Historisk-geographisk Beskrivelse over Kongeriget Norge (Noregsveldi) i Middelalderen/4

Fra Wikikilden

4. Fylke-Inddelingen blev i den sidste Tid af Norges Uafhængighedsperiode i flere Egne næsten fortrængt af Inddelingen i Sysler (sýslur) eller kongelige Bestyrelses- og Skatteoppebørsels-Districter. En Tidlang gaves der ej bestemte Grændser for Syslerne, men enhver Sysselmand fik ved Udnævnelsen Grændserne for sit District opgivne; siden bleve Grændserne stadigere, fornemmelig i den nordligste og sydligste Deel. Syslerne benævntes, ligesom de svenske Læn, somoftest efter det fornemste Sted i Syslen, eller Sysselmandens Residens. Hálogaland inddeeltes i Þrándarnessýsla (Senjusýsla?) den nordligste Deel, hvor Þrándarnes (Throndenes) var det fornemste Sted; Andarnesssýsla (Andenes), Ylfissýsla eller Vesteraalen, benævnt efter Ylfi, nu Ulføen; Steigarsýsla, Lødingens, Ofotens, Hammerø og Stegens Prgld., benævnt efter Steig, nu Stegen; Lófótarsýsla, nu Lofoten; Boðinjarsýsla, eller Folden, Salten, Bejern, Gildeskaal og Rødø, benævnt efter Boðin, nu Bodø; Álastarhaugssýsla, benævnt efter Álastarhaugr, nu Alstahaug, den indbefattede den sydligste Deel. Fylkerne fra Naumdœlafylki indtil Sogn bestode, paa Øyna-, Verdøla-, Skøyna-, Stjordøla-, Gauldøla-, Orkdøla- og Rauma-Fylke nær, hvert af to Sysler. Hörðafylki synes tidligt at være bleven inddeelt i saamange Sysler, som det indbefattede særegne Landskaber, nemlig Norðhörðaland, Sunnhörðaland, Vörs og Harðangr. Rogaland indbefattede tvende Sysler, Egðafylki indbefattede, som det synes, 4 Sysler, nemlig Listasýsla (Lister Fogderi), Miðsýsla (Mandals Fogderi), Austragðir eller Niðarnessýsla (Nedenes Fogderi), og Rábyggjalög (Raabygdelaget). Grœnafylki udgjorde Skiðusýsla, saakaldet efter Byen Skiða eller Skiðan, Skien. Túnsbergssýsla, saakaldet efter Staden Tunsberg, indbefattede det meste af Vestfold, undtagen Lier (Hliðir). Oslóarsýsla, saakaldet efter Staden Osló, indbefattede Lier, Røken, Hurum og det nuværende Akers og Follo Fogderi. Borgarsýsla, saakaldet efter Borg eller Sarpsborg, indbefattede det nuværende Smaalenenes Amt, paa Enningdalen nær. Ranrikissýsla indbefattede blot den nordlige Deel af Bohuslen, tilligemed Enningdalen. Elfarsýsla indbefattede den sydlige Deel af Bohuslen, adskilt fra hiin ved Lanesund. Haðafylki synes at have indbefattet 3 Sysler, Hringarikissýsla, (Ringerike) Haðalandssýsla (Land og Hadeland) og Þótnarsýsla (Thotn). Raumafylki indbefattede to Sysler, det egentlige Raumaríki og Sóleyjar, (Solør og Odalen). Heinafylki indbefattede to Sysler, den nordre og søndre Deel. Guðbrandsdalir og Valdres udgjorde hvert tvende Sysler.

Syslerne kunne igjen ansees som Underafdelinger af de større Oppebørselsdistricter, hver med et kongelig Slot (hús), indrettet til Opbevaringssted for de kongelige Penge eller Statskassen, hvor en Féhirðir eller Skatmester havde Opsigt dermed, hver i sit District, og til hvem Skatterne indbetaltes. Denne Inddeling i Skatteoppebørselsdistricter (féhirzlur, i latinske Documenter thesaurariæ), er meget vigtig, da den danner det første Grundlag til den senere Inddeling i de saakaldte Hovedlen. Fehirdslerne vare:

a) Björgvinar féhirzla (thesauraria Bergensis), hvis fézhirðir derhos var Generalskatmester for hele Landet. Den indbefattede Gulaþingslög og Hálogaland.

b) Niðaróss féhirzla, (thes. Nidrosiensis) indbefattede Frostathingslagen, vel og Jemteland og Herjedalen.

c) Túnsbergs féhirzla, (thes. Tunsbergensis), rimeligviis indbefattende Vestfold, Skíðusýsla og Borgarsýsla.

d) Oslóar féhirzla (thes. Osloensis), indbef. Oslóarsýsla og Oplandene.

e) Bagahús (?) féhirzla; (thes. de Elfarsysla & Ranriki), indbefattede Ránriki og Elfarsýsla.