Haandbog i Jordbruget af Lundeqvist, overs. af J. B. Gram
18. Haandbog i Jordbruget af N. W. Lundeqvist. Oversat fra Svensk efter 2den omarbeidede Udgave af J. Boll Gram. Christiania 1847. XII og 611 Sider 8vo, med 4 Steentrykplader. J. W. Cappelen. heft. 1 Spd.
Originalskriftet udkom i Upsala 1845 i en ny forbedret Udgave og en efter Tidens Tarv mere passende Form, efterat 1ste Udgave fra 1840, hvis Oplag udgjorde 2,500 Exemplarer, var udsolgt, – en sikrere og fordeelagtigere Bedømmelse om Skriftets Værd, end nogen Recensent formaaer at tildele det. Maatte 1ste Udgave ansees for fortrinlig er 2den Udgave det ei mindre, og dette Skrift kan betragtes som en sand Skat i Agerbrugs-Literaturen. Thi lad det endog være, at det er skrevet for Sverige, saa indeholder det saa lærerige, praktiske, paa sande Naturlove byggede Grundsætninger, at man snarere kan betragte det som et System for Jordbruget end en simpel Lærebog. Forfatteren har i et letfatteligt og klart Foredrag i en ønskelig Orden udviklet alle Jordbrugets Grundsætninger og praktiske Tilberedelser, saa at Bogen er ligesaa nyttig og lærerig for Begynderen i Landbruget, som den kan tjene til Ledetraad for den kyndige Jordbruger, og efter Anmelderens Mening staaer dette Verk i videnskabelig og praktisk Henseende over de hidtil udkomne tydske og danske Lærebøger af denne Art, da det besidder Korthed og Klarhed uden tomme og ubeviste Hypotheser. Ikke destomindre har Forfatteren, der ogsaa er bekjendt med disse, fremsat dem og yttret sin Mening uden at binde Læseren til andet end hans egen sunde Fornuft, og givet ham Stof til Eftertanke om, hvorfor dette eller hiint, ifølge de engang gjældende Naturlove, skeer saaledes.
Alle praktiske Videnskabers Theorier ere kun en Fremstilling af sande Erfaringer, og gaaer man udenfor disse, henfalder man til Hypotheser, der kun lede paa Afveie. Vistnok er man berettiget til fra een Erfaring i Analogi at slutte til en anden, eller af flere at udlede Grundregler; men hertil fordres en nøie Kundskab om Naturen i alle dens Dele, og en skarp Iagttagelsesaand. Det er ei sjelden, at man alt for meget indtages af en Tanke, hvorunder man vil søge at indtvinge alle Tildragelser, uden at agte paa alle de tilfældige Omstændigheder der foranledige det fremkomne Resultat. Intet kan skade Jordbruget mere end ubegrundede Hypotheser. Denne Brøde maa man aldeles fritage Forfatteren for, da han trolig har fremsat Data, sammenholdte med andre kyndige Forfatteres Erfaringer. Herved bliver Skriftet saameget mere brugbart, eftersom man der i Korthed finder det vigtigste af, hvad man med Møie ellers maatte opsøge hos flere Forfattere.
Skriftets Omfang og Brugbarhed vil en Oversigt over Hovedafsnittene bedst oplyse. De ere følgende:
Indledning. I. Agerjordens Beskaffenhed og Maaden at forbedre den. 1. Agerjordens Bestanddele og Egenskaber. 2. Forholde, der have Indflydelse paa Agerjordens Værdi. 3. De forskjellige Jordsmons Forbedring, a. mineralske, b. vegetabilske, c. animalske Forbedrings- og Gjødningsstoffer. II. Agerbrugs-Redskaber; 1. til at at vende og fordybe Jordsmonnet; 2. til at skjørne Jorden, 3. til at jævne Jorden, 4. af særskilt Bestemmelse for særskilte Væxter, 5. til Haandarbeide. III. Jordens Oprydning og Brug. 1. Vandafledning, 2. Nyland, 3. Havnegange og Enge. 4. Bearbeidning af Jord i dyrket Tilstand. IV. Sædarternes Dyrkning i Almindelighed. 1. Valg af Udsæd, dens Behandling og Nedmuldning. 2. Omstændigheder, der indtræffe under Planternes Væxt. 3. Skuren og Indbjergningen. 4. Sædfølge og Agerbrugsmethoder. V. Dyrkning af særegne Væxter. 1. Kornarterne. 2. Bælgvæxter. 3. Planter med Rodfrugt. 4. Fodervæxter. 5. Fabrikvæxter. – Bogen ender med en Oversigt over Agerbrugs-Litteraturen.
