Guten og Gjenta paa Fjøshjellen
Norske Viser og Stev i Folkesproget, utgitt av P. A. Munch, P. T. Mallings Forlagshandel, (s. 30–33).
7. Guten og Gjenta paa Fjøshjellen.
(Af E. Storm. Gudbrandsdalsk Dialekt).
Guten.
God Kveld mi Mari! her er eg
Og Tak for seinaste Lagje; :,:
For kvar ein Leik, eg gjorde med deg
’Ti Lagje.
For kvar ein Leik, eg gjorde med deg
Fraa Kvelden ’te ljoste fram Dagje.
God Kveld mi Mari! her er eg
Og Tak for seinaste Lagje; :,:
For kvar ein Leik, eg gjorde med deg
’Ti Lagje.
For kvar ein Leik, eg gjorde med deg
Fraa Kvelden ’te ljoste fram Dagje.
Gjenta svarad’.
Olav! Kvarfor kom du intkje før paa Kvelden?
Længje eg paa deg har liggjid stonda;
Knaft eg bellad’ haade, Frosne! onde Felden,
Au, du er saa valin, fløt deg onda’!
Med’ du ligg’, saa seig meg, kjenne du den Guten,
Som i Fjor kom flugand, daa eg let ’ti Stuten[1],
Fylgde meg at Sele[2], la’ seg up paa Hjellen,
Og seg firi Ottun[3] ut at skonda.
Olav! Kvarfor kom du intkje før paa Kvelden?
Længje eg paa deg har liggjid stonda;
Knaft eg bellad’ haade, Frosne! onde Felden,
Au, du er saa valin, fløt deg onda’!
Med’ du ligg’, saa seig meg, kjenne du den Guten,
Som i Fjor kom flugand, daa eg let ’ti Stuten[1],
Fylgde meg at Sele[2], la’ seg up paa Hjellen,
Og seg firi Ottun[3] ut at skonda.
Guten.
Du mins full bed’r hell eg de si’,
Kvad Guten sommaa Tid taalaad’, :,:
No skal du vera Førkja mi,
Hann taalaad.
No skal du vera Førkja mi’,
Oframt det hine vil baala[4].
Du mins full bed’r hell eg de si’,
Kvad Guten sommaa Tid taalaad’, :,:
No skal du vera Førkja mi,
Hann taalaad.
No skal du vera Førkja mi’,
Oframt det hine vil baala[4].
Gjenta.
Gjenne trur eg mange Gjento likte ille,
Det du sidar ingor annor[5] akta’,
Det du hjaa meg stadnar, dom nok ikkje ville,
Efter deg, min Gut, døm sjølve trakta;
Alder nokon Ting ei Førkje bedre smaakaa,
Hell at være eismøl om ein vakker Kjokaa,
Som med Truskap hines Omak veit at spille,
Nær døm efter hom som galne jakta’.
Gjenne trur eg mange Gjento likte ille,
Det du sidar ingor annor[5] akta’,
Det du hjaa meg stadnar, dom nok ikkje ville,
Efter deg, min Gut, døm sjølve trakta;
Alder nokon Ting ei Førkje bedre smaakaa,
Hell at være eismøl om ein vakker Kjokaa,
Som med Truskap hines Omak veit at spille,
Nær døm efter hom som galne jakta’.
Guten.
Og kem, som har ei slik som du,
Fæ alder Hog til haa fleire. :,:
No ha’ du gjeve Hand og Tru
For fleire;
No ha’ du gjeve’ meg Hand og Tru,
Eg ønskje meg intkje meire.
Og kem, som har ei slik som du,
Fæ alder Hog til haa fleire. :,:
No ha’ du gjeve Hand og Tru
For fleire;
No ha’ du gjeve’ meg Hand og Tru,
Eg ønskje meg intkje meire.
Gjenta.
Er du vel fornøgd med haa meg til di Gjente,
Tru meg, eg deg inkje mindre lika’.
Længje før den Kvelden, som deg at meg sendte,
Vakkre Gut! paa deg ho’ Mari snikad’;
Desse friske Augo, dette gule Haare’,
Slik velvuxin Krop og slikt eit Kjøt paa Laare’,
Slik ein Gut saa staut, kvar Førkje som hom kjente,
Kanskje vakkrast Huldre sjøl hann gjikkad’.
