Hellenerne/21
21. Sagnene om Kadmos og hans Slegt.
Merkelig er den tragiske Skjebne, som hviler over de fleste græske Helte, og som undertiden gjentager sig gjennem flere Slegtled. Følgerne af en Brøde, begaaet af Slegtens Stifter, hviler truende over hans Efterkommere; det er, som om Nemesis[1] aldrig lod sig forsone, aldrig kunde glemme den begaaede Brøde. Men vi har i disse Træk kun at se et Udtryk for, hvor levende Tanken om en Verdensorden, der var grundet paa ubøielig Retfærd, stod for Grækeren, efter hvis Opfatning en Krænkelse af denne Verdensorden ei kunde afsones ved Forbryderens Straf alene, men vedkommer hans hele Slegt, der som saadan er medansvarlig med ham.
Kadmos var efter Sagnet Søn af Agenor, Konge i Tyros og Sidon. Da hans Søster Europa af Zeus var bleven bortført til Kreta, blev han tilligemed sine Brødre af Faderen sendt ud for at lede efter hende, med den Befaling, at han ikke maatte vende tilbage uden at have hende med. Men al Leden var forgjeves. Efter lang Omflakken gik han til Delphi for at spørge Oraklet. »Hold op med at søge efter din Søster«, svarede Apollon, »men følg den første Ko, du møder, og anlæg en By paa det Sted, hvor den lægger sig«. I Phokis mødte han den første Ko paa sin Vei; han fulgte den til Bøotien, hvor han paa det Sted, Koen valgte til Hvileplads, senere byggede Byen Theben. Da han havde til Hensigt at ofre Koen til Athene, sendte han nogle af sine Folk til en nærliggende Kilde efter Vand, en uundværlig Ting ved enhver Offerhandling. Men Kilden bevogtedes af en Drage, som dræbte de udsendte Reisefæller. Forbitret derover fældede Kadmos Dragen og udsaaede paa Athenes Raad dens Tænder. Af denne Sæd opvoksede der jernklædte Mænd, de saakaldte Sparter, d. e. de saaede. Blandt disse opstod der straks en rasende Strid indbyrdes; de nedhuggede hverandre, og kun fem blev tilovers. Disse blev Stamfædre for de fem fornemste thebanske Familier. Dette Dragemord maatte Kadmos afsone med et otteaarigt Slaveri hos Krigens Gud Ares, hvem den før nævnte Kilde var helliget.
Da denne Træletjeneste var overstaaet, blev han ved Athenes Hjælp Konge i Theben, og Zeus formælede ham med Harmonia, der var Datter af Ares og Kjærlighedens Gudinde Aphrodite (Venus). Ved deres Bryllup fremmødte alle Guderne, og Harmonia fik af sin Moder i Brudegave et Halsbaand, der var forfærdiget af Ildens og Smedekunstens Gud, den lavhalte Hephæstos (Vulcanus), og som senere bragte saa mange Ulykker over Harmonia og alle dem, i hvis Besiddelse det kom. Det blev tilsidst nedlagt som Offergave i Templet i Delphi. Efter et langt og ulykkeligt Liv reiste Kadmos og Harmonia til Illyrien, hvor de efter Sagnet blev forvandlede til Slanger og af Zeus førte til Elysion, som efter Grækernes Opfatning var et Opholdssted for dem, som ved Gudernes Gunst ikke rammedes af Dødens Lod.
Efter disse Sagn har altsaa Kadmos været en Phøniker og Theben en phønikisk Koloni; de ældste græske Digtere ved dog intet herom, og det er ogsaa først Herodot, der har gjort ham til en Tyrier. Kadmos, d. e. Ordneren, var oprindelig en thebansk Guddom; først i senere Tider, da man havde Bevidstheden om en urgammel Forbindelse mellem Grækenland og Orienten, og man bestræbte sig for at føre græske religiøse Skikke og græsk Kultur tilbage til orientalsk Oprindelse, opstod Sagnet om en fra Tyros indvandret Kadmos. Naar saaledes Grækerne tillægger ham Æren for at have lært dem Bogstavskriften og Kunsten at smelte og bearbeide Metaller, er dette kun et Udtryk for Tilbøieligheden til at henføre disse Ting, hvis orientalske Oprindelse er sikker, til en bestemt fra Østen indvandret Person.
Kadmos’ Etterkommere er blevne berømte ved sine Ulykker. Hans Datter Semele fordristede sig til at ville se Zeus i Glansen af hans Majestæt, men fortæredes af den himmelske Ild, der omgav Guden. Zeus frelste dog den Søn, som hun endnu bar under sit Hjerte, og som var Frugten af deres Kjærlighed. Denne Søn var Dionysos, der blev Vinens Gud og drog omkring i forskjellige Lande og lærte Folk Vinavlen; paa dette sit eventyrlige Triumftog kjørte han i en Vogn forspændt med Tigre og Løver og ledsagedes af et stort Følge; til dette hørte blandt andre Seilener, Satyrer, Bakchanter og Mænader.
En anden af Kadmos’ Døtre var Ino, der blev gift med Athamas; begge blev afsindige, i hvilken Tilstand Faderen dræbte den ældste Søn, og Moderen med den yngste sprang i Havet.
Kadmos’ tredje Datter Agaue blev gift med Echion, som var en af de fem Sparter. Agaues Søn Pentheus besteg Thronen i Theben efter sin Morfader. Da Dionysos kom til Theben, haanede Pentheus ham og forbød Kvinderne at dyrke den nye Guddom. Til Straf herfor blev han paa Bjerget Kithæron dræbt af sin egen Moder, der i bakchantisk Raseri tog ham for et vildt Dyr, og derpaa sønderrevet af hende og de andre Bakchantinder, blandt hvilke hendes Søstre Ino og Autonoë var.
Kadmos’ yngste Datter var Autonoë. Hendes Søn var Aktæon, der pralede af at kunne maale sig med Jagtens Gudinde Artemis. Til Straf herfor omskabte den fortørnede Gudinde ham til en Hjort, medens han jagede paa Bjerget Kithæron, og han blev sønderslidt af sine egne Hunde.
Ingen af Kadmos’ Efterkommere fristede dog en saa tung Skjebne som Ødipus, om hvem der skal blive fortalt i det følgende.
- ↑ Nemesis er Ligevegtens Gudinde, Verdensordenens strenge Vogterske. Hemmelighedsfuldt griber dette dunkle Dobbeltvæsen ind i Menneskelivet snart straffende den brodefulde, naar han tror sig tryggest, snart mildt beskyttende Ulykkens skyldløse S??