Allerede da første Udgave udkom, blev Anmelderen saa indtagen af Skriftet, at han søgte med megen Møie at faae det oversat, men Forsøget strandede, da Oversættelsen var alt for mangelfuld til, at den kunde bydes Offentligheden. Saameget mere maa vi nu være nærværende Oversætter Hr. Lieut. Gram forbundne, fordi han har paataget sig dette møisommelige Arbeide, og med Sagkundskab og Korrekthed overført et fortrinligt Skrift paa norsk Grund, ligesom han ved flere Noter har meddeelt Oplysninger, Norge betræffende. Forfatteren maa være Oversætteren særdeles takskyldig, at han saa aldeles har trængt ind i hans Aand og klart gjengivet hans Mening, da mange Oversættere tillade sig for store Friheder i hvad de kalde en fri Oversættelse. Sproget i Oversættelsen er let, behageligt og correkt uden at være indblandet med Svensk, og de anførte termini technici de enhver Landmand bekjendte. Bogens Udstyr er iøvrigt god, Trykken reen, og Bogstavernes Størrelse passende for enhver Alder; dens Ydre kan fuldkommen sættes ved Siden af Originalens, hvis Sværte undertiden er mat. Det maa og regnes Oversættelsen til Fordeel, at svensk Maal og Vægt omhyggelig er omskrevet til norsk, hvorved Brugen af Bogen betydelig lettes. Med Hensyn til Maal-Reductionen troer Anmelderen at burde bemærke, at dersom Læseren ligefrem vil betragte 1 svensk Tønde Land eller 14000 svenske □ Alen som 14000 norske Alen, da maa ifølge Oversætterens Forord tillægges 1⁄10 eller nøiagtigere 12⁄100 for Udsæd og Avling. Men antager han, at en svensk Tønde Land paa det Nærmeste er 8 norske saa- kaldte Storthings Maal, saa behøves hverken Fradrag eller Tillæg, da de angivne Tal for Udsæd og Avling svare til 5 norske Maal. – De 4 Steentryktavler over Redskaberne ere fuldkommen nøiagtige, da de ere aftrykte med samme Stene som Originalens. De flere Trykfeil[1], der have indseget sig, hvortil Oversætteren har angivet Aarsagen, bør Læseren strax gjøre sig bekjendt med, da de paa enkelte Steder kunne forvanske Meningen for den med Faget mindre Bekjendte.
Saaledes maa man erkjende, at Oversætteren har ved dette Skrift givet Jordbrugeren en sikker Ledetraad til en fuldkomnere Fremadskriden da det ingen Tvivl er underkastet at den Jordbruger, der læser det med Opmærksomhed, og sammenholder det med sine lokale Forholde og Erfaringer vil finde mange Tilfælde forklarede, som forhen vare ham ufattelige, og at vore Jordbrugeres Bekjendtskab med dette Skrift maa hæve Agerbruget til Fordeel for dem selv og Landet, er uomtvisteligt. Anm. er endog af den Formening, at dette Skrift bør lægges til Grund for Underviisningen i alle Norges Landbrugsskoler, indtil en indenlandsk Forfatter kan give noget ligesaa godt. Uden en ordentlig Lærebog ved Underviisningen bliver Foredraget i de forskjellige Skoler uoverensstemmende, ja ofte modsigende; det vil mangle Orden og Sammenhold. Vistnok anvender man paa enkelte Steder Sverdrups Lærebog, men nu, da Naturvidenskaben spiller Hovedrollen i den theoretiske Deel af Jordbruget, kan hans Anskuelser ei længere ansees for tilfredsstillende. Man vil indvende, at de lokale Forholde ere i Norge meget forskjellige fra de svenske. Visselig; men Videnskabens Grundsætninger ere de samme over hele Verden, og det er Lærerens Sag ved sin lokale Kundskab at modificere den praktiske Anvendelse efter de herskende Naturforholde. Videnskaben erkjender kun hvad der er godt, uden at agte paa, hvorfra det kommer eller fra hvilken Nation det nedstammer, og det maatte enten være en falsk Undseelse, eller man maatte være formeget indtaget af sit Eget, naar man vilde tilsidesætte det Bedre for det Slettere, fordi det sidste er af indenlandsk Oprindelse. Anmeld. kan derfor ikke noksom anbefale dette Skrift til Jordbrugs-Ynderes Opmærksomhed, og ønsker at det kun maa finde 1 af det Antal Læsere, som 1ste Udgave havde i Sverige, saa vil en rationel Kundskab om Jordbruget blive almindeligere i Norge.
H. H. Maschman.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |
- ↑ Atter Klage over Trykfeil i hvad Hr. Cappelen lader trykke i Kjøbenhavn. Man tør vente, at han i Fremtiden anvender Noget af den indsparede Trykkerløn til en omhyggelig Korrektur.
Udg. Anm.