bakka, framved der han kvilte.
Handfellad Hulder saag ’om og vard bleik;
Kaad er det eg ser? onderfull hon skreik,
Skulde vel ein Gut gera Hulder veik?
    Taarin nedom Vangom trilte.

Statt Fenadn stil! sakte unn du meg
Sjaa det vakkraste, som er paa Jorde til.
Bliv, Kalve! bliv staaand’ her ’ti Fred!
    Raute ikkje held’, ho’ ropte.
Kalva’n tagde, Fenadn stod og Huldre saag
Up og ned paa Guten, som vidopen laag,
Blod’ ’ti ho’ tok til gera griske Flaag[5]
    Med hon ofjølg[6] stod og kopte.

Vø’ det full ondrand? Uta’ Fel saa vel
Skylde alder seg Natur fraa nokor Gerd,
Dalens Gjento’ fore ba’ den samaa Ferd[7],
    Alle Augor paa ’om ljyne[8].
Lokkand’ laag ’en; Trøia’ hon var kastad’ ’ta’,
 Vinden skalkott gustad’[9], blaas hom Skjurta fraa,
Lystogaste[10] Krop, som Kar kunna haa,
    Paa halvnaakne Gut seg syne’.

Blodblandad Snjog[11] ’ti Anlete’ staar,
Friskheit gønnom lukte Aughvarme[12] gaar;
unde Raudhuvun hekk saa langt eit Haar,
    Ikke gular’ kan det vera;
Arme skapt til fangtaks[13]! sterke vakkre Hend’
Friske Laar og Mjærme’[14]! grepa hæva Bein!
’Tav saa griske Gute’ meir um Senn[15] held’ ein
    Jorda trotte’[16] ikke bæra.

Huldre med snøgg og bebrandes Hand —
Flettad’ brune Haar ’ti guldfingrad Band[17]
Og taatom ikring[18] vene Hugu vand[19],
    Vaskad’ seg ’ti klare Kelda;
Atte for Guten sette hon seg ned,
La’ tusindstrengte Langspel paa Kne,
Med Saang og Leik ho’ saaleds tok til,
    Saa ho’ trugde Ljom ’tav Fjella.


Huldre-Kved.

Stat up! stat up! sjaa atende[20]!
Høyr Sylvstrengin kaa’ døm læt!
 Sjaa ein Hulder, som du brenne
Som ’ta Lystnad at deg græt;
Mange, veit eg paa deg snika’,
Lat meg bli’ di Gjente!
Ingor, som deg bedre lika’
Ha’ du Bod at vente.

Vakkreste ’ta Dalens Gute’!
Legg di’ staute Haav ’ti mi’.
Eg vil hulle[21], leike, stute[22]
Eg vil mora all di Tid;
Eg vil at min Elland laga[23]
Rjume, Smør og Kjuku[24],
Ofse skal ’ta glade Dagaa
Kapvis at deg struke[25].

Os skal bu’ ’ti Sonsteinshella,
(Bli’ du derfor ikke rædd!)
Stuga mi’ er hole Fjella,
Med Gul- og Sylv-Aaro’ klædd,
Bekken fer forbi min Kova,
Russeln skal os sveva[26];
Der skal os ’ti Bjønnskinn sova
Nætten ut saa hæva[27].

  1. ↑ Brekka, lang Bakke.
  2. ↑ Legostad, Hvilested.
  3. ↑ Seta, Saate, Høtue.
  4. ↑ tepte, lukkede.
  5. ↑ griske Flaag, at løbe raskere; egentlig: en rask Flugt, Vending.
  6. ↑ ofjølg, forundret.
  7. ↑ Ferd, Skjæbne.
  8. ↑ ljyne, stirre, gloe.
  9. ↑ skalkott gusta, skalkagtig puster.
  10. ↑ lystogaste, muntreste, raskeste.
  11. ↑ Snjog, Sne.
  12. ↑ Aughvarme, Øienlaag.
  13. ↑ til fangtaks, Til Favnetag.
  14. ↑ Mjærme, Hofter.
  15. ↑ um Senn, ad Gangen.
  16. ↑ traatte, formaar.
  17. ↑ guldfingra Band, guldbroderede Baand.
  18. ↑ taatom ikring, trindt omkring.
  19. ↑ vand, bandt.
  20. ↑ atænne, opad.
  21. ↑ hulle, nynne, synge.
  22. ↑ stute, blæse paa Luur.
  23. ↑ laga, tillave.
  24. ↑ Kjuke, Kage.
  25. ↑ struke, løbe afsted.
  26. ↑ sveva, dysse i Slummer.
  27. ↑ saa hæve, saa lang.
Hentet fra «https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Huldre_og_’en_Elland&oldid=274431»