Er du vel fornøgd med haa meg til di Gjente,
Tru meg, eg deg inkje mindre lika’.
Længje før den Kvelden, som deg at meg sendte,
Vakkre Gut! paa deg ho’ Mari snikad’;
Desse friske Augo, dette gule Haare’,
Slik velvuxin Krop og slikt eit Kjøt paa Laare’,
Slik ein Gut saa staut, kvar Førkje som hom kjente,
Kanskje vakkrast Huldre sjøl hann gjikkad’.
Guten.
Og nei, no bær det riktogt aav!
No høla’[6] du for mykjet; :,:
Du gjer meg oveleg til Lov[7]
For mykje!
Du gjer meg rade slikt eit Lov
Som høvar deg sjøl meg tykje’.
Og nei, no bær det riktogt aav!
No høla’[6] du for mykjet; :,:
Du gjer meg oveleg til Lov[7]
For mykje!
Du gjer meg rade slikt eit Lov
Som høvar deg sjøl meg tykje’.
Gjenta.
Alder er det møglegt deg for mykjet rose,
Hjaa deg[8] fins det alt som Gute’ pryde’;
Lykkjeleg er Førkja, du held verd at kjose,
Undras inkje om eg er aabryde[9]!
Skulde slik ein Gut vel fins ’ti andres Arme?
Skulde du hjaa andre Førkjo taka Varme?
Skulde du vel leike unde fremmon Rye[10]?
Daa eg vist saag alder meire Ljose’.
Alder er det møglegt deg for mykjet rose,
Hjaa deg[8] fins det alt som Gute’ pryde’;
Lykkjeleg er Førkja, du held verd at kjose,
Undras inkje om eg er aabryde[9]!
Skulde slik ein Gut vel fins ’ti andres Arme?
Skulde du hjaa andre Førkjo taka Varme?
Skulde du vel leike unde fremmon Rye[10]?
Daa eg vist saag alder meire Ljose’.
Guten
Ver inkje rædd, eg galin flyg’
Fraa de aat annor Førkje. :,:
Mot deg meg tykjes væra styg
Kvar Førkje.
Ho’ nydgas til at vera styg,
For Sol støtt Stjernun[11] mørkje.
Ver inkje rædd, eg galin flyg’
Fraa de aat annor Førkje. :,:
Mot deg meg tykjes væra styg
Kvar Førkje.
Ho’ nydgas til at vera styg,
For Sol støtt Stjernun[11] mørkje.
Gjenta.
Gjer deg bedr’ hit og sov saa væl og role’
Armen min din kvite Krop læt fægne!
Ti’s os gjønom Ljoren[12] byrja skimte Sole’,
Ti’s det Dagen byrja’ seg at tegne,
Sov’ os sødt. — Tak, vakkra Hulder, til at sulle;
Du med sagte Leike os ’ti Sømn ska’ hulle:
Alder vekkjas os ’taav naagon fælin Torde’[13].
Sist os ’ti ei Grævt ska baade segne.
Gjer deg bedr’ hit og sov saa væl og role’
Armen min din kvite Krop læt fægne!
Ti’s os gjønom Ljoren[12] byrja skimte Sole’,
Ti’s det Dagen byrja’ seg at tegne,
Sov’ os sødt. — Tak, vakkra Hulder, til at sulle;
Du med sagte Leike os ’ti Sømn ska’ hulle:
Alder vekkjas os ’taav naagon fælin Torde’[13].
Sist os ’ti ei Grævt ska baade segne.
- ↑ let ’ti Stuten, blæste i Bukkehornet.
- ↑ Sele, Bolig for Sæterpigerne.
- ↑ firi Ottun, før det blev Dag.
- ↑ Oframt d. h. v. b., skjøndt de Andre ville gjøre Kvalm (misunde mig).
- ↑ ingor annor, ingen anden.
- ↑ høla, smigre.
- ↑ oveleg til Lov, overflødig Roes.
- ↑ Hjaa deg, hos Dig.
- ↑ aabryde, skinsyg, jaloux.
- ↑ Rye, Sengeteppe.
- ↑ Stjernun, Stjernerne.
- ↑ Ljoren, Røghullet.
- ↑ Torde, (utalt Tole) Torden.